Kategoriarkiv: Rocknroll

Efterårsmusik

Det er mandag, så vi behøver ikke at tale om den bittersøde følelse af forgængelighed og tab, der ligger centralt i R.E.M.’s bedste øjeblikke. Efter trommeslager Bill Berry’s exit i 1996 kom musikken ikke længere fritflydende nemt til Buck, Mills og Stipe, men indimellem, som i denne smukke afskedssang fra efteråret 2004, gav kreativ blokering alligevel vej for den enkle, perfekt forløste sang. Har New York City nogensinde lydt mere attråværdig end her? Døm selv…

Lyden af drømme

Krautrocklegenden Michael Rother, der kort var med i Kraftwerk, siden blev en af hovedkrafterne i Neu! og derefter løftede de Brian Eno-ombejlede Harmonia, har netop udsendt så fine Dreaming, hans første nye album siden 2004. Her ‘Quiet Dancing’, albummets ret underskønne slutnummer, der ikke bliver mindre specielt af sangerinden Sophie Joiner’s tilstedeværelse…

Efterårsmusik

De kom fra Brisbane i Queensland. De skulle have været kæmpestore, ikke bare rost i samtidige anmeldelser i australske som europæiske musiktidsskrifter og aviser. Efter en perleække af underspillet storslåede albums, år brugt i London på desværre forgæves at skabe sig en bredere platform, gik The Go-Betweens i opløsning i 1989. Som oftest lød/lyder The G-B’s positivt ment litterære popmusik af stribet solskin, men deres ene sangskriver/sanger Robert Forster’s syrlige udladninger bærer som adelsmærke ikke så sjældent et slet skjult svirp af efterår…

…Like mud in the September rain it comes back to me…

Efterårsmusik

De kom fra Edinburgh i Skotland. De skulle have været kæmpestore, ikke bare rost i samtidige anmeldelser i de britiske musiktidsskrifter i 1980. Efter et fremragende debutalbum af sin samtid – Author! Author! – gik Scars i opløsning. Hermed en syngende anbefaling…

Den amerikanske arv

Et studie i tilbagelænet attitude og blødt, ærkeamerikansk Rickenbacker-univers. Tom Petty ville kunne være blevet 70 år i dag. Her er han som snart 40-årig i 1990 på David Letterman, det år hvor hans første soloalbum, den Jeff Lynne-producerede Full Moon Fever, også gav ham et stort europæisk gennembrud…

Boy/man

U2 albumdebuterede på dags dato for 40 år siden. Svært at huske klart, men dengang lød de faktisk af noget godt, og deres sanger var bare en sanger, langt endnu til den narcissistiske verdensfrelser, han siden skulle blive. Drengen på coveret, Peter Rowen (til højre som voksen), er i dag en anerkendt fotograf i Irland. Boy blev iøvrigt udsendt i USA med et bandbillede istedet på frontcoveret, da U2’s amerikanske pladeselskab frygtede anklager for pædofili mod bandet; USA, for helvede altså. Her en af sangene fra albummet, der lød – og vel egentlig stadig formår at lyde – af løfte og lys fremtid. The Edge’s helt specielle talent på guitar står blændende allerede her…

Olle revisited

Pastoren talte i går om den svenske kultartist Jakob Hellmann’s 1989-albums betydning hinsidan for ikke mindst Kent og Olle Ljungström, der begge debuterede få år efter med nyskabende sanganvendelse af det svenske sprog. Således ansporet til en biltur alene denne oktobersøndag med en håndfuld Ljungström-CD’s, jeg ikke har hørt indgående siden hans alt for tidlige død for fire år siden. Og hvilket fint genhør det var. Ofte kan Ljungström’s numre komme melodisk harske og nærmest barnlige i deres trodsighed, men når han rammer den rigtige sang (!) til de så specielle Olle Ljungström-undrende ord, leverer han som uskolet sanger blottet for distance nogle af de mest enkle, gribende fortællinger, der er indspillet på svensk. Tag nu bare denne her, hvor Olle på en luftig musikalsk baggrund får malet en ensom, stagneret voksentilværelse i sofaperspektiv hjerteskærende op…

Weekendens EP-køb

Knud Odde er gået i EP-udgivelsesudbrud. Først på sommeren udsendte den tidligere Sort Sol-bassist og -sangskriver sin Skt. Petri-EP på oldskool-10’er, og nu i fredags – i form af to 7’er-singler i smukt Knud Odde-designet gatefoldsleeve – udkom Mona Lisa-EP’en, der (endelig) indeholder denne sommers løftende ‘Sommernat I Nyhavn’, ‘Skrevet I En Vind’ (en fordanskning af Sort Sol’s ‘Written In The Wind’), samt to covers; The Pretty Things’ ‘The Sun’ (spoiler alert: Odde’s version er endnu bedre end originalen), samt Swans’ antændte ‘Mona Lisa, Mother Earth’…

Faraway, so close

PL-førerholdet lige nu holder til ovre på det blå stadion bag dammen i parken på billedet. Lørdag over middag tager de engelske mestre de få hundrede meter, fra deres røde hjemmebane i forgrunden, over for at møde de blå. Med sig i bagagen har de et selvlysende 2-7-nederlag i seneste kamp, samt en reserve-konstitueret målmand, hvis faglige evner desværre er blevet til at overse. Læg dertil, at det lørdag på dagen præcis er ti år siden Everton – på selvsamme Goodison – senest vandt en fodboldkamp over deres haderivaler Liverpool, og der er lagt op til et mægtigt lokalopgør med alt i spil for begge hold. Er Thiago blevet klar for Liverpool? Spiller ligeledes nye Jota fra start efter landsholds-storform for Portugal? Kan Calvert-Lewin og James Rodriguez fortsætte deres vilde kadence i Everton’s offensiv? Og hvor sikkert står Liverpool’s senest så selvmordsagtigt høje forsvarslinie i den forbindelse? Carlo Ancelotti mod Jürgen Klopp, to forskellige fodboldtankegange, det kan kun blive alt for nervepirrende.

Everton – Liverpool, lørdag kl. 13.30, 3+