Kategoriarkiv: Elektronisk

Sällskapet…live!

En af sidste års favoritter her var albummet Disparition med svenske Sällskapet, udbrydercellen fra Thåström’s faste band, der med tyske Andrea Schroeder i vokal forgrund tog lytterne med på en dunkel og billedeflimrende rejse gennem et slidt, belevet Europa. Der var tale om koncerter omkring udgivelsen, men intet materialiserede sig. Derfor noget af en overraskelse, at denne 17-minutters film – med fire fremførte numre fra albummet – netop er blevet offentliggjort ud af ingenting…

…Sällskapet makes industrial music with the aggressiveness turned inward and the tempo considerably slowed down. It is music made in the shadows. If David Lynch’s 2017 return to Twin Peaks was set in the Ruhr Area instead of the Pacific Northwest, Sällskapet would’ve provided the soundtrack. It is also music to keep you company – on lonely walks through town, or on lonely train rides through European dusk…

Ny dansk, ny amerikansk, ny canadisk…

Ugen slutter med at Love Shop i dag har en ny lyrics-video afsted til den nye ‘Leve er at dø med stil’-single. Kan ikke poste den her på bloggen endnu, da det tager tid at få videos til LoveShopVEVO formelt godkendt af YouTube, men den kan istedet allerede nu ses på LS’s Facebook-side.

Istedet for – og det er ingen ringe erstatning – fortsættes så her den synthpop-kurs, som tidligere på ugen bragte forbi to – synes jeg – heftigt stærke nye numre med den amerikanske duo Boy Harsher. Her er det så canadiske TR/ST (udtales Trust) fra Ontario, der også har udsendt ny og lovende musik. ‘Gone’ er en sørgmodigt triumferende single, der positivt nærmest dufter af klassisk euro…

Mere Boy Harsher

Elektroduoen Boy Harsher fra Massachusetts har helt klart hørt netop Northside-annoncerede New Order. Men det er slet ikke nogen dårlig ting på denne single fra det helt nye album Careful, hvor det underspillede igen danner filmisk stemning af et drømmende uvirkeligt stof. Musik som æstetisk eskapisme, eller snarere en musik, der i sin antydningens kunst dribler forbi det konkret udtalte og når underbevidsthedens havn urørt? Døm selv…

Hands and feet, please!

Har Depeche Mode nogensinde været bedre, end da de 5. februar 1990 udsendte singlen ‘Enjoy The Silence’, forløber til Violator, der skulle komme ikke længe efter?! ‘Enjoy The Silence’ er den perfekt opbyggede, udførte og producerede popsang, der passer som hånd i handske til bandets elegant-kontante, her endnu Alan Wilder-designede elektrolyd og til forsanger Dave Gahan’s maskulinitet af en skridsikker stemme. Og ingen version af sangen er vel mere vellykket end Francois Kevorkian’s såkaldte Hands And Feet Mix på den blå – ja, der er også en gul og en sort – 12-inch-single, hvor dens elektrolækre særpræg bliver dyrket og fremelsket, så det næsten ikke er til at bære. På den positive måde altså.

Technique 30

New Order’s skelsættende Ibiza-album Technique har mistet sin første ungdom og bliver 30 år i dag. Efterfølgeren til den mis-mixede rodebutik Brotherhood (1986) lød da den udkom som intet andet i New Order’s historie, det skulle i produktionsmæssig lethed måske lige være den da forrige års mestersingle ‘True Faith’ / ‘1963’. Coveret er et fornemt Peter Saville-artwork, en digitaliseret modernisering af klassisk kunst, naturligvis uden hverken titel eller bandnavn på; overlegne var Saville/New Order af princip når de lancerede nye plader. De kraftige farver på coveret går igen på pladens indhold, der står som et endegyldigt albumfarvel til det New Order, der bygger på Joy Division’s musikalske ruiner. Technique er – trods sin vinterudgivelses omsigliggende kulde – vibrerende lyd af sommer, lys og vitalitet, som eksemplificeret her på en Top of the Pops-fremførelse af albummets heftige 1. single…

Introducing…JUGGS!

Los Angeles-duoen JUGGS udsender deres første – og den anden – single på Alan McGee’s nye pladeselskab Creation23. ‘Super Cool Time’ har en aura af tidlig Pet Shop Boys over sig, noget ufærdigt og friskt. Umuligt at sige om bandet forsvinder og aldrig bliver hørt igen, eller om der er flere fuldtræffere i kanonen, men for nu er det her helt fint; en summerfeel-single sidst i januar…

Standing in the door of…

Ifølge Twitter her til aften blev en af de mest hjertevedkommende og vel allerbedste singler nogensinde – så fantastisk lyder, jo – udsendt dags dato i 1981. ‘Say Hello, Wave Goodbye’ var Leeds-duoen Soft Cell’s tredje single fra debuten Non-Stop Erotic Cabaret (1980)En sang, der lige siden det album udkom i slut-november, havde stået håb om skulle blive udsendt som single. Dels så den hjerteknusende sang kunne stå alene som den perfekte popsingle, dels fordi man allerede vidste da, Soft Cell vanen tro så også ville forkæle med en extended version på 12’inch-vinylen, der ville luksusbade sig selv i sangens nordengelske heartbreak-tårer. Det sidste viste sig at være sandt i form af en ni-minutters 12’er med verdens blødeste klarinet som startbane, og det gjorde det første så sandelig også. Her en samtidig livefremførsel på BBC-musikprogrammet Oxford Road Show fra Manchester…