Julen sluttede ved 21-tiden den 24. december, men lad mig alligevel se tilbage på den lidt.
Et album, der ikke kom med på albumlisten i 2020, er nemlig Seasonal Shift af og med Calexico. Årsagen er banal: Jeg hørte først albummet efter min passiar med Jens. Seasonal Shift er et rigtigt julealbum, men også et album, der viser Calexico fra deres allerbedste side. Hele herligheden (og den er herlig) er indspillet i hjemmestudier rundt om i verden i dette underlige pandemi-år.
Her er en spansk julesang:
Og her er “Heart of Downtown”, hvor Joey Burns selv synger:
Ja, jeg havde det ligesådan: Sharon Van Etten’s nye cover af ‘Hurt’ gav kun mening og lyst til én ting, nemlig at høre Johnny Cash’s definitive udgave af samme sang, det tilsat en af de stærkeste musikvideoer ever…
Det er på høje tid at høre noget country igen. Her er det smukke nummer “High Rise” fra det nye album med amerikanske H.C. McEntire. Albummet hedder Eno Axis, ikke fordi Brian Eno er involveret (det er han ikke), men fordi H.C. bor ved Eno River ved Durham i North Carolina.
Den Nashville-bosiddende australinde Emma Swift, der tidligere har udsendt et enkelt soloalbum med egne sange, høster lige nu fornemme anmeldelser for Blonde On the Tracks, et netop udsendt album med fortolkninger af ni Bob Dylan-sange, hun har indspillet med sin kæreste, den tidligere Soft Boys-guitarist Robyn Hitchcock. Her en behagelig smagsprøve…
Så skal vi have noget country igen. Denne gang er det canadiske Kathleen Edwards, der er tilbage efter en pause på seks år. Resultatet er albummet Total Freedom, og jeg er ikke skuffet.
Justin Towns Earle optræder online i 2010 på GQ.com
Justin Townes Earle blev født 4. januar 1982 og døde i går, søndag den 23. august 2020, 38 år gammel. Han var en dygtig sanger og sangskriver, men desværre også hjemsøgt af personlige nederlag og af misbrugsproblemer.
Jeg var glad for hans album Saint of Lost Causes, der kom sidste år. Her er en sang derfra.
En af de store og gode overraskelser for mig er udgivelsen af Boots No. 2 The Lost Songs, vol. 1 med Gillian Welch (og David Rawlings). Her kan man høre hendes udgave af sangen “Valley of Tears”, som også er blevet indspillet af selveste Solomon Burke, sanger og vækkelsesprædikant. Burke var 70, da han indspillede sin udgave, og det giver sangen en særlig vægt at høre den fra ham. Den bliver i hans fortolkning til en refleksion over et langt liv – ikke helt ulig Johnny Cash’s udgave af “Hurt”.
(De af jer, der kan kroatisk, kan læse oversættelsen af teksten.)
Excited to share a brand new video of my original song, "I Ain't Playing Pretty Polly," available now here: https://CompassRecords.lnk.to/yGTum with pre-orders of the album "When I Wait For You" ready to go here: https://CompassRecords.lnk.to/WIWFYAudio by Dirk Powell. Videography by Irena Eide. Editing by Jody Spence. YouTube https://www.youtube.com/watch?v=5GKa8tBl_T4Thanks to all of you who have downloaded or listened to the song and offered feedback. I'm particularly grateful to have heard from victims of abuse about what the song has meant to them. When I've played it live, some audience members have come to me with tears of gratitude and others have walked out in the middle of the performance. That's ok with me. I would rather offend someone who feels threatened by my take on this aspect of tradition than further traumatize someone who has been the victim of violence. That may seem like a hypothetical situation but it's not. As was pointed out previously, songs like "Pretty Polly" or "Knoxville Girl" are often given a humorous introduction these days, to distance the singer from them and portray them as if the violence is so exaggerated and over-the-top that it couldn't possibly be taken seriously. A friend of mine performed "Knoxville Girl" from this perspective, once, and was approached by a victim of abuse afterwards. She was shaking and sobbing, and just asking, why? Why give voice to this violence? The song brought her back into the abuse. I will gladly offend someone who doesn't like my take on this before I will risk the possibility of further hurting an innocent victim of abuse in this way again.I performed and recorded the worst of these songs for a very long time. I own that. I'm done now. I had a revelation in the middle of singing "Pretty Polly," when I remembered my daughters trying to accept the violence in these songs as if it meant nothing, since it seemed to mean nothing to anyone else. I can't do it anymore. I have other songs to sing, like this one.
Slået op af Dirk Powell i Mandag den 10. august 2020
Jeg kendte faktisk ikke til Dirk Powell, men blev opmærksom på ham gennem et opslag fra Rhiannon Giddens. Denne sang lover godt.
Med til historien hører også baggrunden for sangen: Der findes en masse murder ballads i britisk og amerikanske folkesangstradition; Nick Cave som bekendt ladet sig inspirere heraf. Mange af sangene handler om mænds vold mod kvinder. “Pretty Polly” er en af de bedst kendte; den findes både i England og Nordamerika og jeg har læst en interessant artikel om dens baggrund – den går helt tilbage til 1570 . Men skal man blive ved med at synge dem i vore dage? Dirk Powell valgte at holde op, og hans beslutning forstår jeg godt.
Seksten sange indspillet i perioden mellem Time, The Revelator og Soul Journey, men først udsendt nu. Hvorfor skulle der dog så gå næsten to årtier? Jeg ved det heller ikke, for det er ingenlunde sekundavarer fra Welch og Rawlings, vi har med at gøre. Tværtimod. Dette er slet, slet ikke dårligt. Stor anbefaling herfra. Hent albummet for et passende beløb på https://gillianwelch.bandcamp.com.
Her til aften faldt jeg over fotografen Michael Wilsons websted, http://www.michaelwilson.pictures. Det er et besøg værd, hvis man vil se velkomponerede fotografier af kunstnere (musikere, komponister, skuespillere…) og ganske mange af navnene er nogen, man (dvs. jeg) kender godt til. Bl.a. billederne af Joe Ely er gode. Nogle vil vide, at Joe Ely i sin tid turnerede sammen med en engelsk rockgruppe, der hed The Clash. Det kom der forresten et ganske udmærket livealbum ud af.
Her er endnu et nummer med Los Coast —denne gang “Elvis Presley Blues”, der oprindelig kommer fra mesterværket Time, The Revelator af og med Gillian Welch (og David Rawlings). Det viser meget om både Welch og Rawlings’ sangskrivning og Los Coast’s evner som fortolkere, at det hele faktisk lykkes så godt.s
