I morgen fredag udsender Thåström sit nye soloalbum Somliga Av Oss, der i dagens Göteborg-Posten allerede har fået en første og yderst positiv anmeldelse med sig. Sangen herunder fra marts 1981 åbnede mit eget forhold til Thåström’s musik. Centralbiblioteket i Viborg havde fået Kärlek & Uppror, det dengang netop udgivne andet album med Sveriges fremmeste punkband Ebba Grön hjem, og åbningssangen ‘800°C’ satte det hele på plads. Et skandinavisk band der spillede tændt som nærmest The Clash og som i den unge Joakim Thåstrom fra Rågsved i det sydlige Stockholm havde noget så sjældent som en punk-sanger, der kunne synge koldkrig som en indigneret drøm. Resten er den historie der fortsætter nu ved midnat, når Thåström’s nye album udgives…

Ved annonceringen i mandags af den kommende Thåström-tour kom det frem, at den elektriske guitar i bandet nu overtages af Christian Kjellvander, en nyhed der bragte positiv respons fra Thåström-tilhængere i Sverige. Her kender vi perifert Kjellvander fra de to tidligere bands Loosegoats og Songs of Soil, men en hurtig søgning viste at Kjellvander siden har haft en omfattende solokarriere i eget navn og med eget band. Så nu Kjellvander skal spille med Thåström føltes det i Malmö i lørdags påtrængende at købe hans nyeste soloalbum – sidste års Hold Your Love Still – for at blive klogere på hvad han bringer.

Hold Your Love Still lander en yderst positiv oplevelse, bydende på en alvorsklædt, smukdyster americana-rock – Christian Kjellvander voksede til sit 15. år op i Seattle, Washington – med billedeskabende tekster i et smagfuldt, groundet lydlandskab. Kjellvander’s evner som diskret guitarist er åbenlyse, hans sangstemme ligger i et mørkt register, der omslutter dens rugende musik perfekt. Det skal nok blive godt og slå gnister mellem Thåström og Kjellvander. Her en stærk smagsprøve fra albummet…

Nu troede du nok her efter forleden, at være sluppet for mere Ulf Lundell. Men nej, så nådig er skæbnen ikke, for på hans iøvrigt noget ujævne Vinterland (2000) er der endnu en bevægende fortælling, som fortjener opmærksomhed. En sang hvor det ikke er Stockholm’s udstødte sjæle, men istedet Lundell’s eget forpinte hjerte, som ligger ham på sinde. På ‘Jag Saknar Dej’ sætter de musikalsk opbyggende vers scenen filmisk op som Lundell kan; et Stockholm i frost, hvor både løftes op af havnen før isen vil komme og skrue dem ned, hvor parkerne brænder som ild af kulden, hvor himlen over Västerbron står gasblå koldt. I det bidende Stockholm går Lundell hvileløst, sjælefrysende rundt og påmindes overalt om en kærlighed, der ikke længere er hans. Broerne op til sangens omkvæd falder skæbnesvangert dramatiske og slår en tone an som aldrig kan ringe lykkeligt ud. Og der kommer så hans direkte tale til den, der er et ukendt sted derude i byens labyrint og altså ikke længere med ham. Han ønsker nu, at de aldrig havde mødtes, for han er efter afskeden som død for livet, finder ingen glæde i noget, længes heller ikke længere efter at de igen skulle være sammen. Men savner dog i sit indre alligevel i en grad så intenst, at det hele synes ved at briste. Imens spiller musikken sig bag ham op til noget, der kun kunne være et raseri, hvis ikke den samtidig var så…øm. Det lyder kulørt, absolut, men i praksis er det forførende stærkt iscenesat. Hør selv…

Luciadagen i dag er en svensk tradition, som denne onsdag leder tanker hen på en sang, Ulf Lundell begik i 2000 på sit album Vinterland. I ‘Altaret på Maria’ beskriver Lundell to tabte skæbner på bunden af livet i Stockholm. Den ene en slidt tiggerkvinde ved indgangen til et Konsum-supermarked, den anden en forhutlet hjemløs mand, der prædiker sort for døve øren nede i T-banan. I omkvædet drejer Lundell vinklen og erkender, at ingen som ser dem vil kunne forestille sig, de begge engang var små børn, der strålende og med levende lys gik syngende i Luciaoptog mod alteret i Maria (en af de store kirker på Söder). I sangens klimaks mod slut har Lundell så – han kan ikke lade være med den slags moraler – et december-drømmesyn, hvor de to hjælpeløse livsofre løftes op af et mægtigt, varmt lys og svæver ind gennem himmerigets port. Det lyder kulørt, absolut, men i praksis er det forførende stærkt iscenesat af ham. Hør selv…