SubPop Cowboy

Den maskerede cowboy-crooner Orville Peck – vel næppe i familie med westernhelten Gregory, men hvem ved? – som Pastoren har postet nedenstående fine sang med, er nysignet til hippe SubPop, der netop har udsendt hans roste debutalbum Pony. Og sådan her ser Orville Peck ud. Et nærmest kulturtværgående billede er det. Tænker instinktivt fakeglitrende arabisk homoharem i Texas. Heldigvis er der også musikken.

Orville Peck

Det er igen ved at være tid til noget country. Orville Peck er fra Canada og hedder egentlig noget helt andet. Hans image med sort maske er lidt underligt, men lad nu ikke masken eller den røde hat skygge for musikken. Dette nummer giver mindelser om Roy Orbison på en god måde.

Sällskapet…live!

En af sidste års favoritter her var albummet Disparition med svenske Sällskapet, udbrydercellen fra Thåström’s faste band, der med tyske Andrea Schroeder i vokal forgrund tog lytterne med på en dunkel og billedeflimrende rejse gennem et slidt, belevet Europa. Der var tale om koncerter omkring udgivelsen, men intet materialiserede sig. Derfor noget af en overraskelse, at denne 17-minutters film – med fire fremførte numre fra albummet – netop er blevet offentliggjort ud af ingenting…

…Sällskapet makes industrial music with the aggressiveness turned inward and the tempo considerably slowed down. It is music made in the shadows. If David Lynch’s 2017 return to Twin Peaks was set in the Ruhr Area instead of the Pacific Northwest, Sällskapet would’ve provided the soundtrack. It is also music to keep you company – on lonely walks through town, or on lonely train rides through European dusk…

Pop 72

Lige nu er Iggy Pop i Australien for at spille nogle shows med sit brutalist-band, så det er der han, stadig en fontæne af vitalitet og overskud, i dag kan fejre sin 72-årsdag. For tre år siden turnerede han i foråret Europa med sin da helt nye plade Post Pop Depression, det med et opsigtsvækkende, verdensklassespillende luksusband centreret omkring Josh Homme. Denne side var tilstede ved tourens udsolgte show i Berlin’s Tempodrom, hvor alt gik op i absolut højeste klasse. Her, med et stort tillykke til Mr. Iggy Pop, livsstykket ‘The Passenger’ i en amatøroptagelse, som den lød den mægtige forårsaften. Og ja, det er Matt Helders fra Arctic Monkeys på trommer. Han blev anderledes unge 30 år denne dag i Berlin. Tradition og fornyelse på scenen sammen…

Nothing left to burn?

Da han nærmede sig de 40 år skrev og indspillede Robert Smith med The Cure ’39’, en mægtig sang om alderens hærgen. ‘I used to feel the fire / there’s nothing left to burn’, sang han uden spor af sarkasme eller ironi. I dag runder han de anderledes voksne 60 år, og at dømme udfra The Cure’s efterhånden meget sjældne nyudgivelser, fremstår det på afstand ikke voldsomt sandsynligt, Smith har fået mere gang i den døende ild. Denne sommer vil han dog med The Cure på landevejen atter stå i sin gothlook-tidslomme af hårspray og udtværet læbestift, spillende sit og bandets fornemme katalog af notorisk depressive sange…

Cardiff away

Endnu en tricky forhindring i forfølgelsesløbet med Manchester City, der lørdag med nerver slog et udmattet Tottenham. Nedrykningstruede Cardiff har brug for point mod Liverpool, der kommer til Wales med selvtillid fra midtugens CL-kamp i Porto. På papiret en overkommelig opgave, men Neil Warnock’s rå Cardiff overgiver sig ikke nu uden hård fight. Det bliver nervepirrende.

Cardiff – Liverpool, søndag kl. 17.00, Kanal 6/downthelocal

Lysår med The National

For hvert rocknummer The National kommer op med, laver de en lille håndfuld ballader. Her en af de mange sidstnævnte, bandets nye single ‘Light Years’. Som næsten altid med The National er det Matt Berninger’s ord som nærmest filmisk vedkommende udlægning af dem, der gør den store forskel mellem wellness-lyd og vedkommende rockmusik…

Were you ready, Steve?

Roxy Music, Sparks og ikke mindst David Bowie lavede langt mere substantielle rockplader, men Sweet var – et hestehoved foran Slade – i 1972-75 de allermest populære engelske rockstjerner på hitlisterne i Danmark. Ikke mindst fordi de mestrede singlemediet så suverænt. Med producerduoen Chinn/Chapman som iscenesættere havde de sig en fornem række hits om utæmmet teenagevildskab lavet på simpel singalong og glamcatchy popstøj. Her en kort engelsk BBC-film fra februar 1974, der dokumenterer bandet på dets absolutte top…

Mandag, Beirut…

Det er mandag, en frisk uge begynder i højt solskin. Fra amerikanske Beirut er en ny single ude, hvor trompeter gjalder, længselsfulde akkorder kalder, og livet leves næsten som den gang Beirut debuterede, og vi lyttede ikke så lidt til dem…

Jens Unmacks officielle weblog