Kategoriarkiv: Verden udenfor

Lou og Vaclav

Lou Reed var selv interviewer ved to lejligheder i sit liv. Den ene gang i 1990, hvor han interviewede Vaclav Havel, der på tidspunkt var nyvalgt præsident for det daværende Tjekkoslovakiet. Så vidt jeg kan se, er interviewet desværre kun tilgængeligt fra et gammelt nummer af bladet Musician og i Reeds bog Between Thought and Expression.

Vaclav Havel var en præsident af en slags, som man ikke ser i Østeuropa (eller i Europa i det hele taget) mere. Han havde været systemkritiker under det sovjetisk kontrollerede regime, men han var i særdeleshed også en meget anerkendt forfatter. Inden den sovjetiske invasion i 1968 besøgte Vaclav Havel New York og hørte Velvet Underground dér. Han blev glad for White Light/White Heat.

En del musikere fra Tjekkoslovakiet var inspireret af Velvet Underground, bl.a. bandet The Plastic People of the Universe fra videoen ovenover. Deres sanger og rytmeguitarist indtil 1973 var Paul Wilson, der var fra Canada. Han blev deporteret i 1977. Rock’n’roll var ikke noget, regimet brød sig om. Den fredelige revolution i Tjekkoslovakiet blev på engelsk kendt som The Velvet Revolution. Måske var det ikke et tilfælde.

Havel var i øvrigt også glad for Frank Zappa; ham gjorde han til Tjekkoslovakiets kultur-ambassadør. Læs mere f.eks. her.

Det er ikke mange mennesker, der har været venner med både ham, der skrev “Runaround Sue”, og ham, der fik lufthavnen i Prag opkaldt efter sig (den hedder ikke “Dion DiMucci Airport”).

En besked fra et andet USA

Det er ikke kun i Iran, demonstrationer bliver slået hårdt ned på af paramilitære grupper i denne kolde vinter.

Denne musikvideo kom på YouTube for 4 timer siden. Ikke den bedste sang, Bruce Springsteen har skrevet, rent musikalsk. Det er her nu ikke så meget selve musikken, dette handler om. “Streets of Minneapolis” skriver sig ind i en vigtig tradition fra (ikke mindst) Dylan, Guthrie og fra Strummer. Sjældent har man oplevet Bruce Springsteen så direkte og vred som han er i disse måneder. Det må ikke være rart for denne mand, denne blogs forfattere holder så meget af, på sine gamle dage at skulle se det land, han har kritiseret, men også besunget, falde fra hinanden på så en grim en måde.

Lige nu er det vigtigt at blive mindet om – både i USA og andre steder – at USA stadig er andet og mere end end det regime, der hver dag gør ondt værre.

Minneapolis 2026

Minneapolis er centrum for Trump-regimets undertrykkelse netop nu. Og grimt er det.

Minneapolis er også hjemsted for bl.a. Twin Tone Records, hvor The Replacements udgav deres første albums. Paul er ikke Paul Westerberg, men Paul Stark, pladeselskabets nuværende direktør. Peter er Peter Jesperson (der, som navnet tydeligt afslører, har nordiske aner ligesom Westerberg og Stinson, men det er en anden snak).

Herover mødes de to udgaver af Minneapolis. Paul Westerberg bor stadig i Minneapolis; jeg håber at han ikke er kommet noget til. Tommy Stinson har ofte udtalt sig særdeles kritisk mod Trump og ICE. Stinson bor nu i delstaten New York.

From this moment

Nogle gange hører man en sang på en helt ny måde, fordi verden har forandret sig.

Sådan har jeg det med sangen “Roads” med Portishead. De har netop genindspillet denne gribende sang fra 1994 (også et år, hvor utallige civile blev dræbt i Bosnien og i Rwanda) som en kommentar til folkedrabet i Gaza. Her er teksten.

Oh, can’t anybody see?
We’ve got a war to fight
Never found our way
Regardless of what they say
How can it feel this wrong?
From this moment
How can it feel this wrong?

Storm in the morning light
I feel no more can I say
Frozen to myself
I got nobody on my side
And surely that ain’t right
And surely that ain’t right

The Jam på Marc

Marc Bolan præsenterer The Jam’s anden single på sit engelske ITV-show Marc, der nåede at være i luften seks gange inden Bolan’s pludselige død. The Jam har tidens energi og ser helt rigtige ud her i juli 1977, men Weller’s sangskrivning er der ikke endnu, hvad ‘All Around The World’, der udkom dags dato i 1977, hurtigt afslører. Inden for det næste år skal både han og bandet blive langt, langt skarpere…

Et andet sted i verden

Det er ikke tit, vi skriver her på bloggen om alt det ude i verden, der gør os bedrøvede og vrede. Musikken er vores fristed her. Men det er svært ikke at tænke på, hvad der sker et sted i verden, der egentlig ikke ligger så langt fra Europa. Det ligger på breddegrad 31° 30′ 0.00″ N og længdegrad 34° 28′ 0.01″ E.

Curfew, Gaza

Det er forfærdeligt, hvad der sker netop nu i Palæstina og Israel. Alle mennesker har ret til at leve et trygt liv uden fare. Det gælder både i Israel og i Palæstina.

Min eneste kommentar i skrivende stund ud over denne selvfølgelighed, der tilsyneladende ikke er en selvfølgelighed, er en henvisning til Zul’m, det gamle album fra 1992 med den for længst afdøde Bryn Jones, der var eksperimenterede musiker og producer i Manchester op gennem 1980’erne og 1990’erne under kunstnernavnet Muslimgauze. Hans musik var et sted mellem “verdensmusik” og elektronisk musik og milevidt fra det meste af den Manchester-musik vi plejer at nævne her.

Jeg skrev om Bryn Jones her på bloggen tilbage i 2007; Zul’m er det eneste album med ham, jeg synes godt om (det er til gengæld også et album, jeg synes rigtig godt om). Start 8 minutter og 44 sekunder inde med nummeret “Curfew, Gaza”.