Kategoriarkiv: Country&Western

Alt var smukt

Everything Was Beautiful er titlen på det kommende album med Jason Pierce’s Spiritualized. Denne nye single derfra er en cover af den amerikanske countrysangerinde Nikke Lane’s ‘Out Of My Mind’. Hun synger iøvrigt selv med i baggrunden på denne version, der i Spiritualized’s version blot hedder ‘Crazy’…

75 Gram

Beklager, kom til at lyve her forleden, da jeg i et indlæg om Dave Gahan’s nye version af James Carr’s ‘The Dark End Of The Street’ skrev, at ingen siden havde matchet hans mageløse original. Men sandheden er jo retvist, at californiske The Flying Burrito Brothers på deres debutalbum The Gilded Palace of Sin (1969) prøver kræfter med sangen, der indehyldes i sfærsisk americana, og lykkes komme op med et resultat så hjerteskærende rent, det faktisk rammer originalens styrke. Hvilket ikke mindst skyldes præstationen af bandets forsanger Gram Parsons, der siden skulle få et kort liv med legende-eftermæle, det ikke mindst gennem to stærke soloalbums, hvor en helt ung Emmylou Harris synger op mod ham. Gram Parsons, en bortløben rigmandssøn med vilde heste i blodet, døde som kun 26-årig af en overdosis i Joshua Tree, Californien. I går kunne han være blevet 75 år gammel…

Jul med Calexico

Julen sluttede ved 21-tiden den 24. december, men lad mig alligevel se tilbage på den lidt.

Et album, der ikke kom med på albumlisten i 2020, er nemlig Seasonal Shift af og med Calexico. Årsagen er banal: Jeg hørte først albummet efter min passiar med Jens. Seasonal Shift er et rigtigt julealbum, men også et album, der viser Calexico fra deres allerbedste side. Hele herligheden (og den er herlig) er indspillet i hjemmestudier rundt om i verden i dette underlige pandemi-år.

Her er en spansk julesang:

Og her er “Heart of Downtown”, hvor Joey Burns selv synger:

Albums fra året der svandt

Så blev det igen tid til en samtale om et tungtvejende emne. I kan se hvad denne blogs forfattere talte om på en søndag i december på den side, der er vores aktuelle feature. Hvor på listen ligger Megan Thee Stallion mon? Det må I læse jer frem til.

Der er ikke meget, der går den rette vej for tiden, men mon ikke virksomheden bag Zoom undgår afskedigelser?

Og nå ja, – glædelig jul!

Blonde on the Tracks

Den Nashville-bosiddende australinde Emma Swift, der tidligere har udsendt et enkelt soloalbum med egne sange, høster lige nu fornemme anmeldelser for Blonde On the Tracks, et netop udsendt album med fortolkninger af ni Bob Dylan-sange, hun har indspillet med sin kæreste, den tidligere Soft Boys-guitarist Robyn Hitchcock. Her en behagelig smagsprøve…

Justin Townes Earle er død

Justin Towns Earle optræder online i 2010 på GQ.com

Justin Townes Earle blev født 4. januar 1982 og døde i går, søndag den 23. august 2020, 38 år gammel. Han var en dygtig sanger og sangskriver, men desværre også hjemsøgt af personlige nederlag og af misbrugsproblemer.

Jeg var glad for hans album Saint of Lost Causes, der kom sidste år. Her er en sang derfra.

Tårernes dal

En af de store og gode overraskelser for mig er udgivelsen af Boots No. 2 The Lost Songs, vol. 1 med Gillian Welch (og David Rawlings). Her kan man høre hendes udgave af sangen “Valley of Tears”, som også er blevet indspillet af selveste Solomon Burke, sanger og vækkelsesprædikant. Burke var 70, da han indspillede sin udgave, og det giver sangen en særlig vægt at høre den fra ham. Den bliver i hans fortolkning til en refleksion over et langt liv – ikke helt ulig Johnny Cash’s udgave af “Hurt”.

(De af jer, der kan kroatisk, kan læse oversættelsen af teksten.)

Dirk Powell

I Ain't Playing Pretty Polly

Excited to share a brand new video of my original song, "I Ain't Playing Pretty Polly," available now here: https://CompassRecords.lnk.to/yGTum with pre-orders of the album "When I Wait For You" ready to go here: https://CompassRecords.lnk.to/WIWFYAudio by Dirk Powell. Videography by Irena Eide. Editing by Jody Spence. YouTube https://www.youtube.com/watch?v=5GKa8tBl_T4Thanks to all of you who have downloaded or listened to the song and offered feedback. I'm particularly grateful to have heard from victims of abuse about what the song has meant to them. When I've played it live, some audience members have come to me with tears of gratitude and others have walked out in the middle of the performance. That's ok with me. I would rather offend someone who feels threatened by my take on this aspect of tradition than further traumatize someone who has been the victim of violence. That may seem like a hypothetical situation but it's not. As was pointed out previously, songs like "Pretty Polly" or "Knoxville Girl" are often given a humorous introduction these days, to distance the singer from them and portray them as if the violence is so exaggerated and over-the-top that it couldn't possibly be taken seriously. A friend of mine performed "Knoxville Girl" from this perspective, once, and was approached by a victim of abuse afterwards. She was shaking and sobbing, and just asking, why? Why give voice to this violence? The song brought her back into the abuse. I will gladly offend someone who doesn't like my take on this before I will risk the possibility of further hurting an innocent victim of abuse in this way again.I performed and recorded the worst of these songs for a very long time. I own that. I'm done now. I had a revelation in the middle of singing "Pretty Polly," when I remembered my daughters trying to accept the violence in these songs as if it meant nothing, since it seemed to mean nothing to anyone else. I can't do it anymore. I have other songs to sing, like this one.

Slået op af Dirk Powell i Mandag den 10. august 2020

Jeg kendte faktisk ikke til Dirk Powell, men blev opmærksom på ham gennem et opslag fra Rhiannon Giddens. Denne sang lover godt.

Med til historien hører også baggrunden for sangen: Der findes en masse murder ballads i britisk og amerikanske folkesangstradition; Nick Cave som bekendt ladet sig inspirere heraf. Mange af sangene handler om mænds vold mod kvinder. “Pretty Polly” er en af de bedst kendte; den findes både i England og Nordamerika og jeg har læst en interessant artikel om dens baggrund – den går helt tilbage til 1570 . Men skal man blive ved med at synge dem i vore dage? Dirk Powell valgte at holde op, og hans beslutning forstår jeg godt.