Et nummer fra 2020 med Ploho fra Novosibirsk. Sidst i denne måned giver de koncert i Aalborg. Og ja, de kender Молчат Дома fra Belarus – de indspillede et nummer sammen i 2019.

Dublin’s Fontaines D.C. poster her til aften nyheden, at deres tredje album Skinty Fia, ‘an album of terrible lows and even worse highs’, udsendes 22. april. Her er førstesinglen…

David Bowie udsender i 1973 album-frikvarteret Pin Ups, en legeplads for ham og The Spiders af coverversioner fra Bowie’s formative år i 60’ernes beat-London. Singlen derfra er ‘Sorrow’, et trofast take af Liverpool-bandet The Merseys’ 1966-hit. I Spanien udsendes ‘Sorrow’ i dette ret tidsmanifesterende og ialfald alt andet end sorgfulde cover.

Som David Bowie’s fødselsdag blev fejret i forgårs, således fortjener også hans sidste dag med denne verden en markering. Og hvilken mere passende sang end denne rugende meditation over forgangen tid og mindernes skyggespil, han oprindeligt kom tilbage med som single i januar 2013 efter sit lange fravær fra enhver offentlighed…

Blondie, nye verdensstjerner i 1979, på det berygtede Chelsea Hotel, 222 West, 23rd Street, Chelsea, Manhattan, New York City.

Tillykke, David Bowie!

Fredag 7. januar 1972: David Bowie udsender den eneste single fra sit netop udsendte nye album Hunky Dory. ‘Changes’ peaker i ugerne efter som #49 på den engelske singlehitliste, men hvad den åbenbart mangler i hitpotentiale ejes til gengæld i langtidsholdbarhed. Lyt bare i dag, 50 år efter, til denne så lette klaverbårne sang, der om noget viste, at David Bowie, efter mange års ihærdig søgen, endelig havde fundet sig selv…

London’s The Damned er vidt og bredt kendt for ‘New Rose’, den første engelske punk-single i efteråret 1976 og hvilken en. Men i dens skygge står efterfølgeren ‘Neat Neat Neat’ – udsendt 18. februar 1977 – lidt uretfærdigt skjult. Dens to minutter og 44 sekunder formår i sin egen ret også alt det, den bedste første punk kunne, både hvad gælder nødvendighedens eksplosive energiudladning og intuitiv tilegnelse af klassisk popanatomi. Her ‘Neat Neat Neat’ givet af The Damned på et samtidigt skotsk TV-show…

Armed Forces, Elvis Costello & The Attractions andet album, udkom dags dato i 1979. Forgængeren This Years Model (1978), der var noget af et zeitgeist-hit i England, står vel muligvis endnu stærkere, men Armed Forces emmer af dugfrisk Costello-sangskrivning i den überorganiske Nick Lowe-produktion af de febrilsk storspillende The Attractions, og er stadig klart sine 40 minutter værd. Og så udkom albummet ovenikøbet i Europa med det ikoniske elefantcover af Tom Pogson. Amerikanerne, stakkels dem, tabte og fik istedet en anden del af cover-artworket, Barney Bubbles-værket herunder, som frontcover. Og så er det jo pludselig en helt anden plade. Ikke mindre når ‘Sunday’s Best’ er skiftet ud med den i dag mere kendte EC&TA-cover af Brinsley Schwarz-sangen ‘(What’s So Funny ‘Bout) Peace, Love, and Understanding’…

Den her single hørte vi vildt meget, da den udkom i januar 1982. London’s Theatre of Hate – stærkt postpunk-bandnavn! – var et af flere engelske bands af sin tid med hestegaloperende rytmer afsted ud mod fremtiden og melodrama spillet helt op. Bag frontmand Kirk Brandon’s udfordrende falset fornemmes et nærtforstående western-shootout, men besynderligt nok også russiske vidders nådesløse hårdhed. På den vis passede Theatre of Hate godt ind i en dommedagsbevidst postpunk-verden, selvom purister fandt deres konfrontations-romantik for kulørt og karikeret. Love them or loathe them, den af The Clash’s Mick Jones-producerede ‘Do You Believe In The Westworld’ er Theatre of Hate’s bedst profilerede single…