Bliver forelsket for livet fra det øjeblik jeg hører Felt første gang. Singlen ‘My Face Is On Fire’ er umulig at opdrive i 1982, men er heldigvis inkluderet på bandets daværende pladeselskab Cherry Red’s lavprisopsamling Pillows & Prayers samme år. Har engelsk spaghettiwestern-musik fra the Midlands nogensinde før eller siden lydt så besnærende?
3 tanker om “Faldt for Felt”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hvor går grænsen mellem “særhed” og psykisk sygdom? Den er lidt trist, men absolut værd at læse. Har vi den type excentrikere i DK musik!?
Ikke læst den selv endnu desværre. Men hørt at den ialfald ikke skuffer omkring hovedpersonens særheder. Hvad siger du?
Har man mon læst Will Hodgkinsons bog “Street-Level Superstar: A Year With Lawrence”? Er ca. halvvejs og ved ikke om jeg skal grine eller græde?