Ulf Lundell, den store toneangivende svenske sanger fra generationen før punk, trak sig for fire år siden effektivt tilbage med en tour, han annoncerede som sin sidste nogensinde. Da havde han i 40 år været hyperaktiv, for ikke bare en næsten uoverskueligt stor pladeproduktion lagde han bag sig; også romaner, digtsamlinger og malerier har Lundell udtrykt sig offentligt igennem. Siden brød han sig med tilværelsen i provinsielle Kivik i Österlen, hvorfra han lod høre fra sig i Lundell-klassisk usminket/udleverende (men også poetisk funderende) stil på sin personlige blog.
Sidste år lagde han så pludselig uden forvarsel godt 30 nye skitser på nettet, bare ham og hans akustiske guitar. Syv af disse sange har nu været i studiet med band, og blev for tre uger siden udsendt regulært. En stor svensk sommertour er sat op, og Ulf Lundell er ovenikøbet også lige nu aktuel med endnu en selvbiografisk bog. Nej, you can’t keep a good man down, som de siger.
Men hvordan er den nye plade så? Umiddelbart overraskende god. Tranorna Kommar emmer af genfunden vitalitet og nyfigenhed i en lyrisk bredvinget musik, der som oftest før tager sit skandinavisk-tonede afsæt i Lundell’s nordamerikanske helte Dylan, Springsteen og Young. En svær tradition at gå i krig med, men Lundell har som relevant person og udtrykkende menneske format til nemt at fylde skoene ud, endda gøre dem til sine egne. Årets comeback.
