Kategoriarkiv: Rocknroll

C for Charlie

Simple Minds’ guitarist Charlie Burchill, ham der altid mimede Jim Kerr’s sangord når de spillede shows, fylder 65 denne onsdag. Her får han lov til at fejre sig selv med et instrumentalnummer fra årene da han og bandet virkelig gjorde en forskel. Var Simple Minds således gået i opløsning i 1983, ville de i dag med sikkerhed kunne have høstet bred anerkendelse som et af de helt store og vigtige bands i efterpunkens brede spektrum. Det ry er desværre blevet bredt overskygget af den hule arena-bombast, der uforklarligt skulle følge de første essentielle fem-seks plader. Men hvor meget mere kan man egentlig forlange, når nogen allerede har givet så gavmildt som Glasgow-bandet formåede at gøre? Dette klip fremviser også visuelt, hvor særegent smukke de unge skotske drømmere fremstod lige i tiden omkring deres New Gold Dream (1982)…

Love Story

En banger til denne fredag aften? Det kunne være den her tabte B-side fra Morrissey’s single ‘All You Need Is Me’. ‘My Dearest Love’ kunne godt have fortjent et mindre hemmeligt liv, i det mindste som inkluderet albumtrack på samtidige Years of Refusal (2009), Morrissey’s seneste/sidste stærke album. Musikkens drama – hør tonen! – er naturligvis skrevet af guitarist Alain Whyte, hvis sangmateriale Morrissey endnu nød godt af på dette tidspunkt. Years of Refusal har overordnet et aggressivt bid i sit spil, sin attitude og lyd, som hørt herfra (næsten) gør det til Morrissey’s egen Sex Pistols-plade. Måske det kan være derfor denne sang trods sin emotionelle tyngde og et muskuløst backbeat er blevet fundet for subtil til at være med. Den uofficielle video her er fra filmen Love Story…

Innocent when you dream

Scarlett Johansson har fået meget kritik for sin sangstemme. Ikke herfra dog. Hørte hende først i Lost in Translation, hvor hun karaoke-synger Pretenders’ ‘Brass In Pocket’ overfor en beundrende Bill Murray. Siden er det blevet til en soloplade med udvalgte Tom Waits-sange, samt et duet-album med Pete Yorn. Hendes mørke, uskolede og lidt stive sangstemme er noget for sig, men slet ikke dårlig til at bære en sang. Det høres her på en sessionudgave af en af sangene fra Tom Waits-pladen. Scarlett Johansson bliver 40 i dag…

No big Deal?

Man ved aldrig hvem der har den i et band, før det splittes op. Alle troede f.eks. Pixies var 100% kreativt styret og afhængig af frontmand Black Francis, men uden Kim Deal’s evner og indflydelse ombord sank det engang så højt estimerede Boston-band i kvalitet dybere end Marianergraven. På fredag udsender Kim Deal sit første soloalbum. Her er ugens nye single derfra. Hun synger stadig mageløst på sin helt egen uskolede måde…

b-Movie

På den flexidisc med Soft Cell der blev omtalt i en post herunder, er der en sang til som også fortjener at blive nævnt. B-Movie var labelmates med Soft Cell på Stevo Pearce’s lille synthpop-pladeselskab Some Bizarre. Sikkert derfor optræder Mansfield-bandets tredje single ‘Remembrance Day’ også på det tynde stykke gennemsigtige Flexipop-plastik sammen med Soft Cell. Husker ‘Remembrance Day’ fra BBC’s aftenflade i 1981, hvor nummeret skilte sig ud med sit lette tråd bag det vemodige, dog stærkt melodiske anslag. Noget hit blev sangen desværre aldrig, formodentlig fordi der ikke var store pladeselskabsmuskler bag den…

Trabanterne fra Dublin

Nej, vi hører næsten aldrig U2. Den fornøjelse har Bono Vox taget fra os. Men der var andre tider. Dags dato 1991 udsender U2 albummet Achtung Baby, en reaktion mod den pludselig snærende amerikanske musikarv og voldsomme mainstream-succes albummet Joshua Tree (1987) har bragt over bandet. Man er rejst til Berlin med et af de sidste fly inden Muren falder, og der forsøger man over et par måneder kreativt at nulstille og genskabe sig selv gennem afsøgende indspilninger i myteomspundne Hansa Studio. Genfødslen bliver alt andet end harmonisk, nem eller uden enorme interne konflikter, men det endelige resultat står stærkt op for sig selv og ses i dag som en bredspektret klassiker af sin moderne brydningstid. Her fortabelsesbekendelsen ‘Love Is Blindness’ fra før sangen finder sin mere stringente og mindre martrede form på det endelige album…