Et Sverige der gik bort

For et år siden var Kent igang med den norske del af den enorme skandinaviske afskedsturné, der hen over efteråret lagde Eskilstuna-bandet behørigt i graven som afsluttet fortid. Koncerterne på den tour var lantgfra de bedste Kent nogensinde spillede, da arenaerne var blevet så store, scenografien så enorm, backtracks så omfattende, at bandet og dets musik som levende organisme ligesom forsvandt i opsætningen og begivenhedens enormitet. Eller også skyldtes manglen på liv og nærhed måske snarere, at Kent allerede havde set dødsskriften på væggen og ikke længere så sig selv som band, men snarere som et rejsende afskeds-monument for alt der havde været. Nej, det kan ikke være nemt at skulle være med til sin egen begravelse, og da slet ikke når den blev gentaget aften efter aften, fra lys sensommer-september til kulsort december, endestation Stockholm.

Så hvordan mon de har det nu, de fire medlemmer af bandet der tog sit eget liv?! Jeg spørger af forundring, fordi jeg ikke helt kan forestille mig hvor man går hen, hvordan man nulstiller sit indre ur, når noget har fyldt så meget hel ens voksenliv som Kent må have gjort for dem. Mon trommeslageren fik sig en god citronhøst i sin have oppe i Eksilstuna i år? Mon sky Jocke Berg glædes over ikke længere at skulle tage de for ham så tunge skridt op på scenen hver aften, og iklæde sig rollen som udadvendt rockstjerne? Mom guitar-es Sami Sirviö har gang i et projekt med en håbefuld, ubeskrevet sangerinde, eller noget andet? Mon de overordnet er tilfredse med, at Kent ikke findes mere som bibringer af fornøjelse, arbejde, levebrød, oplevelser i nær og fjern? Men også som leverandør af et konstant forventningspres, fra verden derude som fra bandmedlemmernes egne kunstneriske ambitioner?!

Mon de fire Eskilstuna-venner slet ikke savner Kent? Det gør jeg ialfald. Ikke mindst nu, hvor det efterår har sat ind som Kent plejer at være det perfekte soundtrack til. Og i en svensk rockvirkelighed, hvor engang så brillante Håkan Hellström er blevet fanget og synes fortabt som dansende lirekasseabe i egen giga-popularitet, kunne det være så velgørende med netop Kent på banen med det for dem så typisk klare, kølige og sødt smertende overblik, vi plejede at kunne spejle os og vores nutid i. At Thåström så er i sit livs form, og på Centralmassivet vel netop har udsendt en af årets bedste plader, er naturligvis både en velsignelse og et plaster på næsten hvilketsomhelst sår. Men Kent…! For fanden, Jocke, du stak kniven ind. Hvor kunne du gøre det?!

Efterår ved Wallowa Lake

I staten Oregon i det nordvestlige USA ligger i al ubemærkethed søen Wallowa Lake. 24. november udsender Sufjan Stevens albummet The Greatest Gift Mixtape — Outtakes, Remixes, & Demos from Carrie & Lowell, der som den lange titel afslører er en slags opsamling centreret omkring SS’s 2015-album Carrie & Lowell. Og hvad har det så med føromtalte sø at gøre? Jo, en stemningsladet fin og ildevarslende smuk sang, et outtake der aldrig kom med på albummet, er netop blevet udsendt som forløber til opsamlingen. Og den hedder ‘Wallowa Lake Monster’…

Happy birthday, Nico

Ved godt den overskrift lyder helt forkert. For var der noget Nico udadtil aldrig fremstod i bare den fjerneste kontakt med, så var det ‘happy’. I den pre-udgave af Love Shop der hed Lit de Parade havde Hilmer og jeg fornøjelsen at spille support for – og møde – hende og hendes Manchester-band på Montmartre i København. Og ved den lejlighed virkede hun akkurat så fortabt, fjern og slukket som myten om hende foreskriver. Hun sagde ikke mange ord der backstage, hvor hun det meste af tiden siddende hvilede sit tunge hoved på et spisebord, ventende tålmodigt på koncertarrangørens leverance af junk. Få år efter døde hun på Ibiza af et hjerteanfald under en cykeltur. Forbindelsen til The Velvet Underground og Warhol har siden holdt hendes stjerne lysende meget klart på rockhimlen, men hvad mange overser er, at hendes egen senere musik ofte har en særegen stærk kvalitet og absolut kan være værd at dykke ned i, hvis det mentale overskud er dertil. Her følger svajende sorgfulde ‘Purple Lips’ fra Drama of Exile (1981), et meget blandet album, der også præsenterer en iskold og nærmest imponerende illusionsløs version af David Bowie’s ‘Heroes’, nej, man skulle næsten ikke tro det muligt. I dag ville Nico være blevet 79 år…

The Clash i Örebro

‘Jag såg The Clash på Stora Hotellet i Örebro
Sen blev det aldrig bättre än så…’

Så konkret selvbiografisk synger Joakim Thåström i sin ‘Kort Biografi Med Litet Testamente’ på åbningssangen fra Kärlek Är För Dom (2009). Men hvad er historien bag? Jo, søndag d. 9. oktober 1977 afsluttede The Clash en mindre Europa-turné af i Stora Hotellets spisesal i den svenske provinsby, godt 200 kilometer vest for Stockholm. Tilstede var Thåström, der andetsteds har beskrevet aftenen således:

– Jag såg The Clash på Gröna Lund i juni 1977. Jag såg dem fyra månader senare också, i Örebro. De två konserterna är de absolut bästa jag nånsin varit på! Aldrig har något slagit mig så hårt, jag var helt paralyserad. De såg fantastiska ut. Mitt liv förändrades den sekunden dom gick upp på scen, för evigt. De kom ut så här…totalt ursinniga. Förfärligt ljud! Alla mina polare tyckte det var värdelöst, men jag var helt skakad. De hade allt! Det bästa jag nånsin sett.

Aftenens show blev umiddelbart forsinket pga. en indtelefoneret bombetrussel, og samtlige hotelgæster, personale, The Clash og deres betalende publikum på hotellets Club 700 måtte evakueres for en stund. En svensk fotograf spottede Mick Jones ude på gaden i svensk oktoberregn , mens politiet undersøgte hotellet…

Siden blev alle lukket ind igen og The Clash kunne gå på scenen i Stora Hotellet med denne hårdtslående setliste:

London’s Burning
Complete Control
1977
Jail Guitar Doors
Remote Control
Capital Radio
Hate & War
Police and Thieves
I’m So Bored With the U.S.A.
What’s My Name
Cheat
Career Opportunities
Janie Jones
Garageland
White Riot
1977

Og Thåström? Han kunne drage hjem til Stockholm og tage ilden fra The Clash med ind i sit nye band Ebba Grön, der snart skulle blive Sveriges vigtigste punkband. Siden blev Thåström national rockstjerne med Imperiet, og i dag optræder han med stor succés i eget navn som en uforlignelig ener, hvis begsorte musik formår forene folk i Sverige på tværs af sociale skel og alder. I den egenskab er han netop draget ud på tour for sit nye anmelderroste album Centralmassivet. Og i aften spiller han Conventum Arena i Örebro – små 500 meter fra Stora Hotellet – hvor denne sang vil være med på setlisten…

Wolf Parade

Det var da en undervældende og måske for niche-selvtilfreds ny Hamilton Leithauser-single her i går, var det ikke?! En helt anderledes positiv og idésprudlende overraskelse er det spritnye album Cry Cry Cry med det genopstandne Montreal-band Wolf Parade, der vel aldrig har lydt stærkere end nu. Her en nysluppet video med to af albummets mange fremragende sange, ‘The King Of Piss And Paper’ og ‘Artificial Life’. Og ja, her høres positivt også slet ikke så lidt tidlig Sparks-inspiration i Wolf Parade lige nu…

Thåströmmassivet 2

En meget anderledes aften end den første. Thåström mere sensitivt brutal og i øjenhøjde med det 100% hengivne publikum. Og et par numre skiftet på setlisten. Dog stadig alt for lidt fra forrige album, mesterlige Den Morronen. Slutnummeret ‘Aldrig Av Med Varandra’ er ubetaleligt fint live…

Bluesen i Malmö
Beväpna dig med vingar
Jag är en idiot
Gräsfläckar
Låt det goda
Kort biografi med litet testamente
Körkarlen
Brev til 10:e våningen
Nere på maskinisten
Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
Utanför Old Point bar
Kom med mig
Vacker död stad
Karaokebaren
Stjärna som är din
+ + +
Centralmassivet
St Ana katedral
Alla vill till himlen
+ + +
Aldrig av med varandra

En slags quiz

På hvilket album kan man høre så kompetente guitarister (der samtidig har gjort karriere som kedelige sangere) som Steve Jones, Jerry Garcia, Eric Clapton og Mark Knopfler? Og så kompetente bassister som Robbie Shakespeare, Paul Simonon, Randy Jackson, Kip Winger og Nathan East? Og guitaristen Ronnie Wood, der spiller bas? Og fem forskellige trommeslagere (bl.a. Sly Dunbar)? Et af numrene på albummet blev et hit med Bryan Ferry, men hverken han eller andre medlemmer af Roxy Music er indblandet. Tip: Det er faktisk ikke noget godt album.

Thåströmmassivet

En syndflodspåmindende regn piskede ubønhørligt ned over Göteborg, da Joakim Thåström onsdag aften indledte Centralmassivet-touren i en udsolgt Lisebergshallen. Og det vejrlig syntes helt passende, for sjældent i nyere tid har vi oplevet det så distortet, elektronisk benhårdt og undergangskæntrende fra en konstant kropsudbrydende Thåström og hans på denne aften så smukt præcisionsbombende men nådesløst hårdtspillende rockbands side. Blandt sidstnævnte strålede især silverfox og guitar-es Pelle Ossler med et mørkt skælvende spil, der stod perfekt til Thåströms barberblads-distortede vokal. Og settet? Enkelte få ballader placeret som åndehuller strategisk velvalgte steder, og så ellers videre på det vilde ridt mod den sorteste nat. Her nedenunder er hvad blev spillet ud på tourpremieren. Torsdag aften går det løs i Göteborg i samme bokseringslignende hal igen. Hyletonen i disse ører glæder sig allerede til at blive genforenet med deres skabere.

Bluesen i Malmö
Beväpna dig med vingar
Jag är en idiot
Gräsfläckar
Låt det goda
Kort biografi med litet testamente
Körkarlen
Fan fan fan
Det enda du behöver
Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
Utanför Old Point bar
Kom med mig
Vacker död stad
Karaokebaren
Stjärna som är din
+ + +
Centralmassivet
St Ana katedral
Alla vill till himlen
+ + +
Aldrig av med varandra

Wilco synger Petty

Ovenpå Tom Petty’s triste bortgang sidste uge har turnerende Wilco som hyldest taget Petty’s ‘The Waiting’ ind i deres lange set, blandt ekstranumrene hver aften. Her Wilco’s version fra i torsdags på The Orpheum i Elvis’ hjemby Memphis, Tennessee. Og tingene hænger sammen her, for en af de ting der efter sigende fik den helt unge Tom Petty tændt på rocknroll, var hans møde i 1961 som 11-årig med Kongen på Follow That Dream-filmsettet i Ocala, Florida. Læs mere om det lige her.

Jens Unmacks officielle weblog