Dette er acceptabelt:

Det her er også iorden:

Men visse ting er dog utilgivelige:

- He is a disgrace to Liverpool football club and players like him should not be allowed to play for Liverpool again. The history that club has got, and he does that.

En overlagt karrierestoppende voldshandling og et kung-fu-tilskuerangreb tiltrods spillede henholdsvis Roy Keane og Eric Cantona ufortrødent videre for Alex Ferguson’s Manchester United igen, såsnart deres respektive karantæner var udstået. Selvsamme Ferguson mener dog ikke Liverpool FC bør udvise lignende tolerance overfor Luis Suarez, der lørdag middag ikke trykkede United-anfører Patrice Evra på næven. Hvis udtrykket ‘dobbeltmoral’ ikke fandtes, ville nogen skulle opfinde det her og nu.

Det kan blive en meget hed tidlig eftermiddag i Manchester for Liverpool. Først var der hele Suarez-affæren, som ikke ligefrem har gjort hverken ham eller LFC mere elsket på Old Trafford, dernæst det – indrømmet noget ufortjente – nederlag, der sendte United ud af FA-cup’en på Anfield for to uger siden, endda som direkte følge af en personlig Evra-fejl. Så nej, Alex Ferguson vil under ingen hårtørrende omstændigheder tillade andet af sit mandskab end at en decideret revanche bliver delt nådesløst ud. Det på hjemmebanen, hvor United denne sæson oftest vinder sine kampe som efter behag, og hvor Liverpool i forvejen har tabt ved de seneste tre besøg. Forhåbentlig har Kenny Dalglish et modtræk. Kunne det hedde Luis Suarez?

Manchester United – Liverrpool, lørdag, kl. 13.45, Kanal 6 / downthelocal  

Det gik som ventet. Borussia Mönchengladbach vandt 2-0 efter forlænget spilletid, men Hertha BSC gjorde faktisk over 120 minutter noget yderst imponerende udfra deres trængte situation, nemlig lod som om de kunne spille fodbold. En snæver sejr havde derfor ikke været ganske ufortjent på den frostklare fuldmåneaften, men et helt unødvendigt rødt kort med tilhørende straffe sendte Borussia afsted mod semifinalerne. Oh well, som det er har berlinerne nok også bedst af at have fuldt fokus på ikke at rykke ud af Bundesligaen igen. Det kan godt blive svært, men østkurven synger endnu.

De berlinertypiske brezels var friskbagte, Olympia-Stadion fremstod storslået selv i bidende frost og de retroudseende Hertha-tilhængerne gjorde hvad de kunne for at varme sig lidt før kampstart på gigantiske øl og deres specielle ‘I’m Sailing’-slagsang ‘Nur Nach Hause’. Alligevel var det en trøstesløs forestilling lørdag eftermiddag, da Hertha BSC igen tabte, denne gang med impotente 0-1 til Hannover 96. Mange skyndte sig væk allerede før slutfløjt, nærmest løbende mod U-bahn, med håb om lidt varme fra et tog, til de da efterhånden følelsesløse fingre og fødder.

Fodbolden havde været elendig. Hannover 96 havde siddet forholdsvis passivt tilbage og ventet på lejlighed til det afgørende slangehug, der forudsigeligt kom midt i 2. halvleg. Indtil da havde hjemmeholdet løbet og skubbet, sparket og trampet, moslet og fældet, uden at høste andet end voksende frustration og et par tilfældige chancer, som febrilsk var blevet spildt.

På bare én halvleg leverer man hos Hertha gerne flere fejlpasninger end et hold som FC Barcelona formår på en hel sæson. Måske ikke nogen fair sammenligning, men det er altså et ubehjælpsomt dårligt Bundesligahold den tyske hovedstad pt. kan bryste sig med. Dårlig teknik, intet tempo, mangel på ide og ingen åbenbar individuel kvalitet (måske lige bortset fra colombianske Adrian Ramos, men én svale gør ingen sommer denne vinter i Berlin). En vis ufokuseret råstyrke haves dog. Samt Herthinho, en håbløs mascot-bjørn, der kommer kørende ned til kampstart på en indendørs rulletrappe sammen med BSC-spillerne.

I aften går det så løs igen for den nyansatte men allerede nu fyringstruede Hertha-træner Michael Skibbe og hans hårdt prøvede hold, der har spillet ni kampe i træk nu uden sejr. Pokalkvartfinale på Olympia-Stadion mod storspillende Borussia Mönchengladbach, der efter talløse år i skygge af egen fordoms storhed denne sæson pludselig er med oppe hvor det virkelig gælder. En stor del af æren derfor tilskrives træner Lucien Favre, som var Hertha’s betroede mand på bænken, indtil han blev fyret midt i nedrykningssæsonen for to år siden. Men sådan er der så meget.

Denne side vil atter være repræsenteret. Ikke af lyst – dertil er det alt for firserkoldt i disse dage – måske mere af en slags usund nysgerrighed efter at opleve nedturen på tæt hold. For det står skrevet i fuldmåne og froststjerner, at Hertha skal blive kørt over og ud af pokalen af klart spiloverlegne Gladbach denne aften. Sker det utænkeligt modsatte, at Hertha endelig vinder en kamp, og så endda mod et Bundesliga-tophold, vil det, ialfald for enhver som denne sæson ved selvsyn har oplevet BSC’s elendighed, være en regulær sensation. Hellere storfryse et par timer i Der Untergang-opløsning på Olympia-Stadion end risikere at gå glip af den.

Hertha Berlin – Borussia Mönchengladbach, onsdag, kl. 19.00, ZDF SPORTextra (sammendrag omkring kl. 22.45, efter livekampen Stuttgart – Bayern München)

Nok sagt om Liverpool i aftes, at det mest overraskende under Tottenham-kampen var denne vildfarne kat. Godt den ikke var mere mørklødet, for så ville FA sikkert have kastet en racismekommision eller to efter den steward, der tog fat om det sikkert skræmte dyr og førte det bort. Katten slap herefter for at se mere på hjemmeholdets for ideforladte offensiv, der manglede ild og temperament, ialfald til det øjeblik Suarez endelig kom på banen. For sent, skulle det vise sig, til at ændre på det uafgjorte reultat, begge klubber virkede tilfredse med, men som ingen af dem i den givne situation kan bruge til nogetsomhelst. Forstemmende med endnu en spildt mulighed på Anfield. Dem har der været mange af.