The beat goes on
Stationer der fører bort
Station to Station, David Bowie’s musikalsk luksuriøse afskedskys til sit første lange ophold i USA, blev udsendt dags dato i 1976. Dets seks numre, der efter sigende er skabt og indspillet med Bowie på en streng diæt af mælk, rød peber og kokain, fanger ham på en skillevej, på vej væk fra den amerikanske tradition, der renblodet informerer 1975-albummet Young Americans, på vej frem mod noget endnu udefineret, men i moderne ånd og toner gennemeuropæisk. Det sidste opleves mest udtalt i albummets todelte titelnummer, det første ligger i hver tone på denne sang, Bowie efter sigende skrev forgæves til Elvis Presley…
Wolves away
Liverpool vender i en til nu formidabel sæson tilbage til det stadion, Molineux, hvor mesterskabet 1975-76 blev taget i sidste runde med en 3-1-sejr over samtidig nedrykkende Wolverhampton. I aften er det et langt bedre hjemmehold, præget af høj portugisisk kvalitet og dynamik, som senest på Anfield i julen gav LFC store problemer i en slet ikke uheldig 1-0-sejr. Brister boblen i aften med sæsonens første PL-nederlag? Wolves kan på en god aften spille op med hvemsomhelst. Vil de tage CL-mestrene ned, eller fortsætter Klopp’s til nu så uovervindelige hold sin kurs mod det unævnelige? Det bliver mere end nervepirrende.
Wolverhampton – Liverpool, onsdag kl. 21.15, Xee/downthelocal
I forgårs 40-års…
21. januar 1980: Joy Division afslutter en ti-dages Europa-tour gennem Belgien, Holland og Vesttyskland med en koncert i Kant Kino i Vestberlin. Blandt flere spillede numre er ‘Dead Souls’, ‘Wilderness’, ‘Colony’, ‘Insight’, ’24 Hours’, ‘A Means To An End’, ‘Transmission’ og ‘The Eternal’. Biograf-showet, hvis indgangsbilletter koster 10 DM i forsalg og 12 i døren, er den sidste Joy Division-optræden nogensinde uden for England.
Ny bruger på bloggen
Vi har midlertidigt fjernet muligheden for at man kan registrere sig som bruger på bloggen og har lavet en ny side (http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/registrering/) som også kan tilgås i topmenuen.
Fra nu af skal alle, der vil være brugere her, skrive til
for at blive brugere. Årsagen er enkel: Hver dag får vi mindst 10 nye spam-brugere, og dem skal vi slette manuelt, så vi kan slippe for “kommentarer” om Viagra o.lign. og egentlige sikkerhedsangreb. Den slags ubudne gæster er vi efterhånden lidt trætte af. Rigtige, ordentlige nye brugere får vi ikke nær så tit, men jer er vi slet ikke trætte af. Tværtimod – bliv endelig ved med at holde os med godt selskab.
No-go area!
Et band jeg aldrig har hørt et stykke musik med, der gav andet end kommanderende lyst til at løbe hurtigt bort. Men ud af ingenting kommer så i dag dette nye nummer, der overraskende, som sendt fra en helt anden verden end deres normale, emmer af vintage-Talking Heads, Lodger-David Bowie, Arcade Fire før karnefaldet. Derfor noget så usandsynligt her på denne blog som en ny single med grunge-krigsforbryderne Pearl Jam…
Winckler synger Håkan
Åh, hvem som blev ramt af den første svenske Håkan Hellström-tsunamibølge husker ikke hans cover-EP, Luften Bor I Mina Steg, der udkom 21. januar 2002, som en slags tænkepause/trædesten mellem den da halvandet år gamle, helt uventede popularitets-eufori af en vidunderlig debut, Känn Ingen Sorg För Mig Göteborg, og hvad siden skulle komme efter, da Håkan lige havde genfundet balancen som landskendt popstjerne med ry for at gå i sømandstøj, stjæle teenagehjerter og kunne synge falsk? Det gør vores egen, anderledes tonesikre Gustav Winckler på forkant i 1970, da han med Betrand Bechs orkester indspiller sin så fine danske version af EP’ens allerbedste sang, åbningssporet ‘Visa Vid Vindens Ängar’…
Kent ved Kronborg
En af de første gange med Kent, 6. august 1998 i Helsingør, hvor der afholdes udendørskoncert på pladsen foran Kronborg. Aftenen er blevet mørk, det regner insisterende, Isola-aktuelle Kent går på scenen til den valgte intromusik – The Clash’s ‘Bankrobber’ – og springer uden et ord højt ud med den her…
Chelsea messer Nick
Så fjern og afdæmpet reflekterende kan Nick Cave and the Bad Seeds’ ‘Let Love In’ også lyde…
Kent som unge mænd
Kan en mandag i januar på en nordisk blog startes mere mandag-i-januar-agtigt, end med dette splittede band og denne kuldslåede sang, taget fra B-sidor 95-00, den overskudsudstrålende opsamling, der udkom i november 2000?
Mo better
African Head charge
Jeg har aldrig nævnt African Head Charge her, men i dag sker det. Helt tilbage for 30 år siden var jeg rigtig glad for deres album Songs of Praise. Det udkom som deres andre tidlige udgivelser på Adrian Sherwoods pladeselskab On-U Sound. Siden tabte jeg dem af syne. Men de findes stadig, og her er en liveoptagelse med dem fra 2017.
Merseybeat
LS-nummeret ‘Manchester’ fra DK (1992) hed først ‘Liverpool’, og var skamløst, uhm, informeret af The La’s’ ‘There She Goes’ fra oktober 1988. Merseybeat-klassikeren er naturligvis klasser bedre, her med Lee Mavers og drengene fra Liverpool nede i London, at lege popstjerner på Top of the Pops…
The Velvets & Françoise?
Et forsinket tillykke til Françoise Hardy med de 76, hun fyldte i går. Til markering et af de absolutte favoritnumre med hende, vist tidligere her beskrevet som lyden af 1967, hvis Nico aldrig var kommet til New York City, og Andy Warhol istedet havde headhuntet franske Mademoiselle Hardy til at synge foran The Velvet Underground, med den anderledes sødme det formodentlig havde afstedkommet…
It’s grim up north
Endnu et North West Derby lyser Nordengland’s nedslidte ens huse og travle sportsbarer op denne weekend. Den samme kamp der for 13 måneder siden effektivt fik José Mourinho fyret, ovenpå Manchester United’s 1-3-nederlag på Anfield. Klopp’s Liverpool er kun blevet stærkere siden da, hvorimod Manchester United stadig roder med nogenlunde samme grundlæggende problemer, dog nu med Ole Gunnar bag rattet. En sejr for ham ude mod Liverpool vil betyde alverden. Der er ikke blevet bedre stemning mellem de to klubbers horder af tilhængere efter Liverpool’s så succesfulde år 2019. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Manchester U, søndag kl. 17.30, Xee/downthelocal