Disco Johnny

Weekend her med Johnny Marr’s spritnye single ‘Armatopia’, der skal ud i natten med sin discobas og en hel bande dry ice-duftende synthesizers. Os her, vi kunne fint høre Morrissey synge dette veloplagte nummer. Lyder ikke af The Smiths, men der er alligevel noget i Marr’s enkle tonesprog som ringer en gylden klokke…

En hyldest?

Phoebe Bridges og Conor Oberst har i år udsendt et fælles album under titlen Better Oblivion Community Center. Her er “Chesapeake”. Linjen I can’t hardly wait for someone to replace får mig selvfølgelig til at spekulere på om den bævende dreng mon kan lide The Replacements.

(Der er selvfølgelig også linjen Sweet child of mine – som måske er en henvisning til en sang med et band, som Tommy Stinson senere var med i.)

Europäische Nächte

Ray Kennedy var LFC-kaptajn på Olympiastadion i München i foråret 1981, sidst Liverpool mødte FC Bayern München i en kamp der betød noget. Dengang, i en europæisk mesterholdssemi, gik Liverpool videre med 1-1 i München efter først 0-0 på Anfield. I aften synes et lignende resultat usandsynligt, da Liverpool kommer med stærkt svækket forsvar (uden VvD), samt et angreb, der sjældent går målløst fra banen. Liverpool har ikke spillet siden forrige weekends stroll henover Bournemouth. Firmino meldes tvivlsom med virus, og uden både Van Dijk og ham kan det blive vanskeligt mod de tyske mestre, der har en tradition for at smadre engelske hold ( = Arsenal) i deres CL-kvartfinaler. Det bliver nervepirrende.

Liverpool – FC Bayern München, tirsdag kl 21.00, 3+/downthelocal

Sods til en søndag

Sods’ debutalbum Minutes to Go rundede i torsdags 40 år for sin udgivelse. Her det yderst særegne punkalbums blivende klassiker, hvis originale brug af reggae fungerer suverænt. Fattig den danske scene, der på album ikke havde haft Sods’ alvorlige musik med højt til det sorte loft, men kun aarhusianske Lost Kids’ tarvelige comedy-punk…

Thank you for the music

At blande musik til sit humør er vel ligesom at mixe cocktails. Nogle sammensætninger fungerer bare ikke, mens andre passer perfekt, og nærmest bliver en større sum end dets ingredienser tør love. Denne lørdag middag har budt på et overraskende perfekt 1-2-stød her; The Gun Club’s übervitalistiske 2’er Miami (1982) afløst af ABBA’s svanesang af et mesterværk, skilsmissealbummet The Visitors (1981). Sikker på at salig Jeffrey Lee Pierce – der qua sit formandsskab af Blondie’s amerikanske fanklub må have sat pris på hjerteramt popmusik – ville være stolt af at høre sin sitrende sult i Gun Club-sang efterfulgt af Björn og Benny’s hjemsøgte længselsakkorder i nordisk mol, udlevet af deres to nyskilte ekskoner. Her ABBA’s ‘Slipping Through My Fingers’ i sin eneste liveopførsel nogensinde, på The Dick Cavett Show i 1981…

Jens Unmacks officielle weblog