Drømmen om rockbandet med det brede vingefang, her udført helhjertet i den svenske version med Ulf Lundell bag mikrofonen. Ofte bekymrer Sveriges centrale hippiegeneration-stemme sig ikke stort om sine numres melodiske kvaliteter, men den laissez faire-tilgang kan man ikke beskylde ham for her. En mangefacetteret film af en natligt vibrerende sang på små femten minutter, der ikke fornemmes ét sekund for lang, se, dét er en kunst. Og når det nu er omfangsrige Lundell, så føles det næsten omsonst at nævne, denne sang blot er en ud af 27 på det 2002-album, hvor den lukker af som det store, konkluderende titelnummer. Og den slags kræver altså et bredt vingefang. Samt et klavertema at dø for…