Aftenland express

Det gør mig ondt at måtte fortælle min gode ven og bassist i Slagterne Nicolai Munch-Hansen pludselig er gået bort, kun 39 år gammel. Lærte Nicolai at kende da jeg i 2004 gik igang med at lave musik udenfor LS. Han var først med i Berlin hvor vi indspillede Vejen Hjem Fra Rocknroll, og var i den grad med til at sætte kursen for både musik og stemning i dette så vigtige nye kapitel for mig. En ankersolid men temperamentsfuld rockbassist – der dog i eget navn mest bevægede sig inden for jazzmiljøet – og en vindende personlighed, hvis engagement, humor og nærvær da som senere oftest gjorde ham til fremragende selskab. Nicolai spillede i mange forskellige sammenhænge, ikke mindst sammen med Kira Skov, men nåede heldigvis nu i december også i eget navn at høste stor anerkendelse for det fornemme album Det Flimrende Lys Over Brabrand Sø, hvor han med sikker hånd tog et par håndfulde Peter Laugesen-digte og gjorde dem til fine, fine sange. De synger for altid, men Nicolai er desværre væk. Han vil være savnet.

Best British Male Solo Artist

David Bowie vandt to Brit Awards i O2 Arena i London onsdag aften. Hans første pris – den i overskriften her – blev modtaget af Michael C Hall fra Lazarus-musicalen, der kvitterede med disse helt sikkert rigtige ord: “If David Bowie could be here tonight, he probably wouldn’t be here tonight”. Men han kunne i sagens natur ikke være der, så af den grund var han der heller ikke. Omvendt kan man tænke over, om Bowie overhovedet havde fået prisen, hvis han stadig havde været i levende live? Godt under alle omstændigheder at han dog blev hædret. Ingen kunne fortjene det mere end han. Den anden Brit Bowie blev tildelt var iøvrigt for Album of the Year med Blackstar.

At The Drive In er tilbage

Efter gendannelse turnerede At The Drive-In sidste år Nordamerika og Europa med en så heftig publikumssuccés, der kun fortalte, Texas-bandet har været mere end almindelig savnet. Ikke mindst den begejstring resulterer vel nu i det nye album in•ter a•li•a, der udsendes 5. maj på Rise Records (som iøvrigt også rygtes netop at have signet Morrissey). At The Drive In, med den heftige hårvækst og de skarpt afrettede punk-synkoper, har i dag udsendt denne sang som forløber for det nye album…

No Wolf Like the Present
Continuum
Tilting at the Univendor
Governed by Contagions
Pendulum in a Peasant Dress
Incurably Innocent
Call Broken Arrow
Holtzclaw
Torrentially Cutshaw
Ghost-tape No.9
Hostage Stamps

Britpop lift off!

Februar 1993 er en vigtig måned for fødslen af den til da endnu gryende britpop-scene. Mandag 1. februar udkommer St. Etienne’s bedste single ‘You’re In A Bad Way’, 15 februar Pulp’s ditto, den lowlife-flamboyante ‘Razzmatazz’, og 22. februar udsender Oxfam-glamoutsiderne fra Suede deres tredje single, den mesterligt svungne, kemisk åndsoplyste ‘Animal Nitrate’. Sidstnævnte bliver forpremieret live for de engelske TV-seere tirsdagen før, da Suede giver den til de årlige Brit Awards. Så overgearet, skingert, heftigt og fantastisk på tværs lyder og ser Suede-banden ud den aften…

Herfra stilles straks om til Top of the Pops-studiet fem dage tidligere, hvor Sarah Cracknell er på besøg med St. Etienne og deres helt anderledes ydmygt observerende hitsingle…

Imens i af alle steder Paris, en by der senere skulle blive hans hjem, synger Pulp’s Jarvis Cocker sine Sheffield Sex City-frustrationer ud og får en nærmest Ken Loach-kulsort socialrealisme gjort til himmelstræbende singalong-pop…

Do you remember President Nixon?

Er der ikke altid noget at fejre?! Denne dag tilhører ikke mindst Bowie-singlen ‘Young Americans’, som udkom 21. februar 1975, et par uger før albummet af samme navn. Her er sangens eufori i sin verdenspremiere på The Dick Cavett Show fra november 1974. Denne liveoptræden samt et længere interview på showet har forlængst legendestatus i Bowieworld, grundet hovedpersonens så rastløse hektik. Station to Station – med sin strenge diæt af rød peber, mælk og coke – ventede lige om hjørnet…

Your hair was beautiful

Blondie’s nye comeback-single ‘Fun’ er næsten for fresh og upbeat til en grå mandag i februar. Men så alligevel, hvis Debbie Harry kan springe enhver konventionel tidsramme som her, hvor hun alt andet end lige IKKE ligner sin 71-årige alder, kan vi vel også. ‘Fun’ med sit store, velgørende, ‘Atomic’-reminiscerende, retro-discoomkvæd har netop fået levende billeder at gå på. Og de går en mandag her…

Jens Unmacks officielle weblog