Jeg lukker mine øjne og tæller til ti

Ja, overskriften vil på dansk være en uelegant sangtitel, men det engelske sprog er langt mere nådigt. ‘I Close My Eyes And Count To Ten’ står her som en absolut favoritsingle med Dusty Springfield, England’s store popsangerinde. Den Clive Westlake-skrevne sang blev udsendt med Dusty i juli 1968 og peakede i august fornemt på den britiske singlehitlistes fjerdeplads. Og sandelig om der ikke findes en svensksproget cover af sangen fra 1970 med Anni-Frid Lyngstad, der siden kom med i et band ved navn ABBA. Hendes ‘Du Var Främling Här Igår’ er naturligvis ingen seriøs match for Dusty’s suveræne original…

Jeg har fået et svar fra Amazon

Jeg skrev til min gamle studiekammerat, der nu er direktør for Amazon. Han svarede dette:

I’d like to take this opportunity to reassure you that the safety of everyone who works at Amazon is my number one priority and, while I appreciate there have been concerns raised in the press about working conditions at Amazon, these do not reflect what it is really like to work here.

Amazon provides a safe and positive workplace for thousands of people across the UK. We have worked hard on ensuring we offer a great environment for all our employees, something that recently led to Amazon being named by LinkedIn as the 7th most sought after place to work in the UK (we were awarded first place in the U.S. poll).

Allegations that you may have seen in the press – that we monitor toilet breaks and that our associates don’t have time to drink water – are simply untrue. We provide breaks that are legally longer than required (30 mins lunch and 30 mins of other breaks (either 2 x15 mins or 1 x 30 min depending on site). It is important to us that all people working at Amazon receive their full break and walking time is allowed so they get the full 30 minutes.

We also provide employees with a competitive pay and benefits package. The pay rate for permanent Amazon fulfilment centre employees increases over their first two years of employment, after which time all employees earn £8.35 an hour and above. All permanent Amazon fulfilment centre employees are given stock grants, which over the last five years were on average equal to £1,000 or more per year per person. Employees are offered a comprehensive benefits package, including private medical insurance, life assurance, income protection, subsidised meals and an employee discount, which combined are worth more than £700 annually, as well as a company pension plan.

Amazon has also introduced Career Choice, an innovative education programme which pre-pays 95% of tuition and associated fees for permanent employees to undertake nationally recognised courses and funds up to £8,000 over four years.

Next time you are in the UK I’d urge you to take a public tour (uk.amazonfctours.com) of one our fulfilment centres so you can see first-hand what happens after a customer clicks ‘buy’. We run these tours in sites across the globe and I’d be happy to arrange one for you, just let me know.

Jeg havde naturligvis ikke forventet andet. Svaret lyder fuldstændig (ned til formuleringer) som de forberedte svar fra Amazon, man kan læse på al den kritik, der inden for de seneste år er blevet rettet mod denne dominerende virksomhed.

Nu skal jeg bare formulere et svar, og her vil jeg bemærke, at det er påfaldende, at så mange Amazon-arbejdere fra så mange forskellige steder kritiserer det samme.

Dødshedonisme

I 1980 – året efter de havde været på tour og varmet op for ham – indspillede The Human League deres egen version af Iggy Pop’s ‘Nightclubbing’. Ikke at THL’s version er specielt banebrydende aller fantastisk, men alligevel, dens nærmest komatøse dødshedonisme passer som perfekt til Phil Oakey’s koldt udtryksløse stemme. Det lille supportband fra Sheffield skulle snart vokse sig enorme og blive britiske superstjerner gennem synthpop-albummet Dare (1981), men det kan man slet endnu ikke høre her…

Nord for Polarcirklen

Thåström spillede i aftes 1586 kilometer i fugleflugtslinje nord for København, på Bukta Festivalen i norske Tromsö, hvor der var øsregn og kun 11 grader. Her ses Thåström – nummer tre fra højre –  (og hans ikke-hatbærende trommeslager) sammen med aftenens andet band der, The Hellacopters. De samme to bands fra Stockholm deler iøvrigt svensk scene 24. august i Folkets Park i Huskvarna.

Det er en keeper

Naturligvis skal det markeres, Liverpool i aftes har fået sig en ny og rigtig målmand. Her frygtedes ellers endnu en spildt sæson med det Karius/Mignolet-cirkus, som alt for længe har gået på. Er Alisson alle penge værd, spørger mange nu. Et umiddelbart irrelevant spørgsmål, for fokus bør ligge på, han er klart bedre end det LFC hidtil har kørt så ustabilt med. Det bør blive rigtig godt.

Vi har købt hos Amazon

Jeg har gjort det en hel del gange – købt bøger og musik hos Amazon. Jeg ved, at Jens også har gjort det.

For mit vedkommende er det forbi nu. Det er veldokumenteret at arbejdsforholdene hos Amazon er forfærdende ringe. Arbejdstidsreglerne er ikke-eksisterende, kravene til arbejderne er horrible og lønnen er uhyggeligt lav. Min trang til at læse bøger og lytte til musik skal ikke være med til at få andre mennesker ned med nakken.

Direktøren for Amazon UK er en af mine gamle studiekammerater fra min tid i Skotland. Han har boet i Aarhus og har lært dansk. Nu vil jeg skrive til ham.

Introducing…The Velvet Underground & Hardy!

I går markerede vi her 30-årsdagen for Nico’s bortgang. Men hvad nu hvis det ikke var Nico, som var rejst fra Europa til New York City, og dér havde mødt Andy Warhol, som skulle få hende med indover The Velvet Underground’s debutalbum, men istedet Frankrig’s yé-yé-dronning Françoise Hardy…?! Tankeeksperimenter kan ikke være meget mere løse end dette, og dog, for en af Hardy’s indspilninger, den ret så underskønne ballade ‘Au Fond Du Rêve Doré’ – fra 1967, samme år som Bananpladen med The VU & Nico – har en ret så tidlig-Velvet-lydende musik, der på det nærmeste henfører os til, hvordan The Velvet Underground & Hardy altså ville have lydt…

Reich der Träume

Det er farligt at holde ferie. 30 år siden i dag, at Velvet Underground/Andy Warhol-legenden Nico døde under et ophold på Ibiza, som følge af den hjerneblødning, et cykelstyrt dagen inden havde pådraget hende. Hendes søn Ari har beskrevet hændelsen således:

– In the late morning of July 17, 1988, my mother told me she needed to go downtown to buy marijuana. She sat down in front of the mirror and wrapped a black scarf around her head. My mother stared at the mirror and took great care to wrap the scarf appropriately. Down the hill on her bike: “I’ll be back soon.” She left in the early afternoon on the hottest day of the year.

Nico ligger begravet i skoven vest for Berlin, på Friedhof Grunewald-Forst.

Man kan ikke holde en god mand nede

Indimellem falder man over en amatørliveoptagelse på YouTube, hvor energi, udstråling, vilje, sangkraft, samt helhedssuverænitet bare blæser en væk. En sådan er denne distortede lofi-optagelse fra februar i år med The Walkmen-forsanger Hamilton Leithauser og hans så vildt udseende soloband. Tror vi har bragt netop denne sang, førstesinglen fra hans + Rostam’s seneste fine album, mindst fem-seks gange her på siden, men nok aldrig så full-on intenst som her. Opløftende med SÅ meget kraft i to akustiske guitarer, en bass, et par trommer, og et keyboard, der siden afløses af en cheesy el-guitar. Skru op og enjoy!

Always the sun

Det er de små detaljer. Forleden, da Thåström spillede på svenske Sofiero, var PA-musikken før show lidt anderledes end på hans tour sidste efterår. The Shangri-Las og nogle af de andre var der stadigvæk, men nye sange havde også sneget sig ind. Således gik Thåström og hans band på det nærmeste på til The Stranglers’ 1986-single ‘Always The Sun’, som Thåstrom’s åbningssang ‘Körkarlen’ lød perfekt effektivt drevent ovenpå. Det er de små detaljer.

Jan Johansson

Jeg husker Jazz på svenska med Jan Johansson og Georg Riedel; albummet udkom det år denne blogs forfattere blev født og også dét er en del af mine musikalske barndomsminder – og ligesom alle de svenske sangere og sangskrivere, vi ofte hylder her på bloggen, er det udtryk for noget, der kommer helt inde fra den bedste del af Sveriges sjæl.

Beirut til en søndag

En Tour de France-etape over toppede brosten, oppe i retningen af cykel-legendariske Roubaix. En VM-finale i russiske Moskva mellem Frankrig’s defensivtmestrende take-it-all-kynikere og 11 udmattede kroatiske comeback-konger. Det er søndag d. 15. juli i Europa, det herrens år 2018. Amerikanske Beirut, der har en slet skjult fransk forelskelse begravet i sin musik, synger den sommerfulde søndag ind og ud med ‘Sunday Smile’…

Jens Unmacks officielle weblog