Nej, normalt vil Orup’s svenske popunderholdning ikke gøre indtog på denne blog, men her en berettiget undtagelse. I 1992 er Pet Shop Boys på sin karrieres kommercielle højdepunkt. Duoens kolde synthlyd med de elegant iskoldt-producerede sange topper hitlister, og derved inspirerer andre popartister i nær og fjern. Tydeligvis også Orup, hvis første enorme hit-popularitet da er lidt på retræte. Måske derfor tager han PSB’s hitformel så helhjertet til sig, og skriver/producerer derved sit livs bedste sang, som qua sin dygtige helstøbthed transcenderer PSB-kopi og bliver sin helt egen. Velnok fordi Orup synger den på svensk, og tilmed lander sangens ord i et koldt Stockholm, han ikke længere kan spejle sit liv i. Neil Tennant og Chris Lowe ville formodentlig selv være stolte af denne mesterlige sang, hvor alt, selv det skarpt stryger-stikkende C-stykke, er stilsikkert kørt hjem i deres ånd. ‘Stockholm’ er en vintersang til kolde temperaturer, perfekt til lige nu…
Mange tak til Thomas Hj for at gøre os opmærksom på og linke op til hele dokumentaren om Göteborg’s selvbestaltede beautiful loser-band, Henrik Berggren’s uforlignelige Broder Daniel…
Det bedste britpop-nummer ever der ikke er fra UK? Vi sætter gerne alle mønter på denne 1998-single med Göteborg’s stolte Broder Daniel. Nyd lige sangens kulmination på 2:44 da deres forvoksede og glittersminkede frontbarn Henrik Berggren, skriger ‘I’ll be gone’ ud i smadret rocknroll-abandon, som er det et spørgsmål om liv eller død. Og læg måske samtidig mærke til den korssyngende bassist i videoen. Han hedder Håkan, og bare to år ude i fremtiden står det skrevet, han skal blive popstjerne i Sverige langt udover det sædvanlige…
Pastoren talte i går om den svenske kultartist Jakob Hellmann’s 1989-albums betydning hinsidan for ikke mindst Kent og Olle Ljungström, der begge debuterede få år efter med nyskabende sanganvendelse af det svenske sprog. Således ansporet til en biltur alene denne oktobersøndag med en håndfuld Ljungström-CD’s, jeg ikke har hørt indgående siden hans alt for tidlige død for fire år siden. Og hvilket fint genhør det var. Ofte kan Ljungström’s numre komme melodisk harske og nærmest barnlige i deres trodsighed, men når han rammer den rigtige sang (!) til de så specielle Olle Ljungström-undrende ord, leverer han som uskolet sanger blottet for distance nogle af de mest enkle, gribende fortællinger, der er indspillet på svensk. Tag nu bare denne her, hvor Olle på en luftig musikalsk baggrund får malet en ensom, stagneret voksentilværelse i sofaperspektiv hjerteskærende op…
En af de svenske sangskrivere, der har været en afgørende inspiration for Joakim Berg og (ikke mindst!) Håkan Hellström, er Jakob Hellman. Hans debutalbum …och stora havet fra 1989 er stadig hans eneste album. Af og til har han givet koncerter, bl.a. sammen med salig Olle Ljungström. Nyt materiale har der til gengæld ikke været, bortset fra et duet-samarbejde med Magnus Ekelund, som jeg nævnte her i 2012. Men nu er der pludselig nyt fra Hellman. Dobbeltsinglen “Jag kan inte saga hejdå till dig” udkom i går. Den anden nye sang er “När jag går in nånstans och känner mig utanför”. Til januar skulle der endda komme et helt album med den let ironiske titel Äntligen borta.
Et godt bud er Håkan Hellström’s Känn Ingen Sorg För Mig Göteborg, der med en skramlende samling personlige, fremragende outsider-popsange sparkede døren ind udefra og med et gjorde Håkan til Beatlemania-tilbedt indiepopstjerne. Det er i disse dage tyve år siden albummet udkom. Denne side oplevede ham og hans sømandsklædte band på første tour, da deres larmende fest en magisk aften rullede forbi havnen i Helsingborg og på det nærmeste væltede rockklubben The Tivoli ned i den. Håkan blev utroligt nok langt senere en af de mest populære mainstreamstjerner Sverige nogensinde har set, hvad undervejs naturligvis kostede i magi, men det skal ikke skygge for, hvor sjældent unik og frisk han kom først…
