Dagens nye singlepost fra engelske Birmingham er måske mere speciel end den umiddelbart giver indtryk af. De akustiske guitarer på ‘Seriously’ bliver spændt ud som et netværk af flimrende anslag a la Morrissey’s ‘Why Don’t You Find Out For Yourself’, marchtempoet har travlt som et let eksprestog og sangen ovenpå det bør egentlig slet ikke kunne udstå sin fire minutter, men det gør den og undervejs vokser noget andet frem i lydlandskabet, måske tilskyndet af den længselsfuldt melodiske krog der gentages op til omkvædene. Da nummeret begyndte kunne jeg næsten ikke vente på at det skulle slutte, nu det er forbi vil jeg hen til starten igen. Musik kan.
Catherine Ringer RIP!
Fra Frankrig meldes Les Rita Mitsouko’s uforlignelige sangerinde ulykkeligvis død efter kort, hård sygdom. Her kan hun opleves som soloartist i en version af denne sides favorit fra hendes new wave chanson-duo med Fred Chichin, en atypisk afdæmpet Les Rita Mitsouko-sang og en glødende varm hyldest til hjembyen Paris, hvor Catherine Ringer altså sov ind i går i sit 68. år…
Elektriske hjerte
For et par måneder siden havde siden her en post med den franske new wave/synth-gruppe Taxi-Girl. Deres sanger Daniel Darc fik længe efter bandets opløsning og et hårdt liv sin anden kunstneriske opblomstring, da det franske musik-anker Frederic Lo (ja, ham der for et par år siden lavede en plade sammen med Pete Doherty) på et par albums med elegance placerede Darc i midten af en række sange, Lo selv havde skrevet og iscenesat. Daniel Darc gik bort i 2013, men glemt er han ikke i Frankrig. I 2023 stod selvsamme Frederic Lo således bag en tributeplade, hvor en række velrenommerede sangere (fra Étienne Daho over Jane Birkin til Peter Doherty) gav nye versioner af titler fra Darc’s karriere. På albummet optræder Darc selv også sammen med Lo på to hidtil uudgivne demoer med nyindspillet musik til. Denne luftige synthpop-sang er både albummets åbnings- og titelnummer…
At drømme er gratis
Denne Blondie-single kommer helt sikkert ind på en top-10 over personlige favorit-7″ere ever her. ‘Dreaming’, forløbersingle for Eat to the Beat, blev udsendt 14. september 1979. Om så det skyldes Clem Burke’s dynamit-eksplosive trommespil eller Debbie Harry’s isbjergssmeltende stemmebevægelse i front, har verden som sådan aldrig været den samme siden. Her Blondie på BBC’s Top of the Pops i England, hvor sangen nåede næstøverst op på singlehitlisten…
Sex Pistols til København
Nu får også København muligheden for at opleve, hvad Sex Pistols – med Frank Carter som centerforward istedet for John Lydon – egentlig kan, når der lørdag 28. november spilles et par håndfulde klassikere fra Never Mind the Bollocks plus det løse i Tap 1…
Cheetah Chrome RIP
Ugen her må desværre starte med et amerikansk dødsfald. Cheetah Chrome, hæsblæsende guitarist i de betydningsfulde Cleveland, Ohio-bands Rocket from the Tombs og Dead Boys, er død, 71 år gammel. Chrome med det borgerlige navn Eugene Richard O’Connor boede ved sin bortgang med sin familie i Nashville, Tennessee. Her er han ved siden af forlængst afdøde Stiv Bators på Dead Boys’ punk-klassiker ‘Sonic Reducer’, som Cheetah Chrome skrev sammen med David Thomas (fra Pere Ubu) i Rocket from the Tombs…
The Go-Betweens på vinyl
Hvis ikke man har det The Go-Betweens på vinyl der egentlig er behov for, så er der muligvis godt nyt fra Beggars Banquet, som her sidst på måneden genudsender remasterede vinyludgaver af længe utilgængelige Liberty Belle (1986), Tallulah (1987) og 16 Lovers Lane (1988), samt for første gang på vinyl dbl-livealbummet Fountains of Youth (2020). Her er det åbningssangen ‘Love Goes On’ fra 16 Lovers Lane, alles solbrændte favoritalbum fra Sydney med Brisbane-bandet…
Ebba the Movie
Dokumentaren fra 1982 om Ebba Grön, Stockholm’s vigtigste punkband. Følg de spirende antistjerner Pimme, Fjodor og Gurra på tour sammen med Dag Vag, på tourbus, i studiet, i omklædningsrum og på anonyme hotelværelser i et Sverige, der ikke længere findes.
Empires 46
En indbringende dag i pladebutikkerne, 12 september 1980. Ikke bare er David Bowie ude og afsted med Scary Monsters; de fem unge glaswegians fra Simple Minds tager et stilsikkert skridt op i øverste klasse med udsendelsen af deres tredje album Empires And Dance, der med sine hypnotisk repeterende og ofte filmisk anlagte sanglandskaber indvarsler bandets storhedstid som pioner for den nye tids elektroniske udtryk…
Scary 46
En post-punk masterclass for mainstream-hitlisterne? Efter den vanskelige og ikke helt vellykkede Lodger (1979) kom David Bowie suverænt tilbage for 46 år siden i dag med Scary Monsters (and Super Creeps). Her dagens udvalgte favorit derfra, pladens mere tilbageholdte afslutningsversion af åbningsnummeret ‘It’s No Game’…
Centralmassivet i Sverige
Højt over Jönköping ved sydenden af mægtige Vättern ligger Folkets Park i Husqvarna. Havde brugt den sene sommerdag nede i den tidligere industribys snorlige gader og købt et par takeaways, en gammel solosingle med hende den lyshårede fra ABBA – “S.O.S.” på svensk – og Nick Cave’s ‘In The Ghetto’. Var gået den møjsommelige vej op til Folkets Park med lunkne dåseøl fra Systemet i hånden, tidsnok til først at se Bob Hund optræde med deres specielle komik-rock, inden Thåström kom med aftenmørket og gav sin radikalt anderledes ting ud mod den fyldte skråning foran den udendørs scene. Her sidste nummer fra den specielle aften. Musik kan!
Reality check
Måtte efter posten herunder lige tilbage til Feline (1983). Desværre stod den ikke helt så stærkt som håbet. Kommer fornemt opbyggende afsted med ‘Midnight Summer Dream’, hvis varme synth-lyd og forløsende harmonier er tættere på den samtidige tidshjørnesten New Gold Dream (81-82-83-84) end klassisk Stranglers (hvad det så end er), men resten af side 1 er en skuffelse, numrene simpelthen ikke af høj nok melodisk klasse. At ide 2 spiller anderledes fornemt med sin kontrollerede elektroniske pop redder desværre ikke albummet som sådan fra denne lørdag at lyde for slingrende i kvalitet. Her en af de personlige favoritter fra bagsiden, Hugh Cornwell synger for på en af vejene til Rom…
Fransk Stranglers-drøm
Tror man kender det hele, for alt er jo allerede opdaget, udlevet og registreret. Men så kommer der heldigvis en sang eller en plade ud af ingenting og fortæller en helt anden historie. Denne uge har således ved et tilfælde bragt et album op til overfladen, hvis eksistens på ingen måde var kendt her. The Stranglers’ fransk/engelske bassist Jean-Jacques Burnel udsender i 1988 det fransksprogede soloalbum Un Jour Parfait, hvor han i tæt samarbejde med Stranglers-keyboardmaestro Dave Greenfield giver en række eftertænksomme sange i et mellemeuropæisk moltoneleje, der her bringer stærke mindelser om The Stranglers’ med tiden så positivt voksende elektroniske 1983-popalbum Feline. Jean-Jacques’ mørke tale-vokal kaster i sit franske sprog tillige en direkte forbindelse til Serge Gainsbourg’s senere værker. Er det forkert at anbefale en plade, man kun netop har hørt og anskaffet sig? Isåfald beklager vi herfra.
World Trade Center
Debbie Harry øverst på WTC’s South Tower.
Studio Brussel
En nydelse at betragte denne grimme ælling, der har foldet sine vinger ud og rejst sig som en smuk svane. Fontaines D.C. er lige nu det band, der viser det stadig kan lade sig gøre for en håndfuld unge at finde sammen, udtrykke sig fælles i rockmusik og gøre en forskel for en masse mennesker. Nu spilles pludselig de helt store scener, så her et scoop fra belgiske Studio Brussel, der forleden fik dem til at spille et show for et par hundrede mennesker i en lille sal i Bruxelles…