Hvert år betaler Jens og jeg et lille, men nu efterhånden firecifret beløb for at dette websted kan være der, sådan som den har været det i nu 21 år. Hvis I kigger her forbi og følger med i hvad vi skriver, må I meget gerne give et lille bidrag til den fortsatte drift. Kig over i menuspalten for at se, hvor I kan betale.
På forhånd tak!
Et par nye sange denne uge fra Interpol, forløbere for et nyt album til august. Hvor har dette engang så stilsuveræne band været en udstrakt skuffelse at høre nye plader med ovenpå de første tre Interpol-klassikere. Tanken at det kompositoriske talent og den udtryksmæssige klarhed forsvandt med bassist Carlos D i 2010 blev efterhånden meget svær at afvise, når endnu et nyt albums sært uafklarede musik åbenbarede sig. Her dog en ny sang, der kommunikerer bedre end længe hørt. Om den er en enlig svale, måske, det må tiden vise. Men specielt slutningen på ‘See Out Loud’ her synes umiddelbart lovende løfterig. Det er længe siden ‘umiddelbar’ sidst var gode venner med Interpol…
Giv Michael Stipe fire regulære akkorder, en scene, et band, en mikrofon og han skal nok få det hele til at lyse op i popmusik af en anden og bedre verden. Forleden var Stipe på Jimmy Kimmel med sin egen og producer Andrew Watt’s sang ‘I Played The Fool’ fra HBO-serien Rooster…
Suede har en helt ny stjernekaster af en sang ude denne uge…
Kun i den smeltedigel moderne vestlig musik var ovenpå punk lod det sig gøre, at en så eventyrlysten jazzmusiker som James Blood Ulmer kunne blive et cool navn i rockens undergrund, båret frem af toneangivende NME og inviteret til at spille support for bands som John Lydon’s Public Image og Captain Beefheart. Det lod sig groft sagt gøre fordi fremkomsten af den rå, dissonante New York-genre no wave åbnede døre op for Blood Ulmer’s uortodokse og kompromisløse tilgang til musik. Hans gennembrud var albummet Are You Glad to Be in America (1980), der udkom på det engelske indie-label Rough Trade og gav overraskende stor genlyd. James Blood Ulmer meldes i dag gået bort, 86 år gammel, så her et stykke af hans heftige musik…
Værdsætter når bands gør noget ud af den PA-musik, der bygger stemning op ude blandt deres koncertpublikum før de selv går på. Nogle gange kan der komme et uomgængeligt nummer, man slet ikke kender. Andre et overraskende genhør med et tidligere bekendtskab, som pludselig får en ny vital dimension i denne ramme. Som f.eks. da Suede i Falkonersalen hev The Adverts’ punkklassiker ‘Gary Gilmore’s Eyes’ op af hatten. Eller her The Stooges’ ‘Dirt’ fra andetalbummet Funhouse (1970), der for nyligt pludselig lød som et af verdens syv vidundere, da 16 Horsepower sendte den ud igennem PA’et lidt før showtime. Og ja, det er naturligvis den unge Iggy Pop, som synger denne ulmende og nærmest meditative ro/uro hjem. Musik kan.
Og 16 Horsepower har rejst på den i tre uger. Den uventede reunion-tour som startede i Morlaix i Bretagne og derefter blæste forbi Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Tyskland, Schweiz og nu Frankrig igen, slutter i aften på Elysée Montmartre i Paris. Har tidligere kun selv haft et perifært forhold til Denver, Colorado-bandet, så det var en øjenåbner udover det sædvanlige for første gang at opleve dets forbløffende intensitet og styrke på scene oppe i svenske Höganäs. Her stemningsbilledet ‘The Hutterite Mile’, det første ekstranummer fra i aftes da David Eugene Edwards og hans sortklædte 16 Horsepower spillede koncertstedet La Sirène midt i den gamle ubådshavn i La Rochelle ved Atlanterhavet…
Luk øjnene og hør de prikkende sequencer-koordinater under den velkendte stemme; det er næsten som at stå i sort/hvide 1981 og høre D.A.F. igen. Det overlevende medlem af den vesttyske duo, Robert Görl, har netop udsendt et nyt album. ‘Irgendwann Ist Jetzt’ hedder denne single derfra. Engang er nu? Ja, sådan lyder det nærmest i disse tre minutter. Drøm bliver til virkelighed, virkelighed bliver til drøm…
Sikke en festivitas. I går kunne Psychedelic Furs-lanterne Richard Butler fejre sin 70-års. Og i dag er det så 45 år siden Talk Talk Talk, bandets andet album, udkom. Her er den hidsigste af dets tre singler…
The Cure var fredag aften tilbage som aktivt liveband på den regnplagede Primavera festival i Barcelona. I vinter afdøde Perry Bamonte er for nu erstattet på keys og guitar af Eden Gallup, bassist Simon Gallup’s søn. Herunder aftenens setliste med kun to numre fra nye Songs From a Lost World og slet ingen fra centrale Pornography (1982)…
ALONE
PICTURES OF YOU
HIGH
A NIGHT LIKE THIS
LOVESONG
2 LATE
THE LAST DAY OF SUMMER
BURN
FASCINATION STREET
ALT. END
THE WALK
MINT CAR
IN BETWEEN DAYS
JUST LIKE HEAVEN
TRUST
PUSH
PLAY FOR TODAY
A FOREST
FROM THE EDGE OF THE DEEP GREEN SEA
ENDSONG + + +
LULLABY
HOT HOT HOT!!!
WRONG NUMBER
LET’S GO TO BED
THE LOVECATS
FRIDAY I’M IN LOVE
De engelske Bowie-postpunks Psychedelic Furs, dem hvis sardoniske musik og toner efterlader en positivt ment negroni-bitter eftersmag, var et af de sjældne engelske bands, der blev meget større i USA end derhjemme eller i Europa. Så det er ikke meget de har vist sig her gennem årene, selv husker jeg kun et enkelt møde på Metropol i Vestberlin i 1987. Senest har Psychedelic Furs måttet aflyse en nordamerikansk tour, da helbredsproblemer for guitarist Tim Butler har afstedkommet en triplebypass-operation. Hans bror Richard Butler, Psychedelic Furs’ sangskriver og signaturstemme, fylder på en langt mere positiv note 70 i dag. Ovenover bandet som de lød i 1982, fulde af rockfremdrift og mishagsytringer, nedenunder nuomdage, hvor man såmænd bare har taget det forkerte tog i livet. Richard og Tim Butler er i dag de eneste to tiloversblevne medlemmer fra det originale band, der startede for så længe siden i London i ly af sod og punk…
The Twilight Sad er i Danmark i dag, hvor aarhusianerne på Northside kan nyde godt af skotternes fuldtonede molmusik. Smart af festivalen at booke et band, der i lydniveau er så vanskeligt at snakke henover. For nylig havde vi her åbningsnummeret fra aktuelle The Long Goodbye (2026), men der er andre høreværdige øjeblikke på albummet med det faretruende kulørte cover…
En ny lyric-video til en af profilerne blandt de ti tracks på Joakim Berg’s aktuelle album. Endnu en sang til noget vidunderligt og lovende der var, men som forsvandt. Ramte Berg sender ofte på netop den feeling, som han da også mestrer til perfektion; de bittersøde beskrivelser af udspillede scener, uskyldens flygtige sæson, de usagte ord, erkendelsen at det nu er for sent…
Tog postpunk-bandet Bauhaus på sin tredje single, udsendt dags dato 1980, en avisoverskift som gidsel til inspiration og titel? Efter sigende er den mundrette ‘Terror Couple Kill Colonel’ en løs gendigtning af Rote Arme Fraktion’s attentatmord i Frankfurt i maj 1972 på en amerikansk oberst. En nøgen bass-linje, en creepy guitar, knastørt Joy Division-beat og så Pete Murphy’s rastløst messende fortællerudbrud; det er hvad man får her og det er sådan set også nok. At bruge mordet på en udstationeret soldat som tableau kunne nemt gå galt og fremstå letkøbt opportunistisk, men summen bliver heldigvis større end sine enkelte dele på disse fire minutters kriblende koldkrigsparanoia, der bringer en helt anden tid i levende live. For de af os der ønsker en tur tilbage ind i Vesttyskland, så er engelske Bauhaus en overraskende god guide her…
Inferno hedder det netop udsendte nye album, det første i hele 13 år med den nordskotske elektronik-duo Boards Of Canada. Hvis titlen skal tages for pålydende, må det være et inferno af velvære og harmoni, ialfald ud fra specielt dette så lydelegante favoritnummer på den nye udgivelse, hvor ‘You Retreat In Time And Space’ er placeret langt tilbage som næstsidste track. Dette nye nummer spiller iøvrigt overraskende godt op ad ‘Liars’, det nye ligeledes elektroniske udspil fra ligeledes genopståede The Durutti Column, vi havde oppe her på siden forleden…