Kategoriarkiv: Blog

Velkommen tilbage, Morten

For hvem end der på et tidspunkt er blevet henført af A-ha og da ikke mindst Morten Harket’s uforlignelige, længselsfulde stemme, er det – ovenpå nyheden for et års tid siden om alvorlig sygdom – decideret rørende at høre ham ud af intet på denne comeback-single, der udkommer i dag…

Reality check

Verdens måske mest forhadte band har udsendt ny single i dag. Det kan ikke være nemt at være U2 og få så meget negativitet smidt efter sig, som de konstant gør. Hvordan tackler man i sit kreative arbejde den situation? Her er ‘Silencio’, forløber for kommende Carnaval de Luz, U2’s 16. album, deres første i ni år. Hvad mere er der at sige om albummet? Jo, nyligt afdøde Dolly Parton medvirker som sangsskriver og med sin stemme på afslutningssporet ‘Torn’. Lyder denne riff-musik på ‘Silencio’ mindre af U2 og mere ovre i retning af The Hives, nej, måske ikke?

Tag mig hjem nu, Gustav Winckler…

Det er en skam tekstoversættelsen ikke er bedre og mere løfterig på denne danske version af ‘Will The Circle Be Unbroken’. For Gustav Winckler synger så mesterligt sangen om livets cirkel helt op og hjem. Nørrebro-croonerens egen løbebane blev sluttet syd for Viborg en frostkold januarnat i 1979, da hans blå Mercedes i glat føre kørte af vejen ikke langt fra Thorning…

Parallelle liv

Siden bragte først denne post 8. september. Prematurt, viser det sig nu. For Blondie’s tredje album blev udsendt den dato i USA, men først 23. september her i Europa. Beklager vi ikke har mere styr på vores stof., Her sendes de kulørte raketter afsted mod himlen igen…

Blondie’s store gennembrud, den neon-smeltende og stilikoniske Parallel Lines udkommer 8.september 1978. Efter Blondie (1976) og Plastic Letters (1977), som begge er produceret af 60’erpop-vibestærke Richard Gottehrer, har NYC-bandets tredje album den helt anderledes stramt perfektionistiske og ambitiøse engelske hitmester Mike Chapman siddende på magten bag lydpulten. Med hans klare fingeraftryk udover ti selvskrevne sange og to covers bliver Parallel Lines pejlemærket for, hvordan det lyder når punkgenerationen med succes går helhjertet ind på popmusik. ‘Picture This’ er den første af hele seks singler, der bliver udsendt fra albummet. Husker promovideoens betagende enkelhed her fra Jørgen De Mylius’ Eldorado’ på DR, hvor den vistnok endda bliver præsenteret som punk rock; ja, det er en anden tid. Men 48 år i dag, stort tillykke!

…I will give you my finest hour
The one I spent watching you shower…

There’s something dying down on the highway tonight…

Bruce Springsteen bliver 77 i dag. Her er han med sit band i september 1977 i The Record Plant i New York med den definitive, aldrig udgivne version af myteomspundne ‘The Promise’. Sangen, der stilmæssigt står i tæt familie med samtidige ‘Racing In The Street’, kom først på plade i en nyindspillet soloudgave på opsamlingen 18 Tracks (1999) og siden i en doktoreret bandversion på 3-dbl-LP’en The Promise (2010) med uudgivne numre fra Darkness-perioden…

Ang. fødselsdagsfesten

Nick Cave and the Bad Speed, hvilket band de var langt hen ad vejen. Lige indtil hjulene i det vilde mørkeridt faldt af vognen, som derefter strandet i rabatten blev indrettet som lys, inviterende vejkirke for sjælerejsende fra nær og fjern. Nick Cave kan fejre fødselsdag i dag. Første gang vi så ham i Saltlageret i København, som livsudfordrende skriger for The Birthday Party, var han vel 26. I dag bliver han 69. En blomstrende karriere han i mellemtiden mod alle odds har skabt sig helt på egne præmisser. Her en tysk liveoptagelse fra Köln, august 1996, et af favoritnumrene fra mesterlige Tender Prey (1988). Nick Cave and the Bad Seeds, hvilket band de var!

Eksalterede ørne

Protomartyr, left field-rockbandet fra bilfabrikruinerne i Detroit, Michigan, udsender på fredag sit syvende album, Hotel Usona. Detroit’s stolte musikhistorie, der spænder helt fra Tamla-Motown-fabrikken over til MC5 og tildels (Ann Arbor ligger tre kvarters kørsel væk) The Stooges, tildeles i dag denne nye forløbersingle fra albummet, der interessant nok er produceret af den mangefacetterede David Friedmann, der står bag hovedværker fra så forskellige acts som Mercury Rev, Flaming Lips, MGMT, Sleater-Kinney og Mogwai…

Den sidste optræden

Erfarer andetsteds på dette flimrende medie, at det i aften er 15 år siden R.E.M. via sin hjemmeside bekendtgjorde, håndklædet nu var kastet i ringen og legen forbi. På afstand havde det nu længe lignet en sej kamp at holde niveauet, ialfald i forhold til de første mange kreativt problemfrie og frugtbare år. Alligevel havde der været håb at få øje på, dels i bandets sidste danske koncert – så dem vel aldrig bedre og mere skarpe end den så heftige aften i Parken i september ’08 – dels på Collapse into Now (2011), det seneste R.E.M.-album, som var udkommet et halvt år tidligere og sangmæssigt fremstod mere velklædt end længe. I forbindelse med den plade, der blev indspillet i Hansa-by-the-Wall i Berlin, gav R.E.M. den sidste studiedag i juli nogle af de nye sange foran rullende kameraer i studiets myteomspundne Meistersaal. Tænker de optagelser må være sidste gang nogensinde R.E.M. spillede sammen som R.E.M….

Den sidste turné

Saint Etienne stopper i år efter kun lidt over tre årtier. Det var der en god (og lidt vemodig) artikel om i The Irish Times i lørdags.

Vi har tit rost den engelske trio her på på bloggen. Nogen ville måske indvende, at vore dages popmusik lyder temmelig meget anderledes end hvad Bob Stanley, Sarah Cracknell og Pete Wiggs frembragte. Men egentlig gør det ikke noget. Deres sange, hvor det vemodige og det finurlige ofte stod side om side på iørefaldende vis, var og er noget særligt. Og hvor havde f.eks. The Cardigans været uden Saint Etienne?

Jeg har kun været til én koncert med Saint Etienne; det var på Roskilde-festivalen i 2000. Stemningen på scenen og blandt publikum var god, og jeg husker, at det faktisk var en dejlig koncert, Men da jeg og min gode ven Per kom ud fra teltet, var alt forandret efter en afbrudt koncert med Pearl Jam.

Hinsides lyset

Et lindrende skud valium til en søndag i september? Beck modtager lige nu uforbeholden ros for sit nye album Ride Lonesome, der flere steder sammenlignes med hans 2014-landemærke Sea Changes og tilsynladende bevæger sig nænsomt fremad i en lignende reflektiv meditation over sorg og afsked. Her er albummets afslutningssang…

Lørdagaftenspunkrock

Tilbage i Hamburg før renskurede ‘Love Me Do’. The Beatles i sort læder og på speed. Sene nætter, endeløse rocknroll-stød på ølhallerne langs havnen, ingen hvile. Som skildret i filmen Backbeat (1994). Her er det The Afghan Whigs’ Greg Dulli fra soundtrackbandet der synger for på ‘Long Tall Sally’, et af de sikre kort – sunget af Paul McCartney – på setlisten dengang, når amfetaminen satte tempoet…