En indbringende dag i pladebutikkerne, 12 september 1980. Ikke bare er David Bowie ude og afsted med Scary Monsters; de fem unge glaswegians fra Simple Minds tager et stilsikkert skridt op i øverste klasse med udsendelsen af deres tredje album Empires And Dance, der med sine hypnotisk repeterende og ofte filmisk anlagte sanglandskaber indvarsler bandets storhedstid som pioner for den nye tids elektroniske udtryk…
Højt over Jönköping ved sydenden af mægtige Vättern ligger Folkets Park i Husqvarna. Havde brugt den sene sommerdag nede i den tidligere industribys snorlige gader og købt et par takeaways, en gammel solosingle med hende den lyshårede fra ABBA – “S.O.S.” på svensk – og Nick Cave’s ‘In The Ghetto’. Var gået den møjsommelige vej op til Folkets Park med lunkne dåseøl fra Systemet i hånden, tidsnok til først at se Bob Hund optræde med deres specielle komik-rock, inden Thåström kom med aftenmørket og gav sin radikalt anderledes ting ud mod den fyldte skråning foran den udendørs scene. Her sidste nummer fra den specielle aften. Musik kan!
Måtte efter posten herunder lige tilbage til Feline (1983). Desværre stod den ikke helt så stærkt som håbet. Kommer fornemt opbyggende afsted med ‘Midnight Summer Dream’, hvis varme synth-lyd og forløsende harmonier er tættere på den samtidige tidshjørnesten New Gold Dream (81-82-83-84) end klassisk Stranglers (hvad det så end er), men resten af side 1 er en skuffelse, numrene simpelthen ikke af høj nok melodisk klasse. At ide 2 spiller anderledes fornemt med sin kontrollerede elektroniske pop redder desværre ikke albummet som sådan fra denne lørdag at lyde for slingrende i kvalitet. Her en af de personlige favoritter fra bagsiden, Hugh Cornwell synger for på en af vejene til Rom…
Tror man kender det hele, for alt er jo allerede opdaget, udlevet og registreret. Men så kommer der heldigvis en sang eller en plade ud af ingenting og fortæller en helt anden historie. Denne uge har således ved et tilfælde bragt et album op til overfladen, hvis eksistens på ingen måde var kendt her. The Stranglers’ fransk/engelske bassist Jean-Jacques Burnel udsender i 1988 det fransksprogede soloalbum Un Jour Parfait, hvor han i tæt samarbejde med Stranglers-keyboardmaestro Dave Greenfield giver en række eftertænksomme sange i et mellemeuropæisk moltoneleje, der her bringer stærke mindelser om The Stranglers’ med tiden så positivt voksende elektroniske 1983-popalbum Feline. Jean-Jacques’ mørke tale-vokal kaster i sit franske sprog tillige en direkte forbindelse til Serge Gainsbourg’s senere værker. Er det forkert at anbefale en plade, man kun netop har hørt og anskaffet sig? Isåfald beklager vi herfra.
Sensommeren har budt på nye udgivelser fra en mindre håndfuld af de britiske navne, der tog depechen og løb toneangivende afsted men den da 1980’erne begyndte. Aktuelle singler fra U2, Echo and the Bunnymen, Simple Minds og Soft Cell har uden intention nu det tilfælles, at den kommunikation af følelser og idéer der engang flød så ubesværet fra skaberne af dem synes visnet, afløst af en nøgtern men ultimativt frugtesløs søgen efter magien og det strejf af instinktiv nødvendighed der skabte den. Her er det Soft Cell, hvis ene halvdel Dave Ball gik bort lige efter færdiggørelsen af bandets nye og derfor nu sidste plade. Danceteria er et konceptalbum, som kigger tilbage på Leeds-duoens tid i New York City, hvor Dave og Marc Almond indspillede og mixede på de tre første Soft Cell-albums, havde sene klubnætter og generelt levede den kemiske drøm om vild hedonisme helt ud og igennem.
Marc Almond om albummet og denne single:
“Danceteria is a love letter to New York in the early 80s. The time we spent in New York – where we recorded our first 3 albums – shaped us both as artists and people. To celebrate this period is a fitting farewell to Dave Ball and the final Soft Cell studio album. ‘The Space Inside’ transports us back to the queer leather bars and sex clubs of Manhattan’s Meatpacking District in the early 80s, where the city’s night owls find themselves “searching for redemption in the night’s decay”…
Serge Gainsbourg’s 1973-klassiske ‘Je Suis Venue Te Dire Que Je M’en Vais’, den om at Gainsbourg er kommet for at sige han går, udsat i 1981 for den belgiske new wave-duo Jo Lemaire + Flouze’s kølige synth-take. Den franske nationalsanger var efter sigende selv meget betaget af denne version…
‘I Travel’? Fordi Unmack – ovenpå onsdagens koncert med Love Shop i Vega – i aften er på det sydlige Langeland, hvor han kl. 21.20 optræder solo på NÆR Festival.
Hvad er et kalenderår? Det er i dag præcis et af slagsen siden Thåström lukkede sin sommertour for Somliga Av Oss (2024) oppe i Dalarna og dermed senest spillede en koncert. Hvis hans normale arbejdstempo med ny musik holdes, vil der komme en ny single om et år, et nyt album om 14 måneder, en ny tour om halvandet år. Men det er kun et hvis…
Musikproduceren Eric Lymon har fået sig et vist ry i Depeche Mode-kredse for sine stemningsfulde, nærmest redefinerende remix af både DM-, Soulsavers- og Dave Gahan-numre. I denne weekend har han lagt dette take op af en ret ukendt single-b-side fra Hourglass-perioden, som i Lymon’s elektroniske hænder bliver til noget musikalsk langt mere forførende og substantielt end originalen. Og hvor tit kan man egentlig sige det om et remix?
I dag kom den så, Chelsea Wolfe’s nye The Dark. Skal blive interessant om albummet kan leve op til de første tre sangudslip, der alle udviser mærkbar melodisk forædling.. Og på dette nye track ‘Swallower’ spilles der nærmest regelret rockmusik, også nye toner fra den kant
Fontaines D.C. hviler ikke på nogen laurbær, men er istedet i dag aktuelle med den nye James Ford-producerede ‘Marianne’, forløber for albummet Dopamine Chamber der udkommer til oktober…
Dags dato for 40 år siden, Depeche Mode er i København for at lukke et halvt års travl tour i Europa og Noramerika for Black Celebration med en stadionkoncert på Valby Idrætspark. En musikbegivenhed udover det sædvanlige, da også både New Order og Talk Talk står på plakaten. New Order er ikke på toppen den grå lørdag, deres mislydende set slutter med klassisk Peter Hook-vrede og en uren slagtning af VU’s ‘Sister Ray’. Klart bedre er Talk Talk, også selvom sanger Mark Hollis bruger meget tid siddende/syngende på trommepodiet, øjensynligt drænet for fysisk energi. Og Depeche Mode? I dag ved vi at de bare året efter med Music for the Masses skal stige til et andet og højere niveau, så på den baggrund er der stadig for meget hvalpefedt over denne optagelse af deres set fra topmødet i Valby…
Et ti år gammelt svensk indierock-kollektiv fra Göteborg? Tomma Intet består af syv medlemmer, der med egne ord spiller “dödspop”. Her ‘Hisingen Taxi Rider’, titelnummeret fra bandets fjerde og seneste album, med stærke melodiske undertoner af…Kent? Måske det bør nævnes at Hisingen er navnet på den ø, hvis sydlige ende er del af Göteborg…
I oktober 1977 udsender John Foxx’s Roxy Music/punk-hybrid Ultravox – wow, der var mange ‘x’-er lige der! – nummeret ‘Hiroshima Mon Amour’, der via afsæt i franske Marguerite Duras’ manuskript af samme navn og gennem sin fortælling om menneskelig erindring og isolation bliver et subtilt mindesmærke for den første atombombe-sprængning om morgenen 6. august 1945, 600 meter over Hirsohima. Resten er historie…
I Paris går en mand i slutningen af juli rundt med svær hovedpine. Han klager til sine bekendte over smerterne, men når aldrig til lægen. En nabo aner uråd, alarmerer gendarmerne og den specielt fra Drive-soundtracket kendte elektromusikker Kavinsky findes død i sin lejlighed, kun 51 år gammel.
Til Shane MacGowans send-off i Tipperary i december for to år siden er der to musikalske optrædender som bagefter står levende tilbage. Den ene er Nick Cave’s grådkvalte version af ‘Rainy Night In Soho’, den anden den irske sanger Glen Hansard’s take på ‘Fairytale Of New York’, hvor Hansard lægger vægt til, hvorfor han betragtes som en af Irlands store stemmer. Det gør Hansard desværre ikke længere, for i går nat klokken 04.30 er han i en forstad til Dublin involveret i en soloulykke på sin motorcykel. Den 56-årige sanger erklæres livløs ved ankomsten til hospitalet. Her synger han for Shane den decemberdag i 2023…
Udover sin profil som soloartist var Hansard også forsanger i Dublin-bandet The Frames. Her en liveoptagelse med dem, hvor man kan høre ham med egen musik…