Once upon a time in Sweden
Reply
Saturday’s kids
Bobby, du er så meget på ecstacy! Primal Scream tog hele trippet fra Stone Roses og Happy Mondays langt ned af neo-hippievejen sammen med Andrew Weatherall på det imponerende musikalske kludetæppe Screamadelica (1991). Her favorittracket fra pladen, hvis puls var helt i sync med Madchester-eftertidens kropsbefriede indie-England på dansegulv og uppers.
The Walkmen spiller U2
Under indspilningerne til Heaven lavede The Walkmen et spontant, ekstremt slasket U2-medley. Her er det. Til alt held/uheld havde producer Phil Ek trykket på den røde optageknap.
Nordlys
Tiden er knap, så siges skal det blot, at Kent levede op til de meget høje forventninger ved tourpremieren i Vega i aftes. Havde bandets lydmand tilsvarende oppet/forberedt sig, ville superlativerne sikkert ingen ende tage herfra, men det tog ham desværre en lille fodboldhalvlegs tid at få skruet op (!) og finde lidt nuancer frem på sin pult. Samme problemstilling huskes iøvrigt fra Kent’s to tidligere tourstarter i Kbh, hvor andenaftenerne (også i Vega) bare var så meget mere oppe i gear. Nå, fuck lyd, det var en fremragende aften anyways, med fine genbesøg rundt i bagkataloget. Og de nye sange tog sig godt ud i levende live. Glædes til KB, Malmö næste weekend, når ham lydkillan også har lært Kent-sangene at kende – hvad skal det så ikke kunne blive til!?
For en sikkerheds skyld
De er da noget værre noget, alt det der sker. Lad mig for en god ordens skyld gøre opmærksom på at 4 af de 6 indlæg, der er skrevet om Ulige Numre her på bloggen skyldes mig – og at jeg var den første, der skrev om dem. Og jeg er ikke Jens, men Pastoren. Så det.
The Stone Roses genopstået
Det skete i aftes i Parr Hall i Warrington – en mindre by mellem Manchester og Liverpool – hvor Ian Brown & co. spillede et på deres hjemmeside først i sidste øjeblik annonceret warm up-show til sommerens anderledes stort anlagte køreplan. Her setlisten, i vanlig Roses/Oasis-stil uden ekstranummer…
I Wanna Be Adored
Mersey Paradise
Sally Cinnamon
Made Of Stone
(Song For My) Sugar Spun Sister
Where Angels Play
Shoot You Down
Tightrope
Waterfall
She Bangs The Drums
Love Spreads
Oh no, no, no, no, no…
Guitar, trommer og sang: Så enkelt afsluttes Heaven, The Walkmen’s snartkommende album…
Den lysende Darkness-tour
Bedre drømmes drømmen om det store rocknrollband aldrig. Efter at have turneret Darkness on the Edge of Town fire måneder – henover sommeren – gennem USA, passerer Springsteen & E Street Band hjem forbi New Jersey, hvor Capitol Theatre i Passaic spilles tre aftener i træk. Førsteaftenen sendes live på lokal New Jersey-collegeradio, og denne optagelse har siden under navnet Passaic Night haft nærmest mytologisk status, som et af de 2-3 bedste og mest intense Springsteen-shows e-v-e-r, hvilket ikke siger så lidt. Efter ekstranummerafslutningen, en cover af Eddie Floyd’s ‘Raise Your Hand’ følger i noget ringere lydkvalitet ni setliste-divergerende tracks fra de næste to aftener, inkl. Springsteen & E Street-takes på bl.a. Elvis-, Jerry Lee Lewis- og Chuck Berry-numre. Her følger aftenens setliste fra d. 19 september 1978 i Passaic – enjoy!
Badlands
Streets Of Fire
Spirit in the Night
Darkness on the Edge of Town
Independence Day
The Promised Land
Prove It All Night
Racing in the Street
Thunder Road
Meeting Across The River
Jungleland
- – -
Kitty’s Back
Fire
Candy’s Room
Because the Night
Point Blank
Not Fade Away / She’s The One
Backstreets
Rosalita (Come Out Tonight)
+ + +
4th of July, Asbury Park (Sandy)
Born to Run
Tenth Avenue Freeze-Out
Detroit Medley
Raise Your Hand
Anna & Jean-Paul
Vredens druer
En favoritfilm, John Ford’s mægtige 1940-filmatisering af Steinbeck’s Grapes of Wrath, med Henry Fonda i hovedrollen som den løsladte straffefange Tom Joad, der jaget af fattigdom flygter med sin familie vestpå mod Californien’s promised land, fortalt på tre minutter…
999 udsat for Sami Sirviö-remix
Beredd på allt
Et billede fra Kent’s øvelokale i Stockholm kl. lidt over 12 her i dag. Træning er forbi. Nu venter pakning af gear og så afsted ud på landevejene. Premiere er torsdag aften på Vega i København. Iøvrigt 3. gang Kent starter en helt ny tour netop i Store Vega. Såvidt huskes var det både Vapen & Ammunition og Du & Jag Döden som også blev skudt afsted således. We’ll be there.
Aloha from Hawaii
Vores fortabte helt fra way back Morrissey rammer 53 år i dag. Her en langsomt opbyggelig og længe underspillet gennemkørsel fra Kaka’ako Waterfront Park, Honolulu, Hawaii i lørdags, af en af klassikerne fra The Smiths-tiden, Morrissey/Marr-mesterværket ‘Please, Please, Please Let Me Get What I Want’. Derefter et Muhammad Ali-citat som indimellem hurtigt trænger sig på, når tankerne falder på dagens fødselar fra Davyhulme, Greater Manchester…
- The man who views the world at 50 the same as he did at 20 has wasted 30 years of his life.
Permanent Solution
Vi tager lige tre minutter i retro-hjørnet med en sang fra forrige århundrede fra Host, et album, jeg hørte meget året efter at det udkom. Jens synes, Paradise Lost lød som Portland (kan nogen huske dem?). Selv synes jeg, dette var et af de klart bedre forsøg udi at være inspireret af Depeche Mode, som de lød i deres storhedstid. Denne sang burde have været et hit. Senere lavede Paradise Lost nogle kedelige albums hvor de lød som en slags engelsk Rammstein, bare uden ironi eller gode numre. Sådan kan det gå, hvis man er bange for sine konservative fans, der ikke brød sig om at se deres gotiske doom-metal-helte forvandlet.
Himlen er nær
To af denne blogs forfattere har set frem til dette øjeblik. Nu kan Heaven, det nye album med The Walkmen høres streamet på National Public Radio. Jeg har hørt albummet indtil flere gange i sin helhed nu, og det er faktisk slet ikke dårligt. Der er mao. noget at glæde sig til.
Take Care, Beach House
Nej, Beach House reklamerer ikke for folkevogne her. Der er reklamekomponister, der specialiserer sig i at lave jingle-agtige sange, der i forbløffende grad minder om velkendte sange. Hvad skal man synes?
Captain, leader, legend
John Terry har her taget tidsmaskinen tilbage til Wembley, 1966, så han behørigt kan modtage VM-pokalen for det engelske landshold – godt gået og tillykke med VM-guldet, JT!
Introducing…Jonas Bergsten
“Vi kan väl dela på ett sexpack i kväll”, “balanserar på ett räcke, din jacka luktar rök” og “Jag bryr mig inte om riktig kärlek men jag kan inte förlora dig” – som Jan Gradvall mere end antyder, er det her på 2:20 det nærmeste vi kommer en ny ‘Teenage Kicks’ fra Umeå. #umiddelbarpopmusik!
I died for you…
Ja, det er gedigen Roy Orbisonsk popstorhed på denne fine og dramatisk storladne Robin Gibb-single fra 1969. En stor stemme fra et fantastisk popband, inden han med brødrene tog den satinbeklædte og ekstravagante discovej der var det verdensforandrende disco-manifest/soundtrack Saturday Night Fever. R.I.P!
Til minde om Joe
Det er som regel Jens, der skriver om The Clash her på bloggen. Tag Ikke fejl, jeg holder også meget af deres musik. The Clash var den største britiske rockgruppe fra deres generation.
I The Independent er der i dag et langt og interessant interview med Joe Strummers enke Lucinda.