Kategoriarkiv: Blog

Romance

Spritny single fra Fontaines DC, der forannoncerer albummet Romance til august…

Romance Tracklist:

1. Romance
2. Starburster
3. Here’s the Thing
4. Desire
5. In the Modern World
6. Bug
7. Motorcycle Boy
8. Sundowner
9. Horseness is the Whatness
10. Death Kink
11. Favourite

Doolittle did much

Hører dem sjældent i dag, og det er som om deres generelle betydning/status dengang er blevet glemt, men Boston’s Pixies var et navn man regnede med og som stak distinkt op på den alternative scene i slut-80’er/start-90’erne. I dag er det 35 år siden deres klassiske Doolittle blev udsendt; albummet hvor de flyvske eksperimenter fra debuten Surfer Rosa (1988) blev forankret og med ofte sødmefuldt larmende melodistumper i den surrelle galskab gjort mere spiselige for et lidt bredere publikum. I dag synes de ret færdige som kreativt interessant band. En tanke der uværgeligt melder sig: Var bassist Kim Deal mon nøglen til Pixies’ dengang store og sært bankende pophjerte?

King’s Cross

Noget med ulogiske associationer? Gik forbi den smuldrende københavnske ruin i dag, der var Børsen, og kom i tanke om denne sang, en af de vel fineste Pet Shop Boys lavede i deres første år. ‘King’s Cross’ der lukkede toeren Actually (1987) blev mod alle odds aldrig udsendt som single, men har alligevel – takket være instruktør Derek Jarman – en stærk billedeside, som nok vil ramme de fleste af os der har været på og omkring togstationen i Nordlondon. King’s Cross modtager passagertog med tilrejsende fra Nordøstengland, således altså også Newcastle, hvorfra Neil Tennant engang kom rejsende med sine drømme om et nyt liv…

Dana synger Moz

Den engelske sanger/skuespillerinde Dana Gillespie, der har sig en fjern fortid i start-70’erne omkring David Bowie/Mick Ronson (hun synger kor på Ziggy Stardust‘s ‘It Ain’t Easy’, og Hunky Dory’s ‘Andy Warhol’ blev oprindelig skrevet for hende) udsender ny single på fredag. Og på sin cover der af Morrissey’s seks år gamle ‘Spent The Day In Bed’ synes det umiddelbart lykkes Dana Gillespie at få betydeligt mere liv og spil ind i sangens jeg-holder-fridag-fra-det-hele-tekst end Morrissey formår på sin original…

Joey

23 år i dag siden Joey Ramone gik bort. Her er han med The Ramones i 1975 på en af de 11 demo-optagelser for Sire Records, der på lørdag til Record Store Day udsendes som et helt album. En stor sanger, Joey…

Small Faces som yé-yé

Kendte ikke før i dag til denne overraskende gode, attitude-veloplagte franske yé-yé-cover af Small Faces’ 1966-single ‘Sha-La-La-La-Lee’. Der er altid mere…

Sangerinden Pussy Cat (AKA Evelyn Cortois) fra Paris kan der findes følgende oplysninger om under en opsamling med hendes udgivelser fra 1966-69:

“Pussy Cat was the most tough sounding of France’s ’60s ye-ye girls. She looked to Britain for her inspirations, not home-grown, upbeat Gallic pop. She covered Small Faces, the Moody Blues, the Hollies and the Zombies. Her original songs – she was a rarity and wrote her own – were energized, hard edged, melodic and stomping. She put a French twist on the Mod era.”

Dead popstar alive

Det var noget af et syn for et par uger siden på Bremen, hvor CPH DOX bød på dokumentar-film om Pete Doherty’s tumultariske år i 0’erne/10’erne, samt en optræden af instruktøren – som er Pete’s nuværende kæreste – og ham selv. For manden på scenen drak forsigtigt af en flaske danskvand, talte sammenhængende, var velklædt og havde taget nogle sunde kilo på i forhold til de mange narko-sæsoner, hvor han kun var skind, sår og ben. Ikke mange dengang havde vel egentlig troet han skulle stå distancen og stadig være her i dag. Og ikke nok med at han rent faktisk er det; i dag udsender hans gamle band The Libertines endda nyt album. Men tør man høre det? For hvordan transformeres det bands stærke benzin fra dengang af fandenivoldsk rastløshed, der er ungdommens helt egen, frem til nogle grandvoksne mænd, der har prøvet alt for meget af lidt af hvert? Har ikke haft mulighed for selv at høre albummet endnu, så vi kan tage en smagsprøve her. Peger tilfældigt ned på nummeret med den Suede’ske titel ‘Be Young’. Lad os se om det kan noget på Doherty-skalaen, eller om det kun er Carl Barat’s karriere-driftsikkerhed som er tilbage…

Dead popstar RIP!

30 år i dag siden Nirvana’s forsanger døde. Gad vide hvordan det var gået ham og hans vilde musik, hvis ikke selvmordet var lykkedes. Det er som med Olof Palme-mordet og Twin Towers, at de fleste husker hvor de var og hvad de lavede den dag Kurt Cobain døde. Love Shop var i Puk Studios ovre ved Randers da det skete. Hvad lavede vi? Vi drak tæt om aftenen og langt ud i natten. En anden ting jeg husker klart omkring Cobain, det er første gang jeg hørte ham og Nirvana. Deres andet album Nevermind (1991) skulle snart udkomme og nogle anmeldelser i engelske musikmagasiner talte begejstret om et sjældent stort melodisk talent fra dette bredt ukendte undergrundsband, der netop var blevet signet til Geffen. Så en sen aften på MTV’s alternative 120 Minutes-program bekendtgjorde værterne, at de nu ville Europa-premiere bandets nye single ‘Smells Like Teen Spirit’. En voldsom oplevelse at høre – og se – dette nummer allerførste gang. Det tog Nirvana kun godt fire minutter at smadre hele den der frygtelige 80’er-rockscene med Poison, Motley Crue, Skid Row, Bon Jovi, Twisted Sister, lokale DAD, selv Guns’n’Roses. At Nirvana med deres enorme succes så lukkede døren op for hele grunge-bølgen, med alle dens for ofte ligeså usle bands, det kan være meget svært at forstå i dag. For der var jo en kæmpe forskel; de bands kom fra brun 70’er-jamrock, hvor Cobain kom fra punk, fra Pixies, og – som man kan høre på nummeret her – fra noget så skamløst poppet som Boston’s ‘More Than A Feeling’…