Seks minutter og tre sekunder

Også på et hotel i Vejle denne lørdag lyder det nye The Cure-album Songs of a Lost World forbløffende stærkt og helstøbt. Er denne sang – den anden skæring på side 2 – muligvis pladens absolutte højdepunkt, eller er det bare dens nær vægtløse skønhed der umiddelbart forblænder? Der er ingen der laver den slags musik her længere…

Efterårsmusik

Men The Cure var jo et forårsband. Op til årtusindeskiftet udkom ni af de ti The Cure-albums i enten april eller maj måned, kun undtaget af The Head on the Door (1985) som atypisk blev udsendt i august. Så når værket (!) Songs of a Lost World udgives i morgen, når det er blevet november, så er der tale om et regulært paradigmeskift. Hvilket måske netop passer godt til SoaLW, der efter et par usædvanligt apatiske albums op til 16 års udgivelsespause tager handsken op og tager sit helt anderledes stemningstunge afsæt i slipstrømmen af de store Cure-albums fra 1980’erne. Her en livefremførsel på fransk TV i 1982 af ‘Cold’ fra dengang helt friske Pornography, der blev udsendt 4. maj det år. Husker at være på ekskursion til København, hvor pladen blev købt på udgivelsesdagen. Vi sad nogle stykker i mild forårssol på Gl. Torv med indercoverets tekster og prøvede at forestille os, hvordan The Cure-musikken nu lød, et helt år efter Faith. I morgen er det november og Songs of a Lost World

El Magnifico i Malmö

Man skulle måske være på Babel i Malmö City i aften. For den sydengelske klaver-ekcentriker Ed Harcourt, der tidligere på året udsendte sin overdådige El Magnifico, gæster med band spillestedet på en af sine sjældne europæiske turnéer. Her er han med en af sangene fra det nævnte album på Brygghuset i Stockholm i aftes…

Efterlivet

Der er nyt fra Sharon Van Etten, der nu har sig et band, der hedder The Attachment Theory (opkaldt efter den engelske psykolog John Bowlby teori om børns tilknytning til omsorgspersoner). Hun går tydeligvis efter et lidt goth-agtigt image nu, men i al fald på dette nummer er det musikalske udtryk et, vi kender. Til februar næste år kommer der et album, og til marts en koncert på dansk grund (Store Vega, København, 2. marts 2025).

Fra Sparks til Kliché

I Kliché-indlægget herunder bliver der i kommentarerne talt om amerikanske Hilly Michaels, der – uvist her af hvilken grund – blev fløjet ind til Svinkløv Badehotel for at producere Okay Okay Boys. Her spiller selvsamme Hilly Michaels trommer for Sparks i 1976 på en af singlerne fra Big Beat, deres første og på alle måder tømmermændsramte amerikanske album efter de gyldne år i England. ‘I Like Girls’ fejler nu som klassisk eksotisk Sparks-nummer ingenting…

Mere end bare okay

Det efterår den kom blev Okay Okay Boys modtaget med en sært behersket begejstring. Nok var der tale om et stærkt andet album, men Kliché bragte ikke længere det soniske overraskelsesangreb, de var kommet med to år tidligere på den på alle måder banebrydende Supertanker. Den så anderledes, iskolde lyd af Kliché var nu registreret – ja, Aarhus-bandet TV-2 havde endda scoret sig en pladekontrakt på CBS med en velfriseret version af den – og Hugs splintrende jodle-fraseringer stod nu aflæst og næsten normaliseret. Derfor ikke samme chok eller opstandelse som første gang, blot en bred tilfredshed over at høre et veldefineret band arbejde sig videre. Og på den vis svarer Kliché til NYC-bandet Television, hvis bjergtagende debutplade Marquee Moon (1977) fik sin isoleret set glimrende opfølger Adventure (1978) til ved udgivelsen at fremstå skuffende ordinær. Heldigvis har årene været gode ved Okay Okay Boys, der vel i dag kommer akkurat ligeså givende som Supertanker. Her albummets indgangsnummer, den vanvidskrængende ‘Bag De Røde Bjerge”…

Elskede ham for evigt

Faldt over 12″eren med den originale seks-minutters version af Lars Hug’s ‘Elsker Dig For Evigt’ i Aarhus fredag formiddag. Hug var flyvende efter Kliché-bruddet med sit frygtløst mesterlige Søren Ulrik Thomsen-album City Slang (1984), men hvor dén vildtvoksende moderne musik skulle føre hen, det var der i sagens mangefacetterede natur intet logisk bud på. Singlen ‘Elsker Dig Forevigt’ – udsendt såvidt huskes i det tidlige forår 1986 – var første gang man hørte Hug som soloartist med egne og dengang overraskende romantiske ord. Musikken er i essens schlager, men Hug havde den skarpe kant i sin stemme, der skulle til for helt at undvige genrens faldgrube af tynd døgnflue-fernis. ‘Elsker Dig Forevigt’ blev som fortjent hit Lars Hug’s folkelige gennembrud som soloartist, og satte os alle på sporet af det store danske state-of-the-art-popalbum Kysser Himlen Farvel, der skulle udkomme året efter. Videoens billeder undervejs af Hug, Vervohlt og Hilmer er fra et DR-kulturprogram de optrådte i, kvinden med parasollen Hug’s daværende kæreste, nej, kun sangen var for evigt. Her er det ikke den anderledes udgave fra 12″eren, men i stedet 7″er- og album-versionen…

Wild is the wind

Kun at poste om den nye Thåström-plade igen og igen ender jo med at fremstå lettere manisk, så her et hårdt forsøg på helt at skifte spor. Men er der andre spor? Ah jo, det kunne f.eks. være David Bowie der synger sin helt egen fortolkning af Nina Simone’s ‘Wild Is The Wind’, først hørt som afslutningsnummer på Station to Station i 1976. Det har vel intet med Thåström at gøre…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.