København havde under Palads-biografen Daddy’s Dance Hall, diskoteket hvor Patti Smith Group, The Ramones, Blondie, Television, Sex Pistols, Iggy Pop og Robert Gordon lagde ud med deres respektive første shows i Danmark. På den anden side af Sundet kunne Malmö City svare igen med den næsten ens kaldte Dad’s Dance Hall. Selvom de to steder ingen forbindelse havde var Dad’s også dér først til at være leveringsdygtige på den nye bølge. I 1977-78 kunne dansehallen på Föreningsgatan 54 således præsentere shows med The Jam, The Clash, Ultravox, The Runaways, Boomtown Rats, Blondie, Patti Smith Group, Tom Robinson Band, Cherry Vanilla, Elvis Costello and the Attractions, Dr. Feelgood og The Ramones. I aften er det 49 år siden The Clash gik på scenen ovre på Dad’s i Malmö. De sluttede deres helt sikkert hæsblæsende set med ‘1977’, den skarpt udmejslede B-side fra samme års debutsingle ‘White Riot’…
Må tilstå altid at have haft et kompliceret ikke-forhold til svenske Mauro Scocco. For bag en musik hvis koder bare aldrig spillede denne vej, fremstod den svenske sanger som en overraskende begavet og reflekterende personlighed. Well, i går har han tappet ind i den store svenske Springsteen-tradition og udgivet en rentonet stockholmer-single, vi selv her har lyst til at høre igen, ja, hvem skulle have troet? Til info er Skånegatan en af de centrale gader på hippe Söder i Stockholm, faktisk den hvor den velrenommerede pladebutik Pet Sounds holder til. Sangen her afslører, at Scocco også har gjort det samme i sine unge år…
Dokumentaren fra 1982 om Ebba Grön, Stockholm’s vigtigste punkband. Følg de spirende antistjerner Pimme, Fjodor og Gurra på tour sammen med Dag Vag, på tourbus, i studiet, i omklædningsrum og på anonyme hotelværelser i et Sverige, der ikke længere findes.
Højt over Jönköping ved sydenden af mægtige Vättern ligger Folkets Park i Husqvarna. Havde brugt den sene sommerdag nede i den tidligere industribys snorlige gader og købt et par takeaways, en gammel solosingle med hende den lyshårede fra ABBA – “S.O.S.” på svensk – og Nick Cave’s ‘In The Ghetto’. Var gået den møjsommelige vej op til Folkets Park med lunkne dåseøl fra Systemet i hånden, tidsnok til først at se Bob Hund optræde med deres specielle komik-rock, inden Thåström kom med aftenmørket og gav sin radikalt anderledes ting ud mod den fyldte skråning foran den udendørs scene. Her sidste nummer fra den specielle aften. Musik kan!
I netop disse dage for to år siden udsendte Thåström forløbersinglen for sit hidtil seneste album. Den nænsomt førende musik i ‘Solen I Den Vänstra’ var den nær perfekte at gribe om og lade sig følge ud til efteråret af. De Thåström-afhængige er nu på det sværeste sted i kredsløbet omkring ham; så lang tid siden senest og dog så uvist længe endnu før kontakten reetableres gennem (forhåbentlig) ny musik…
Hvad er et kalenderår? Det er i dag præcis et af slagsen siden Thåström lukkede sin sommertour for Somliga Av Oss (2024) oppe i Dalarna og dermed senest spillede en koncert. Hvis hans normale arbejdstempo med ny musik holdes, vil der komme en ny single om et år, et nyt album om 14 måneder, en ny tour om halvandet år. Men det er kun et hvis…
En hel TV-optaget koncert – den slags var også almindelig virkelighed i nu TV-musikdøde Danmark engang – fra weekendens Way Out West med det unge Göteborg-band Nektar, der tidligere på året var med rundt og spille support for Hurula. Sverige kan!
Den Malmö City-baserede kvindetrio Svart Ridå kunne denne weekend opleves på Way Out West oppe i Slotsskogen i Göteborg. Når de lyder sådan her i omkvædet på åbningssporet fra sidste års to’er Aponia, er det svært ikke positivt at tænke på Kent fra dengang Eskilstuna’s bedste lod Sami Sirviö’s elektriske guitar være kølerfigur på sin stolte musik…
Starter denne uge ud med åbningsnummeret fra The Dark, det nye Chelsea Wolfe-album, der udsendes på fredag. De til nu tre udsendte tracks peger alle i retning af en sen men klædelig blomstring i både udtryk og især sangskrivning…
Et ti år gammelt svensk indierock-kollektiv fra Göteborg? Tomma Intet består af syv medlemmer, der med egne ord spiller “dödspop”. Her ‘Hisingen Taxi Rider’, titelnummeret fra bandets fjerde og seneste album, med stærke melodiske undertoner af…Kent? Måske det bør nævnes at Hisingen er navnet på den ø, hvis sydlige ende er del af Göteborg…
Stockholm-bandet Agitator har på to år allerede udsendt tre albums, som ikke er bange for at tage eventyrlystne, måske lidt risikofyldte udflugter væk fra den hovedvej, de fleste popkarrierehåb holder sig til. Her ovenfor en liveoptræden fra Göteborg med det mest lyttede nummer fra debutalbummet, som for ligesom at få sat ansigter på bandet, nedenunder titelsangen fra nye Året Av Sex. Den hurtige udvikling i lyd og udtryk er til at få øje på…
Det var en stikkende hed dag i dag for et år siden på svenske Öland, da Thåström med sit band midt inde i slotsruinen ovenfor Borgholm spillede det første show på sin svenske sommertour. Sådan her så han ud og sådan lød de den aften…
Da LS for tre år siden skulle udsende ‘Studentervognen Kører’ på single, blev den overhalet indenom af Linköping’s Lars Winnerbäck, som få uger før kom på banen med sin sang om udspringende studenter, den af Jocke Berg/Martin Sköld-producerede klangligt lyse ‘Nåt Som Verkligen Är Bra’. Hvor LS-sangens ord står rettet som et spejl i skæret af lysende ungdom, da er Winnerbäck’s mere en erindringsrejse, han ubesværet vender med sit grundlæggende positive menneskesyn til at hylde det uberørte nye, der igen vil springe ud og stråle rent i gaderne nu den kommende uge…
Joakim Berg udsender andet soloalbum i dag. Ligesom udfaldet var første gang er det en topprofessionelt skrevet, arrangeret og udført samling tyste popsange, der alle som en synes at synge i mol på et vedvarende savn af, hvad der blev af dem vi engang var og skulle blive til, dem som forsvandt da verden kom op i fart og fik for travlt til at spilde sin tid på drøm. Tabt ungdom set med erfaringens kyniske øjne kan være et farligt sentimentalt brændstof, men som tekstforfatter er Joakim Berg naturligvis begavet nok til, at lade sine sange om det forgange bebo af lyslevende sansninger og udspillede livsscener i et nutidsforførende Stockholm klædt i årstider. Bliver det hele for pænt og sirligt undervejs? Ja, hvis det er Joakim Berg’s gamle band man kommer for at høre. Men er det fair atter at dømme ham på dem? Manden er et andet sted i livet nu, musikken på Framtiden Som Aldrig Blev Av afspejler det trofast. Og så er der dog minimum to sange, hvis luksuriøse melodikvalitet alligevel ikke kan lade være med at sende hjertet behageligt smertende tilbage til Vapen & Ammunition (2002) fra dengang, egentlig en ret Berg’sk bevægelse. Hør nu f.eks. bare det svimle pop-chorus her på ‘Nyårsdag’…
Oppe fra Göteborg på den svenske vestkyst kommer det helt unge band Sylvie’s Head, der i fredags debuterede med Everything Is Free, et fritflydende album lastet med uimponeret selvtillid, der som en anden tidsmaskine tager sin lytter tilbage til Madchester-nætterne i start-90’erne, da engelsk rockmusik stødte sammen med acid-house og dannede den indie-ravekultur, bands som Happy Mondays, The Stone Roses og ikke mindst Primal Scream kom til at symbolisere. Har indtaget Everything Is Free et par gange nu, et album der vinder ved at at blive hørt samlet som vibe-oplevelse snarere end som de enkelte popsange, der tydeligvis ikke er bandets mission. Her to lydeksempler i hver sin ende af skalaen af bandets take på den britiske arv, de forvalter helhjertet. Tiden må vise det, men tænker umiddelbart Sylvie’s Head må være et stærkt liveband…
