8. april 1977 overhaler The Clash konkurrenterne fra Sex Pistols ved at komme først med udgivelsen af debutalbum. Og hvilket specielt og kradsbørstigt et det er. Her er åbningssangen…

En nat i november 1972 undervejs på touren for Ziggy Stardust i USA befinder David Bowie sig på et tog mellem Seattle, Washington og Phoenix, Arizona. Fra sin kupé ser han i et bart landskab månen oplyse, hvad han siden vil beskrive som 17-18 enorme kupler af sølv. Dette drømmeagtige syn bliver siddende i Bowie, som foranlediget af det snart skriver ‘Drive-In- Saturday’ om en atomar post-apokalyptisk fremtid i år 2033, hvor de overlevende, for at generhverve ødelagte eller glemte menneskelige egenskaber, må se gamle film fra 1960/1970’erne i store drive-in-biografer fra fortiden. Sangen indspilles i december, udgives på single 6. april 1973 og står – med hvad dens skaber selv beskrev som “futuristic nostalgia” – som en af de store David Bowie-singler. Her verdenspremieres ‘Drive-In Saturday’ flere måneder før sin pladeudgivelse på ITV’s London Weekend Television. Sikke en tid at have levet i, for dem der kunne se med mens det skete…

Ét år i dag siden Clem Burke, favorittrommeslageren fra New York City, uden noget forvarsel pludselig var væk. Her høres hans vitale signaturstil på Blondie’s 1976-debutsingle ‘X Offender’. Clem blev først inspireret af – og vild med – den tidlige britiske bølge der ramte USA med Beatles, Stones, Kinks, Hollies, Animals, Small Faces, The Who, Yardbirds, The Zombies, etc. Energien i de bands høres i hans dynamiske spil, der altid skubber bandet foran ham afsted, videre i det enkelte nummer, mens det spilles…

Vi markerer Jesu Kristi opstandelse fra de døde med yderligere to toneangivende første bølge punk rock-singler fra Californiens Dangerhouse Records. Herover San Francisco’s Avengers, der nok udelukkende er kendt i Europa som bandet, der i egen hjemby spillede support til Sex Pistols’ opløsningskoncert på Winterland. Det er synd, for Avengers og sangerinde Penelope Houston har en verden at byde på i de få sange som blev udgivet før de selv gik fra hinanden. Og nedenunder følger det vel ene punkband fra Los Angeles (Dead Kennedys var fra San Francisco), der fik en regulær karriere i musik, kæresteparret Exene Cervenka og John Doe’s X. Efter denne debutsingle med ‘Adult Books’ og ‘We’re Desperate’ på Dangerhouse blev bandet med de tos så specielle vokalharmonier signet til større Slash Records, som udsendte debutalbummet Los Angeles (1980), i dag en amerikansk punkklassiker. X spillede endda Alexandra i København i 1984, men syntes da allerede løbet tør for de ideer og den fremdrift, der høres så markant her…

Meget amerikansk punk rock fra den anden halvdel af 70’erne blev aldrig hørt i Europa, fordi musikken udkom på små uafhængige pladeselskaber uden en større distribution. I Californien definerede Los Angeles-pladeselskabet Dangerhouse’s singler den første bølge. Her to Dangerhouse-7″ere, der begge ville have gjort lykke i punkkredse i Europa. Ovenover ‘Survive’ med Bags – hvis sanger Alice Bag (det er hende på coveret) suppleres i LA-bandet af en anden kvinde, bassist Patricia Morrison (senere The Gun Club og Sisters of Mercy), nedenunder ‘Mr. Big’ med The Dils fra Carlsbad, CA, der også har fat i noget selvstændigt, skarpt og særegent vestamerikansk. Musik kan.

Morrissey’s nye album forsvandt herfra lige så hurtigt som det kom. Det vil sige, det er ikke helt sandt, for slutsangen blev hængende i luften og vel egentlig efterhånden også i hjertet. I dag satte en bekendt oppe fra svenske Norrköping’s grå regn ord på, hvad det måske er som gør, at netop ‘The Monsters Of Pig Alley’ åbenbart får mange frafaldne M-lyttere til at stoppe op og for første gang i mange år føle sig ramt i nutid af Morrissey. Alain Whyte’s sang står jo forbløffende elegant, subtil, ubesværet set i forhold til resten af den nye plade. Men den har noget mere og vigtigt, som Moz og hans musik længe har savnet: Værdighed.

Dagens danske debutsingle. Meant kommer fra København og føres an af den spansk/danske sangerinde Rocio Garrido. En af de to guitarister i bandet er den Hector Unmack, der også kan opleves på Love Shop’s nye I Love You, Goodbye…

Så mange gode bands har verden heller ikke de her år. Så må huske også at trække liv fra dem der kom og gik. Som nu Brisbane, Queensland’s The Go-Betweens, hvis to sangere/sangskrivere Grant McLennan og Robert Forster satte nye standarder for, hvilke levende billeder man kan male op med nogle få effektive akkorder og de rigtige ord. Her er det Forster, den i både sangskrivning og levering mest salte af de to, der fra The Go-Betweens sidste album Oceans Apart (2005) frit associerende genfortæller sin unge tid i Sydney-bydelen Darlinghurst. Mener jeg læste et sted, at ‘Darlinghurst Nights’ skulle være Forster’s favorit blandt sine egne sange. Det er ikke svært at forstå…

“