Det første der høres til Depeche Mode er da nummeret ‘Photographic’ 30 januar 1981 udsendes på samlingsalbummet Some Bizarre hvor pladeselskabet af samme navn præsenterer en lang række nye, usignede bands. Kun tre uger senere udkommer DM’s første single ‘Dreaming Of Me’ på Mute Records og resten er synthpop-historie. På Basildon-bandets debutalbum åbner selvsamme ‘Photgraphic’ side 2, men i en ny genindspillet version, der er mere diskret, pæn og pop-venlig. Måske dog den første her er mest smittende?
Kategoriarkiv: Elektronisk
To Nijmegen from above
Vi havde fornøjelsen her af en ny sang i går med belgiske dEUS. Så hvorfor ikke i dag krydse grænsen til Holland for at opleve en ny overvældende single – og video – med Nijmegen-bandet De Staat, der netop nu fejer 20-års-jubilæum med udsendelsen af sit syvende album, hvorfra dette tætpakkede drama kommer…
Forelsket
Thåström’s seneste longplayer, den med pariserhjulet fra Wien på sit monokrome cover, rundede i weekenden to år. Betyder det så at der nu er ca. et år til dens efterfølger? Hvis arbejds- og udgivelsesrytme fra de senere år følges, så er der ialfald håb. Her åbningen af side 2 på Somliga Av Oss, et nummer man da pladen udkom var sikker på her ville blive et stort livenummer til hans aftener i det svenske kultur- og sportshaller. Det er endnu aldrig blevet spillet…
Dream baby dream
Så vil musik også få en forslået verden gennem denne onsdag? Suicide er ialfald mødt tidligt ind for at vise hvor skabet skal stå. Deres debutalbum på Red Star fra 1977 en visionær ener; enkel, repetitiv, foruroligende og med håndholdt kamera fra det dunkelt belyste amerikanske fællesrum. Denne single kom så bagefter og fremstod lige umiddelbart, ovenpå den første messende electropunk, nærmest lys af sind…
Underground
Støjsenderne fra skotske Mogwai har fået den lysende idé, at lokke Iggy Pop til forsang på deres nye ‘Underground’. Som så ofte før stjæler papegøjeejeren fra Miami showet og gør det helt til sit eget…
Darc entries
Havde en cool kølig synthpop-sang her for et par uger siden, sunget af den i 2013 afdøde franske Daniel Darc (ex-Taxi-Girl) og fra et nyere tributealbum til ham selv. På samme udgivelse har han en sang til; en optaget vokal som tribute-mainman Frederic Lo har sat ny telegraferende electromusik under, resultatet en synth-ballade med vingefang og lidt diskret opdrift…
Destination Metropolis
Mandagstoget kører ind mod Berlin, ankomst Anhalter. Spoken word-sangeren Anne Clark er med ombord…
Vi vil altid have Berlin
Hvilken kommunikativ finesse og elektronisk elegance i dette versionerede stykke musik, hvor franske Zaho de Sargazan synger femte og sidste sæson af Babylon Berlin, der også snart kommer på dansk TV, ind. Vi befinder os her i Berlin i det herrens år 1933…
Dirty laundry
Pet Shop Boys udgiver nyt elektronisk track med Ruslands leder i centrum…
Negroni Love
Det har været et begivenhedsrigt år for Roberto og Andrea fra Italo Disco- og Insta-fænomenet Mind Enterprises. Torino-duoen har netop sluppet den her lille dokumentar om deres første tour i Nordamerika denne sommer…
Empires 46
En indbringende dag i pladebutikkerne, 12 september 1980. Ikke bare er David Bowie ude og afsted med Scary Monsters; de fem unge glaswegians fra Simple Minds tager et stilsikkert skridt op i øverste klasse med udsendelsen af deres tredje album Empires And Dance, der med sine hypnotisk repeterende og ofte filmisk anlagte sanglandskaber indvarsler bandets storhedstid som pioner for den nye tids elektroniske udtryk…
Centralmassivet i Sverige
Højt over Jönköping ved sydenden af mægtige Vättern ligger Folkets Park i Husqvarna. Havde brugt den sene sommerdag nede i den tidligere industribys snorlige gader og købt et par takeaways, en gammel solosingle med hende den lyshårede fra ABBA – “S.O.S.” på svensk – og Nick Cave’s ‘In The Ghetto’. Var gået den møjsommelige vej op til Folkets Park med lunkne dåseøl fra Systemet i hånden, tidsnok til først at se Bob Hund optræde med deres specielle komik-rock, inden Thåström kom med aftenmørket og gav sin radikalt anderledes ting ud mod den fyldte skråning foran den udendørs scene. Her sidste nummer fra den specielle aften. Musik kan!
Reality check
Måtte efter posten herunder lige tilbage til Feline (1983). Desværre stod den ikke helt så stærkt som håbet. Kommer fornemt opbyggende afsted med ‘Midnight Summer Dream’, hvis varme synth-lyd og forløsende harmonier er tættere på den samtidige tidshjørnesten New Gold Dream (81-82-83-84) end klassisk Stranglers (hvad det så end er), men resten af side 1 er en skuffelse, numrene simpelthen ikke af høj nok melodisk klasse. At ide 2 spiller anderledes fornemt med sin kontrollerede elektroniske pop redder desværre ikke albummet som sådan fra denne lørdag at lyde for slingrende i kvalitet. Her en af de personlige favoritter fra bagsiden, Hugh Cornwell synger for på en af vejene til Rom…
Fransk Stranglers-drøm
Tror man kender det hele, for alt er jo allerede opdaget, udlevet og registreret. Men så kommer der heldigvis en sang eller en plade ud af ingenting og fortæller en helt anden historie. Denne uge har således ved et tilfælde bragt et album op til overfladen, hvis eksistens på ingen måde var kendt her. The Stranglers’ fransk/engelske bassist Jean-Jacques Burnel udsender i 1988 det fransksprogede soloalbum Un Jour Parfait, hvor han i tæt samarbejde med Stranglers-keyboardmaestro Dave Greenfield giver en række eftertænksomme sange i et mellemeuropæisk moltoneleje, der her bringer stærke mindelser om The Stranglers’ med tiden så positivt voksende elektroniske 1983-popalbum Feline. Jean-Jacques’ mørke tale-vokal kaster i sit franske sprog tillige en direkte forbindelse til Serge Gainsbourg’s senere værker. Er det forkert at anbefale en plade, man kun netop har hørt og anskaffet sig? Isåfald beklager vi herfra.
De overlevende
Sensommeren har budt på nye udgivelser fra en mindre håndfuld af de britiske navne, der tog depechen og løb toneangivende afsted men den da 1980’erne begyndte. Aktuelle singler fra U2, Echo and the Bunnymen, Simple Minds og Soft Cell har uden intention nu det tilfælles, at den kommunikation af følelser og idéer der engang flød så ubesværet fra skaberne af dem synes visnet, afløst af en nøgtern men ultimativt frugtesløs søgen efter magien og det strejf af instinktiv nødvendighed der skabte den. Her er det Soft Cell, hvis ene halvdel Dave Ball gik bort lige efter færdiggørelsen af bandets nye og derfor nu sidste plade. Danceteria er et konceptalbum, som kigger tilbage på Leeds-duoens tid i New York City, hvor Dave og Marc Almond indspillede og mixede på de tre første Soft Cell-albums, havde sene klubnætter og generelt levede den kemiske drøm om vild hedonisme helt ud og igennem.
Marc Almond om albummet og denne single:
“Danceteria is a love letter to New York in the early 80s. The time we spent in New York – where we recorded our first 3 albums – shaped us both as artists and people. To celebrate this period is a fitting farewell to Dave Ball and the final Soft Cell studio album. ‘The Space Inside’ transports us back to the queer leather bars and sex clubs of Manhattan’s Meatpacking District in the early 80s, where the city’s night owls find themselves “searching for redemption in the night’s decay”…