Efterår efterår efterår

The Replacements’ ‘Here Comes A Regular’ fra Tim (1985) står som en af de bedste efterårssange ever, både i ord og musik. Noget af en bedrift, at Minneapolis-bandet aldrig, med en så tårnhøj sangkvalitet, blev større end tilfældet var. Biografien Trouble Boys fortæller møjesommeligt og smertefuldt om hvorfor. Hvis noget dysfunktionelt band nogensinde har skudt sig selv i foden igen og igen og igen, så er det desværre The Mats her. Hvilket næsten kun gør musikken endnu bedre…

Well, a person can work up a mean, mean thirst
After a hard day of nothing much at all
The summer’s past, it’s too late to cut the grass
There ain’t much to rake anyway in the fall

Sometimes I just ain’t in the mood
To take my place in back with the loudmouths
You’re like a picture on a fridge that’s never stocked with food
I used to live at home, now I stay at the house

And everybody wants to be special here
They call your name out loud and clear
Here comes a regular
Call out your name
Here comes a regular
Am I the only one here today?

Well, a drinking buddy that’s bound to another town
Once the police came and took you away
And even if you’re in the arms of someone’s baby now
I’ll take a great big whiskey to you anyway

And everybody wants to be someone’s here
Someone’s gonna show up, never fear
Here comes a regular
Call out your name
Here comes a regular
Am I the only one here today?

Kneeling alongside old Sad Eyes
He says opportunity knocks once, then the door slams shut
All I know is I’m sick of everything that my money can buy
A fool who wastes his life, God rest his guts

First the lights, then the collar goes up, and the wind begins to blow
Turn your back on a pay-you-back last call
First the glass, then leaves that pass, then comes the snow
Ain’t much to rake anyway in the fall…

© Paul Westerberg

Imens i Schöneberg…

David Bowie er sikkert oppe i Hansa at indspille et af sine Berlin-mesterværker. Men Iggy Pop, han tager sig tid og hænger ud med veninden Esther Friedman, der tager dette 1977-tidsbillede på Kleistpark, den lokale U-bahnstation ved Hauptstrasse. Den massive træbænk står der iøvrigt desværre ikke længere.

Desperate BC

BC Camplight’s nye Deportation Blues fortjener vist endnu et udstillingsvindue. Her albummets første single ‘I’m Desperate’, der starter et hektisk, paranoidt, ja, desperat løb ud over urbane sletter, men åbner op for et tumultarisk men forløsende komme-hjem-omkvæd, slet, slet ikke ulig dem MGMT begik på deres mesterlige Congratulations (2010)…

Art of the cover

Leeds-neomarxisterne fra Gang Of Four albumdebuterede i dag for 39 år siden med ikonisk iklædte Entertainment, der siden er blevet kaldt et af de allerbedste punkalbums nogensinde. Men punk er det ikke Gang Of Four spiller her. Dertil er deres musik alt for rytmisk dansabel og ophugget, så evig langt fra den gængse punks stive hvide beat. Her et af R.E.M.-forsanger Michael Stipe’s absolutte favoritbands med EMI-albummets genindspilning af Fast Records-debutsinglen ‘Damaged Goods’..

The ghost of Joe

En spritny single fra den kommende karriereopsamling Joe Strummer 001. Drejer sig om ‘Czechoslovak Song / Where Is England’, en tidlig demo-version af ‘This Is England’, den eneste diamant på det dengang i 1985 officielle The Clash-album Cut The Crap, en deprimerende hul og visionsløs omgang råbepunk-nostalgi, der siden retteligt af bandet selv blev skrevet ud af både The Clash’s diskografi og historie. Her er det dog Strummer, Simonon og Pete Howard, trommeslager i The Clash Mk II, der leverer upåklageligt fint…

Lately one or two has fully paid their due

Nu er det mig, der er nostalgiker, men jeg holder jo også meget af Strummer, Jones, Simonon, Headon og Chimes. I USA, hvor der i dette efterår er midtvejsvalg, fører Demokraten Beto O’Rourke lige nu valgkampagne mod Republikanernes Ted Cruz. Til et vælgermøde sagde han såmænd

I want to make sure that, again, we’re not giving away to corporations or special interests […] That’s what Senator Cruz would do thanks to the contributions that he’s received from those political action committees. He’s working for the clampdown and the corporations and the special interests. He’s not working for the people of Texas.

Beto O’Rourke har i sine unge dage spillet musik selv, bl.a. sammen med et medlem af At The Drive-In.

Introducing…BC Camplight!

Det her er garanteret den mest bemærkelsesværdige nye sang, du kommer til at høre i dag. ‘I’m In A Weird Place Now’ er at finde på det nye Bellaunion-udsendte album Deportation Blues med den amerikanske men for nu Manchester, England-baserede personlighed BC Camplight, som kan noget specielt med cut up-lydende musik, og hvis forrige album bar den lovende titel How to Die in the North

Sandra til en søndag

Udover 1985-debuten The Long Play er det essentielle Sandra-album (blandt mange for tyndbenede) Into a Secret Land, hendes tredje, fra efteråret 1988. Her dets stemningsfulde åbningsnummer ‘Secret Land’, der i produktion, sehnsucht og tonesprog lyder nært beslægtet med Pet Shop Boys’ samtidige udgivelser. Michael Cretu’s maskinpark har sjældent lydt mere velsmurt,  og promovideoen her, optaget ved Normandiets dramatiske Mont-Saint-Michel, er ovenikøbet stor, bevægende filmkunst…

23. september 1977

Hvordan lyder det i 1977, når David Bowie skal synge sin nye sang ‘Heroes’ live? David Bowie besøger på en promotour for sit kommende album hollandske TopPop og giver titelnummeret selvsikkert ydmygt, som var det bare endnu et la-de-da-pophit, og ikke muligvis verdens ottende vidunder, noget af en bedrift. ‘Heroes’ udsendes på single fredag d. 23. september 1977, og intet skal heldigvis herefter nogensinde blive helt det samme igen…

23. september er i det hele taget en fremragende dag for et besøg i sin lokale pladebutik. For med hjem derfra har man formodentlig også dagens nye single med Ladbroke Grove, London’s fremstormende The Clash, den Lee Scratch Perry-producerede ‘Complete Control’, der springer tidens befriende men genresnævre punk rock helt åben mod fremtiden med et brag af en sang…

Nick’s fødselsdagsfest

Ham helt til højre er død, ham ved siden af er også død, ham i midten er ganske forsvundet i Australien fra offentlighedens søgelys, ham helt til venstre spillede i foråret Serge Gainsbourg-sange i et vistnok alt andet end velbesøgt Studenterhuset i Aalborg, mens ham ved siden af er en af verdens allerstørste rockstjerner. Sidstnævnte har endda også fødselsdag i dag. Ladies and gentlemen, The Birthday Party.

Verlaine synger Bowie?

Nej, det er naturligvis omvendt. David Bowie’s langt mere udbredte Scary Monsters-track ‘Kingdom Come’ er en cover af Television-legenden Tom Verlaine. ‘Kingdom Come’ optræder på Verlaine’s selvnavngivne 1979-debutalbum, der logisk nok bærer slet ikke så få besnærende lighedspunkter i musik, univers og lyd med Television, der netop var blevet opløst året før…

Jens Unmacks officielle weblog