Protomartyr, left field-rockbandet fra bilfabrikruinerne i Detroit, Michigan, udsender på fredag sit syvende album, Hotel Usona. Detroit’s stolte musikhistorie, der spænder helt fra Tamla-Motown-fabrikken over til MC5 og tildels (Ann Arbor ligger tre kvarters kørsel væk) The Stooges, tildeles i dag denne nye forløbersingle fra albummet, der interessant nok er produceret af den mangefacetterede David Friedmann, der står bag hovedværker fra så forskellige acts som Mercury Rev, Flaming Lips, MGMT, Sleater-Kinney og Mogwai…

Erfarer andetsteds på dette flimrende medie, at det i aften er 15 år siden R.E.M. via sin hjemmeside bekendtgjorde, håndklædet nu var kastet i ringen og legen forbi. På afstand havde det nu længe lignet en sej kamp at holde niveauet, ialfald i forhold til de første mange kreativt problemfrie og frugtbare år. Alligevel havde der været håb at få øje på, dels i bandets sidste danske koncert – så dem vel aldrig bedre og mere skarpe end den så heftige aften i Parken i september ’08 – dels på Collapse into Now (2011), det seneste R.E.M.-album, som var udkommet et halvt år tidligere og sangmæssigt fremstod mere velklædt end længe. I forbindelse med den plade, der blev indspillet i Hansa-by-the-Wall i Berlin, gav R.E.M. den sidste studiedag i juli nogle af de nye sange foran rullende kameraer i studiets myteomspundne Meistersaal. Tænker de optagelser må være sidste gang nogensinde R.E.M. spillede sammen som R.E.M….

Et lindrende skud valium til en søndag i september? Beck modtager lige nu uforbeholden ros for sit nye album Ride Lonesome, der flere steder sammenlignes med hans 2014-landemærke Sea Changes og tilsynladende bevæger sig nænsomt fremad i en lignende reflektiv meditation over sorg og afsked. Her er albummets afslutningssang…

Tilbage i Hamburg før renskurede ‘Love Me Do’. The Beatles i sort læder og på speed. Sene nætter, endeløse rocknroll-stød på ølhallerne langs havnen, ingen hvile. Som skildret i filmen Backbeat (1994). Her er det The Afghan Whigs’ Greg Dulli fra soundtrackbandet der synger for på ‘Long Tall Sally’, et af de sikre kort – sunget af Paul McCartney – på setlisten dengang, når amfetaminen satte tempoet…

Er det som om Matt Berninger i soloartistrolle nu laver de rocknumre The National nærmest holdt op med, som brødrene Dessner’s musik mere og mere blev influeret af den i højere grad afdæmpede musik, de hver for sig laver for andre udenom bandet? Her er det Berninger’s nye single, del af en EP der udsendes senere på året. Uanset stormstyrke i musikken eller ej udgør hans tætte baryton næsten altid et anker af ro i en usikker verden…

Det er 12 år siden Echo and the Bunnymen senest udsendte en ny plade, den undervældende Metorites, men i dag brydes den metodiske kreative inaktivitet med albummet Apples to Isaac. Her et af de mere lovende indslag fra udgivelsen, der umiddelbart synes en blandet pose bolcher med skarpe kanter. Klart bedst kommer førstesinglen ‘Brussels Is Haunted’, men et illusionsløst rockridt som dette har også en sært seværdig blygrå himmel at give sig lidt hen til på behørig afstand. Titlen på nummeret er ‘Asimov’, Asimov var navnet på den kendte amerikanske science fiction-forfatter hvis fornavn var Isaac, det nye Bunnymen-album hedder som nævnt Apples to Isaac. Det hele hænger åbenbart sammen…

Første gang vi mødte Michael Falch, på Viborg Katedralskole lige omkring Vindueskigger (1981), spurgte han straks, om vi kendte et ungt band fra byen der hed Næste Uges TV. For sådan var og er han, altid med antenner ude, atypisk for en rockstjerne klar til at lade sit lys brænde på andre end sig selv. Ikke længe efter stod han blandt publikum – punks og Hells Angels-rockere – en forårsaften i Kostalden i Brumleby på Østerbro, hvor vi spillede med tre andre postpunk-bands til et Bagtropper-arrangement. I Love Shop har han ligeledes altid været en generøs støtte, både på afstand og helt tæt på, samtidig med at han har haft travlt med sin egen løbebane, denne evigt aktive, rastløse ener. Kunne nemt som markering af hans 70-års fødselsdag i dag have valgt en sang fra den Springsteen’ske frihedsdrøm Vindueskigger, som betød alverden her da den udkom, men har istedet fundet en favorit et andet sted fra. ‘Nu Rider Vi Stormen Af’ fra 2011 er ovenikøbet et samarbejde med Sune Wagner, der producerer og giver Falch en helt anden sonisk ramme et ret fortryllende sted mellem prime-Glasvegas og Twin Peaks-Phil Spector. Men selve sangen, den er umiskendeligt 000 Falch. Stort tillykke, Michael – evig ungdom!

Chrissie Hynde’s 75-års blev fejret behørigt forleden. Men ikke mere end at Pretenders-divaen allerede er på parade her igen, nu sammen med mindst ligeså vilde Cat Power, det på en ret anderledes interessant af version af Morrissey’s ‘First Of The Gang To Die’, sangen om Hector fra Manc-Mussolini’s comeback-album You Are The Quarry (2004). To voldsomt personlige kvindestemmer, men så sandelig også en mandlig sangleverandør der dengang havde helt anderledes styr på sit musikalske game, som her sat op på en fornem musikalsk serv af guitarist Alain Whyte…