De kom fra Edinburgh i Skotland. De skulle have været kæmpestore, ikke bare rost i samtidige anmeldelser i de britiske musiktidsskrifter i 1980. Efter et fremragende debutalbum af sin samtid – Author! Author! – gik Scars i opløsning. Hermed en syngende anbefaling…
Den amerikanske arv
Et studie i tilbagelænet attitude og blødt, ærkeamerikansk Rickenbacker-univers. Tom Petty ville kunne være blevet 70 år i dag. Her er han som snart 40-årig i 1990 på David Letterman, det år hvor hans første soloalbum, den Jeff Lynne-producerede Full Moon Fever, også gav ham et stort europæisk gennembrud…
Boy/man
U2 albumdebuterede på dags dato for 40 år siden. Svært at huske klart, men dengang lød de faktisk af noget godt, og deres sanger var bare en sanger, langt endnu til den narcissistiske verdensfrelser, han siden skulle blive. Drengen på coveret, Peter Rowen (til højre som voksen), er i dag en anerkendt fotograf i Irland. Boy blev iøvrigt udsendt i USA med et bandbillede istedet på frontcoveret, da U2’s amerikanske pladeselskab frygtede anklager for pædofili mod bandet; USA, for helvede altså. Her en af sangene fra albummet, der lød – og vel egentlig stadig formår at lyde – af løfte og lys fremtid. The Edge’s helt specielle talent på guitar står blændende allerede her…
Dion synger Motown
Mandag med sartblå oktoberhimmel. New York City’s Dion synger fra 1968 denne fine version af Motown-standarden ‘Loving You Is Sweeter Than Ever’…
Olle revisited
Pastoren talte i går om den svenske kultartist Jakob Hellmann’s 1989-albums betydning hinsidan for ikke mindst Kent og Olle Ljungström, der begge debuterede få år efter med nyskabende sanganvendelse af det svenske sprog. Således ansporet til en biltur alene denne oktobersøndag med en håndfuld Ljungström-CD’s, jeg ikke har hørt indgående siden hans alt for tidlige død for fire år siden. Og hvilket fint genhør det var. Ofte kan Ljungström’s numre komme melodisk harske og nærmest barnlige i deres trodsighed, men når han rammer den rigtige sang (!) til de så specielle Olle Ljungström-undrende ord, leverer han som uskolet sanger blottet for distance nogle af de mest enkle, gribende fortællinger, der er indspillet på svensk. Tag nu bare denne her, hvor Olle på en luftig musikalsk baggrund får malet en ensom, stagneret voksentilværelse i sofaperspektiv hjerteskærende op…
Weekendens EP-køb
Knud Odde er gået i EP-udgivelsesudbrud. Først på sommeren udsendte den tidligere Sort Sol-bassist og -sangskriver sin Skt. Petri-EP på oldskool-10’er, og nu i fredags – i form af to 7’er-singler i smukt Knud Odde-designet gatefoldsleeve – udkom Mona Lisa-EP’en, der (endelig) indeholder denne sommers løftende ‘Sommernat I Nyhavn’, ‘Skrevet I En Vind’ (en fordanskning af Sort Sol’s ‘Written In The Wind’), samt to covers; The Pretty Things’ ‘The Sun’ (spoiler alert: Odde’s version er endnu bedre end originalen), samt Swans’ antændte ‘Mona Lisa, Mother Earth’…
En ny sang fra Jakob Hellmann
En af de svenske sangskrivere, der har været en afgørende inspiration for Joakim Berg og (ikke mindst!) Håkan Hellström, er Jakob Hellman. Hans debutalbum …och stora havet fra 1989 er stadig hans eneste album. Af og til har han givet koncerter, bl.a. sammen med salig Olle Ljungström. Nyt materiale har der til gengæld ikke været, bortset fra et duet-samarbejde med Magnus Ekelund, som jeg nævnte her i 2012. Men nu er der pludselig nyt fra Hellman. Dobbeltsinglen “Jag kan inte saga hejdå till dig” udkom i går. Den anden nye sang er “När jag går in nånstans och känner mig utanför”. Til januar skulle der endda komme et helt album med den let ironiske titel Äntligen borta.
Nick Cave synger længsel
Denne helt nye, korte sang fra Nick Cave. En yderst velkommen positiv overraskelse…
Faraway, so close
PL-førerholdet lige nu holder til ovre på det blå stadion bag dammen i parken på billedet. Lørdag over middag tager de engelske mestre de få hundrede meter, fra deres røde hjemmebane i forgrunden, over for at møde de blå. Med sig i bagagen har de et selvlysende 2-7-nederlag i seneste kamp, samt en reserve-konstitueret målmand, hvis faglige evner desværre er blevet til at overse. Læg dertil, at det lørdag på dagen præcis er ti år siden Everton – på selvsamme Goodison – senest vandt en fodboldkamp over deres haderivaler Liverpool, og der er lagt op til et mægtigt lokalopgør med alt i spil for begge hold. Er Thiago blevet klar for Liverpool? Spiller ligeledes nye Jota fra start efter landsholds-storform for Portugal? Kan Calvert-Lewin og James Rodriguez fortsætte deres vilde kadence i Everton’s offensiv? Og hvor sikkert står Liverpool’s senest så selvmordsagtigt høje forsvarslinie i den forbindelse? Carlo Ancelotti mod Jürgen Klopp, to forskellige fodboldtankegange, det kan kun blive alt for nervepirrende.
Everton – Liverpool, lørdag kl. 13.30, 3+
Det forsømte efterår
Mon ikke The National’s Matt Berninger’s Serpentine Prison – hans debutalbum i eget navn, der udsendes i dag – vil passe perfekt ind i dette efterår af alt, der kunne have været ? Her ialfald en smagsprøve af udsøgt melankoli. Læg mærke til den så konventionelle lyd og instrumentering bag Matt, der må skyldes albummets produktion af southern soul-legendariske Booker T Jones (ja, ham fra Booker T & The MG’s). Som sådan er Serpentine Prison en velkommen homecoming for hvem må synes, de seneste albums med The National, i deres afsøgning af nyt land for Cincinatti, Ohio-bandet, har givet afkald på styrke i det sangorienterede…
Pleased To Meet Me
I dag ankom et længe ventet bokssæt fra Rhino med posten. Det gamle album fra 1987, hvor The Replacements var reduceret til en trio, har en spilletid på 33 minutter, men ingen af sangene er overflødige. Det hele slutter på smukkeste vis med “Skyway” og “Can’t Hardly Wait”.
Bokssættet har naturligvis en spilletid på noget over 33 minutter, thi det består af tre cd’er og en lp. CD’erne rummer en remastered udgave af det oprindelige album plus B-sider fra singlerne, demoer fra Blackberry Way-studiet og det oprindelige Rough Mix. LP’en er Rough Mix. Og så er der et fyldigt hæfte skrevet af Bob Mehr (forfatteren til Trouble Boys, den definitive Replacements-biografi) med bidrag fra bl.a. Stinson og Westerberg og producer Jim Dickinson. Dette er en værdig opfølger til Dead Man’s Pop, bokssættet bag den lidt undervurderede Don’t Tell A Soul.
Art of the poster
Early days for Echo and the Bunnymen på hjemmebane i Liverpool-punkklubben Erics i Mathhew Street i slut-70’erne. En af de første koncerter, hvor trommemaskinen Echo endnu holder rytme, før Pete de Freitas kommer med og hæver barren.
Ham synger Lana Del Rey
The Walkmen-fyrtårnet Hamilton Leithauser viser på sit nye Covid-19-fremtvungne livealbum fra januars HL-koncerter på The Carlyle i New York, hvor profileret og elegant en sangskriver Lana Del Rey er. Det sker gennem hans nøgne fortolkning af hendes vemodigt apocalyptiske ‘The Greatest’…
discoteque 1983
Så er der atter nyt fra Molchat Doma. Minsk-trioen har i dag udsendt endnu en forløber for deres til november kommende tredje album. Stilen på ‘Discoteque’ er mindre post-Joy Division, langt mere ‘proto-elektro spiller Eurovision Song Contest’, og jo, det sidste så naturligvis et bidrag fra et iskoldt, hermetisk lukket kommuniststyre ovre i Østeuropa…
Bedste svenske debut?
Et godt bud er Håkan Hellström’s Känn Ingen Sorg För Mig Göteborg, der med en skramlende samling personlige, fremragende outsider-popsange sparkede døren ind udefra og med et gjorde Håkan til Beatlemania-tilbedt indiepopstjerne. Det er i disse dage tyve år siden albummet udkom. Denne side oplevede ham og hans sømandsklædte band på første tour, da deres larmende fest en magisk aften rullede forbi havnen i Helsingborg og på det nærmeste væltede rockklubben The Tivoli ned i den. Håkan blev utroligt nok langt senere en af de mest populære mainstreamstjerner Sverige nogensinde har set, hvad undervejs naturligvis kostede i magi, men det skal ikke skygge for, hvor sjældent unik og frisk han kom først…