Tak for melodramatisk magi og magisk melodrama, Maradona!
60
60
Dem som forsvandt
Glæden ved at købe en ny Kent-udgivelse huskes, selvom det er blevet alt for længe siden sidst. Men fredag genopleves traditionen med fornøjelse, når Eskiltuna’s nu selvslukkede rockstjerner for første gang vinyludsender deres The Hjärta & Smärta-EP fra slut-oktober 2005. Dens fem numre blev dengang udsendt et halvt år efter Du & Jag Döden, og af mange hørt som en tilbagevenden til den mere bandorienterede sound, Kent havde kørt til og med Hagnesta Hill (1999). Den limiterede EP, der i dag nu mest ‘bare’ lyder af klassisk Kent, udsendes som 10’er på gennemsigtig vinyl med en otte-siders booklet. Her en af dens sange, der generøst fremviser alt det Kent er og var så gode til. Og jo, drengekoret på ‘Dom Som Försvann’ kommer fra skolen Adolf Fredriks Musikklasser i Stockholm…
Syng Babylon Berlin!
Et langt tidsstrækkende skud surrogat-Berlin, nu byen, stedet og tilstanden ligger sygdoms-underdrejet; Woods of Birnam’s ‘Du Bist Alles’ optrådte i mandags på TV i tredje hæsblæsende sæson af Weimar-eventyret Babylon Berlin. Men denne sang – her i opdateret 2020-version – bærer en glødende ro, den tumultariske tid, der skildres så medrivende i serien, helt mangler…
Rock’n’roll suicide?
Noget ikke at se frem til? Snart har Stardust, en ny spillefilm om David Bowie, premiere. I filmen vil ikke en indgå så meget som én tone David Bowie-musik, da rettighedshaverne – mandens familie – har været mod hele projektet. Ovenikøbet er det lykkedes filmskaberne, at finde en hovedrollefigur (Johnny Flynn), som på ingen måde, hverken i tale, udseende eller udstråling, minder det mindste om ham, han er sat til at spille. Samstemmende med alt dette er filmens nyudsendte trailer naturligvis også en betragtelig katastrofe…
We love you
Det er 1980 og Psychedelic Furs fra London er i et forfærdeligt humør. Farverne er forsvundet, guitarerne skramler, nummeret banker stift afsted. Den perfekte voksenpunk-storm for sanger Richard Butler’s livsbekræftende livslede…
Sister Europe
Det er 1980 og Psychedelic Furs fra London er i et forfærdeligt humør. Farverne er forsvundet, saxofonen klager, nummeret trækker sig apatisk afsted. Den perfekte slow motion-storm for sanger Richard Butler’s livsbekræftende livslede…
Det andet Amerika
En ny sang fra Jesse Malin, udsendt her op til næste uges præsidentvalg, udtrykker netop dét, man ofte ikke har lyst til at blive mindet om: At USAs rigdom er skabt af andres smerte.
En funkkriminel bekender sine synder?
Langt fra RHCP’s hæslige jam-funk. Måske fordi bandets så anderledes solbeskinnede ballads/popsange netop kommer fra guitar-es John Frusciante. Hans nye solosingle lyder sådan her…
The filth and the whiskey
Noget at se frem til? Til december har en ny Julian Temple-dokumentar om The Pogues’ uforlignelige Shane MacGowan premiere. I dag blev en trailer til Crock of Gold: A Few Rounds With Shane MacGowan sendt i omløb…
Pale blue eyes
Tilsæt The Velvet Underground’s ‘Pale Blue Eyes’ levende billeder fra Vincent Gallo’s ensomme 1998-drama Buffalo ’66, hvor Gallo selv og Christina Ricci er i hovedrollerne, og noget tidsløst amerikansk opstår…
Efterårsmusik
Det er mandag, så vi behøver ikke at tale om den bittersøde følelse af forgængelighed og tab, der ligger centralt i R.E.M.’s bedste øjeblikke. Efter trommeslager Bill Berry’s exit i 1996 kom musikken ikke længere fritflydende nemt til Buck, Mills og Stipe, men indimellem, som i denne smukke afskedssang fra efteråret 2004, gav kreativ blokering alligevel vej for den enkle, perfekt forløste sang. Har New York City nogensinde lydt mere attråværdig end her? Døm selv…
Beep-beep
Dags dato i 1980 udsender David Bowie ‘Fashion’ fra Scary Monsters som single. Aldrig lyder Bowie vel mere som Talking Heads end på dette track, hvis video er indspillet på New York-punk/new wave-klubben Hurrah’s…
Succesfuldt liv
Og mere Tyskland. Omkvædet på All Diese Gewalt’s nye single ‘ERFOLGREICHE LIFE’ lyder i akkorder og melodi udpræget som Depeche Mode. Er det en god ting? Døm selv…
Lyden af drømme
Krautrocklegenden Michael Rother, der kort var med i Kraftwerk, siden blev en af hovedkrafterne i Neu! og derefter løftede de Brian Eno-ombejlede Harmonia, har netop udsendt så fine Dreaming, hans første nye album siden 2004. Her ‘Quiet Dancing’, albummets ret underskønne slutnummer, der ikke bliver mindre specielt af sangerinden Sophie Joiner’s tilstedeværelse…
Efterårsmusik
De kom fra Brisbane i Queensland. De skulle have været kæmpestore, ikke bare rost i samtidige anmeldelser i australske som europæiske musiktidsskrifter og aviser. Efter en perleække af underspillet storslåede albums, år brugt i London på desværre forgæves at skabe sig en bredere platform, gik The Go-Betweens i opløsning i 1989. Som oftest lød/lyder The G-B’s positivt ment litterære popmusik af stribet solskin, men deres ene sangskriver/sanger Robert Forster’s syrlige udladninger bærer som adelsmærke ikke så sjældent et slet skjult svirp af efterår…
…Like mud in the September rain it comes back to me…