Kategoriarkiv: Elektronisk

Hungry like a wolf…

NYC-outsiderdarlings Yeah Yeah Yeahs er i dag tilbage efter (for) mange års fravær med et nyt album og en ny sound langt fra den bevidst støjende guitardrevne primal-energi, som var trioens udgangspunkt way back. Her Karen O & co. med en opdateret skarp og synth-ladet lys popmusik, som vel næppe findes ret meget mere opløftende i kaosåret 2022…

Thåström genopstået

Da Thåström gik af scenen efter veludført arbejde på Way Out West en hed augustaften i Göteborg, lå det ligesom i kortene, det var det sidste man skulle komme til at se til ham i længere tid. Men nej, i forgårs blev en snarlig klubtour med 14 shows i fire byer pludselig annonceret ud af det blå; tre aftener på The Tivoli i havnen i Helsingborg, to på den trods navnet lille Vulkan Arena i Oslo, tre på indieklubben Pustervik i Göteborg, samt hele seks på Orionteatern på Söder i Stockholm. Efter forårets Dom Som Skiner-arenatour, der kulminerede med finale i den monstrøse Avicii Arena, er det et dejligt overraskende skridt nu at rykke med band ned på små scener, helt tæt på publikum…

I’m taking a ride with my best friend…

24. august 1987 er en gylden dag i Depeche Mode-historie, for da udkommer DM-ikoniske ‘Never Let Me Down Again’ som anden forløber-single – ‘Strangelove’ er allerede udsendt afsted i april – til snartkommende Music for the Masses. Og hvilket stærkt, profileret nummer med en perfektsiddende state of the art-produktion det stadig er efter alle disse år. Her ‘Never Let Me Down Again’ til Anton Corbijn-klippet der vel samtidig satte nye standarder for MTV-musikvideo som kunstform. Og fik mange af os til at drømme om at eje en kabinescooter. Det er Dave til høje, danske Valdemar til venstre på billedet herunder…

35 års substans

På en liste over bedste opsamlinger ever med et enkelt band vil New Order’s dbl-album Substance, der kronologisk præsenterer Manchester-bandets A-singlesider (plus B-siden ‘1963’) fra 1981 til 1987, altid stå højt. Fra det klassisk Factory-enkle Peter Saville-cover sættes tonen allerede for kølig, intuitiv stilbevidsthed, og gennem New Order’s forrygende udvikling over de fire vinylsider byder denne opsamling på noget af det ypperste state of the art-popmusik fra England i 1980’erne. Imponerende så slidstærke, emotionelle og foran de fleste andre dengang New Order fremstår, når man hører dem her i dag, hvor det præcis er 35 år siden Substance blev udsendt. Her den omtalte B-side (til ‘True Faith), der faktisk kunne og burde have været en selvstændig single i eget navn. Den slags hedder overskud…

Thåström på W.O.W.

TV4 Play transmitterede en række af de svenske koncerter denne weekend på Way Out West. Således også Thåström’s show sent lørdag aften på Göteborg-festivalens store Flamingo-scene. En venlig sjæl har lagt optagelsen op på YouTube, så indtil den af rettighedsårsager sikkert snart bliver fjernet kan hele Thåström-koncerten derfor streames lige her – enjoy!

Slutspil i Göteborg

Altid godt at se Thåström live, for selv hans bundniveau er bedre end de fleste andre artisters peak, men lad os være ærlige; sent i aftens på Flamingo-scenen på Way Out West – en forbilledlig fin festival iøvrigt! – midt i Göteborg’s Slotsskogen måtte han virkelig lede efter at være så naturligt i musikken som normalt. Og det blev aldrig tilnærmelsesvis så skarpt som de sidste weekends på forårstouren, da både hans band og han havde spillet sangene ind, så de kunne gives på ren intuition. Men det er vel prisen for (mærkværdigvis) kun at spille halvanden koncert denne sommer? Dejligt alligevel i aften, naturligvis, men hvilken følelsestung afsked tilsidst fra scenen – og hvad betød dét? Hvornår kommer gensynet, og hvem i dette band overlever næste skridt fremad? Bassist/trommeslager har ialfald løftet den svære opgave fra Rockis og Weeping Willows-trommeslageren over al forventning. Så flere kolde Stella Artois til Herr Woland og hans band som erkendtlighed for store oplevelser i haller, klubber, arenaer og nu på WOW de seneste måneder. Gør det snart igen, lad der ikke gå fire år som sidst, mange tak!

Ediator

Engelske Editors ser netop nu frem mod næste måneds albumudgivelse med endnu en singleforløber for EBM. Albumtitlen er forkortelse for Electronic Body Music, altså den industrielle elektro-genre, der slog fremtidens hjerteslag på europæiske undergrundsklubber i 1980’erne. Og den reference høres i de piskende rytmiske synths på ‘Kiss’, der dog ikke lyder voldsomt meget af gamle EBM-pionerer som Front 242, Cabaret Voltaire eller Deutsch-Amerikanische Freundschaft. Til gengæld tager det lange nummer os fra 4:54 og tre minutter frem med på en rejse gennem et Depeche Mode-farvet tonelandskab, hvis lige vel ikke er oplevet siden Alan Wilder forlod Gore, Gahan og Fletch i 1995. Og det er ment som en ros.

Husker du hvem vi var og hvad vi skulle blive til?

Pet Shop Boys’ Neil Tennant fyldte 68 denne weekend. Men allerede for 32 år siden var han istand til med forbløffende klarhed og bittersød elegance at længes efter sin tabte ungdom i Newcastle, det på en af de allerstærkeste PSB-singler, som tilmed nyder godt af sin MTV-alders meddigtende billedeside her, stilgenkendeligt instrueret af modefotografen Bruce Weber. Og det endda på trods af Weber’s supermodel-ved-Rivieiraen-verden, der ikke kunne have været mere fjern i sin blændende overdådighed fra det kulsorte og sammenfaldent udmarvede Newcastle i 70’erne, Tennant besynger. Alligevel går det hele rent hjem sammen, så universel er den skarptskårne tematik i ‘Being Boring’…

TR/ST never sleeps

Ovenpå en sært aflyst Europa-tour, der bl.a. i start-juni siden skulle have budt på en københavnsk koncert på Refshaleøen til Distortion Ø, er canadiske Roland Alfons’ synthpop-enestående TR/ST i dag aktuelle med denne spritny single…

Varsågoda!

Har man egentlig nogensinde levet, hvis ikke man har hørt Thåström synge ‘Bluesen i Malmö’ i selve Malmö City?! Det er i aften det sker. Kan det nye band og dets mester der monstro overgå den på alle måder forrygende koncert i Den Grå Hal på Christiania i aftes, hvor det virkelig klædte musikken, spillerne, sangeren og det tilrejsende publikum fra hinsidan, at komme i mindre sterile og renskurede rammer, end de svenske haller/kulturhuse som oftest kan byde på? I aften er næstsidste show på touren, der slutter lørdag aften i monstrøst store Globen/Avicii Arena i Stockholm, så forvent en låst setliste, der bliver identisk med denne fra Köpenhamn i aftes…

Gårsdagens 44-års…

Forsinket tillykke, Düsseldorf’s stolte søn, for hvem præcision, teknologi og æstetik altid er i højsædet. Eller er Die Mensch-Maschine, der udkom 19. maj 1978, mon i virkeligheden en datter? Hippierne fandt generelt albummet koldt, fordi maskiner og programmerede synths pr. definition var døde og uden sjæl. Ikke sjældent blev ordet ‘facistoid’ endda påhæftet værket og bandet bag det. Ganske misforstået, Kraftwerk så maskinernes moderne teknik som menneskets ven, og brugte den derefter med stor positivisme og hengivenhed. Og apropos kulde, hvem kan egentlig komme i tanke om en musik, der bølger mere varm, livesbekræftende og, ja, menneskelig end albummets store elektro-sværmer ‘Neonlicht’?