Kategoriarkiv: Elektronisk

Mere end bare okay

Det efterår den kom blev Okay Okay Boys modtaget med en sært behersket begejstring. Nok var der tale om et stærkt andet album, men Kliché bragte ikke længere det soniske overraskelsesangreb, de var kommet med to år tidligere på den på alle måder banebrydende Supertanker. Den så anderledes, iskolde lyd af Kliché var nu registreret – ja, Aarhus-bandet TV-2 havde endda scoret sig en pladekontrakt på CBS med en velfriseret version af den – og Hugs splintrende jodle-fraseringer stod nu aflæst og næsten normaliseret. Derfor ikke samme chok eller opstandelse som første gang, blot en bred tilfredshed over at høre et veldefineret band arbejde sig videre. Og på den vis svarer Kliché til NYC-bandet Television, hvis bjergtagende debutplade Marquee Moon (1977) fik sin isoleret set glimrende opfølger Adventure (1978) til ved udgivelsen at fremstå skuffende ordinær. Heldigvis har årene været gode ved Okay Okay Boys, der vel i dag kommer akkurat ligeså givende som Supertanker. Her albummets indgangsnummer, den vanvidskrængende ‘Bag De Røde Bjerge”…

Kærlighed og Straf

Den indeholder bl.a. ‘Hugorm’, ‘I morgen’, ‘Danmark bye-bye’, ‘Den længste dag er alt for kort’, LS-deepcuttet ‘Evaklubben’ og ‘Mesteren’. Moneypenny-coveret prydes af et Lærke Posselt-foto, der er taget i Norge. Pladen er indspillet på Dortheavej i Nordvestkvarteret i København, og siden mixet i andet studie på samme vej af Frank Birch Pontoppidan. I dag er det 10 år siden Kærlighed og Straf blev udsendt. Tillykke med fødselsdagen!

Sang til en søndag

Søndagens sang her fra den nye Thåström? Det kunne være skæring nummer tre på side a. Sangtitlen ‘Mathilde’ tilhørte vel til nu Jacques Brel og Scott Walker, der begge har udgivet nærmest berusende versioner af førstnævntes besættelse af en kvinde ved det navn. Men Thåström tager nu også ejerskab i følgende sang, hvis vinkel og strygernænsomme grundstemning er en ganske anden…

K-dag

Velkommen til en genbegravelse. Ingen kan vel som Kent få den ellers glædelige nyhed om tre stockholmske koncerter med bandet i 2025 til at lyde som endnu et svimlende sug af afsked. Og i det faktum ligger måske nøglen til at forstå selve grundtonen i det længe savnede band, der har gjort så mange dybt afhængige af deres elegante, top-musikalske svenske tristesse. Her dagens kommunikation fra Psykbunkeren:

“hej:

Vi er stadig venner og selvfølgelig taler vi meget om dengang vi var et band, når vi ses.

Vi har fået flere tilbud igennem årene der er gået siden afsked men frem for alt masser af spørgsmål om hvornår vi skal spille sammen igen, mange fra nye fans der aldrig så os da det gik.

Sidste efterår besluttede vi lige, at tiden simpelthen var moden.

At det kunne være rart at opleve magien en gang til, mens alle er i live og sunde, som man siger.

Dette er ikke en genforening.

Vi kommer ikke til at indspille ny musik og vi kommer ikke på turné, men det kunne være super sjovt at se jer igen.

Vi håber, du nyder at se os lige så meget. En gang til.”

Trust your local Chopper!

Nogen har fået en stærk idé ved at invitere københavnske Chopper ind som support til det udsolgte Loppen nu på lørdag og dele scene med TR/ST. Svært at forestille sig et bedre match til TR/ST’s skæbnesvangre melankoli end Jonathan K. Magnussen og Chopper’s dekadent-euforiske natmusik. Sidstnævnte udsender 1. november debutalbummet Shock Pop, hvor denne banger lykkeligvis også vil være at finde…

Karaokebaren i GBG

Kun én uge denne fredag til den nye Thåström-plade udsendes. Hvis verden skal ses i den vinkel er det ligeledes i dag seks år siden denne side tog op til Göteborg i ruskende efterårsvejr for at fange de to første aftener på touren for mægtige Centralmassivet, som var udkommet to uger tidligere. GBG var regnfuldt kold men musikken brændende intens de to tårnhøje aftener i Lisebergshallen, der henne bag Nya Ullevi. Startnummeret på begge aftener var naturligvis det her…

Through every station, through every town…

Brett Anderson’s fødselsdag i dag en passende undskyldning for her at dykke ned og intuitivt nyde en Suede-sang fra det efterhånden store katalog. Det får for nu blive den oprindelige version af ‘Europe Is Our Playground’, en favorit der absurd nok først blev givet en diskret skyggetilværelse som b-side på ‘Trash’-singlen i 1996. Siden blev det elektronisk duvende nummer genindspillet (i en stemningsmæssigt underlegen version) til b-side-opsdamlingen Sci-Fi Lullabies (1997)…

Bryan Ferry’s Star

Bryan Ferry har i ly af mørket udsendt hvad lyder som det mest fremsynede nye musik fra hans hånd i mange år. Musikken til singlen ‘Star’, der skal gøre opmærksom på en kommende Roxy Music/Bryan Ferry-opsamling, er begået af Trent Reznor og Atticus Ross, mens Ferry finder sin kvindelige modvægt på vokalsiden hos maler/forfatter Amelia Barratt. Så et sted dette samarbejde omtalt genremæssigt som ‘post-techno’, men døm selv, sølvskinnende moderne lyder det ialfald…