Kategoriarkiv: Rocknroll

Introducing…The Velvet Underground & Hardy!

I går markerede vi her 30-årsdagen for Nico’s bortgang. Men hvad nu hvis det ikke var Nico, som var rejst fra Europa til New York City, og dér havde mødt Andy Warhol, som skulle få hende med indover The Velvet Underground’s debutalbum, men istedet Frankrig’s yé-yé-dronning Françoise Hardy…?! Tankeeksperimenter kan ikke være meget mere løse end dette, og dog, for en af Hardy’s indspilninger, den ret så underskønne ballade ‘Au Fond Du Rêve Doré’ – fra 1967, samme år som Bananpladen med The VU & Nico – har en ret så tidlig-Velvet-lydende musik, der på det nærmeste henfører os til, hvordan The Velvet Underground & Hardy altså ville have lydt…

Reich der Träume

Det er farligt at holde ferie. 30 år siden i dag, at Velvet Underground/Andy Warhol-legenden Nico døde under et ophold på Ibiza, som følge af den hjerneblødning, et cykelstyrt dagen inden havde pådraget hende. Hendes søn Ari har beskrevet hændelsen således:

– In the late morning of July 17, 1988, my mother told me she needed to go downtown to buy marijuana. She sat down in front of the mirror and wrapped a black scarf around her head. My mother stared at the mirror and took great care to wrap the scarf appropriately. Down the hill on her bike: “I’ll be back soon.” She left in the early afternoon on the hottest day of the year.

Nico ligger begravet i skoven vest for Berlin, på Friedhof Grunewald-Forst.

Man kan ikke holde en god mand nede

Indimellem falder man over en amatørliveoptagelse på YouTube, hvor energi, udstråling, vilje, sangkraft, samt helhedssuverænitet bare blæser en væk. En sådan er denne distortede lofi-optagelse fra februar i år med The Walkmen-forsanger Hamilton Leithauser og hans så vildt udseende soloband. Tror vi har bragt netop denne sang, førstesinglen fra hans + Rostam’s seneste fine album, mindst fem-seks gange her på siden, men nok aldrig så full-on intenst som her. Opløftende med SÅ meget kraft i to akustiske guitarer, en bass, et par trommer, og et keyboard, der siden afløses af en cheesy el-guitar. Skru op og enjoy!

Always the sun

Det er de små detaljer. Forleden, da Thåström spillede på svenske Sofiero, var PA-musikken før show lidt anderledes end på hans tour sidste efterår. The Shangri-Las og nogle af de andre var der stadigvæk, men nye sange havde også sneget sig ind. Således gik Thåström og hans band på det nærmeste på til The Stranglers’ 1986-single ‘Always The Sun’, som Thåstrom’s åbningssang ‘Körkarlen’ lød perfekt effektivt drevent ovenpå. Det er de små detaljer.

Beirut til en søndag

En Tour de France-etape over toppede brosten, oppe i retningen af cykel-legendariske Roubaix. En VM-finale i russiske Moskva mellem Frankrig’s defensivtmestrende take-it-all-kynikere og 11 udmattede kroatiske comeback-konger. Det er søndag d. 15. juli i Europa, det herrens år 2018. Amerikanske Beirut, der har en slet skjult fransk forelskelse begravet i sin musik, synger den sommerfulde søndag ind og ud med ‘Sunday Smile’…

Heartbreaking

Johnny Thunders blev født 15. juli 1952 i Queens, New York. Johnny Thunders døde af junk 23. april 1991 på et motel i New Orleans, Louisiana, kun 38 år gammel. På billedet ses han i april 1977, da hans band The Heartbreakers var flyttet til London fra New York City.

Thåström på Sofiero

En varm torsdag aften på Sofiero, nogle få kilometer nord for Helsingborg, gav Thåström og hans elektriske band fjerde show på den sommertour, der om en måned også indtager Haven Festival i København. Bloggen var tilstede og kan kun melde fortsat skarpthuggende storform fra sidste efterårs overvældende kampagne for Centralmassivet. Ret beset har Thåström aldrig været bedre i sin store karriere end nu. Smukt igen at opleve ham i Sverige og erfare hvor folkeligt bredt han der når ud, det trods sin sky natur og gennem tiderne kompromisløse musik. Ville noget lignende nogensinde kunne lade sig gøre i Danmark, nej vel?! Her den setliste en vel 7-8.000 taknemmelige svenskere blev tildelt af deres nationalsanger nummer et…

Thåström-varsel

Sveriges national treasure Thåström spiller i aften på Sofiero, kun fem kilometer nord for Helsingborg. Så let at nå fra København og Nordsjælland, hvem der er på de kanter. Toursetlisten er tung på sange fra sidste års mesterlige Centralmassivet, men inkluderer pt. også denne måske bedste sang fra Thåström’s forrige album Den Morronen (2015)…

Love and mercy

For 30 år siden i dag udsendte Beach Boy-mastermind Brian Wilson sit første soloalbum i eget navn, en kunstigtlydende affære kaldet…Brian Wilson. Her dets overlevende og bedste track, åbningssangen ‘Love And Mercy’, en klassisk Wilson-sang, der dengang også var krediteret Wilson’s terapeut Eugene Landy og dennes kone Alexandra Morgan. De er dog siden blevet fjernet fra creditlisten, efter en californsk domstol slog hårdt ned på Landy’s uetiske styring af Wilson’s sind og økonomi i denne periode…

Squeeze me in the box…

Engelske fodboldsange kan være andet end ‘World In Motion’ og ‘Three Lions’, selvom det i disse uger de to der nu og igen – retfærdigvis – bliver fremhævet som den svære disciplins måske mest vellykkede. Og da England meget vel blive slået ud i aften, må vi hellere skyde med alt hvad vi har derfra inden det måske desværre sker. Et tredje udadvendt bud på en regulært god engelsk ´fodboldsang kan tilskrives Happy Mondays’ Shaun Ryder. Efter Mondays’ opløsning dannede han – sammen med rapperen Kermit – duoen Black Grape, der til dags dato har udsendt tre albums og en række singler. En af dem er fodboldsinglen ‘England’s Irie’, der udkom op til Euro 1996 i England. Den er co-skrevet med Keith Allen og The Clash’s Joe Strummer, der også medvirker i rød Three Lions-awaytrøje på dette klip fra Top of the Pops. Og det allerbedste er at Strummer’s umiskendelige stemme styrer det rullende chantalong-omkvæd afsted…

En der slap væk

Vi må aldrig glemme The Replacements’ Paul Westerberg, en af de helt store amerikanske sangskrivere i nyere tid. Her er han på egen hånd midt i 90’erne, som altid på vej bort, nærmest gemmende sig i skyggen. Nej, Westerberg var aldrig skabt til heltedyrkelse og følgespots. Så hvem der følger ham, de gør det bedst på afstand, og gerne uden han lægger mærke til det…