En fjern og fin musik…

I Love Shop’s historie står ‘En Nat Bliver Det Sommer’ som den første sang nogensinde. Dét er ikke helt rigtigt, for ‘Havanna Song’ blev til allerførst. Men da det ikke er en rigtig sang, men blot et instrumentalnummer som aldrig fik sin sangmelodi og ord, tæller det ikke helt. Begge numre har dog det tilfælles, de velsignes af Hilmers uforligneligt følsomme guitarspil. Omkring ‘En Nat Blev Det Sommer’ var det ligeved, den karakteristiske guitar-outro med de gentagne toner aldrig blev. Lang tid i studiet op mod debuten var det et klaver af nærmest Gerschwinsk karakter, der bar outroen tematisk, men det blev heldigvis ændret. I dag er det præcis 10 år siden Hilmer gik bort. Den her sang går ud med varme tanke til ham…

Jan Persson RIP

75-årige Jan Persson, der døde torsdag morgen, var bredt kendt som en fornem jazzfotograf, der tog ikoniske billeder af den scenes verdensstjerner, når de kom forbi København. Men her på siden er det et helt andet fotografi, vi husker ham for. Da den flyskrækramte David Bowie og Iggy Pop lørdag 1. maj 1976, dagen efter den anden af to Station to Station-koncerter i København, skal med toget til London, hvor hele seks shows på Wembley Arena venter, er det netop Jan Persson som tager det fantastiske billede af de to på Hovedbanegårdens perron kort før afgang. Hvil i fred.

Bare gå den igen

Vinylen med det nye Avantgardet-album, vi talte om her i går, kommer først i slut-november, men dets 44 lysende minutter findes allerede på digitale platforme. Her pladens tabermanifest af en åbningssang, der med rank ryg står udenfor det normrigtige, konventionelle samfund. Det er alt andet end nemt at indspille helt usminket rockmusik, der kan leve og ånde så ubesværet stærkt som denne. Det kræver de helt gode sange, det rigtige band til at spille dem, en lydhør musikalsk fødselshjælper/producer, men først og fremmest det i dag så yderst sjældne rockbrændstof, uhm, eksistentiel nødvendighed. Avantgardet har lige nu det hele.

…Alla blickar av förkastelse
När vi sitter på bussen hem
Dom kommer aldrig komma åt oss
För vi går alltid samma väg hem

Walk of shame
Vi går den igen
I ett samhälle med era normer
Är skammen vår bästa vän

Walk of Shame
Bara gå den igen
Bara sträck på din rygg och vandra stolt
På deras walk of shame…

Introducing…Avantgardet!

En ung svensker rejser til England, bliver stofmisbruger, er ved at dø af det, vender hjem til Sverige, starter et indieband og bliver clean, skriver sange om sine drugeskapader, bliver hurtigt sammenlignet med The Libertines, spiller intense, kaotiske liveshows, hyldes snart som noget af det bedste og mest meningsfulde svensksprogede rockmusik længe. Det er meget kort fortalt historien om Rasmus Arvidsson fra Kalmar og hans band Avantgardet, der netop har udsendt tredje album, Alla Kännar Apen. Her en sang fra den nye udgivelse, hvor man ofte sidder med tanken, om den unge outsider-Håkan Hellström muligvis endelig har fået sin værdige arvtager i hjertevindende taberrock…

The Scream 40

40 år siden i dag at Siouxsie and the Banshees med udsendelsen af deres debutalbum The Scream, en dyster, dissonant, klaustrofobisk affære, nærmest egenhændigt plantede den genre på musikkortet, der siden skulle vokse sig enorm og blive kendt om postpunk. Her en svimmel smagsprøve fra det så fremragende, foruroligende og nu retrofuturistiske album…

Teleman

De spiller i Østberlin i aften, men kommer fra London. Bandet hedder Teleman og vi havde et par sange med dem her på siden for år siden, da de albumdebuterede og var support ved en engelsk sommerkoncert for Suede. Nu har Teleman netop udsendt tredjealbummet Family of Aliens, og fortsætter her en akavet men rig melodiøs musik, der geografisk kunne ligge et velfunderet sted mellem Sparks og Wire. Her en ret perfekt popsingle fra det nye album…

Langt fra Backstreets

Hvad og hvor meget kan vi forvente af vores helte? At de bliver ved med at være dem de var, da de brændte igennem og indfangede os i flammebålet? Nej, vel? Stilstand kommer der jo intet godt ud af. Men her er et foto af hr og fru Springsteen på hestetur i New Jersey i dag. Når man ser dette billede – og det gør altså lidt ondt at skrive det her – forståes instinktivt, hvorfor Bruce Springsteen ikke længere laver de spændende nye sange. Det skal være ham vel undt.

Give ‘Em Enough Rope

Hvilken en har du? Jeg har den nederst i venstre hjørne. The Clash’s andet album fylder 40 år denne weekend. Nok det mest ordinære af de fem, men hey, stadig med gode, gode ting ombord. Her f.eks. det fremragende åbningsnummer, tekstligt inspireret af Strummer og Jones’ mislykkede tur til Jamaica for at skrive nyt materiale. Tillykke, Give ‘Em Enough Rope!

Sind sie allein in Berlin?

1981: I England danner horder af David Bowie’s kærlighedsbsørn små bands, der, informeret af hans ubesværede leg med musik og forestillingsevne, angriber hitlisterne. Her er det Eastbourne’s The Mobiles, der kommer på top-10 med denne synthsvajende debutsingle, der muligvis/muligvis ikke handler om forjættede Berlin. Sangens egentlige berettigelse her på siden kommer umiddelbart efter dens Cabaret-inspirerde C-stykke, da en fuldfed euro-synthesizer sætter ind (2:30) og spiller storhedstema henover omkvædsakkorderne. Wow!

Ferry synger Winehouse

Det med at søge tilbage til en fjern tabt verdens hornfyldte melankolske klange er ikke nyt for Bryan Ferry. Her er han med The Bryan Ferry Orchestra på sit eget soundtrack til 2013-genindspilningen af Scott Fitzgerald’ The Great Gatsby – en forfærdelig rerun iøvrigt – med sin version af Amy Winehouse’s nyklassiker ‘Back In Black’…

Jens Unmacks officielle weblog