5 tanker om “Cave’s lange mørke nat”

1. Du er ikke alene, nc. Begge plader har fået superlativ-tung modtagelse og skudt Cave endnu længere op på arena-rangstigen. Når det er sagt, så er det jo nok bare smag og behag, som du skriver. Hørt herfra har begge albums antaget form af decideret terapi ovenpå den så omtalte personlige tragedie. Den kredsen om død/sorg kan naturligvis slå gnister, men har fortrængt næsten alt andet i Cave’s sangunivers. Forståeligt nok, men også meget…familie-privat. Kritikken herfra lægges nok først og fremmest omkring den musikalske form; Warren Ellis’ overtagelse af bandets musik med sine samples og små musikbidder, noget der som kontrapunkt fungerede perfekt på Push the Sky Away, men en umiddelbar frihed som derefter med udryddelsen (!) af The Bad Seeds som levende organisme, er kommet til at føles som en musikalsk spændetrøje, manifesteret her af et savn efter det fremragende band der var, med alle dets facetter at spille på indenfor drama og klassiske virkemidler. Godt at du har fået mere ud af det som kom istedet.

2. Må melde : Uenig. Både Ghosteen og Skeleton Tree er aldeles fremragende albums. Faktisk blandt top 5 for Nick Cave. Hørt i mine ører – smag og behag er som bekendt forskellig 😬

3. Enig…..det har siden “Push The Sky Away” været en perlerække af skuffelser, kun iklædt enkelte små lyspunkter…. Bliver i sandhed spændende!

4. Det er vi, jo. Men brændt barn skyer ilden, så en vis skepsis hænger vel ved omkring hele, uhm, projektet. Bliver spændende at høre albummet i sin fulde form.

5. ….er vi enige om, at de tre hidtil hørbare numre varsler fremgang ovenpå det søvndrukne Warren Ellis lydlandsskab der har præget de senere års udgivelser fra Caves kant?