En buket og noget sødt til The Velvet Underground’s John Cale, der i dag fylder 78. Her er waliseren med sin gamle VU-modpol Lou Reed på en fornemt drejet sang fra Songs for Drella, deres fælles 1990-album om og til Andy Warhol…
Introducing…MUZZ!
Velkommen til Muzz, en ny amerikansk trio bestående af Interpol-frontfigur Paul Banks, The Walkmen-trommeslager Matt Berrick og multiinstrumentalist Josh Kaufman. Her er deres underspillede men yderst lovende debutsingle…
En selvlysende debut
7. marts 1980 udsender London’s Psychedelic Furs deres selvbetitlede debutalbum, en så heftig affære af Richard Butler’s bitre Bowie-informerede vokal i pågående sammenstød med svimmel sax og skærende guitar. Her er det dog et af albummets mere morfinerede øjeblikke, ‘Sister Europe’, som fremført i oktober 1980 på amerikansk børne-TV…
Den rigtige Young Americans
Dagens 45-års-fødselar Young Americans er et både godt og interessant David Bowie-album, men ikke et af hans uomgængeligt store fra 70’erne. Var Bowie ikke løbet ind i John Lennon i New York, og havde han efterfølgende i januar 1975 ikke trukket ham med i studiet for at indspille, hvad skulle vise sig at være en besynderlig forbier-version af The Beatles’ ‘Across The Universe’, samt den bortset fra det åbenlyse hitpotentiale ret ligegyldige ‘Fame’, kunne det have været anderledes. For mens dette skete sad Tony Visconti i London og blev færdig med at mixe det Young Americans-album, han troede var det endelige, bestående kun af sange, David Bowie og han havde indspillet med band i Philadelphia. Men Bowie kontaktede Visconti, og ville nu pludselig have de to Lennon-samarbejder med ind på albummet, hvilket desværre skete på bekostning af de kunstnerisk langt stærkere ‘It’s Gonna Be Me’ og ‘Who Can I Be Now’, samt en soulificeret genindspilning af Bowie-singlen ‘John, I’m Only Dancing’. En positiv vinding ved det nye album var dog tilkomsten af ‘Win’ og Luther Vandross-stykket ‘Fascination’, som var blevet indspillet i New York i december 1974. I forbindelse med udsendelsen af det retrospektive boxset Who Can I Be Now? (1974–1976) i 2016 blev det endeligt muligt at høre, hvordan det oprindelige album – nu kaldet The Gouster – ville have lydt, da det der optrådte som enkeltstående album i de oprindelige mix og dengang tiltænkte rækkefølge. Ingen tvivl om at The Gouster, (tracklist kan ses herunder) som album er langt mere helstøbt end Young Americans, hvis anden side står som en for Bowie atypisk og uskøn rodebutik.
David Bowie – The Gouster
Side 1
1. John, I’m Only Dancing (Again)
2. Somebody Up There Likes Me
3. It’s Gonna Be Me
Side 2
1. Who Can I Be Now?
2. Can You Hear Me
3. Young Americans
4. Right
Commercial break
Koldsved…
David Bowie skænker en dåse Carlsberg
Måske fordi han vil drikke på, det i dag er præcis 45 år siden hans selvbenævnte plastic soul-album Young Americans blev udsendt. Den unge amerikanerinde til højre er Toni Basil, som koreograferede – nej, jeg ved heller ikke helt, hvad det betyder i denne sammenhæng – hans Diamond Dogs-tour i 1974. Det var hendes portræt selvsamme år på forsiden af et amerikansk magasin, som Bowie, den evige kunsttyv, lod sig inspirere af til pladecoveret på netop Young Americans. Godt set af ham, for den iscenesættelse passer perfekt til albummets musikalske indhold. Tillykke med de 45, Young Americans.
Gonna rock til dawn…
Denne fredag betyder ny single fra The Loves of Your Life, The Walkmen-fyrtårn Hamilton Leithauser’s nye album, der udsendes 10. april…
Den nye traditionalist
Det bør føres til protokol, at Pavement’s Stephen Malkmus, der normalt elsker at tage sine musikalske ekskursioner ud på det knastørrre overdrev, i dag har udsendt et nyt soloalbum – Traditional Techniques er titlen – med en forbløffende kompetent og helhjertet samling akustiske sange, vel indenfor den genre der normalt går under navnet folk. Stephen Malkmus selv bliver aldrig normal, heldigvis, men her et eksempel på hvor rørende ligetil han indimellem giver sig selv lov at fremstå på dette nye album…
Introducing…Viagra Boys!
En af de bedste svenske koncertoplevelser sidste år kom med stockholmske Viagra Boys, der bag et sandt vildsvin af en forsanger kogte en uregerlig primalrock iklædt saxafon-trut og ildevarslende synths. I nat udsendte det koncertpopulære band uden forvarsel den nye EP Common Sense, hvis fire numre bygger videre på det nu to år gamle debutalbums urokkelige fundament. Her titelnummeret fra nattens nye EP…
Endnu en butik med skiver
I skrivende stund er jeg i Rom (dvs. uden for de lidt for spændende COVID-19-plagede regioner i Italien). Her til aften brugte jeg en god stund hos LaFeltrinelli, en italiensk kæde af boghandler, der også har et særdeles godt udvalg af musik-cd’er, dvd’er og blu-ray.
Endnu engang blev jeg mindet om glæderne ved at have musik og film på fysiske medier. Streaming er tillokkende, men det er bestemt ikke gratis for miljøet. Det var også rigtig dejligt at se et så stort udbud af film som hverken var udsendt for nylig eller kom fra Hollywood og omegn. Italien er jo selv et vigtigt filmland.
Desværre er mit italienske slet ikke godt, og mange af skiverne med italienske film ikke med undertekster på andet end italiensk. Jeg fandt dog en blu-ray-udgivelse af Fellinis La Dolce Vita med engelske undertekster.
Jane Birkin & Iggy Pop
Serge Gainsbourg’s dødsdag mandag blev denne uge markeret på Jimmy Fallon’s The Tonight Show med en sælsom Gainsbourg-duet mellem Serge’s muse Jane Birkin og hele verdens Iggy Pop, sidstnævnte endda atypisk fuldt påklædt. Man siger, det er tanken der tæller, så ingen grund her til hårdhed overfor denne noget senior-løse version af Gainsbourg’s ‘Elisa’…
Love will auteur us apart
Debutalbum på fredag med en ny duo bestående af The Auteurs-frontmand Luke Haines og R.E.M.-guitarist Peter Buck. Her den første single fra Beat Poetry for Survivalists, en sang opkaldt efter den okkulte amerikanske raketforsker Jack Parsons, der sprang sig selv i luften som 37-årig. Allerede i de oplysninger er vi sporet ind på en klassisk Luke Haines-sang, hvor virkelighed altid trumfer fantasi i bitter absurditet. Hvis dette album viser sig at være umagen værd, vil det vel nærmest være første musikalske optur fra noget R.E.M.-medlem siden opløsning i 2011. Here’s hoping.
His royal HHness
Ja, det er Henrik Halls fødselsdag i dag. Han er savnet.
Edinburgh man?
The Fall-poeten Mark E. Smith ville være blevet 63 i dag, var han ikke gået bort efter hård sygdom for to år siden. Her er han i en hyldest til den skotske hovedstad Edinburgh, der på ingen måder minder om Mark E. Smith’s eget Salford, Manchester, i et af sine sjældne blide øjeblikke…
Historien om en døgnflue
Hvem skulle have troet? Der ligger en 27-minutters mini-doku om Edinburgh’s Scars’ alt for korte løbebane på YouTube. Ikke ligefrem mainstream-TV, men hey, så meget desto bedre…