Fire år siden seneste album(s) fra TR/ST, dæknavnet for den elektroniske musiker og sanger Robert Alfons. Her et af hans mange mørkt euforiske trips, forløsende popmusik af en bedre verden…
Fire år siden seneste album(s) fra TR/ST, dæknavnet for den elektroniske musiker og sanger Robert Alfons. Her et af hans mange mørkt euforiske trips, forløsende popmusik af en bedre verden…
De udsendte ét hyldet og myteomspændt album. Men forsanger, bandleader og sangskriver Lee Mavers hadede pladens mix og dikteringen ovenfra af pladeselskabet Go! Discs så voldsomt, han aldrig gik i studiet igen. I dag er det 33 år siden Liverpool-bandet The La’s udsendte deres fine Merseybeat-album i eget navn. ‘There She Goes’, hitsinglen derfra, har sikkert betalt Mavers’ husleje lige siden, som den tidsløse popklassiker den er. Videoen her kan så sandelig også noget nordvestengelsk og overbevisende…
I dag seks år siden Thåström udsendte sin mægtige Centralmassivet. Så mens der i Thåströmland ventes tålmodigt på nyt om næste udspil her en afspilning af det forrige albums næstsidste track, den stejlhøje ‘Karaokebaren’, hvori sangeren midt i en industriel storm kontemplerer, hvad kunne have været istedet for det der nu blev. De fleste lyttere vil nok blot være skæbnen taknemmelig, at Thåström med jernstemmen ikke viede sit voksenliv til sejlads på de syv have, og heller aldrig blev hverken langtidschauffør op og ned i Europa eller natportier på et hotel midt i byen. Men hvorfor gik det ikke sådan? Jo, det er såre simpelt, karaokebaren gyngede ham for godt…
Den stadig lidt hvalpede Black Celebration (1985) lover meget, men er det ikke først med efterfølgende Music for the Masses, at Depeche Mode virkelig ankommer i udtryk som voksent band på øverste hylde? Albummet, bandets sjette, der er mixet i Puk udenfor Randers, udkommer 28. september 1987, i dag for 36 år siden. Her er Basildon’s håbefulde samme år på besøg på tyske ZDF…
Okay, at introducere Los Angeles-trioen Cannons med en cover af et næsten for velkendt Springsteen-hit – se herunder – er nok ikke helt fair. Så her er frontkvinde Michelle Joy og hendes valiumskudte band så igen med en af deres egne synth-tunge singler fra sidste års Fever Dream…
Først aflyste Springsteen samtlige koncerter i september, og i dag er årets resterende 16 shows ligeledes blevet lagt ned, så behandlingen for et begyndende mavesår kan fortsættes, ja, det lyder bekymrende. God bedring ialfald herfra med en Bruce-coversang fra Los Angeles-valiumtrioen Cannons…
Roxy Music-maestro Bryan Ferry fylder 78 i dag. Her er han solo i 1985, hvor hans state of the art-album Boys and Girls sætter høj standard for hvordan pop som æstetisk øvelse og kunstform skal lyde i dette moderne årti. Hør f.eks. bare Lars Hug’s Kysser Himlen Farvel (1987), der to år senere i Danmark drager åbenlys fordel af tricks og greb fra netop dette album. ‘Don’t Stop The Dance’ er såvidt huskes anden single – efter ‘Slave To Love’ – fra albummet. Ferry synger her om at strejfe gennem en ødelagt verden, om øjeblikkets lokkende liv, om bevægelse for ikke at dø. Ord der passer perfekt ind i de hedonistiske 1980’ere, men som også går fint i takt med Bryan Ferry selv, der stadig i dag bevæger sig så formfuldendt køligt gennem tid i sin musik…
Ja, vi er glade for Minneapolis’ The Replacements her på siden. Kan det være fordi de er et af de få bands, der til stadighed har formået at bruge de helt traditionelle rocknroll-greb, men alligevel fået dem til at lyde nye, friske og nutidigt relevante? Eller måske det bare skyldes frontmand Paul Westerberg, der både som formfuldendt sangskriver og usminket sanger har formået at sublimere sit udtryk med en skødesløs, nærmest trashet tilgang, der – uden nogen stilistisk sammeligning iøvrigt – til tider nærmest har haft en pendant i The Pogues’ Shane MacGowan. Begges tumultarisk lemfældige omgang med skrøbelig musikalsk skønhed kan virkelig noget. Webmaster Pastor skriver lige her nedenfor begejstret om The Replacements’ nye boxset, der bringer et revisionistisk take på 1985-albummet Tim. I samme forbindelse kommer det nu for dagen, at The Replacements i fredags udgav en ‘ny’ vinyl-single, nemlig boxens ‘alternate version’ af det forholdsvis ukendte nummer ‘Nowhere Is My Home’, der vist hidtil kun har været at finde på den britiske Replacements-opsamling Boink!! (1986). Om sangen er værd at høre? Naturligvis.
En ny uge sendes afsted her med et track fra Lars Winnerbäck’s nye album Neutronstjärnan, der i fredags blev udsendt til svenske fanfarer. Som det positivt kan høres har Jocke Berg og Martin Sköld fra Kent arrangeret og produceret…
The Clash er 23. september 1977 videre fra debuten og udsender første single med nyt materiale. ‘Complete Control’ er et mærkbart skridt fremad til en (lidt) mere nuanceret og Mick Jones-fremdrevet musik med lydmæssigt bredere vingefang, samt til et samlet udtryk der udstråler mere kløgt end debutens overbevisende men ultrasimple punkvrede og frustration. Ligner coveret herunder et reggae soundsystem? I den grad, men singlen er – man kan næppe høre det – også produceret af Jamaica-producergeniet Lee ‘Scratch’ Perry. ‘Complete Control’ bliver ikke noget hit, men står i historien som en af The Clash’s stærkeste singler. B-siden ‘City Of The Dead’ (der også kan høres her) er slet heller ikke halvdårlig…
Et stort tillykke til Parallel Lines, det tredje album med Blondie, der takket være en ambitiøst sat Mike Chapman-produktion og to håndfulde skarptskårne popsange, transporterede Lower East Side, NYC-bandet fra niche-charmerende new wave til ankomsthallen for superstjerner. En dejlig og givende plade den dag i dag. Parallel Lines blev udsendt 23. september 1978. Købte selv albummet med hjem fra Lehmann Radio & TV i Viborg få dage efter. Har været sammen lige siden.
Bill Ryder-Jones, som tidligere var guitarist i Wirral-bandet The Coral og ovenpå det har lavet et par bemærkelsesværdigt fine soloalbums, har i dag udsendt dette på en gang storladne og intime nummer som forløber til et nyt album i eget navn, der skal udkomme i starten af 2024. Det her lyder umiddelbart lovende, musikalsk og i arrangement lidt som hvis Arcade Fire omkring The Suburbs (2010) istedet kom fra Liverpool. Eller er det måske snarere danske Mew’s showstopper ‘Comforting Sounds’ genfødt her i en krybbe bag havnedokkerne ved Mersey?
Pulp’s flamboyant lowlife-rapporterende frontmand Jarvis Cocker, der sammen med sit Sheffield-baserede band satte overbevisende ord og toner på at være ung/yngre/lidt ældre i England i 90’erne, fylder 60 i dag. Herunder får han lov at fejre sig selv med Pulp’s session-cover fra 1992 af Frankie Valli’s northern soul-klassiker ‘The Night’. Europa/Danmark mangler stadig koncertbesøg af gendannede Pulp, der efter sigende har spillet forrygende shows på De Britiske Øer denne sommer…
Tender Prey, et af Nick Cave & The Bad Seeds’ allerstærkeste albums, blev udsendt 19 september 1988. Tjek tracklisten her bag på coveret – samt de dengang i Vestberlin bosiddende The Bad Seeds’ samtidige persongalleri – og fornem styrkens omfang. Lyder stadig fantastisk i dag.
I aften opfører Echo and the Bunnymen – til lejligheden forstærket med The Royal Liverpool Philharmonic Orchestra – klassikeren Ocean Rain (1984) i London’s Royal Albert Hall. Her en koncertoptagelse fra første gang Bunnymen indtog samme mægtige hal i sommeren 1983. Ved den lejlighed var endnu ikke indspillede ‘The Killing Moon’ og ‘Silver’ fra Ocean Rain også på setlisten. Det glemmes ofte vidt og bredt hvor lynende stærke Echo and the Bunnymen var i de år. Derfor er det smukt, der findes dokumentation som nu denne…