Rockhampton, Queensland’s Grant McLennan ville kunne have fejret sin 68. fødselsdag i dag. Her er han fra The Go-Betweens’ allersidste plade Oceans Apart (2005) med et temmelig atypisk men opløftende, lyst nummer, som vel næsten kun han kunne skrive og synge dem…
You’re the one for me, Fatwa
Meat is Murder, The Smiths ikke uproblematiske toer, fyldte voksne 41 i går. Morrissey øver med sit eget band i København i dag og i morgen (fredag) aften står han (om alt er vel) med dem på scenen i SCC i Aarhus til deres europæiske tourstart. Lad disse tre ting være undskyldning for at bringe en af de to sange fra Meat is Murder, der her knuselskes ubetinget. Som den opmærksomme Smiths-aficionado måske vil lægge mærke til, så er det ikke album-originalen, men derimod session-versionen fra BBC’s John Peel Show, der spiller sangens nordengelske provinsby-drama ud her…
Art of the poster
Første gang Jeffrey Lee Pierce var i Danmark at spille med The Gun Club, en højspændt efterårsaften på Gammel Kongevej, på tour for samme års The Las Vegas Story.
The Clobberer RIP!
Fra Dublin meldes The Pogues’ trommeslager Andrew Ranken – AKA The Clobberer – gået bort. Han var med til at danne det irsk-funderede band i King’s Cross i Nordlondon i start-80’erne og spillede hele vejen igennem på samtlige dets plader og dermed på store Pogues-klassikere som f.eks. ‘A Rainy Night In Soho’, ‘Fairytale In New York’ og ‘Misty Morning, Albert Bridge’. Det er Ranken, som blev 72 år, der på billedet herover ses lige til højre for toastmaster Shane MacGowan. Og hvordan holdt han så rytmisk styr på det alkoholiserede loppecirkus, The Pogues notorisk var på en scene? Det kan både høres og ses på dette fulde – no pub intended! – show fra London’s Town and Country Club i 1988…
Ingen synger blues som…
Jeffrey Lee Pierce har i slutningen af marts 1994 to år tilbage at leve i. Det er der naturligvis ingen som ved da, eller har Jeffrey mon selv en anelse om, hvad vej det hele skrider? Det kunne måske isåfald forklare den himmelflugtende intensitet der synges ud med denne aften i Wien fra scenen af Werkstatten und Kulturhaus. Den her står ialfald lyslevende som en mindeværdigt spektakulær version af Gun Club’s ‘Lucky Jim’. Musik kan.
There is a light
Det hele hænger sammen. Morrissey synger formodentlig sangen nu på fredag i Aarhus, men hans ansigtsløse lejesoldater kan slet ikke få liv i dens swing. Johnny Marr spillede den på Amager i efteråret og musikken flød dér som ægte guld, men Marr’s grå-anonyme vokal kunne ikke forløse den. Men her er det så Peter Doherty, som i forgårs i belgiske Kortrijk hiver den op af hatten, og han har jo sjæl i sin stemme. Hvad mere opsigtsvækkende er, så er hans trommeslager lige nu The Smiths’ Mike Joyce, der altså kan opleves på sit eget gamle bands klassiker fra The Queen is Dead (1986). Dejligt igen at falde ind i hans ubesværede rytme. Men denne blogs hovedmistænkte er også indirekte involveret i dette opslag, da det var 100 meter fra spillestedet De Kreun her, at han natten til d. 3. juli 1982 forsøgte at stjæle et holdende, tomt passagertog og køre afsted. Det hele hænger sammen.
The Medicine Show
I aften gæstes Aarhus af The Dream Syndicate, oprindeligt et af de centrale navne i den meget spraglede bølge af amerikanske guitarbands, der skyllede ind over Europa efter R.E.M. havde sparket døren op. Så dem første gang på Montmartre i november 1986, da de var på tour med Out of the Grey (1986), et lidt undervældende album ovenpå hovedværket The Medicine Show (1984), som spilles i sin helhed på den igangværende tour. Efter showet på Montmartre hang vi ud med bandet på Cafe Monten, hvilket faktisk – man skal aldrig møde sin helte! – endte i lidt dårlig stemning, da den på aftenen noget brovtende Syndicate-leder Steve Wynn kun havde hånlige ord tilovers for vores daværende britiske helte The Smiths og ikke mindst den feminine udstråling hos Morrissey (som jo også spiller Aarhus i denne uge). Her er The Dream Syndicate med titelnummeret fra den plade, der måske farvede sommeren 1984 her, men som aldrig gav det gennembrud, der var lagt op til og troet på hos store A&M Records. Man mere end bare aner på liveoptagelsen, hvordan bandets stil lå et særegent sted mellem den nye tids musik, VU/Neil Young-feedback, Springsteen-machismo og ikke mindst – løb for livet! – Californien’s stenede hippie-jams…
Heart of (Philip) Glass
Blondie lavede popmusik i New York. Philip Glass skrev minimalistisk kompositionsmusik i samme by. Her mødes de i et overraskende mashup af førstnævntes største hit og sidstnævntes violinkoncert nr. 1. Og det dukker op i tv-serien The Handmaid’s Tale.
La Vida Cañón
Alcalá Norte fra Madrid – optaget i Iglesia de la Encarnación i Bilbao.
Guds ensomme Iggy
London-sangerinde/guitarist Anna Calvi har i dag udsendt denne sang, hvor hun duetterer med Iggy Pop. Som så ofte før er det Stooges-veteranracerbilen, der løber med opmærksomheden…
Aftener med Simon
Fredag/lørdag aften inviterede Simon Kvamm Love Shop indenfor i Royal Arena’s katedral til to aftener foran sin menighed på 30.000. Vi takker som fanden for den generøsitet. En stor ære og ditto fornøjelse at være en del af denne så livsbekræftende begivenhed. Tak, Simon!
Fred Smith RIP!
Dødsfald fra New York City. Television’s bassist Fred Smith har forladt denne jord. Det er hans spil der binder de mange guitarguirlander på bandets epokegørende Marquee Moon (1977) og den værdige efterfølger Adventure (1978) sammen. Smith forlod faktisk det tidlige Blondie for istedet at komme med i Television, da Richard Hell var blevet uvenner med Tom Verlaine, noget af et definerende karrierevalg for bassisten. Her Marquee Moon-afslutningsnummeret ‘Torn Curtain’, hvis sørgmodige tone flugter rent med denne posts indhold. Fred Smith blev 77 år…
I Love You, Vega
Love Shop vender hjem til Store Vega i København 2. september. Billetter er sat i salg lige her. Vi ser frem!
Den syngende brandstifter
Der er antydede konspirationsteorier for alle pengene på Morrissey’s nye single ‘Notre Dame’, her en uge før han kommer til Aarhus. For Morrissey ved øjensynligt dét, ingen myndigheder tør sige. Og han vil sandelig ikke gå stille med det, synges der med malmfuldt løftet pegefinger. Det gør han så alligevel med nogle aldrig opbakkede hints om en mørk skjult sandhed bag branden i den berømte franske kirke i 2019. Og musikken? Morrissey har forladt lyden af sit klassiske engelske rockband til fordel for den nye tids elektroniske produktionsmuligheder. Det hele lyder dog langt mere af billig Cher end af eksklusiv New Order…
Grå Berlin i DM-farver
Music for the Masses (1987) har ikke som sin forgænger Black Celebration (1986) vestberlinsk blod i årerne, men dens køligt bevægende elektro fungerer så fint til Berlin’s skarpe lyde og kaotisk sammenkastede arkitektur. Det opleves her i fan-videoen til dette skyggenummer fra albummet, det iøvrigt på årsdagen for single-udgivelsen af den helt anderledes schlager-kendte ‘Enjoy The Silence’ i 1990…