Alle indlæg af Jens

Greg Dulli synger Motown

The Afghan Whigs-sangeren i intenst kærligt livtag med USA’s Tamla Motown-fortid. Og det er ikke The Supremes’ ‘Come See About Me’, som findes på Afghan Whigs’ soulcover-EP Uptown Avondale (1992), men derimod The Marvelettes-debutsinglen ‘Please Mr. Postman’ (1961), det første # 1-singlehit fra Motown, som Dulli synger på soundtracket til Beatles-spillefilmen Backbeat (1994). Soundtracket består af 12 raw versioner af de sange, Liverpool’s Mop Tops optrådte med i de tidlige år i Hamburg, og er indspillet af et absolut udsøgt hold bestående af bl.a. Greg Dulli (sang), Sonic Youth’s Thurston Moore (guitar), R.E.M.’s Mick Mills (bass) og Nirvana’s Dave Grohl på trommer. Filmen er ok, The Backbeat Band-soundtracket langt bedre…

PS – Burde måske stoppe her, men det ville snyde en sikkert intetandende verden for Greg Dulli’s fænomenale take fra samme filmsoundtrack på The Isley Brothers’ ‘Twist & Shout’ (1962)…

Depeche moderne

Rammstein, den soniske katedral fra Berlin, er i Horsens torsdag aften. Her den magtfulde setliste der blev spillet efter senest, under obligatorisk ild og damp i søndags, foran 19.000 islændinge i Korinn-arenaen i Kópavogur:

Ramm 4
Reise, Reise
Hallelujah
Zerstören
Keine Lust
Feuer frei!
Seemann
Ich tu dir weh
Du riechst so gut
Mein Herz brennt
Links 2-3-4
Ich will
Du hast
Stripped
+ + +
Sonne
Amerika
Engel
Ohne dich (Piano Version)

Diamond Dogs

Og tænk sig at David Bowie’s glam-dekadente, post-apokalyptiske, nihilist-romantiske, Tony Visconti-producerede, Spiders of Mars-udrensede, fantastisk lydende Diamond Dogs udkom på Bob Dylan’s 33-års fødselsdag. Det skete i dag for 43 år siden. Her som manifestation af albummets vidtrækkende storhed en 1974-liveopførelse af den så ambitiøse ‘Sweet Thing’-suite fra pladens første side…

Diamond Mongrel

Og hvad er nu det?! Det viser sig at den engelske kassettebåndsudgave af Diamond Dogs har en anderledes tracklist end både vinyludgaven og de andre landes kassetteudgaver, der er identiske med vinylen. På den engelske kassette er de sidste fire titler fra side 1 lagt ned efter albummets egentlige slutning, og resten skudt tilsvarende op. Det er en tracklist man næsten skal have prøvet af, selvom den overhovedet ingen mening giver på tryk.  Her først den rigtige nummerrækkefølge, efterfulgt af kassettebåndets bastard-version.

Side 1
Future Legend
Bewitched
Diamond Dogs
Sweet Thing
Candidate
Sweet Thing (Reprise)
Rebel Rebel
Side 2
Rock ‘N Roll With Me
We Are The Dead
1984
Big Brother
Chant Of The Ever Circling Skeletal Family

Going to town

En mørk forårsdag for Europa, og en mørk koncertplakat for i aften, hvor albumfriske The Afghan Whigs indleder den verdenstour, der inden ret længe bringer dem forbi både Berlin (Kesselhaus) og Aarhus (Northside), med et show i Harlem’s klassiske Apollo Theatre, New York City-spillestedet med en kapacitet på godt 1.500, der har betyder mere end meget for den farvede musikscene i USA. Et tip herfra på at notorisk cover-udfordrende Greg Dulli vil have overraskelser på setlisten, inspireret af at stå på den scene, som tidligere har set tidsdefinerende optrædender med flere af hans store helte som James Brown & The Famous Flames, Sam Cooke, Otis Redding, Billie Holiday, Ray Charles, Nina Simone, Aretha Franklin, The Isley Brothers, samt næsten alle de tidlige Motown-stjerner. Et så musikhistorisk specielt sted som The Apollo er næppe blevet valgt tilfældigt til premieren. Hvem der turde håbe på en liveoptagelse fra aftenen.

This alarming man

The Smiths-sangeren Morrissey bliver i dag 58. Grund derfor til at poste en sang med hans sørgeligt opløste band, fra længe før han blev en så, uhm, forbitret og reaktionær soloartist. Det får i dag blive ‘Wonderful Woman’, en fremragende og Johnny Marr-funklende b-side til andensinglen ‘This Charming Man’…

The Clash på Broadway

Har altid været undervældet af sangkvaliteten på The Clash’s andet album Give ‘Em Enough Rope, der udkom i november 1978. Der arbejdes hårdt pladen igennem, men sangene går meget sjældent op i den højere enhed, The Only Band That Matters ellers så ofte lykkedes med. Undtaget dette forbehold er dog åbningsnummeret ‘Safe European Home’, en fortælling om Joe Strummer og Mick Jones’ mislykkede inspirationstur året før til Jamaica, hvor de sjældent turde forlade deres sikre hotel i racistiske og ultralovløse Kingston. Her er sangen i en optagelse fra Bond International Casino på Times Square i New York City, hvor The Clash i perioden slut-maj/start-juni 1981 spillede hele 17 shows. Læg på den tinlydende optagelse her gerne lige mærke til Topper Headon’s overskudsfyldte trommespil, hvordan det i styrke og kraft holder hele bandet flydende i fremdrift. Hans betydning for bandets musikalske udvikling og voksende selvværd i disse år kan ikke fremhæves nok…

Let ‘em come

Fordi Millwall er rykket op i Championship efter play-off-finale på Wembley – der efterfølgende naturligvis blev invaderet af Millwall’s frygtede tilhængere – i dag, spiller vi gerne deres brag af en sang her. For Roy Green’s beerhall-osende ‘Let ‘Em Come’ fåes som fodboldsange kommer ikke meget bedre i England, hvis lige ses bort fra den der løbes på banen til oppe på Anfield. Hvis Liverpool søndag sen eftermiddag gør det eneste rigtige dér og kvalificerer sig til næste sæsons Champions League, skal det da også hellere end gerne blive fejret med festmusik lige her. Det bliver uudholdeligt nervepirrende at komme igennem den match, holdets absolut vigtigste denne sæson.

Liverpool – Middlesbrough, søndag, kl. 16.00, Kanal 6