Odense i aften
Et ufuldendt liv
Han døde som 23-årig, så som 23-årig vil han altid leve videre. Men hvad nu hvis ikke Ian Curtis havde hængt sig i det køkken i Macclesfield den forårsnat efter at have hørt Iggy Pops The Idiot og set Herzog-filmen Stroszek? Så var han to dage efter rejst afsted til sit bands første otte nordamerikanske shows. Umuligt at tro USA ville have forstået eller sat stor pris på dem.
Men hvad havde den fuldvoksne Ian Curtis mon udrettet i verden? Ville Joy Division have udsendt hele syv uforglemmelige albums inden de gik i opløsning? Og skulle vi derfor så aldrig have hørt ‘Blue Monday’ eller den mageløse New Order-musik der er Power, Corruption & Lies? Måske Ian Curtis var flyttet væk til sin platoniske affære Annik Honoré’s Bruxelles og var forsvundet helt ud af rockmusikkens søgelys.
Lærer aldrig de ubetrådte veje at kende; der er kun det der blev. Men Ian Curtis ville være fyldt 70 år i dag. Markerer ham herunder med et af de numre der er nået så vidt, at ligeledes nu afdøde George Michael udnævnte den Closer-pladeside ‘The Eternal’ optræder på som en af sine absolutte favoritter. Mon Ian Curtis ligeledes havde havde elsket GM’s ‘You Have Been Loved’…?
The Cure i farver
De depressive Cure-år lå i bagspejlet. Nu var der istedet catchy popsingler og energiske omkvæd, alle kunne synge med på. Dags dato i 1985 udkom singlen ‘Inbetween Days’ som forløber for Head on the Door. Det var det år hvor New Order pludselig lød som The Cure og The Cure samtidig lånte tricks fra New Order, hvad denne single da også ved første afspilning gav indtryk af. Her en liveudgave dengang fra et TV-show somewhere…
The Cure bliver i familien
Før det første af de tre shows på Wuhlheide i Berlin forleden må Simon Gallup pludselig melde fra med en indtil videre stadig ikke oplyst sygdom. Gode råd dyre, for hvad gør man så, aflysning eller…? Nødplanen bliver i sidste øjeblik at Simon’s søn, Eden Gallup, der som helt ny er med på denne tour på tredjeguitar og andetkeyboard, træder uforberedt til samme dag for at udfylde sin fars markante og i The Cure så vigtige rolle. Alle der har spillet musik ved, hvor stor, nærmest umulig stor opgave det er med så kort varsel. Specielt i et band som The Cure med lange udviklende passager og skiftende setlister hver aften. Men det er gået over al forventning med unge Eden. Her en optagelse af ‘A Forest’ fra den første aften. Man kan se hvordan Robert Smith med synlig nervøsitet giver ham al mulig støtte igennem det lidt tricky bass-introstykke og så kører det ellers. I aften spiller The Cure i Athen. Mon ikke Eden står der igen for sin far?
Bastilledag; la fin
Vi startede denne 14. juli med det nyforelskede par Jane og Serge i sommerlige Paris . Men siden da har Frankrig i aften tabt semifinalen ved VM i fodbold. Så nu slutter vi den franske nationaldag her i 1973 med vinter i St. Tropez. Væk er ubekymrede smil, fjern er tilværelsens ulidelige lethed. Her synger Serge til sin kommende ekskone, at han er kommet for at sige han går. På de levende billeder ser det ud som om hun godt ved, det en dag kommer til at ske. Men der er syv år til endnu…
Frankrig som kolonimagt
Frankrig er naturligvis også kendt for sine mange store forfattere. En af dem er Marguerite Duras, hvis koloniale opvækst i Fransk Indokina (nu Vietnam) er et gennemgående tema i hendes fortællinger om længsel, erindring og ensomhed. Her er det Skids-forsanger Richard Jobson som på en otte-minutters seng af klaver teatralsk men også mindeværdigt gribende fortolker hendes filmatiserede skuespil India Song…
Françoise
Denne måske absolutte favorit med Françoise Hardy har været postet på siden før, men fortjener et genhør, idet sangen kun findes som skyggespor på EP’en med centrale ‘Voila’ fra 1967 og som sådan står skammeligt overset. Når denne brise først spiller på grammofonen, så forestiller vi os gerne, at Mademoiselle Hardy i 1967 havde taget Amerika-damperen fra Le Havre til New York og der havde fået drejet hovedet på Andy Warhol i en grad, så hans opfindelse Nico var blevet droppet som sangerinde til The Velvet Underground, der istedet ville have lydt præcis sådan her featuring Françoise…
Bowie en français
Man skal lige vende sig til det, men så kan det faktisk noget. For hvad han mangler i udtale trykker han ekstra til i fuldhjertet indsats på denne franske single-version fra 1977 af ‘Heroes’…
Mylène og Alizée
Havde et øre på Mylène Farmer’s plader i 90’erne og det ledte naturligt videre til hendes protegé – godt fransk ord! – Alizée, som hun senere skrev for og til. Tænk at opleve en tilsvarende legesyg, let og kvik poptekst som den her fra en mainstream-popsangerinde herhjemme. Måske den allerede findes og har et kæmpe publikum, håber det. Alizée’s stramt koreograferede TV-optræden herunder er et studie i de visuelle virkemidler fransk popmusik historisk set så ofte har solgt sig med. Men selve musikken, jeg hører både Jocke Berg og Pet Shop Boys i melodien af dette mousserende vægtløse smid-væk-pophit…
Bastilledag; le début
Findes der noget bedre fransk end at følge den stormende forelskelse, der var Serge Gainsbourg og Jane Birkin’s, op ad Champs Elysses mod Triumfbuen i en åben Renault 4?
Hænder som udebane
Der sker ofte noget sært når guitarspillende sangere bliver befriet for instrumentet og pludselig har to hænder at skulle gøre godt med i deres kropssprog. Nogle vælger – altid uheldigt! – luftguitaren, mens mange andre får en stiv, nærmest teatralsk fremtræden, fordi de bliver så bevidste om deres pludselige fri hænder, enhver intuition og naturlighed forsvinder. Her er det Placebo’s Brian Molko som til en David Bowie/Ziggy Stardust-hyldestkoncert forleden i Royal Festival Hall i London slås med fænomenet…
We were never being boring
Og Pet Shop Boys? Er ‘Being Boring’ måske deres ultimative sang, denne så bittersøde og elegant udformede fortælling om unge liv på vej, håbets energi og altings flygtighed? At promovideoens dyrt reklame-æstetiske billeder (af den amerikanske fotograf Bruce Weber) giver det helt rigtige kontrapunkt til sangens sug af savn, gør kun godt endnu bedre. Denne PSB-sang fortjener vel egentlig at blive oplevet mindst én gang om året. Udkom i 1990 i november, men har vel egentlig altid haft skrevet sommer ud over sig. Nærmer sig at være 36 år gammel, wow!
One hit wonder
Tror det var Pet Shop Boys der først talte om dette franske hit som slående repræsentant for alt det gode på den tid – det var 1986-87 – i europæisk synth-pop. Og ‘Voyage Voyage’ er da også et virkelig heldigt nummer, både i stærk melodisk profil og kontant men stemningsførende produktion. Vi hørte aldrig mere fra Desireless, men nogle gange kan bare ét nummer også være helt perfekt. Her optræder hun playback med det på vesttyske Peter’s Pop Show…
Back to Bauhaus
Bela Lugosi fra Northampton, sangeren fra postpunk-bandet Bauhaus der går under det borgerlige navn Pete Murphy, bliver 69 i dag. Vi kvitterer med en kølig afspilning af deres sidste single inden opløsningen i 1983…
Back to basics
Hvis en sang er god og sangeren kan transmittere sjæl, behøver den ikke nødvendigvis andet end en afplukket banjo samt stemme. Herover er det således 16 Horsepower’s David Eugene Edwards der tager en uudgivet Bob Dylan-sang og positivt får den til at gløde af indre liv.
16 Horsepower indspiller også som band ‘Nobody ‘Cept You’ til Secret South (2000), Denver, Colorado-bandets tredjealbum. Med band-arrangement og en regulær produktion bliver det pludselig en helt anden sang, et helt andet udtryk. Men hvad står stærkest? Døm selv…