Dagen her på siden tilhører Webmaster Pastor, der fylder år i dag – stort tillykke!
Men 8. januar tilhører også David Bowie, født for 78 år siden. Og nu vi er ved de fandens mærkedage, så er det samtidig også i dag præcis 12 år siden, at Bowie, som i adskillige år med sit totale fravær ikke havde givet indtryk af nogensinde at skulle lave mere musik, pludselig var tilbage med en ny single. Hvilket chok og hvilken sang at vågne op til den sneklædte januar morgen. Med den var verdenssituationen pludselig en helt anden; den så længe slukkede stjerne Bowie’s lys var pludselig igen at skue så klar på himlens bue. Og ikke nok med det, hvor Bowie’s legende var gjort af de mange maske- og identitetsspil gennem karrieren, gav han på denne vemodige sang om de for ham så lysende genfødselsår i sen-70’ernes Vestberlin for første gang en usminket stemme til sin egen historie; et regulært maskefald og tilbageblik som sig selv på den han var. Sangen lød med sin langsomme gang og tøvende melodi på ingen måde som noget klassisk Bowie-hit, ikke desto mindre blev mange af os sælsomt bevæget af den. Måske fordi vi pludselig hørte en skrøbelighed i hans stemme, måske fordi dette uventede tidsspejl satte reflektioner igang om os selv og tiden dengang mod nu…
Dagen byder på en ny rockin’ Hamiton Leithauser-single, der kommer ind med nyheden om et længe undervejs soloalbum til marts, lavet bl.a. sammen med The National’s Aaron Dessner…
Elvis Aaron Presley, født i dag for 90 år siden i et beskedent træhus i Tupelo, Mississippi, her med en af de sørgeligste sange fra sit katalog. De tilsatte levende billeder fra Kongens begravelse i august 1977 i Memphis passer bekymrende godt til den ulmende musiks grumme tekst, bortset fra at dens sorte limousine her i virkeligheden er blevet skiftet ud med en hvid…
Over jul/nytår har britisk TV haft tidligere hitliste-stjerner i studiet og spille sange fra dengang lige efter punk. Så således Boomtown Rats med en stadig tåkrummende Bob Geldof spille ‘Rat Trap’ foran et voksenpublikum på BBC, hvor også Soft Cell’s Marc Almond var inviteret – han kan virkelig synge endnu! – til en for orkestertung version af ‘Say Hello, Wave Goodbye’. Så var der mere livlig puls i The Undertones på irsk TV, hvor Derry-bandet med en overraskende autentisk-lydende Feargal Sharkey-ersatz gav deres 1978-klassiker ‘Teenage Kicks’. Engang ville sådan en optræden opleves som ren nostalgi, men sådan er det måske ikke nu, for rockmusik tilhører ikke længere ungdommen; den har i bedste fald mistet sin alder. Og således kan så modne mænd som her The Undertones som det naturligste i verden helhjertet gå til en sang der hedder ‘Teenage Kicks’. Men fungerer teenage kicks så i hænderne på gråtonede familiefædre, eller bliver det patetisk? Døm selv…
Blondie’s guitarist, kapelmester og hoffotograf Chris Stein fylder 75 i dag. Han står bag musikken til adskillige af bandets sange, skrevet dels alene, dels sammen med sin kæreste dengang, Debbie Harry. Favorit her blandt dem han helt selv har stået for? Var lige ved at vælge underskønne ‘Shayla’, men så faldt tanken istedet på dette atmosfæriske art rock-smagende deep cut fra Parallel Lines (1978), hvor iøvrigt Robert Fripp spiller sin letgenkendelige guitar nede i nummerets elegant producerede luftlag. Måske det faktisk netop var Chris Stein’s fortabelse i den mere seriøse rockmusik, der gav den musikalske ballast som gjorde Blondie til så meget andet og større end ‘bare’ et perfekt popband. Tillykke til Chris Stein.
Sharon Van Etten udsender til februar debutalbum sammen med sit nye – backing-? – band The Attachment Theory. Førstesinglen står virkelig stærkt og melodisk fuldbyrdet, specielt når man kan læse Van Etten bad sit nye band om at jamme musik frem ude i ørkenen med hende. Sådan lyder ‘Afterlife’, som Pitchfork kalder gothically romantic, heldigvis og alt andet end lige ikke…
Årets første lørdag trygler og beder om klassisk punk rock. Derfor her Manchester’s Buzzcocks med åbningsnummeret ‘Fast Cars’ fra deres debutklassiker Another Music in a Different Kitchen (1978)…
Har opgivet at håbe på den solokarriere, der syntes at ligge så indlysende foran Michael Stipe, da R.E.M. knækkede sammen som band. At han dog stadig har en stemme at synge med og masser at synge om fortæller denne sang, som for fire år siden var resulatet af et flygtigt samarbejde med The National’s Aaron Dessner. Michael Stipe bliver 65 i dag, så et stort tillykke herfra, samt mange tak for al den storslåede R.E.M.-musik fra 1981 og frem.
Hørte kun om californske Ari Mason, fordi hun har lavet sin egen version af det tidlige TR/ST-nummer ‘Dressed For Space’. Men covers af andres ting bliver jo nærmest ligegyldige, når man med helt enkle virkemidler selv kan skrive, synge og udsende en så forførende stærk elektronisk sang som denne…
…It’s all spinning White like snow The girls all dance My night star show Diamond fortress I’m here again Can’t find the door Invite me in Take it off It won’t last long Let’s say it now Before the sun No will of god No moral code No men alive We’re beasts tonight…
Oppe fra Dundee på den skotske østkyst kom The Associates, en duo bestående af fem-oktavs-vanvidsstemmen Billy Mackenzie og multiinstrumentalisten Alan Rankine. Rankine lavede og indspillede sine musikalske landskaber – indimellem lydende som sange af en anden verden – som Mackenzie så lagde uberegnelige melodier og ord ovenpå. Den kombi resulterede i en af Storbritanniens mest specielle pop-succéser nogensinde. Herover høres en vild, dog stramt tøjlet instrumental Rankine-kreation, som herunder bliver til noget andet og større, nu med Mackenzie’s vilde input. Alan Rankine døde i dag for to år siden…
Nej, Rankine er ikke selv med på dette videoklip, da han omkring optagelsen netop var gået ud af The Associates.
Fra den franske hovedstad sender Minuit Machine – AKA Amandine Stoui – klart og tydeligt sin nye sang afsted. Tydeligvis ikke tilfældigt den udsendes på et pladselskab ved navn SYNTH RELIGION…
Ikke fra tyske BRAVO, men fra engelske Sounds. 1. januar 1977 udkommer det ugentlige musikmagasin med et nyt boyband på sin forside. Den håbefulde trio er så frisk fra fad, at der endnu skal gå 11 uger inden debutsinglen ‘White Riot ser dagens lys…
Nytårsdag 1977 åbner punkklubben The Roxy i Neal Street i London’s Covent Garden med en aften, hvor The Clash og Johnny Thunders’ The Heartbreakers er på plakaten. Den begivenhed samt det mere overordnede samfundsskifte mellem gammelt og nyt er rammen om denne Julien Temple-doku med fokus på The Clash, der først blev vist på BBC4 d. 1. januar for ti år siden i dag…
Pastoren, Joe Public, LS og jeg vil gerne sige tak for 2024, dels her på siden, dels ude i det virkelige liv. Håber I alle må få det bedste år nogensinde.