Alle indlæg af Jens

Forever Now again?

Hvem kan komme overraskende stærkt tilbage med dunkelt shine og dikterende schwung på et nyt album efter hele 29 års pladepause? Det kan engelske Psychedelic Furs, viser det sig nu. Made of Rain, der blev udsendt i fredags, er et overbevisende meningsfuldt comeback, så langt bedre end de to forløbersingler fra tidligere på året særskilt gav forvarsling om. The Furs’ bedste plader kom i starten af karrieren, og det er den åre der med fuldvoksen tyngde igen spilles ud fra nu, snarere end bandets senere udglattende værker, hvor jagten på den amerikanske mainstreamkarriere ikke gjorde meget godt for sanger/sangskriver Richard Butler’s sardoniske talent. Ja, den afvisende stemme der for længe siden betalte sine lærepenge i Bowie-skolen for langt større ting end berømmelse for enhver pris. Her en passende smagsprøve på det genopstandne…

En by med udsigt

Lou Reed’s femtende soloalbum, den så back-to-basics-kontante New York fra 1989, står som en af de mest bredt værdsatte udgiverlser i Brooklyn-artistens senere karriere. 25. september udsender Rhino en udvidet deluxe-version af albummet. Her ni af pladens sange, som Reed præsenterede dem med sit band på amerikansk TV i 1990…

77 og 1978

‘What a drag it is getting old’, synger The Rolling Stones’s Mick Jagger på ‘Mothers Little Helper’ i 1966. Dengang kommer de gode sange i et brusende flow for London-bandet, men senere skal dets gavmilde kilde tørre helt og aldeles ud. Her således et af bandets allersidste relevante udgivelser, Some Girls-hovednummeret ‘Miss You’ fra 1978, hvor Rolling Stones positivt synes informeret af disco og revitaliseret af tidens nye toneklange i rockmusik. Som sådan er denne vidunderligt lange maxisingle-version af ‘Miss You’ ret så fantastisk i sit selvsikre New York City-swing. Dens sanger, Mick Jagger, fylder 77 i dag. Håber for ham, at den linie fra ‘Mothers Little Helper’ bare var en løgn…

Mere Protomartyr 2

Har haft den så specielle og storladne afslutning på Protomartyr’s nye nummer herunder i hovedet hele dagen, og funderet hvad det er, den her giver så umiskendeligt stærke mindelser om tonalt. Viser sig nu ved eftertanke, at være noget så usandsynligt som den måske dejligste nationalmelodi af dem alle fra Afrika, nemlig Kenya’s. Hvem skulle have troet?!

Mere Protomartyr

Endnu et mageløst track fra Detroit-postpunkerne Protomartyr’s nye album Ultimate Succes Today, der udkom sidste fredag. Hold øje med den fantastiske elektriske guitar her, specielt i det introstykke, der sidst i sangen vender versioneret tilbage med så storslået virkning…

Følg den drøm!

Forleden var det fire år siden Bruce Springsteen & the E Street Band senest spillede i Danmark. Og den sommeraften på CASA Arena i Horsens skulle endda noget utippet blive en af de største aftener (hidtil) med Springsteen og hans band herhjemme. Her en af sangene på den meget heldige/fine setliste fra Horsens – hvilken start-firer den aften med ‘Dream Baby Dream’, ‘The Promised Land’, ‘Badlands’, ‘No Surrender’, og nævnes bør også første encore, en blåsort udladning af venskabstragedien ‘Backstreets’ – Springsteen’s til nu endnu aldrig udsendte versionering af Elvis Presley’s ‘Follow That Dream’, som indspillet under de sessions, der affødte verdensplagen Born in the USA

Pretty va-cunt

For få par uger siden talte vi her på siden om den enorme betydning Bowie’s Top of the Pops-optræden med ‘Starman’ i 1972 havde for en stor del af de daværende britiske teenagers, som siden skulle blive toneangivende indenfor punk og post-punk. Men Bowie har ikke været den eneste, der kunne fungere som katalysator på det plan. For næste generation var det lyden og synet af Sex Pistols som gjorde det samme. På dags dato i 1977, på sommerferie oppe i Lake District i det nordvestlige England, sad jeg selv som identitetssøgende 13-årig og så selvsamme Top of the Tops, ventende på Johnny Rotten & co’s BBC-debut med bandets tredje single ‘Pretty Vacant’. Aviserne samme dag havde nemlig bragt som forsidenyhed, at de så samfundsforhadte Sex Pistols ville kunne opleves på programmet i en allerede optaget performance af deres nye single. Det er den optræden der i dag står som den officielle video til ‘Pretty Vacant’. Et så stærkt statement for både øje og øre, selvom det næsten er umuligt i dag at forestille sig, hvor voldsomt livsforandrende et indtryk disse levende billeder og denne velgørende støj efterlod sig på kun tre tidsløse minutter i den gamle verden af 1977…

Mere Protomartyr

Svært at sige nok godt om Protomartyr’s nye Ultimate Succes Today, der lettere covid-19-forsinket blev udsendt i fredags. Her en af pladens mange passivt-sørgmodige fortællinger, der langsomt men sikkert gnaver sig ind i en, som en orm på et æble. Nummerets roligt faldende grundakkorder, der afbrydes for en stund mod slut i en slags eksplosion af en anden verden, er overlegent godt arrangeret med det skæve guitartema indimellem de nærmest omsorgsfulde harmoniklange under vers. Og der er brug for det lidt varme man kan finde, for det er en trøstesløs fortælling, der ovenpå musikkens sært hypnotiske ridt henkastet nærmest falder ud af vokalist Joe Casey’s mund…