Eventide

Jens holder af Low, og det gør jeg også. Noget af det, jeg forbinder med dette album, er den usædvanlige måde, lilletrommen lyder på – “bagvendt” og en anelse syntetisk, men så alligevel ikke. Prøv at lytte til f.eks. trommeintroen til “Sound and Vision”. Det, vi hører, er en effekt, der skyldes en Eventide Harmonizer, en tidlig pitch shifter, som Tony Visconti var blevet rigtig glad for.

Visconti siger i et interview med Uncut fra 1999 dette:

UNCUT: Is it true that, when David asked what your Eventide Harmonizer did, you blurted “It messes with the fabric of time!”? How revolutionary do you think that sound was you created? And its influence in later years? 

VISCONTI: I must’ve been quoted in a family magazine. I actually said, “It fucks with the fabric of time,” much to the delight of David and Brian, who were on a conference call with me at the time. It was a radical sound, especially on the drums.

Dengang var det en udfordring at kunne ændre tonehøjden uden at ændre hastigheden. I dag er den slags lige som så meget andet, der engang var store kasser, bare et lille stykke software.

E for Ebba Grön

Thåström synger en sang om at fryse ihjel, måske relevant en bidende kold dag som i dag. Det gør han med sit gamle punkband fra forstæderne i det sydlige Stockholm. ‘800 Grader’ er iøvrigt åbningsnummer på Kärlek & Uppror (1981), Ebba Grön’s andet og klart bedste album. I aften kl. 20. kan Thåström efter tre års tilbagetrukket liv atter opleves på en scene, når han i SVT1’s På Spåret gæstesynger et nummer med programmets husband The Hellacopters som backing.

North West Derby!

Det nykårede PL-førerhold fra Manchester United kommer søndag til Anfield for at møde de regerende mestre, Liverpool FC. Så på papiret åbent og spændende har noget opgør mellem de to ærkerivaler ikke set ud de seneste år, hvor Man U sportsligt har været i en noget sølle forfatning. Søndagens møde kommer ovenpå en juleperiode, hvor Liverpool omvendt har haltet gevaldigt. Forsvaret er skadet bort, og Salah/Mané har ikke vist den normale skarphed. Heldigvis er Thiago Alcanatara kommet sig ovenpå det overfald, Everton’s Richarlison udsatte ham for i efteråret, og kan nu forhåbentlig styrke den kreative direktehed på en midtbane, der har brug for nye idéer og værktøjer. Manchester United kommer til Anfield med en imponerende udebane-statistik, ja, faktisk har de ikke tabt away i PL siden i januar for et år siden, da de blev taget ned af netop Liverpool. Så deres selvtillid vil være i top, de vil stå dybt og vente på, at kunne sende raketter afsted mod et LFC-erstatningsforsvar, der trods manglende fart stadig står sårbart højt på banen. Omvendt vil United frygte, at Liverpool tager hele initiativet og presser tempo op i et leje, hvor de nok ikke vil kunne være med. Bliver det nervepirrende sent søndag? Minimum.

Liverpool – Manchester United, søndag kl. 17.30, Xee

Syl Sylvain RIP!

Too much too soon? Verden blev en New York Doll fattigere i går, da rytmeguitarist Sylvain Sylvain døde efter længere tids sygdom. Dermed er kun sanger David Johansen tilbage fra det oprindelige band, der inspirerede New York City’s spirende punkscene i almindelighed og snart – helt sikkert gennem Malcolm McLaren, der på et tidspunkt var NYD’s manager – engelske Sex Pistols’ musik i særdeleshed. Her optræder The Dolls på tysk TV i 1973 med deres eksplosive cocktail af glam og kaos. Det er Syl Sylvain ovre til venstre, bag den store hvide Gretsch-guitar…

D for David Bowie

Vi kender alle historien til bevidstløshed: I 1976 flygter David Bowie med sin protegé Iggy Pop fra Los Angeles, USA, kokain, mælk, rød peber, paranoia, samt angst for at dø. De sejler (!) til Europa og slår sig ned i Vestberlin. Historien bliver kun ved med at være så interessant og mytisk, fordi opholdet i Berlin kaster ny musik af så høj og banebrydende kvalitet af sig, den stadig bruges som målestok for moderne rockmusik i dag. 14. januar 1977 udsender David Bowie det første af sine to albums det år. Low modtages umiddelbart lettere skeptisk af den engelske musikpresse, dog ikke af ledende New Musical Express, der betegner albummet som “stunningly beautiful…the sound of Sinatra reproduced by Martian computers”, intet mindre. Her et af de seks angiveligt, uhm, fremmedgjorte Sinatra-stykker fra Low‘s rytmiske side A, som fortolket på David Bowie’s Isolar II Tour året efter. Stort tillykke, Low – evig ungdom til en af verdens bedste og mest særegne rockplader!

Det er mit liv

Favoritsingle med Talk Talk? Min er denne, et hestehoved eller to foran opfølgeren, den ligeså europop-forcerende ‘Such A Shame’.

13. januar 1984 udsender Talk Talk forløbersingle for sit andet album. Singlen bærer albummets titel og er et syvmileskridt fremad fra debutalbummets hvalpede og lidt gennemsigtige new romantic-pop…

C for Chelsea Wolfe

Studieudgaven af denne sang fra Chelsea Wolfe’s Unknown Rooms: A Collection Of Acoustic Songs (2012) var på den preshow-playlist, Thåström havde kørende over PA på sin seneste indendørstour i efteråret ’17. På fredag kl. 20 kan selvsamme Thåström opleves på SVT1, når han i programmet På Sporet optræder som gæsteforsanger i et nummer med husbandet The Hellacopters. Lidt har også ret efter al denne ventetid på nyt fra ham…

England’s dreaming 1979

Rockmusik kan næsten det hele i 1979. 12. januar udsender London-kvartetten Wire, som allerede da har to stærke postpunk-albums på samvittigheden, singlen ‘Outdoor Miner’, en fri leg med enkle virkemidler, der i pop-excentricitet ligger langt tættere på The Kinks end på bandets egne punkrødder. Og så den klaversolo oveni…

B for beautiful chaos

Det bedste britpop-nummer ever der ikke er fra UK? Vi sætter gerne alle mønter på denne 1998-single med Göteborg’s stolte Broder Daniel. Nyd lige sangens kulmination på 2:44 da deres forvoksede og glittersminkede frontbarn Henrik Berggren, skriger ‘I’ll be gone’ ud i smadret rocknroll-abandon, som er det et spørgsmål om liv eller død. Og læg måske samtidig mærke til den korssyngende bassist i videoen. Han hedder Håkan, og bare to år ude i fremtiden står det skrevet, han skal blive popstjerne i Sverige langt udover det sædvanlige…

Apocalypse wow!

Har fulgt Lana Del Rey’s turbulente men ultimativt succesfulde færd gennem ikke så lidt hån, latterliggørelse og unødvendige anklager om manglende autencitet, det lige siden ‘Video Games’ sendte karrieren afsted forklædt som one hit wonder for snart ti år siden, så bliver af dagens nye single/video nærmest stolt over det stadigt stigende og efterhånden mesterligt høje ambitionsniveau i hendes udtryk. Vi, der holder af Lana Del Rey, tager hende måske næsten for personligt til os, men så igen er det vel netop den hengivenhed både Lana og den allerbedste musik gerne skal afføde. Her spejler hun, i en tysk bil på jagt efter USA’s tabte uskyld, nutidens mareridt mere smerteligt, end de fleste i hendes brede mainstream-position tør eller formår…

Alt begynder med A

Et iskoldt band til en gråkold dag? Manchester’s A Certain Ratio lever altid et beskedent Factory-liv i skyggen af Joy Division’s subkulturelle succes. Men ACR’s ligeledes Martin Hannett-producerede musik står de første år – inden bandet desværre går i et uopretteligt spin af amerikansk inspireret funk-overdrive – ligeså rustende nordengelsk og industrielt Thatcher-apokalyptisk skarpt som den fra deres mere kendte labelmates. I januar 1981 udsender A Certain Ratio dette nummer på den Factory-12’er, hvis cover kan ses her foroven…

Jens Unmacks officielle weblog