Kategoriarkiv: Blog

The La’s 33

De udsendte ét hyldet og myteomspændt album. Men forsanger, bandleader og sangskriver Lee Mavers hadede pladens mix og dikteringen ovenfra af pladeselskabet Go! Discs så voldsomt, han aldrig gik i studiet igen. I dag er det 33 år siden Liverpool-bandet The La’s udsendte deres fine Merseybeat-album i eget navn. ‘There She Goes’, hitsinglen derfra, har sikkert betalt Mavers’ husleje lige siden, som den tidsløse popklassiker den er. Videoen her kan så sandelig også noget nordvestengelsk og overbevisende…

Centralmassivets karaokebar

I dag seks år siden Thåström udsendte sin mægtige Centralmassivet. Så mens der i Thåströmland ventes tålmodigt på nyt om næste udspil her en afspilning af det forrige albums næstsidste track, den stejlhøje ‘Karaokebaren’, hvori sangeren midt i en industriel storm kontemplerer, hvad kunne have været istedet for det der nu blev. De fleste lyttere vil nok blot være skæbnen taknemmelig, at Thåström med jernstemmen ikke viede sit voksenliv til sejlads på de syv have, og heller aldrig blev hverken langtidschauffør op og ned i Europa eller natportier på et hotel midt i byen. Men hvorfor gik det ikke sådan? Jo, det er såre simpelt, karaokebaren gyngede ham for godt…

36 år hos masserne

Den stadig lidt hvalpede Black Celebration (1985) lover meget, men er det ikke først med efterfølgende Music for the Masses, at Depeche Mode virkelig ankommer i udtryk som voksent band på øverste hylde? Albummet, bandets sjette, der er mixet i Puk udenfor Randers, udkommer 28. september 1987, i dag for 36 år siden. Her er Basildon’s håbefulde samme år på besøg på tyske ZDF…

Got to keep on moving or I’ll die…

Roxy Music-maestro Bryan Ferry fylder 78 i dag. Her er han solo i 1985, hvor hans state of the art-album Boys and Girls sætter høj standard for hvordan pop som æstetisk øvelse og kunstform skal lyde i dette moderne årti. Hør f.eks. bare Lars Hug’s Kysser Himlen Farvel (1987), der to år senere i Danmark drager åbenlys fordel af tricks og greb fra netop dette album. ‘Don’t Stop The Dance’ er såvidt huskes anden single – efter ‘Slave To Love’ – fra albummet. Ferry synger her om at strejfe gennem en ødelagt verden, om øjeblikkets lokkende liv, om bevægelse for ikke at dø. Ord der passer perfekt ind i de hedonistiske 1980’ere, men som også går fint i takt med Bryan Ferry selv, der stadig i dag bevæger sig så formfuldendt køligt gennem tid i sin musik…

Mere Replacements

Ja, vi er glade for Minneapolis’ The Replacements her på siden. Kan det være fordi de er et af de få bands, der til stadighed har formået at bruge de helt traditionelle rocknroll-greb, men alligevel fået dem til at lyde nye, friske og nutidigt relevante? Eller måske det bare skyldes frontmand Paul Westerberg, der både som formfuldendt sangskriver og usminket sanger har formået at sublimere sit udtryk med en skødesløs, nærmest trashet tilgang, der – uden nogen stilistisk sammeligning iøvrigt – til tider nærmest har haft en pendant i The Pogues’ Shane MacGowan. Begges tumultarisk lemfældige omgang med skrøbelig musikalsk skønhed kan virkelig noget. Webmaster Pastor skriver lige her nedenfor begejstret om The Replacements’ nye boxset, der bringer et revisionistisk take på 1985-albummet Tim. I samme forbindelse kommer det nu for dagen, at The Replacements i fredags udgav en ‘ny’ vinyl-single, nemlig boxens ‘alternate version’ af det forholdsvis ukendte nummer ‘Nowhere Is My Home’, der vist hidtil kun har været at finde på den britiske Replacements-opsamling Boink!! (1986). Om sangen er værd at høre? Naturligvis.

The Replacements genoplevet

I dag fik jeg bokssættet Tim – Let It Bleed Edition. De fleste har været begejstrede for denne luksus-genudgivelse af dette, det midterste album i The Replacement’s album-diskografi. Især Ed Stasiums nye mix har fået mange lovord.

Også jeg er særdeles tilfreds. Det er som at høre alle sangene fra 1985 igen, bare på en ordentlig og lytteværdig måde befriet for en høreskadet ungarers firserproduktion. Selv “Dose of Thunder” og “Lay It Down Clown”, som er de to numre, jeg altid har haft lyst til at springe over, viser sig nu at rumme kvaliteter. “Little Mascara” er blevet længere, og Ed Stasium har fundet optagelser frem med Bob Stinsons guitarsoli, der faktisk gør dette i forvejen særdeles gode nummer endnu bedre. “Here Comes A Regular” bliver i mine ører endnu mere gribende i det nye mix, hvor man omsider kan høre pianoet ordentligt. Helhedsindtrykket er, at Tim nu er blevet et album fuldt på højde med Pleased To Meet Me, hvor sangene er af samme høje kvalitet, men hvor lydsiden aldrig har fejlet noget.

Hvis man ikke kan leve uden Tommy Erdélyis skingre gamle mix, er der en cd med det i boksen også. Der er en skive med outtakes, bl.a. de optagelser, Alex Chilton producerede, og et tidligt nummer skrevet af Tommy Stinson, “Having Fun”. Og endelig er der et live-sæt fra 1986. Det er rimeligt, men ikke så godt som det selvstændige live-album For Sale: Live at Maxwell’s, 1986 (det lyder og er en del mere uldent).

Hvad synes The Replacements selv om det nye mix? Af et interview med Ed Stasium kan man lære, at Paul Westerberg og Tommy Stinson blev spurgt til råds under arbejdet. Den eneste af dem (og af The Replacements i det hele taget), der stadig er aktiv musiker og har kontakt med medierne, er Stinson.

I Star Tribune, der er det lokale dagblad i Minneapolis, hvor The Replacements kom fra, er der et interview med ham om netop denne genudgivelse. Tommy Stinson udtaler her

“Tommy [Erdélyi] would’ve been the first to tell you his ears weren’t great. So he had to listen to things on headphones to hear what was going on. That’s the only person I’ve ever worked with who mixed on headphones. There’s a lot of audio quality missed that way.”

…”The original mix to me always sounded almost nasally. It had this weird kind of one-dimensional, midrange sound that really didn’t sound like our instruments and how we recorded them. I remember the amps and instruments we were using back then and how they sounded in the room, but a lot of that never got across.”

(Tommy Stinson explains why the Replacements’ 1985 ‘miracle’ album merited a new box-set remix, Star Tribune 21. september 2023https://www.startribune.com/tommy-stinson-explains-why-the-replacements-1985-miracle-album-merited-a-new-box-set-remix/600306348/)

Hele genudgivelsen kan også opleves på i hvert fald nogle streaming-tjenester. Jeg ved selv, at det findes på Apple Music.

They ain’t a-gonna last…

The Clash er 23. september 1977 videre fra debuten og udsender første single med nyt materiale. ‘Complete Control’ er et mærkbart skridt fremad til en (lidt) mere nuanceret og Mick Jones-fremdrevet musik med lydmæssigt bredere vingefang, samt til et samlet udtryk der udstråler mere kløgt end debutens overbevisende men ultrasimple punkvrede og frustration. Ligner coveret herunder et reggae soundsystem? I den grad, men singlen er – man kan næppe høre det – også produceret af Jamaica-producergeniet Lee ‘Scratch’ Perry. ‘Complete Control’ bliver ikke noget hit, men står i historien som en af The Clash’s stærkeste singler. B-siden ‘City Of The Dead’ (der også kan høres her) er slet heller ikke halvdårlig…

En dag er du pludselig 45

Et stort tillykke til Parallel Lines, det tredje album med Blondie, der takket være en ambitiøst sat Mike Chapman-produktion og to håndfulde skarptskårne popsange, transporterede Lower East Side, NYC-bandet fra niche-charmerende new wave til ankomsthallen for superstjerner. En dejlig og givende plade den dag i dag. Parallel Lines blev udsendt 23. september 1978. Købte selv albummet med hjem fra Lehmann Radio & TV i Viborg få dage efter. Har været sammen lige siden.