Stone Age Romeo

Ugens nye hjerteknuste break up-single fra Queens of the Stone Age mestrer den subtile, nærmest diskrete tilbageholdenhed i udtryk, der kendetegner Josh Homme og hans band når de er mest indbydende. Tidligere ‘Make It With Chu’ har noget af samme fabulerende sjælespil – og i-sig-selv-hvilende bekendelsesvokal af Homme – som her ‘Significant Other’, der er sendt i byen for at forvarsle nyt QotSA-album. Og hvilken skjult omkvædsbro der åbenbares, da nummeret egentlig synes kortlagt! Med en finesse som denne ønsker man kun, Homme kunne samle Iggy Pop op igen og lave en efterfølger til deres ti år gamle Post Pop Depression, helt sikkert tom ønsketænkning…

Skriv et svar