Det er blevet tid til noget country igen. Every Acre, det nye album med H.C. McEntire lyder rigtig dejligt, og hun synger godt og roligt. Nogle kan måske huske, at jeg anbefalede hendes forrige album, Eno Axis, i 2020. Dette album tegner lige så lovende. Ligesom Mike Taylor (Hiss Golden Messenger), Rhiannon Giddens, Tift Merritt og mange andre i denne genre, som jeg holder af, er H.C. McEntire fra North Carolina, hvor min nevø i øvrigt bor for tiden.

Jeg har ikke fulgt med i hvad Father John Misty har lavet i de seneste år, men denne sang fra det år, der endnu er “i år”, greb mig. Måske har jeg skrevet om “Goodbye Mr. Blue” tidligere her, men den fortjener at blive nævnt igen. Dette er en sang, der på én og samme tid minder mig om Harry Nilsson og den legendariske country-fortæller Tom T. Hall og som i tilgift får mig til at tænke på noget, der er mere sorgfuldt end man ofte vil indrømme, nemlig afskeden med et kæledyr, man holdt af.

Vi trænger til noget country efterhånden. Her er en gammel koncertoptagelse med Grant-Lee Phillips – som mig bekendt ikke er i familie med Sam Phillips men også er en amerikansk sangskriver, der aldrig er nået helt derop, hvor man burde nå, hvis der var retfærdighed til. Jeg var så heldig at opleve en koncert med ham i Aalborg i 2015 og at møde ham bagefter. Han var helt ligetil og rar at snakke med.