Lykke Li vil overleve. Denne cover udsendte hun i fredags…

Hvem skulle have troet Nick Cave, engang mørkets fandenivoldske narkofyrste, nogensinde skulle ende i en med stort flid selvskabt rolle som aural ambassadør for wellness og Den Gode Smags finkultur, en slags postpunkens Enya for masserne?! Det er de seneste to så anderledes og musikalsk ensrettede albums, som har bragt den status med sig, men vejen dertil ligger heldigvis stadig gavmildt belagt med anderledes sublime udgivelser, hvor i dag så tæmmede The Bad Seeds stråler igennem som et af historiens bedste rockbands. Som nu på dagens 32-års fødselar, 1988-mesterværket Tender Prey, repræsenteret her af ‘Deanna’…

Fredag her med markering af Dee Dee Ramone, som ville have haft fødselsdag i dag. Her The Ramones’ 1975-øveoptagelse fra Arturo Vega’s loft på Manhattan’s Lower East Side. Otte sange på 17 minutter, og på den fjerde af dem – ”53’rd & 3’rd’ – synger dagens fødselsdagsbarn endda C-stykket hjem. De levende billeder er pænt sagt primitive, og lyden forvrænger mere end en raketopsendelse fra Cape Caneveral, så alt er perfekt…

På det nye Fontaines D.C.-album A Hero’s Death er der en for en bandet meget atypisk underskøn ballade ved navn ‘Oh Such A Spring’, der i suggestiv melankoli og overbevisende ført melodi positivt afkaster familiære mindelser i skarpskåren britisk konsekvens om selveste The Smiths. Ja, faktisk er den sang albummets absolutte standout-track. Men nej, FDC’s pladeselskab Partisan har valgt et andet – og langt mere anonymt – nummer som ny single. Vi viser videoen til ‘A Lucid Dream’ her, også da det er første gang i lang tid, Google/YouTube tillader afspilning af nyopladet musik her i landet. Og det er formodentlig en fejl, jo. Men tjek lige bemærkelsesværdigt dejlige ‘Oh Such A Spring’ ud…

Himlen, tak! Købte dette, det vel optimale Cocteau Twins-album, på udgivelsesdagen for 30 år siden i dag. Her et af dets mange vægtløse højdepunkter, optimerende som albummet er på Grangemouth, Falkirk-trioens mange eventyrlige kvaliteter. Var sangfugl Liz Fraser postpunk-crowdet’s Kate Bush? I den grad…

1988 var et rigt år for australsk musik. I april udsendte The Church deres så vellykkede mainstream-gennembrud Starfish, i august udkom The Go-Betweens-solskinsklassikeren 16 Lovers Lane, og kun en måned efter så Nick Cave and the Bad Seeds’ Tender Prey, måske Bad Seeds’ allerbedste album, verdens lys. The Church’s frontmand og sangskriver Steve Kilbey har fødselsdag i dag, så derfor her Sydney-bandets store hitsingle fra Starfish. Sækkepibe-C-stykket i ‘Under The Milky Way’ lyder iøvrigt ligeså bizart i dag som det allerede gjorde dengang…

En sang blandt de mange uomgængelige på Scary Monsters, jeg altid selv har haft et specielt nært forhold til, det er Bowie’s cover af Tom Verlaine’s ‘Kingdom Come’, som han rammer fornemt med personligt sats og fuld indlevelse. Faktisk vil jeg nok her foretrække Bowie’s version fremfor Verlaine’s så fine men mere emotionelt blufærdige original. Håber virkelig den generte Tom Verlaine, hvis genialiteter (!) med Televison aldrig har givet ham den brede karriere, de gør ham fortjent til, har tjent gode penge på nummerets inklusion på Scary Monsters. Hør lige her Bowie synge ‘Kingdom Come’ i mål – suppleret af Robert Fripp’s styrtdykkende guitar – så engle må forstumme. Ja, selv en 80’er-vintage Lars Hug i vokal storform taber på TKO til den heftige falset i C-stykket (fra 2:14 og frem)…

Take a bow, David Bowie. Scary Monsters udkom i dag for 40 år siden.