Kategoriarkiv: Blog

Lyden af hendes stemme er et brev fra 1978

The Dandy Warhols udsendte ny single fredag. Det har de ofte gjort uden nogen reaktion fra denne side, men denne fortjener næsten en. Ikke fordi den lidt sært hviskede sang i et 90’er-dovent luntetempo gør noget stort væsen af sig, men fordi Blondie’s Debbie Harry på få sekunder med sin uforlignelige klang, der nuomdage i sig selv er et kald fra en tabt 70’er-tid, da hendes cool NYC-band var den moderne lyd af verdens bedste popmusik, lyser Dandy Warhol-stykket op så det står som lysende neon…

Robert and the Banshees

Hvis du måske så Siouxsie and the Banshees spille Orange Scene lørdag aften på Roskilde Festival i 1983, så ved du hvor stærk en guitarist The Cure’s Robert Smith var for det band, han igen kom med i som erstatning, da John McGeoch udgik med personlige problemer. Men Smith var mere end blot live-guitarist i sin anden Banshees-omgang, hvor han også medvirkede på studieindspilninger og var med til at skrive musik. Måske mest tydeligt på singlen ‘Swimming Horses’, hvis tonesprog og hoppende klaverrytme bærer hans klare personlige aftryk. Det samme klaver dukkede da også op året efter på The Cure-nummeret ‘Six Different Ways’, men Banshees-singlen er bare et langt mere komplet og stærkt nummer. ‘Swimming Horses’ blev udsendt 16. marts 1984…

Lone wolf

Wolf Parade’s Dan Boeckner’s solodebut i eget efternavn udkommer i morgen, fredag. I dag har denne tredje kriblende forløbersingle derfra set dagens lys. Boeckner’s numre er ikke altid lige indlysende, men som forsanger besidder han en nærmest elektrisk stemme og glød, der kan få langt det meste til at leve…

Domsafsigelsen?

Og her så den helt nye single med Been Stellar fra i går her på siden, en første forløber for debutalbummet Scream from New York, NY, der udsendes til juni, ja, der er lang tid til. Men den her sang har den jo også, popmusik badet i støj og den der sjældne følelse af noget på spil…

Introducing…Been Stellar!

Fra gaderne på det Manhattan der dog alligevel blandt mange andre bragte os The Velvet Underground, New York Dolls, Television, The Strokes, Interpol, The Walkmen og The National. Betyder det så at guitarrocken alligevel ikke er stendød? NYC’s Been Stellar, hvis debutalbum udkommer til juni, får det ialfald i et kort øjeblik til at lyde sådan. Hvilket i sig selv i disse tider er en kunst…

Da R.E.M. sagde farvel

Det fortælles os, det i dag er 13 år siden R.E.M. udsendte svanesangen Collapse Into Now, bandets hørt herfra stærkeste og mest frit inspirerede album siden New Adventures in Hi-Fi (1995). Specielt hele side 1-sekvensen med de første seks numre er R.E.M. i topklasse. Her det sidste af dem, ballade-underet ‘Every Day Is Yours To Win’, der mærkværdigvis nok ikke er en af albummets fire singler. Der spilles velgørende live her på klippet fra Vestberlin, nærmere præcis Meistersaal i Hansa Studios, hvor hele albummet var blevet indspillet nogle måneder tidligere. Læg mærke til at Peter Buck og Mike Mills har byttet instrumenter; et velfungerende kollektiv er sjældent fastlåst. Forløsende at R.E.M. kunne gå ud på så højt et niveau efter mange pinefulde år i åbenlys kreativ krise…

Ingen synger blues som Townes Van Zandt

Vi har indimellem her på siden slynget skødesløst omkring med det svære begreb ‘verdens bedste band’, men dog vist aldrig talt om verdens bedste sang. Skulle man endelig kaste sig ud i dén nådesløst svære disciplin, så ville nummeret herunder slet ikke være noget dårligt bud. Efter eget udsagn fra Townes Van Zandt, så er ‘Waitin’ Around To Die’ den første sang han nogensinde skrev, hvorfor den findes på hans iøvrigt som helhed også ret enestående debutalbum For the Sake of the Song (1968). Townes Van Zandt blev født dags dato i 1944 i Ft. Worth, Texas og kunne altså være blevet 80 i dag, hvis ikke et hårdt levet liv havde taget ham væk allerede som 52-årig. Vi markerer her Townes’ runde dag og uforligneligt stærke musik med den originale, bedste version af hans amerikanske outlaw-klassiker…

The Bad Seeds er tilbage?

På ‘Wild God’, titelnummeret fra det kommende Nick Cave and the Bad Seeds-album, er der ingen Warren Ellis-loops som ramme eller fundament, bare et regulært spillet…nummer. Man når lige at tænke på mægtige ‘Jubilee Street’ fra Push the Sky Away (2013) inden Cave i sangen selv synger om netop Jubilee Street, hvorefter det hele letter under ham. Eksalteret, feberhedt, pulserende – er The Bad Seeds tilbage? Det her lyder ialfald levende godt.

Canadisk punk

The Diodes omtales gerne som Canadas fremmeste navn i de tidlige punk rock-år i slut 70’erne. Toronto-bandet spiller ofte support for mere berømte US-bands – som Talking Heads, The Ramones, The Runaways og The Cramps – men de kan nemt selv, som nu ‘Child Star’ her fra 1978-debutalbummet underbygger. Det er en stil tæt op ad The Ramones’ 60’er-flirtende pop-sensibilitet, men alligevel sin egen takket være sanger Paul Robinson’s yderst distinkte klang. Hans skarptspillende no-nonsense band ville jeg nok selv have knuselsket i 1978, hvis de havde været tilgængelige i Europa, hvor dette debutalbum godtnok blev udsendt, men næppe markedsført med selv det mindste budget, sikkert fordi The Diodes ‘kun’ var fra punk-provinsielle Canada…

DIIV

For hvem der føler behov for at kaste sig ud, dykke ned og forsvinde i et mørkt hav af blødende guitarer, da synes de første godt fire minutter af Brooklyn, NYC-bandet DIIV’s nye marathon-single ‘Soul-net’ den perfekte mulighed…

Alt er stadig nyt

Har de sidste par uger høstet stor glæde i det nye norske band Kristi Brud’s debutalbum Alt Er Nytt (2023). Vi havde den første single ‘Spiller Ingen Rolle’ på siden tidligere, så her istedet et andet stærkt track fra albummet, der – uden at skulle tage noget fra Bergen-bandets evne til at være helt deres egne – er den bedste metadon på markedet lige nu mod de Kent-abstinenser, som hos mange sidder for livet…

Under overvågning

John Cale har genindspillet sin ‘I Keep A Close Watch’ to gange. Om det bare er fordi han selv anerkender sangens klassiker-kvalitet, eller måske snarere mener den kan optimeres, det er svært at vurdere på afstand. Originalversionen her fra Helen of Troy (1975) har ialfald et fornemt orkesterarrangement, der gør den en luksus at vende tilbage til, ikke mindst på en farveløs februar-dag som denne…

Introducing…Chopper!

Oplevede københavnske Chopper spille support sidste år, da Lawrence fra Felt gæstede Vanløses Alice med sit nye band Mozart Estate, der over tre kvarter nåede at blive alt for endimensionelt sjove til deres eget bedste. Modsat ville Chopper heldigvis kun alvor den aften med en storladent elektro-skærende post-popmusik, der positivt osede af en nærmest Bowie-dekadent fortabelse og kæntrende storbynætter i apotekernes tegn. Derfor synes det helt efter bogen, at Chopper nu i fredags har udsendt denne neon-blødende single med titlen ‘Living For The Night’. Bliv da for guds skyld hængende til 1:16, for da flashes for første gang et af de vel mest slagkraftige omkvæd, der vil blive udsendt på denne planet i år…

Introducing…Vera Sola!

Amerikansk-canadiske Vera Sola har netop udsendt Peacemaker, indie-folk(?)-sangerindens andet soloalbum. På denne stærkt profilerede åbningssang kommer Sola med en stemmefrasering, der konkret kaster tanker videre afsted til Alexandra Savior, hende Alex Turner gav en regulær musikalsk The Last Shadow Puppets-makeover på hendes ikke uefne debut Belladonna of Sadness i 2017. Skal have hørt hele Vera Sola-albummet for at se, om sangskrivningen kan holde dette fornemme niveau hele vejen igennem…

December 1984

Det er her under disse to klip at Love Shop bliver undfanget. Vi sidder en lørdag aften i december 1984 i Hilmers lejlighed nede bag Det Kongelige og ser Thommy’s Pop Show fra Vesttyskland. Talk Talk kommer på blandt et væld af artister og er blændende med ‘Such A Shame’ og ‘It’s My Life’. Lige da går det op for os, man rent faktisk kan have et liv og rejse rundt med popmusik, der slet ikke stinker. Vi tænker samstemmende, at sådan en lørdag aften i Westfalenhalle i Dortmund ikke er det værste sted at være og spille playback af så stærk musik som nu Talk Talk gør det. Kort tid efter går vi igang med forsøgsvis at lave vores første numre sammen. I dag er det fem år siden Mark Hollis døde…