42 år siden torsdag at John Lennon blev skudt og dræbt af en sindsforstyrret fantype ved The Dakota Building overfor Central Park i New York City, hvor han på tiende år boede i selvvalgt eksil med sin familie. Ovenfor ‘Angel Baby’, en af Lennon’s selverklærede favoritsange, en doo wop-sjæler fra 1961 med Rosie and the Originals, som han selv gav et skud, da han med Phil Spector som producer indspillede sit Rock’n’Roll-album, der udkom i 1975, i første omgang dog uden hans fine Wall of Sound-version, der først i dette årtusinde blev tilføjet albummet i en udvidet udgave…

For to år siden mistede The Stranglers keyboard-virtuosen Dave Greenfield til covid-19, og i dag har bandet så måttet sige farvel til sin oprindelige trommeslager Jet Black, der er død efter mange år med svækket helbred. Black, der før sin musikkarriere havde en armada af isvogne, var med til at starte det knaldhårde band, som han spillede med til 2015. Herunder er de fire Guildford-venner sammen på Top of the Pops i 1978, hvor de giver Burt Bacharach/Hal David-klassikeren ‘Walk On By’ en overraskende vellykket tur gennem Stranglers-maskinen. The Stranglers har dette efterår – med bassist/sanger Jean Jacques Burnel som eneste oprindelige medlem – været på tour i Europa, hvor også Danmark er blevet besøgt.

Som der står på denne promo-single’s label herover: RELEASE DATE 7th December 1979. Ja, den dag udsendes singlen ‘London Calling’, kun en uge før albummet af samme navn. Videoen herunder skudt en regnfuld aften af DJ Don Letts på en pram ved Themsen – nærmere bestemt Cadogan Pier ved Albert Bridge – hvor kulden ifølge Clash-overlevering blev så gennemtrængende, at bandets crew efterfølgende i protest lod forstærkere og trommer forsvinde i flodens tidevand. Hvilken fantastisk single det stadig er så mange år efter…

Siden her plejer ofte at have et spotlight på The Pogues i december, men i år sker det tidligere end vanligt, fordi Shane MacGowan netop meldes hospitalsindlagt i Dublin. Ikke noget alvorligt, siges det, men hvad er ikke alvorligt for en mand med MacGowan’s skrøbelige helbred? Så med ønsker om snarlig bedring her en Pogues-sang fra bandets tidlige, anderledes Shane-formstærke dage, da man positivt tænkte det var sådan her De Gyldne Løver ville have lydt, hvis Sex Pistols havde besat dem i 1976…

The GOLDEN DREGS er effektivt den sydengelske (Falmouth) multi-instrumentalist og sanger Ben Woods, der allerede har udsendt to albums under det alias. Nu er The GOLDEN DREGS blevet signet af 4AD Records, der i det nye år udsender det nye album On Grace and Dignity. Skulle nogen i denne råkolde december trænge en varm, whiskey-afrundet baryton a la Leonard Cohen, Baxter Dury eller Matt Berninger, bør The GOLDEN DREGS’ nye single her måske kunne opfylde lidt af behovet…

I Göteborg lige nu nogle dage at se Thåström. Her en af de allestærkeste sange kommet ud af byen GBG. Broder Daniel peaker kunstnerisk i 1998 på tredjealbummet Broder Daniel Forever. Nummeret ‘I’ll Be Gone’ derfra er et monster, her playbacket på et samtidigt TV 5-program kaldet Hej Fredag. Og jo, naturligvis er det Håkan Hellström på bassguitar, helt til højre bag det forvoksede stjernebarn, enfant terrible-sangeren Henrik Berggren…

Pånær det første og det sidste udkommer The Jam’s fire andre albums i november måned, henholdsvis 1977, 1978, 1979 og 1980. I dag er således årsdag for Sound Affects (1980), hvorpå Paul Weller tydeligvis finder sig mærkbart inspireret af et tidligere Liverpool-band ved navn The Beatles. Men nu det er mandag, så den sang fra albummet der netop besynger ugens første dag. Paul Weller havde øjensynligt let ved at skrive de gode numre på dette tidspunkt af sin karriere…

Designet til The Jam’s Sound Affects (1980) er ren en-til-en-versionering af coverskabelonen på de Sound Affects-vinylplader med lydeffekter, BBC udgav fra 1969 og fremefter. Smart tænkt af artwork-ansvarlig Bill Smith, at få lydeffektpladens påskrevne nummerrækkefølge i Jam-udgaven til at korrespondere med november 1980, albummets udgivelsesmåned og -år.

Det kan være belastende at se lyric-videos, når banale sangteksters ord skal opleves skrevet, som var de lyrik. Det problem løber den engang i Lyngby bosiddende Scott Walker dog aldrig nogensinde ind i her på sin engelske tolkning af Jacques Brel’s voldsomme 1967-sansning af havnebyen Amsterdam. David Bowie hørte Walker’s version og lavede i 1971 sin egen, der to år senere udkom som b-side til ‘Sorrows’. Men Scott’s har bredere vingefang og langt større, uhm, cinematografisk schwung…