Borte men ikke glemt

Et rocknrolloffer synger om et andet; Marianne Faithfull udsendte i 2002 denne sang om Nico, der i modsætning til Faithfull ikke vandt på den lange bane i sin kamp mod dæmoner og misbrug. Hvis ikke det nærmest var lidt akavet her, ville vi nok have skrevet, Eurythmics’ Dave Stewart står bag sangens så stemningsperfekte musik. Faithfull har siden omtalt ‘Song For Nico’ som en af de bedste hun nogensinde har udsendt. Deri er det vel egentlig svært at være uenig…

En-ger-land!

Ugen starter med det engelske landsholds indtræden i VM mod Tunesien, ovre på Volgograd Arena i det tidligere Stalingrad. VM er kommet livligt afsted og blandt de store nationer har allerede Tyskland, Argentina, Brasilien og Frankrig oplevet mere eller mindre grus i maskinen. I England er det 52 years of hurt siden det i 1966 lykkedes at vinde det VM-guld, man derovre lige siden smertefuldt forgæves har efterstræbt. Så kan 2018 være året?! Flere engelske spillere har givet udtryk for, det ikke er en urealistsik drøm. Vi andre, som ikke på samme måder har det store britiske VM-traume i os, synes netop det er den virkelighedsfjerne og sværmeriske tilgang, der slutrunde efter slutrunde sender England hjem fra festen pinagtigt tidligt. Den der engelske grundfølelse, at man jo, når alt kommer til alt, er spillets åndelige salt og verdens bedste. Bliver spændende i aften at se Southgate’s hold, der rent faktisk har spillet nogle fine testkampe, når egne forventningers enorme pres igen bliver helt konkret kl. 20 i aften.

Tunesien – England, mandag kl. 20.00, allovertheworld

Blondie til en søndag

1976: 17. juni pladedebuterer Blondie, New York City-bandet fra Lower East Side, med singlen ‘X Offender’ på det lille pladeselskab Private Stock. Sangen, der musikalsk består af alt godt fra girlgroup-æraen punket lidt op, gør intetsomhelst væsen af sig på radio eller hitlister, hvor det først er med andensinglen ‘In The Flesh’ fire måneder senere, Blondie – i Australien af alle steder – lægges mærke til. Sådan her lyder ‘X Offender’ med Debbie Harry og co. i 1978 på tysk TV…

All the young punks

Dead Kennedys’ oprindelige forsanger Jello Biafra runder 60 i dag. Her er han, da historien blev skrevet, på Dead Kennedys’ debutsingle ‘California Über Alles’, der lød utøjlet vild og fantastisk anderledes, da Radio Luxembourg begyndte at spille den på stationens new wave-lørdagsprogram Street Heat i efteråret 1979…

Drenge og mænd

Et sjældent foto af The Clash og The Undertones, der turnerede sammen i september 1979 i USA. Meget klart her hvem der tilhører hvilket band. Forskellen på drenge og mænd. Det kunne tilsvarende høres på de to bands udgivelser det år. Begge var fantastiske på hver sin måde.

Hvor er ulven?

For en enkelt aften tog Thåström sin sommer indendørs i aftes, da Oslo’s Sentrum Scene agerede erstatning for en konkursramt festivalaflysning i den norske hovedstad. På programmet var den genfundne Imperiet-sang ‘Var E Vargen’. Senere denne sommer – fredag 10. august – tager Thåström sit fænomenale rockband med til Haven Festival i København…

Körkarlen
Bluesen i Malmö
Var e’ vargen
Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
Kom med mig
Beväpna dig med vingar
Karaokebaren
Ner mot terminalen
Nere på Maskinisten
Old Point Bar
St Ana katedral
Jag är en idiot
Om Black Jim
+ + +
Alltid va på väg
Alla vill till himlen
Kort biografi med litet testamente
Men bara om min älskade väntar
+ + +
Centralmassivet

And he was alright…

Tillykke, Ziggy! Dags dato i 1972 udsendte David Bowie sit gennembrudsalbum The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars. Albummet indeholder 11 sange, og vel kun en enkelt af dem – den Ron Davies-skrevne ‘It Ain’t Easy’ – fortjener ikke klassikerstatus. Her dagens favoritsang fra Ziggy Stardust, en mageløs klaverballade ved navn ‘Lady Stardust’…

World Cup i synth?

En sang der hedder ‘The Sound Of The Crowd’ kunne handle om fodbold. Og Human League’s Suzanne Sulley, der her handbag-danser helt til højre, er Sheffield Wednesday, så måske. Er denne single fra Dare (1981) iøvrigt ikke deres måske allerbedste?! De omkvæd mod slut tænder jo helt af på fornemmeste elektro-kølige måde…

Johnny & Lykke

Johnny Marr’s nye album Call The Comet udsendes i dag. Ved ikke helt om man skal investere, for svaghederne i præmissen er jo åbenbar. Lysende guitar-es men håbløst anonym sanger udsender album på en grobund af publikums længsel efter fordoms storhed. Det The Smiths-lignende øjeblik herunder er sendt afsted som effektiv lokkemad for alle os, hvis hjerter blev knust da The Marr og Morrissey gik fra hinanden. Men resten af numrene står jo for fanden til at være anderledes grå Skoda’er, kun umiddelbart skjult af Marr’s Jaguar-karosseri af lysende verdensklasseguitar. Har nogen af jer hørt albummet endnu?

Derimod har Lykke Li’s nye So Sad So Sexy forsøgsvis fået nogle gennemspilninger her den seneste uge. Må tilstå hendes vanligt sorgramte vokal står knivskarpt på afkølet dybklangsfacon, samt at der harmonisk indimellem sker stemningsfuldt gode ting undervejs. Ikke mindst på keyboardsiden, hvor nogle iskolde synths gør det rigtige. Men de toneangivende tætproducerede californske beats og de for R&B-klichéfyldte gæsteoptrædener fylder meget og er en stor skam. De tøjler en musik som til nu var hendes helt egen, og får den til at lyde anonym. Det bliver for for ordinært nutidsbevidst. En overordnet parallel til et band som de kortlivede og engang så PSB-omfavnede Eigth Wonder – Patsy Kensit, remember? – der lød helt oppe i tidens popskarpe hitfront da de udkom, men så hurtigt derefter håbløst banale og gammeldags, ligger lige for. Som der stod i overskriften på en svensk anmeldelse forleden af Lykke Li’s nye album: ‘Hun blev som de andre’. Kan det siges mere trist?

Her Johnny Marr’s drøm af en single, der omvendt lyder som fra dengang, han var noget helt for sig selv. Ser nu at The Guardian i dag giver ham fire ud af fem stjerner, og roser albummet til skyerne. Måske man alligevel skulle investere…?

DJ Fontana RIP!

DJ Fontana, Elvis’ overskudssvingende trommespiller fra Sun-tiden og 14 år frem, er gået bort i Nashville, Tennessee – hvil i fred med Kongen! Nyd hans ubesværede swing her bag Elvis…

Jens Unmacks officielle weblog