Sveriges bedste punkband Ebba Grön gik i opløsning i 1983 og gav vej til Imperiet, der skulle blive 80’ernes vel største svenske rockorkester. Og stille gik det ikke for sig, som ses og høres så tydeligt på denne liveoptagelse af dommedagshymnen ‘Bibel’ fra fjerdealbummet Synd (1986). Som nummeret skrider frem og eksploderer, da går forsanger Joakim Thåströms stemme igennem som en skærebrænder, hans øjne stråler som en uregerlig brand på et større polsk apotek. Arkiver under ‘i’ som intens…

Aftenen var ladet med regn og mørke. I Malmö City gik en byfest med snurrende karuseller, svingende gynger og pariserhjul med blinkende neonstriber. Der var lykkeboder, hvor hovedgevinsten var Marabou-chokolade. I byens snævre gader bølgede et menneskehav blandt tingeltangel til salg. Man kunne købe droner og billig make-up. Plastiksmykker og mini-donuts. På Gustav Adolfs Torg var der talrige foodtrucks blandt alverdens streetfood-madboder af træ og teltdug. Etiopisk Kulturforening stod repræsenteret med eksotiske retter fra Addis Ababa. Et andet simrende sted kunne man få elg på wok. Der var skånsk æggekage og german döner. Selv noget så almindeligt som fish & chips. Lange træborde var sat ud og bænket op af spisende familier. Fra en mellemstor scene på Gustav Adolfs Torg lød til højlydt bifald tyrkisk knæksang og mellemøstlige discorytmer med for overdreven bas. Ikke langt derfra, på Stortorget, faldt regnen lettere ubeslutsomt foran en høj scene, der var ved at blive gjort køreklar. På et hævet aflukke bagerst på torvet kunne man købe øl. Der var sikkerhedsvagter ved indgangene dertil, som skulle hindre de tørstige i at tage deres nyindkøbte alkohol med ud igen. Ja, Sverige er Sverige. Først syntes der ikke voldsomt mange på torvet, men folk kom sivende til fra alle retninger, og pludselig var pladsen helt fyldt op af lavmælte svenskere. Da var der fem-ti minutter til showstart, og himlen over Rådhuset bag scenen var blevet kulsort. Her er hvad Thåström kl. 21.15 gik på og lykkedes save Malmö City midtover med…

Körkarlen
Bluesen i Malmö
Kort biografi med litet testamente
Karaokebaren
Kom med mig
Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
Beväpna dig med vingar
Fanfanfan
Alltid va på väg
Old Point Bar
St Ana katedral
Var e’ vargen
Om Black Jim
+ + +
Alla vill till himlen
Centralmassivet

Toronto, Canada, 1979: The Clash er på tour med The Undertones som support.

Thåström’s sidste optræden inden Stortorget, Malmö City kl. 21.15 mandag aften foregik i øsende regn på Azaleascenen på Göteborg’s fine Way Out West-festival. En heldigvis betydeligt længere setliste end den han kunne nå at spille på sin skarpe time på HAVEN i København fredag aften…

Körkarlen
Bluesen i Malmö
Kort biografi med litet testamente
Karaokebaren
Kom med mig
Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
Beväpna dig med vingar
Fanfanfan
Alltid va på väg
Old Point Bar
St Ana katedral
Jag är en idiot
Om Black Jim
+ + +
Alla vill till himlen
Centralmassivet

Et barberbladsskarpt men for kort set af Thåström i det for hans musik så upassende dagslys på HAVEN. Hverken solen eller den festivalbetingede 60-minutters restriktion vil oplevelsen af ham lide under mandag aften kl. 21.15 på Stortorget i Malmö City.

Körkarlen
Bluesen i Malmö
Kort biografi med litet testamente
Karaokebaren
Beväpna dig med vingar
Sönder Boulevard
Old Point Bar
St Ana katedral
Jag är en idiot
Fanfanfan
+ + +
Alla vill till himlen
Centralmassivet

PS – Et engelsk band ved navn The Clash var på repeat i Thåström-bandrummet efter show i aftes. Hvor stor er den lille detalje ikke lige…?!

Foran knejsende skorstene og falden industri ude på B&W: Thåström spiller i aften kl. 19.45 på HAVEN Festival…

Aarhus Ø i aften kl. 19.00…

En The Clash-tilhænger sætter himmel og jord i bevægelse for at bevise, frontcover-billedet på mesterpladen London Calling – hvor Paul Simonon ses ifærd med at smadre sin yndlings-Fender Precision – ikke er skudt 21. september 1979 på The Palladium i New York City, som hævdet på coverets bagside, men derimod samme sted aftenen før. Vi er helt med ham. Rigtigheden af sådanne detaljer er mere vigtig end de fleste aner…

I disse uger, hvor strømmen af nyudgivet musik nærmest synes udtørret, kan det være både nødvendigt og givende istedet at kigge baglæns. De seneste par år er Bruce Springsteen begyndt at udsende sine liveshows. Ikke bare de nye, hvor enhver koncert færdigmixes og sættes i salg i ugerne efter dens afvikling. Nej, også mange gamle shows fra de forskellige perioder af Springsteen’s lange karriere er dengang – uvist af hvilken årsag – blevet professionelt optaget, så de nu kan blive mixet og udsendt.

Den sidste måneds tid har således budt på to ‘nye’ koncerter, begge fra centrale perioder af Springsteen & The E Street Band’s fælles løbebane. Den første af dem er en allerede yderst berømmet bootleg, nemlig den KMET-FM-liveudsendte koncert fra 7. juli 1978 fra The Roxy i Los Angeles. Darkness-touren henover 1978 bød på et band og en frontmand i skræmmende god form, hvilket til fulde eksponeres over de små fire timer showet varer. Men den aften er allerede kendt, oplevet og nydt i forvejen. Det andet ‘nye’ gamle show er derfor mere interessant og mindst ligeså høreværdigt.

I foråret 1981 kommer Bruce Springsteen & The E Street Band til Europa for gennem en lang række aftener at promovere The River, der er blevet udsendt i oktober 1980. Det efterår og den vinter har allerede budt på hele 72 nordamerikanske shows for dbl-albummet, en hektik der har udmattet Springsteen så meget, den planlagte europæiske tour må udsættes med tre uger.

Så først 7. april er der europæisk tourpremiere i Hamburg. Det er første gang siden en håndfuld koncerter i 1975, at Springsteen og hans band er i Europa, så forventninger er store og begejstrede anmeldelser løber straks som en steppebrand i de europæiske aviser og musikmagasiner. Der tales vidt og bredt om fantastiske, medrivende aftener med et band, der i spillekraft og musikalske som dramaturgiske virkemidler ikke har sit lige i Europa. 2. maj er det blevet Danmarks tur, og den myteomspundne aften i Brøndby Hallen formår stadig at tænde lysende stjerner i øjnene på de heldige asener som var der. Touren fortsætter ufortrødent i Europa en god måneds tid endnu, hvorefter 34 koncerter i USA samme efterår konkluderer The River Tour.

Der findes fremragende dokumentation på koncertsalgsstedet live.brucespringsteen.net for The River-tourens nordamerikanske første del i 1980. Et meget stærkt show fra Tempe, Arizona og et uforligneligt eksplosivt nytårsaftenmarathon fra Uniondale, New York viser, hvordan The E Street Band besejrer udfordringerne omkring at rykke musikken og nærkontakten fra Darkness-tourens mange rockklubber op til de store arenaer, Springsteen’s voksende publikum nu kan fylde overalt. Det er et mindre intimt og storsvedende band der høres her, men trods det klart bredere vingefang i lyd og bevægelse stadig en drøm af en rocknrolleksplosion.

Og her kommer så den nyudsendte koncert ind. For den giver for første gang mulighed for at høre, hvor skarpt bandet lyder på det tidspunkt, da også Brøndby Hallen bliver savet midtover. Fredag 5. juni 1981 spiller Springsteen & co. den sidste af seks udsolgte aftener på Wembley Arena, en London-kolos med plads til godt 12.000. Denne aften kan man høre nogle af de sange, der senere vil komme til at tegne Born in the USA-koncerterne i 1984. Det være sig fortolkningen af Elvis Presley’s ‘Follow That Dream’, Springsteen’s egen nye Elvis-hyldest ‘Johnny Bye-Bye’, coverversioner af ‘Can’t Help Falling In Love’ og Creedence’s ‘Who’ll Stop The Rain’, samt en indfølt adoption af Woody Guthrie’s ‘This Land Is Your Land’, der stilmæssigt allerede peger i retning af næste års usminkede soloplade Nebraska.

Endvidere viser helhjertede covers af cajun-klassikeren ‘Jole Blon’, Arthur Conley’s ‘Sweet Soul Music’ samt Sonny Curtis’ The Clash-revitaliserede outlaw-rocker ‘I Fought The Law’ den store amerikanske musiktradition frem for enhver at se. Og så er der Springsteen’s egne sange. Der vil festen, det personlige, det forslåede, det fortabte, det forbindende, det forelskede, det vitale, frem og tilbage med skiftende hastighed, aldrig i hvil. The River-sangene sidder nu på bandets rygrad, men bliver spillet med et indlevet overskud, der ikke gør dem overfladiske eller meget andet end smittende.

Tre år efter, da Born in the USA blev udsendt, var meget anderledes. Springsteen’s løjtnant og ven Miami Steve var smerteligt ude af bandet, erstattet af den anderledes sjælløse Nils Lofgren, og målet syntes nu at blive verdens største rockband, med alt hvad den slags må medføre af overdrev, endimensionalitet og kompromitterende vulgariteter. Så denne dyrbare periode omkring The River er værd at fastholde og trække næring af. For når livenavnet Bruce Springsteen & The E Street Band stadig har den magi omkring sig som tilfældet er, bliver det de mægtige sceneudladninger i koncertårene fra 1975 til 1981 der ligger til grund. En liveplade som denne fortæller hele historien om hvorfor. Wembley Arena June 5. 1981 kan købes lige her som download for små 65 kr.

BORN TO RUN
PROVE IT ALL NIGHT
OUT IN THE STREET
FOLLOW THAT DREAM
DARKNESS ON THE EDGE OF TOWN
INDEPENDENCE DAY
JOHNNY BYE-BYE
TWO HEARTS
WHO’LL STOP THE RAIN
THE PROMISED LAND
THIS LAND IS YOUR LAND
THE RIVER
I FOUGHT THE LAW
BADLANDS
THUNDER ROAD
– – –
HUNGRY HEART
YOU CAN LOOK (BUT YOU BETTER NOT TOUCH)
CADILLAC RANCH
SHERRY DARLING
JOLE BLON
FIRE
BECAUSE THE NIGHT
I WANNA MARRY YOU
POINT BLANK
CANDY’S ROOM
RAMROD
ROSALITA (COME OUT TONIGHT)
+ + +
I’M A ROCKER
JUNGLELAND
CAN’T HELP FALLING IN LOVE
DETROIT MEDLEY