En hyldest?

Phoebe Bridges og Conor Oberst har i år udsendt et fælles album under titlen Better Oblivion Community Center. Her er “Chesapeake”. Linjen I can’t hardly wait for someone to replace får mig selvfølgelig til at spekulere på om den bævende dreng mon kan lide The Replacements.

(Der er selvfølgelig også linjen Sweet child of mine – som måske er en henvisning til en sang med et band, som Tommy Stinson senere var med i.)

Europäische Nächte

Ray Kennedy var LFC-kaptajn på Olympiastadion i München i foråret 1981, sidst Liverpool mødte FC Bayern München i en kamp der betød noget. Dengang, i en europæisk mesterholdssemi, gik Liverpool videre med 1-1 i München efter først 0-0 på Anfield. I aften synes et lignende resultat usandsynligt, da Liverpool kommer med stærkt svækket forsvar (uden VvD), samt et angreb, der sjældent går målløst fra banen. Liverpool har ikke spillet siden forrige weekends stroll henover Bournemouth. Firmino meldes tvivlsom med virus, og uden både Van Dijk og ham kan det blive vanskeligt mod de tyske mestre, der har en tradition for at smadre engelske hold ( = Arsenal) i deres CL-kvartfinaler. Det bliver nervepirrende.

Liverpool – FC Bayern München, tirsdag kl 21.00, 3+/downthelocal

Sods til en søndag

Sods’ debutalbum Minutes to Go rundede i torsdags 40 år for sin udgivelse. Her det yderst særegne punkalbums blivende klassiker, hvis originale brug af reggae fungerer suverænt. Fattig den danske scene, der på album ikke havde haft Sods’ alvorlige musik med højt til det sorte loft, men kun aarhusianske Lost Kids’ tarvelige comedy-punk…

Thank you for the music

At blande musik til sit humør er vel ligesom at mixe cocktails. Nogle sammensætninger fungerer bare ikke, mens andre passer perfekt, og nærmest bliver en større sum end dets ingredienser tør love. Denne lørdag middag har budt på et overraskende perfekt 1-2-stød her; The Gun Club’s übervitalistiske 2’er Miami (1982) afløst af ABBA’s svanesang af et mesterværk, skilsmissealbummet The Visitors (1981). Sikker på at salig Jeffrey Lee Pierce – der qua sit formandsskab af Blondie’s amerikanske fanklub må have sat pris på hjerteramt popmusik – ville være stolt af at høre sin sitrende sult i Gun Club-sang efterfulgt af Björn og Benny’s hjemsøgte længselsakkorder i nordisk mol, udlevet af deres to nyskilte ekskoner. Her ABBA’s ‘Slipping Through My Fingers’ i sin eneste liveopførsel nogensinde, på The Dick Cavett Show i 1981…

At høre Stipe synge igen

Afdøde River Phoenix’ lillesøster Rain Phoenix har en ny sang ude, hvis relevans her først og fremmest er, at den så længe fraværende R.E.M-sanger Michael Stipe dukker op undervejs og synger med. Ikke noget banebrydende track, men bare dejligt at høre Michael gøre det igen, han gør allerbedst…

Punk-alfabetet: A

Tre hurtige punknedslag i A:

The Adverts fra London var med i den første engelske bølge, men blev aldrig et stort navn. 1977-debutsinglen ‘One Chord Wonders’ på Stiff Records er en velgørende genreklassiker…

San Francisco-bandet The Avengers er nok mest bredt kendt for, at de varmede op til Sex Pistols’ break up-koncert på Winterland i San Francisco, januar 1978.. Men den EP de nåede at udsende i 1977 på Dangerhouse inden egen opløsning to år senere, er et af de stærkeste stykker West Coast-punk, der kan opdrives. På ‘We Are The One’ demonstrerer band og sangerinde Penelope Houston topslebet skarphed inden for genren…

Tilbage i den tidlige punk’s England hed det første punk-fanzine Sniffin’ Glue. Dets redaktør var den unge Mark Perry, der, efter at have hørt The Ramones, kvittede sit job som bankassistent og lavede sit punkblad. Snart begyndte Perry istedet at satse på musik gennem bandet Alternative TV, der var scenens vel første DIY-band, med bevidst gør-det-selv-amatørisme som fundament. Den hindrede dog ikke det ukommercielle band – Perry kritiserede i skarpe vendinger The Clash for deres kontrakt med store CBS – i at udsende to albums og et par stærke singler inden opløsningen i 1979. Her er det ‘Action Time Vision’ (bandets initialer sloganificeret) fra 1978. Husker den blev spillet en hel del på Radio Luxembourg’s new wave-program lørdag aften…

Jens Unmacks officielle weblog