Fontaines D.C. markerede i aftes albumudgivelsen i dag med at optræde til en velgørenhedskoncert på The Roundhouse i London. Her setlisten med otte sange fra det nye album…
Boys in the Better Land
Tongue
Nabokov
Jackie Down the Line
Marianne
You Miss Me
Roman Holiday
Bug
One Man
Mimesis
Happy for You
Big Shot
Japan
Favourite
Where Is Gone?
+ + +
Six Shot Morning
I Love You
In Heaven / Starburster
Bliver nødt til at bringe ‘Where Is Gone?” igen, så den atter kan shine her øverst på siden. Er det ikke muligvis årets bedste og blivende sang, den usandsynlige Fontaines D.C.-duet med Grian Chatten og Barcelona’s Rosalia i forgrunden? Lukkes øjnene kan man næsten høre Lee Hazlewood og Nancy Sinatra flette stemmer på den elegant afrettede og luksuriøse melodi. Så klassisk rankt står det hele. Albummet udkommer i nat ved midnat. Musik kan.
En ny etape på Unmack’s efterårstour folder sig ud i VEJLE (fredag) og HØRSHOLM (lørdag). Kom med!
Hvad skal man forvente af en ny Blondie-single i år 2026? Svært at blive det mindste engageret, for det står åbenlyst, Blondie i dag ikke er et band men et varemærke. Og præcis sådan ankommer dette livsfjerne visitkort, hvis sært AI-lydende musik er skrevet af Johnny Marr. At drømme er gratis, sang Debbie Harry triumferende i 1979. Hvad blev der af al den vitalitet? Det er egentlig umådelig trist. For der er ingen drømme her…
Så vil musik også få en forslået verden gennem denne onsdag? Suicide er ialfald mødt tidligt ind for at vise hvor skabet skal stå. Deres debutalbum på Red Star fra 1977 en visionær ener; enkel, repetitiv, foruroligende og med håndholdt kamera fra det dunkelt belyste amerikanske fællesrum. Denne single kom så bagefter og fremstod lige umiddelbart, ovenpå den første messende electropunk, nærmest lys af sind…
“Heroes” fylder 49 år i dag, tænk engang…
Duetten med den spanske verdensstjerne Rosalia fra Fontaines D.C.-albummet nu på fredag. Vidste på rygraden hun er en stor stemme, men at Grian Chatten kan være med så ubesværet her fortæller mere end ord, hvor meget FDC-frontmanden er vokset i statur siden han i 2019 stod og råbte ind i sin mikrofon nede på Ideal Bar under Vega. Dopamine Chamber får i dag mandag i Guardian fem ud af fem stjerner i en uforbeholdent begejstret anmeldelse…
Klasse fornægter sig aldrig. 1965 er et stort år i popmusik. The Marvelettes fra hitfabrikken Tamla i Detroit, Michigan på spil igen…
“I’m the ocean”, synger Neil Young på sin udstrakte udladningsrampe af samme navn. Pladen er Mirror Ball, året 1995, hørte ofte ‘I’m The Ocean’ under tilblivelsen af numrene til LS’s Go!. I dag hvor tourbilen kører mod Vesterhavet – Hanstholm er det – synes Neil Young’s genstridige nummer et relevant soundtrack igen…
I denne uge, nærmere bestemt i går, blev Tommy Stinson 60 år. Vi husker ham fra The Replacements og også (måske lidt modstræbende) fra Guns’n’Roses, hvor han en lang overgang var bassist og i den sammenhæng endda besøgte Aalborg. I dag er han (heldigvis) sig selv og er aktiv under eget navn. Cowboys in the Campfire var et godt album fra hans hånd. Samtidig er Tommy Stinson alene om at holde fanen højt som aktiv musiker efter årene med The Replacements.
Broderen Bob Stinson og dennes efterfølger som leadguitarist, Slim Dunlap, er døde. Chris Mars blev billedkunstner og Paul Westerberg har trukket sig helt tilbage.
I al fald: Tillykke herfra. Jeg fik aldrig oplevet The Replacements, men jeg håber at Tommy Stinson en dag når til Europa igen.
Og der er også lys i lagkagen i New York City for NYC-punkens posterboy Richard Hell. Ungdomsvenner med Tom Verlaine, med til at starte Neon Boys som hurtigt bliver til Television. Verlaine smider Hell ud, Hell starter Heartbreakers med Johnny Thunders, en strandet sømand fra det sunkne skib New York Dolls, men bliver også – tidligt i 1976 – hældt på porten der, en konfliktopsøgende person så åbenbart. Hell laver nu sit eget band Richard Hell and the Voidoids som med Blank Generation i august 1977 udsender et af de helt centrale og givende NYC-punkalbums, ikke mindst takket være tilstedeværelsen i The Voidoids af det uortodokse guitar-es Robert Quine…
Anden etape på Unmack’s efterårstour strejker sig langt; fra HANSTHOLM (torsdag) til RØNNE (lørdag). Kom med!
Endnu en efterårssang fylder år. Joy Division’s eksklusive single ‘Transmission’ udsendes 7. oktober 1979, kun få måneder efter Unknown Pleasures har sat Manchester-bandet noget så eftertrykkeligt på postpunk-landkortet. Ville Interpol nogensinde have eksisteret uden det stilistiske negativ af disse små fire minutters så perfekt tegnede og kommunikerende lydbillede, synes svært at tro…
København havde under Palads-biografen Daddy’s Dance Hall, diskoteket hvor Patti Smith Group, The Ramones, Blondie, Television, Sex Pistols, Iggy Pop og Robert Gordon lagde ud med deres respektive første shows i Danmark. På den anden side af Sundet kunne Malmö City svare igen med den næsten ens kaldte Dad’s Dance Hall. Selvom de to steder ingen forbindelse havde var Dad’s også dér først til at være leveringsdygtige på den nye bølge. I 1977-78 kunne dansehallen på Föreningsgatan 54 således præsentere shows med The Jam, The Clash, Ultravox, The Runaways, Boomtown Rats, Blondie, Patti Smith Group, Tom Robinson Band, Cherry Vanilla, Elvis Costello and the Attractions, Dr. Feelgood og The Ramones. I aften er det 49 år siden The Clash gik på scenen ovre på Dad’s i Malmö. De sluttede deres helt sikkert hæsblæsende set med ‘1977’, den skarpt udmejslede B-side fra samme års debutsingle ‘White Riot’…
Den bedste version af Echo and the Bunnymen’s uovertrufne nonalbum-single ‘Bring On The Dancing Horses’ er vel den 12″er-extended version som kører herunder. At udvide nummeret og give plads/ånderum til dets lydmæssige lag hæver kun dets flag endnu højere end 7″erens to minutter kortere udgave formår. ‘Bring On The Dancing Horses’ blev udsendt 7. oktober 1985 som første nyindspillede sang siden Ocean Rain (1984), næsten halvandet år tidligere. Umiddelbart var der en del murren i krogene over den her helt nye Bunnymen-producer Laurie Latham’s anderledes maskinstyrede produktion, men set i bakspejlet forekommer den kritik nok lidt for tonedøv overfor, hvad rent faktisk blev serveret her, en grandios Bunnymen-popsingle til den helt lange bane…