Stillede ind på livetransmission fra Fulham’s Craven Cottage søndag sen eftermiddag kl. 17.30 engelsk tid, da 2. halvleg af PL-kampen mod Crystal Palace skulle igang. Se, Fulham går altid på banen efter pausen til lyden af The Clash med deres ‘London Calling’. Og det er blevet en fast tradition, at publikum synger med på “‘Cause London is drowning and I / I live by the river…”, for Fulham’s lille stadion ligger bogstaveligt et halvt stenkast fra den River Thames, Joe Strummer også boede ved siden af – dog i nærliggende Chelsea – da han skrev ordene til The Only Band That Matters‘ ikoniske sang. I går var det præcis 46 år siden den blev udsendt på single og først hørt, så det føltes rigtigt at høre den ‘live’ direkte på TV fra det vestlige London…
Kategoriarkiv: Calcio!
This is Radio Etienne
St. Etienne. Eller Saint Etienne. I 1970’erne navnet for mange af os på den grøntrøjede franske fodboldklub, som på Hampden Park i Glasgow var uheldige med at tabe 1976-finalen i Mesterholdenes Europa Cup til Bayern München. I 1990’erne var Saint Etienne derimod navnet på et af de mest tilfredsstillende elektroniske popbands fra dét unge London, der både gik til raves og Britpop-koncerter. Dette band findes ligeledes endnu, selvom dets sidste nye album nogensinde – nej, det er ikke en opløsning, hævdes der hårdnakket – udsendes til september. Denne single er blevet udsendt i dag…
Live forever
The Telegraph ★★★★★ I don’t think anyone who managed to get their hands on a ticket for this reunion could feel short-changed. Because really it was a reunion between an audience and their favourite band, a reunion between Britain and rock’n’roll … It was very loud, it was simplistic to the point of banality and it was magically, exhaustingly uplifting.
The Standard ★★★★★ Today, reports of gen Z loving Oasis have not been overplayed. There’s been a cross-generational vibe around these shows. Like Noel’s dream of melding dance music communality with punk rock attitude to kill off grunge in the 90s, seems to have been rebooted. Turn off and on again, and the aggro violence has gone, and what’s left is something fresh and cool and utterly exciting.
The Times ★★★★★ Noel may have once called Liam a man with a fork in a world of soup, and Liam accused Noel of being a potato, but Acquiesce is a song about the fact that they “need each other” – and they do. Noel has a soul complex enough to write beautiful songs. Liam has a soul simple enough to deliver them with pure feeling. They are, ultimately, stuck with each other.
The Guardian ★★★★★ Against a ferocious wall of distorted guitars, there’s a weird disconnect between the tone of Noel’s songs – wistful, noticeably melancholy – and the way Liam sings them like a man seething with frustration, on the verge of offering someone a fight.
Og Liverpool’s Diogo Jota fik en varm hilsen fra Oasis i Cardiff…
Der er sange til alt
Og den her af David Bowie bliver for Liverpool’s Diogo Jota, der sammen med sin lillebror omkom i en trafikulykke i det nordlige Spanien i nat…
When Saturday comes
Englands bedste fodboldhold. Mestrene. Liverpool.
Panik
Paris Saint-Germain er i Liverpool i aften til en stor fodboldkamp om videre deltagelse i årets CL. Det bruges her som hook til at kunne flashe det måske mest centrale franske punkrock-udbrud, pariserbandet Metal Urbain’s 1977-single ‘Panik’…
DDR
I dag for 70 år siden blev Nina Hagen født af kunstnerforældre i østberlinske Friedrichshain. Her er hun – før sceneskiftet til Vesttyskland i 1976 og en kulørt karriere med et meget teatralsk afsæt i punk – med en anderledes folkelig schlager på østtysk TV i 1974 sammen med DDR-bandet Automobil. Der er sandelig løbet en del vand i åen siden da. Hvor mange ved mon, at Nina Hagen’s gevaldige stemme høres på fodboldhymnen ‘Eisern Union’ hver gang Bundesliga-klubben Union Berlin kommer ud til kamp på sit stadion i skoven i Köpenick? Og hvor mange er klar over, at hun i nogle år i starten af nullerne var dansk gift og havde hjemme i Folehaven i København?
Lest we forget
I går for 45 år siden udkom en single, der stadig spiller lyslevende i dag. Om få minutter, når Fulham går ud til 2. halvleg mod Arsenal på Craven Cottage, vil den f.eks. traditionen tro skralde ud fra PA’et over det lille, tætte stadion kun ti meter fra den River Thames, der synges så behjertet og skæbnesvangert om af Joe Strummer i sangen. Musik kan…
Tyrkiet synger
Som Tysklands EM-sejre lige nu fejres med Peter Schilling’s Neue Deutsche Welle-banger ‘Major Tom’ fra 1982, så har Tyrkiet’s landshold også sit eget musikalske ritual, der kunne opleves tirsdag aften i Leipzig ovenpå sejren i øsende regnvejr over Østrig. Der var det denne hjemstavns-sang fra 70’erne, de 40.000 tyrkiske tilhængere på stadion sang med tydeligt rørte stemmer…
Opkald fra Düsseldorf
Det har været umuligt at se EM-kampe fra Düsseldorf Arena uden at tænke på byens elektroniske sønner Kraftwerk, der som bekendt ikke gik meget op i fodbold, men til gengæld havde et lidenskabeligt forhold til cykelsport. Samt muligvis også til telefoner, som denne sang mere end antyder. Engang var telefonen et symbol på den moderne verden, men nu man hører dette stærke nummer er der en næsten romantisk retro-futurisme i dyrkelsen af den…
Völlig losgelöst von der Erde…
Den største overraskelse hidtil ved EM i Tyskland er vel næsten, det er blevet umuligt at se en kamp uden mindst en afspilning/fællessang fra Tyskland af Peter Schilling’s store Neue Deutsche Welle-hit ‘Major Tom (Völlig Losgelöst)’ fra 1982. Historien om hvorfor kan læses lige her, og giver os samtidig en undskyldning for igen at kunne nyde sangens uimodståelige omkvæd. Her i en ny video, der kun er fem dage gammel…
Unser Leben!
Noget helt specielt over sådan en junidag med start på en stor slutrunde. Ikke mindst ovenpå den seneste af slagsen, som vi blev snydt for af mørkets FIFA-fyrster, der ødelagde den under goldt vintermørke i en pengeørken. Har fundet min vesttyske VM-74-single frem, købt syd for grænsen dengang. En banger der forunderligt nok lyder endnu bedre i dag. Immer vorwärts, Jungs!
Happy ending?
Bliver det en lykkelig afslutning på League 1-sæsonen i eftermiddag for Sheffield Wednesday, der med sejr på Wembley over lokal-opkomlingene fra Barnsley kan vinde oprykning til den næstbedste engelske række, der som minimum må være acceptabelt niveau for en klub af så fin tradition og størrelse? Owls-tilhænger Jarvis Cocker vil se sikkert se med, formodentlig lettet ovenpå de første shows i mange år med Pulp denne weekend, hvor dette fremragende nummer ikke fandt vej til en iøvrigt udsøgt setliste…
‘…And I know no-one can ever know,
Which way to head.
But don’t you remember,
That you once said,
That you liked happy endings?
And no-one can ever know,
If it’s going to work,
But if you try,
Then you might get your happy ending…’
Imens i Napoli…
Murder on the dancefloor
