Ja, kig bare med Lana. Dette et hurtigt skrevet svar til Webmaster Pastor’s tvivlende indlæg om dine kvaliteter, og om tidens vildledte fokus på det autentiske: 

Autencitet som begreb/værdinorm i moderne musik er ligegyldigt hvis den kunstneriske kvalitet er i top. Og Lana Del Rey – autentisk eller ej – laver voksenpop i verdensklasse. Omvendt kan jeg tænke på mange bands/solister, som keder min verden ihjel med deres måske langt mere autentiske musik.

Selv er jeg bedøvende omkring hvorfra og hvad Lana Del Rey kommer. Det eneste der betyder noget er, om hendes musik rammer hjertet når den spilller. Og det har den til nu gjort. Om så det viser sig Milli Vanilli i virkeligheden har skrevet hendes fantastiske ‘Summertime Sadness’, gør det jo ikke sangens kvalitet og fremførelsen af den mindre værd, nej?

I gamle dage, før Beatles og Dylan ændrede normen, var det normalt at sangere fik skrevet deres sange af folk der kunne den slags (noget mange nutidige artister iøvrigt med nytte kunne drage lære af!). Ser vi ned på Frank Sinatra, Billie Holliday, Elvis Presley af den grund, og devaluerer det deres musik, at de ikke selv har skrevet den?! Gør det den mindre autentisk?! No way.

Og apropos Bob Dylan, med det rigtige navn Robert Zimmerman, er hans musik mindre værd, fordi han rejste til New York, tog nyt navn og legede Woody Guthrie? Nej, vel? Er Tom Waits, som først opfandt sin rendestensmåde at synge på et par plader inde i karrieren, også diskvalificeret af den grund?!

Og bliver The Clash uautentiske, fordi Joe Strummer, i henhold til punktidens facistoide idealer, gjorde alt for at skjule, han var en pæn diplomatsøn ved navn John Mellor? Og iøvrigt løj om sin alder, der var alt for gammel til punk (han var….25). No, no, no. Det handler KUN om oplevelsen hos den der lytter. Resten er stjernestøv og make believe.

Lyden er alt for lav på dette klip fra dengang MTV var værd at se, men det er også det eneste der er galt, for Nick og Kylie er fantastiske sammen under sort og rødt, i deres duet-remake af Steen J. og Sissel K’s ‘Elia Rising’. Eller var det omvendt? Ja, det var det vist. Well, nyd Nick Cave og Kylie Minogue’s skæbnesvangre mordhistorie her…

Chicago i snevinter og udsolgt på Metro sidste lørdag til The Walkmen’s 10-års fødselsdagsshow. Her er de fra aftenen med et take på den nye sang, der meget vel går under arbejdstitlen ‘I’m Not Your Heartbreaker’. The Walkmen er nu efterfølgende tilbage i et studio i Seattle for at færdiggøre det album, der løst er sat til udgivelse omkring sommer.

Pete Doherty spillede levende musik for første gang i lang tid, da han lørdag aften optrådte solo med to set på spillestedet Brixton Jamm i Sydlondon. Det er snart hele tre år siden Pete Doherty sidst var pladeaktuel, med Grace/Wasteland, så opmuntrende med henblik på fremtiden, dels at setlisterne indeholdt et par ukendte titler, dels at Doherty er begyndt at lække nye sange (demoer…?) over nettet, som nu denne friske duet. Her weekendens to setlister…

First show setlist:

‘Sheepskin Tearaway’
‘Time For Heroes’
‘Beg, Steal Or Borrow’
‘Killamangiro’
‘Down For The Outing’
‘Back From The Dead’
‘Last Of The English Roses’
‘Breck Road Lover’
‘Arcady’
‘Fixing Up To Go (Ballad Of Gascony Avenue)’
‘Death On The Stairs’
‘I Wish’
‘Albion’
‘New song’

Second show setlist:

‘Don’t Look Back Into The Sun’
‘Music When The Lights Go Out’
‘The Boy Looked At Johnny’
‘Farmer’s Daughter’
‘Can’t Stand Me Now’
‘Arcady’
‘Time For Heroes’
‘For Lovers’
‘Beg, Steal Or Borrow’
‘Merry Go Round’
‘Fuck Forever’
‘New song’

Klasse! Ikke mindst Billy Strange’s guitarspil.

Det meddeles fra underholdningsleverandørerne BMG/RCA og Sony Legacy, at Morrissey’s 1995-album Southpaw Grammar ikke længere vil være at finde i de respektive bagkataloger. At Sony Legacy nedlægger Morrissey’s egen re-tænkte Southpaw Grammar-genudgivelse fra 2009, hvor både tracksequencing og cover var nyt, kan fint leves med, for den slags gør man bare ikke med held (det lærte vi selv the hard way i Love Shop…!). Historien kan ikke skrives om. Men at den oprindelige BMG/RCA-udgave nu fysisk forsvinder fra pladebutikkerne er en helt anden synd og skam, idet Southpaw Grammar - trods sine hadeanmeldelser fra da den udkom (som den svære opfølger til anderledes elskede Vauxhall & I) - nu står som en af Morrissey’s mest vellykkede og tændte soloplader. Hør det selv her på albummets afsluttende titelnummer…

Leonard Cohen’s snartkommende album streames fra i dag lige her på The Guardian.

Frisuren på Bowie-billedet lidt her nedenunder sender tanker hen til dette klip et af hovednumrene på Low, det første Berlin-mesterværk fra 1977. Sidste lørdag var det vel iøvrigt hele 35 år siden udsendelsen af den plade. Senere samme år – 14. oktober – kom også et ret overbevisende album ved navn ‘Heroes’.