Nogle gange hører man en sang på en helt ny måde, fordi verden har forandret sig.
Sådan har jeg det med sangen “Roads” med Portishead. De har netop genindspillet denne gribende sang fra 1994 (også et år, hvor utallige civile blev dræbt i Bosnien og i Rwanda) som en kommentar til folkedrabet i Gaza. Her er teksten.
Oh, can’t anybody see? We’ve got a war to fight Never found our way Regardless of what they say How can it feel this wrong? From this moment How can it feel this wrong?
Storm in the morning light I feel no more can I say Frozen to myself I got nobody on my side And surely that ain’t right And surely that ain’t right
Feargal Sharkey arbejder i vore dage for adgang til rent vand i Det Forenede Kongerige, og det er en særdeles relevant kamp at føre. Under Maggie Thatcher blev landets vandforsyning privatiseret, og det hjalp bestemt ikke på vandkvaliteten derovre.
Marc Bolan præsenterer The Jam’s anden single på sit engelske ITV-show Marc, der nåede at være i luften seks gange inden Bolan’s pludselige død. The Jam har tidens energi og ser helt rigtige ud her i juli 1977, men Weller’s sangskrivning er der ikke endnu, hvad ‘All Around The World’, der udkom dags dato i 1977, hurtigt afslører. Inden for det næste år skal både han og bandet blive langt, langt skarpere…
Det er ikke tit, vi skriver her på bloggen om alt det ude i verden, der gør os bedrøvede og vrede. Musikken er vores fristed her. Men det er svært ikke at tænke på, hvad der sker et sted i verden, der egentlig ikke ligger så langt fra Europa. Det ligger på breddegrad 31° 30′ 0.00″ N og længdegrad 34° 28′ 0.01″ E.
Det er forfærdeligt, hvad der sker netop nu i Palæstina og Israel. Alle mennesker har ret til at leve et trygt liv uden fare. Det gælder både i Israel og i Palæstina.
Min eneste kommentar i skrivende stund ud over denne selvfølgelighed, der tilsyneladende ikke er en selvfølgelighed, er en henvisning til Zul’m, det gamle album fra 1992 med den for længst afdøde Bryn Jones, der var eksperimenterede musiker og producer i Manchester op gennem 1980’erne og 1990’erne under kunstnernavnet Muslimgauze. Hans musik var et sted mellem “verdensmusik” og elektronisk musik og milevidt fra det meste af den Manchester-musik vi plejer at nævne her.
