Kategoriarkiv: Svensk

Payback time i Stockholm

Efter Thåström’s ‘Papirstunna Väggor’ fra Dom Som Skiner (2021), hvor Titiyo løftede som gæstevokalist, byttes rollerne om på den nye Titiyo-single denne fredag, som gæstes af Högdalens stolte søn. Nummeret der deles stemmer på er en cover af Ulf Dageby, kendt i Sverige som en af hovedmændende i progg-bandet Nationalteatern. Og resultatet? Altid godt at høre Thåström synge ud, men større er denne sang, en forsmag på Tityo’s nye coveralbum til september, altså heller ikke…

Er faklen tilbage?

Lokalt 12C, blæst og let regn her til aften er nok ikke hvad folk i Sverige havde drømt om, da de for længe siden købte billet til aftenens første af de tre juni-shows med Håkan Hellström på hans enorme Nya Ullevi-hjemmebane i midten af Göteborg. Håb herfra om at den svenske sanger, der på det seneste tydeligvis har ændret kurs og lige nu styrer mod en form for kunstnerisk rehabilitation, varmer sig selv, sit store band og de i aften +70.000 med de fire nye sange/numre han hidtil har udsendt i år…

Dem som forsvandt

Var det ikke, set nu i bakspejlet, et sært spøgelsesblegt comeback Kent begik i marts måned? En flygtig uge var de der – på stadion i Johanneshov og på alle de store medier – med en for ueventyrlig setliste, der gav os alle en lidt tam middle of the road-oplevelse af et band, der tidligere i levende live aldrig var netop dét. Og så var de ellers straks sporløst væk igen, næsten som var det hele bare en luftspejling. Hvis de seks koncerter og deres enormt anlagte scenografi trak tråde tilbage til noget i Kent’s egen historie, så var det jo afskedstouren i 2016. Og en genkomst der minder om det tunge farvel der gik op til, nej vel, det er en dræber. Men måske det hele alligevel var godt for noget. Måske den kollektive erkendelse af triste ens scenekostumer og de lidt for kolossus-stivbenede aftener i arenaen én gang for alle slog mange års heftige drømme ihjel om en egentlig Kent-genopstandelse, altså den med ny musik, noget på spil og de fire individualister, der engang var et så levende band. For den tanke ligger anderledes død nu. Herfra er der isåfald med Kent kun musikken tilbage. Men den fejler heldigvis stadig slet intet. Her er det Joakim Berg, der helt alene synger et nummer af Olle Ljungström. Som kun han kan gøre det…

Jamen, man skyder da heste?

Den nye Viagra Boys-plade lyder veloplagt rowdy, præcis på den måde det heftige Stockholm-band er blevet så populære på siden vi så dem første gang i Vega (som support for Iceage). Det ligner dog lidt et problem, at deres virkemidler nu efterhånden er kortlagt og læst, men sådan er der jo at lave flere plader; ens virkemidler bliver uværgeligt regnet ud. Måske derfor er det nye albums umiddelbart stærkeste kort de par numre, hvor Viagra Boys bryder karakter ved at tage lydstyrke og tempo ned et nyt sted. Som nu ‘Medicine For Horses’ her…

De var ikke bange for mørket

Væk fra det rungende genkomst-stadion i Stockholm og de svenske iskatedraler, som var blevet bandets virkelighed inden opløsningen. I forsommeren 2012 gjorde Kent en undtagelse på deres tour for da aktuelle Jag Är Inde Rädd För Mörkret og spillede to mindre shows; et (som vi var til) på KB i Malmö (se herover) med 700 indenbords og et to dage inden på Lokomotivet i Kent’s gamle hjemby Eskilstuna. Sidstnævnte aften følger her i en komplet optagelse. Velgørende at se/høre bandets musik i de helt anderledes levende rammer, den oprindeligt udsprang fra…

Sommeren af os

På dette stykke asfalt i stockholmske Snösätra spiller Thåström to aftener i træk til august

Svenske Luger har i dag fremlagt Thåström’s samlede sommerplan. Bemærkelsesværdigt at ikke en eneste stor dansk festival har taget dette sikre vinderkort på hånden. Til gengæld er der hele to Stockholm-shows ude mellem Rågsved og Högdalen, samt en stor Tivoli-optræden i Göteborg. Nærmeste date på Danmark er ved havnen i Helsingborg til en dobbeltaften, hvor Bob Hund spiller først…

Ken†, søndagen derpå

Set herfra var det bedste ved Kent’s godt 170 timers genkomst ikke de seks konkrete stadionkoncerter lige syd for Stockholm, nok snarere at postyret omkring disse var motiverende til et dybdedyk ned og tilbage i bandets musiks fornemme katalog. Elskede den her sang inderligt, da det daværende strictly indierockband Kent udsendte sit andet album, den isblå og kuldslåede Verkligen, i marts 1996; faraway, so close…

Ken†, ensommest i Sverige

Dagen derpå. Uden overhovedet at have være tættere på end 500 km, så er der noget svært trist over at Kent nu atter er væk og borte. For os, der ikke var tilstede og oplevede glæden ved gensynet oppe i STHLM, synes det nærmest unfair, at skulle gentage følelsen af tabet fra 2016. Nuvel, jeg havde et ærinde oppe i Nordsjælland i dag, og på motorvejen havde jeg Tilbaka Till Samtiden (2007), efterfølgeren til Röd, kørende højt i kabinen. Hold nu op, hvor er side 1 (i alfald de første fem sange i streg) imponerende, en af de stærkeste samlede sekvenser i bandets løbebane. Det skal dog siges at albummet derefter rammes af et markant fald i niveau, inden slutnummeret ‘Ensammast I Sverige’ løfter op og slutter af igen på øverste hylde, det som en af Kent’s helt store, Sveriges-knugende albumnedlukkere. Huskede ikke Tillbaka Till Samtiden for så mange højdepunkter, så en fornøjelse i dag at gå tilbage og rekognoscere. Her omtalte mægtige slutsang i en stor lo fi-optagelse fra Stockholm i udgivelsesåret…

Kent, dem de var

Skal være den første her til at sige, man ikke kan anmelde en koncert man ikke har overværet. Og den håndfuld jeg har talt med, som til nu har været i Stockholm og se Kent, de siger alle som en, at seancerne – efter et sært dødt første set inden kostumeskiftet – er yderst rørende og varmt Kent-bekræftende. En god ven beskriver endda hele showet (!) med de enorme visuals og den uovervindeligt store lys/effekt-sætning som en visionært kølig kunstinstallation over dén skandinaviske grundstemning, der engang satte Kent så markant i mange af os.

Men her kommer mit eget personlige forhold til bandet skramlende ind i billedet, for Kent har så sandelig også haft sin centrale styrke ved i så mange år at være et top-levende, reflekterende rockband med egen stærke bevægelse i tidens malstrøm. Det er de så ikke mere; det er ligesom præmissen nu. Optagelser fra Stockholm viser således et band uden fremdriftens luft under vingerne, som bravt men sandelig også stift – hvilket giver mening når man ikke har stået på en scene i et længere tidsrum end hele The Beatles’ samlede aktive pladekarriere – genopfører de mest populære passager fra egen forlængst færdigskrevne og hermetisk lukkede historie.

Nævnte forleden her en af de helt store aftener Kent har haft sig i København, den i 2010 da Röd var det aktuelle album de var ude og afsted med. Og faldt i går over en YouTube-optagelse af en hel Stockholm-koncert på Annexet fra samme tour, få uger før den omtalte danske optræden i Tap 1. Genså dele af showet og blev revet med af den pågående vitalitet, der skinner igennem fra start til slut. Men også af en energisk setliste der udstråler et nutidigt engagement, ingen tilbagelænet best of-æresrunde her.

Vi får Eskilstuna’s bedste i svajende discolys serveret som dejligt, nærmest overtændt dynamisk rockband. Lydkvaliteten er so-so, billedeoptagelserne ikke stort bedre, men alt står godt/skarpt nok til at give et decideret sug i maven af de rigtige Kent i live, dem der få år efter forsvandt og skulle blive savnet, det band som af gode og fuldt ud forståelige grunde ikke kan være tilstede som andet end uniformerede kustoder i sit eget enorme museum på Stockholms nationalstadion for næstsidste gang i aften. Måske fortid i nutid bare fungerer langt bedre end nutid i fortid? Enjoy!

1:36 Taxmannen 7:23 Berlin 12:32 Du är ånga 17:01 Töntarna 22:05 Sudance Kid 27:00 Hjärta 32:48 Den döda vinkeln37:50 LSD, någon? 42:07 Musik Non Stop 47:08 Idioter [2009] 52:27 OWC 55:55 FF 1:00:27 Vals för satan (din vän pessimisten) 1:07:28 Ingenting 1:11:43 Vy från ett luftslott (Punks Jump Up Remix) 1:15:41 Krossa allt 1:20:24 Dom andra + + + 1:26:30 På drift? 1:31:26 Kärleken väntar 1:35:57 Mannen i den vita hatten (16 år senare)

Sundance Kid i Stockholm

Set fra København klædte det begivenhederne i Stockholm med søndagens tilføjelse af V&A-åbner ‘Sundance Kid’ hen mod slutningen i settet. Mandag er hviledag i Kentland, men fra tirsdag spilles der videre, tre aftener musik non stop mod endelig slut. Lad os endelig høre her under kommentarer, skulle nogen have lyst til at dele personlige indtryk eller beretninger fra genkomsten…