Noget at se frem til? Til december har en ny Julian Temple-dokumentar om The Pogues’ uforlignelige Shane MacGowan premiere. I dag blev en trailer til Crock of Gold: A Few Rounds With Shane MacGowan sendt i omløb…
Kategoriarkiv: Blog
Pale blue eyes
Tilsæt The Velvet Underground’s ‘Pale Blue Eyes’ levende billeder fra Vincent Gallo’s ensomme 1998-drama Buffalo ’66, hvor Gallo selv og Christina Ricci er i hovedrollerne, og noget tidsløst amerikansk opstår…
Efterårsmusik
Det er mandag, så vi behøver ikke at tale om den bittersøde følelse af forgængelighed og tab, der ligger centralt i R.E.M.’s bedste øjeblikke. Efter trommeslager Bill Berry’s exit i 1996 kom musikken ikke længere fritflydende nemt til Buck, Mills og Stipe, men indimellem, som i denne smukke afskedssang fra efteråret 2004, gav kreativ blokering alligevel vej for den enkle, perfekt forløste sang. Har New York City nogensinde lydt mere attråværdig end her? Døm selv…
Beep-beep
Dags dato i 1980 udsender David Bowie ‘Fashion’ fra Scary Monsters som single. Aldrig lyder Bowie vel mere som Talking Heads end på dette track, hvis video er indspillet på New York-punk/new wave-klubben Hurrah’s…
Succesfuldt liv
Og mere Tyskland. Omkvædet på All Diese Gewalt’s nye single ‘ERFOLGREICHE LIFE’ lyder i akkorder og melodi udpræget som Depeche Mode. Er det en god ting? Døm selv…
Lyden af drømme
Krautrocklegenden Michael Rother, der kort var med i Kraftwerk, siden blev en af hovedkrafterne i Neu! og derefter løftede de Brian Eno-ombejlede Harmonia, har netop udsendt så fine Dreaming, hans første nye album siden 2004. Her ‘Quiet Dancing’, albummets ret underskønne slutnummer, der ikke bliver mindre specielt af sangerinden Sophie Joiner’s tilstedeværelse…
Efterårsmusik
De kom fra Brisbane i Queensland. De skulle have været kæmpestore, ikke bare rost i samtidige anmeldelser i australske som europæiske musiktidsskrifter og aviser. Efter en perleække af underspillet storslåede albums, år brugt i London på desværre forgæves at skabe sig en bredere platform, gik The Go-Betweens i opløsning i 1989. Som oftest lød/lyder The G-B’s positivt ment litterære popmusik af stribet solskin, men deres ene sangskriver/sanger Robert Forster’s syrlige udladninger bærer som adelsmærke ikke så sjældent et slet skjult svirp af efterår…
…Like mud in the September rain it comes back to me…
Efterårsmusik
De kom fra Edinburgh i Skotland. De skulle have været kæmpestore, ikke bare rost i samtidige anmeldelser i de britiske musiktidsskrifter i 1980. Efter et fremragende debutalbum af sin samtid – Author! Author! – gik Scars i opløsning. Hermed en syngende anbefaling…
Den amerikanske arv
Et studie i tilbagelænet attitude og blødt, ærkeamerikansk Rickenbacker-univers. Tom Petty ville kunne være blevet 70 år i dag. Her er han som snart 40-årig i 1990 på David Letterman, det år hvor hans første soloalbum, den Jeff Lynne-producerede Full Moon Fever, også gav ham et stort europæisk gennembrud…
Boy/man
U2 albumdebuterede på dags dato for 40 år siden. Svært at huske klart, men dengang lød de faktisk af noget godt, og deres sanger var bare en sanger, langt endnu til den narcissistiske verdensfrelser, han siden skulle blive. Drengen på coveret, Peter Rowen (til højre som voksen), er i dag en anerkendt fotograf i Irland. Boy blev iøvrigt udsendt i USA med et bandbillede istedet på frontcoveret, da U2’s amerikanske pladeselskab frygtede anklager for pædofili mod bandet; USA, for helvede altså. Her en af sangene fra albummet, der lød – og vel egentlig stadig formår at lyde – af løfte og lys fremtid. The Edge’s helt specielle talent på guitar står blændende allerede her…
Dion synger Motown
Mandag med sartblå oktoberhimmel. New York City’s Dion synger fra 1968 denne fine version af Motown-standarden ‘Loving You Is Sweeter Than Ever’…
Olle revisited
Pastoren talte i går om den svenske kultartist Jakob Hellmann’s 1989-albums betydning hinsidan for ikke mindst Kent og Olle Ljungström, der begge debuterede få år efter med nyskabende sanganvendelse af det svenske sprog. Således ansporet til en biltur alene denne oktobersøndag med en håndfuld Ljungström-CD’s, jeg ikke har hørt indgående siden hans alt for tidlige død for fire år siden. Og hvilket fint genhør det var. Ofte kan Ljungström’s numre komme melodisk harske og nærmest barnlige i deres trodsighed, men når han rammer den rigtige sang (!) til de så specielle Olle Ljungström-undrende ord, leverer han som uskolet sanger blottet for distance nogle af de mest enkle, gribende fortællinger, der er indspillet på svensk. Tag nu bare denne her, hvor Olle på en luftig musikalsk baggrund får malet en ensom, stagneret voksentilværelse i sofaperspektiv hjerteskærende op…
Weekendens EP-køb
Knud Odde er gået i EP-udgivelsesudbrud. Først på sommeren udsendte den tidligere Sort Sol-bassist og -sangskriver sin Skt. Petri-EP på oldskool-10’er, og nu i fredags – i form af to 7’er-singler i smukt Knud Odde-designet gatefoldsleeve – udkom Mona Lisa-EP’en, der (endelig) indeholder denne sommers løftende ‘Sommernat I Nyhavn’, ‘Skrevet I En Vind’ (en fordanskning af Sort Sol’s ‘Written In The Wind’), samt to covers; The Pretty Things’ ‘The Sun’ (spoiler alert: Odde’s version er endnu bedre end originalen), samt Swans’ antændte ‘Mona Lisa, Mother Earth’…
En ny sang fra Jakob Hellmann
En af de svenske sangskrivere, der har været en afgørende inspiration for Joakim Berg og (ikke mindst!) Håkan Hellström, er Jakob Hellman. Hans debutalbum …och stora havet fra 1989 er stadig hans eneste album. Af og til har han givet koncerter, bl.a. sammen med salig Olle Ljungström. Nyt materiale har der til gengæld ikke været, bortset fra et duet-samarbejde med Magnus Ekelund, som jeg nævnte her i 2012. Men nu er der pludselig nyt fra Hellman. Dobbeltsinglen “Jag kan inte saga hejdå till dig” udkom i går. Den anden nye sang er “När jag går in nånstans och känner mig utanför”. Til januar skulle der endda komme et helt album med den let ironiske titel Äntligen borta.
Nick Cave synger længsel
Denne helt nye, korte sang fra Nick Cave. En yderst velkommen positiv overraskelse…