Kategoriarkiv: Blog

Rottens år

Ikke Johnny Rotten, men den rotte fra de kinesiske dyretegn, som i Kina bruges som astrologisk guidance, og hvor man altså i nat gik ind i dens år, en hændelse der sker med 12 års mellemrum. Og hvilken storslået anledning da til at bringe ‘The Rat’ med stort savnede The Walkmen…

Skyway

Kilde: City of Minneapolis Archives

Jeg er som bekendt ret glad for The Replacements’ musik, og en af deres fineste sange er “Skyway”, der er næstsidste nummer på Pleased To Meet Me fra 1987. Først for nylig tog jeg mig sammen til at slå op, hvad ordet egentlig dækker over – og det er en samling af overdækkede gangbroer mellem højhuse i Minneapolis, hvor Paul Westerberg og de andre boede. Billedet viser, hvordan der ser ud inde i en skyway.

(Er der egentlig andet end højhuse i amerikanske storbyer?)

Mark E Smith er altid klar

To år siden i disse dage, Manchester DIY-bandet The Fall’s motormund Mark E Smith forlod denne verden, 60 år gammel. Han fortjener i den grad – som stolt repræsentant for den uddøende art af store engelske excentrikere – at blive nydt, mindet og husket, hvilket sker her gennem en af denne sides absolutte favoritnumre med ham og The Fall…

Knud Odde er klar

Sods/Sort Sol’s popantenne Knud Odde, som tillige har et højt respekteret navn for sine evner med pensel, bliver 65 i dag. Vi markerer ham her med en ret fantastisk sang, han selv har skrevet, malet cover til og synger for på, Finnerup Lade’s 2014-7’er-single ‘Kanindåb’. Kommer der mon et Knud Odde soloalbum en dag? Man har lov at håbe.

Art of the cover

Party fra juni 1981, der i retrospektive bedømmelser af Iggy Pop’s karriere altid får kniven stukket helt ind, byder hørt herfra på et langt bedre stykke letvægts-Iggy Pop end man egentlig burde turde tro. Den første single fra albummet, hvis sange pånær to covers alle er skrevet sammen af Iggy Pop og Patti Smith Group-guitarist/bassist Ivan kral, er ‘Bang, Bang’…

Stationer der fører bort

Station to Station, David Bowie’s musikalsk luksuriøse afskedskys til sit første lange ophold i USA, blev udsendt dags dato i 1976. Dets seks numre, der efter sigende er skabt og indspillet med Bowie på en streng diæt af mælk, rød peber og kokain, fanger ham på en skillevej, på vej væk fra den amerikanske tradition, der renblodet informerer 1975-albummet Young Americans, på vej frem mod noget endnu udefineret, men i moderne ånd og toner gennemeuropæisk. Det sidste opleves mest udtalt i albummets todelte titelnummer, det første ligger i hver tone på denne sang, Bowie efter sigende skrev forgæves til Elvis Presley…