Sikke en start på et album. De hakkende guitarer, en begsort mur af akkorder (vel nærmest i familie med hjemlige Sort Sol’s ‘Siggimund Blue’ femten år senere). Og så titlen “This Ain’t The Summer Of Love”, der i 1976 helt usentimentalt erklærer hippietidens mantra for endeligt forbi. Hørte pladen en del dengang, ikke mindst dets dødsromantiske hit ‘Don’t Fear The Reaper’, men bands der lænede sig mod tung rock forsvandt for disse ører nådesløst i punkens malstrøm. Således også amerikanske Blue Öyster Cult, hvis Agents of Fortune blev udsendt dags dato for 50 år siden og var en meget stor plade i USA. Det er altså også virkelig et lovende stærkt åbningsnummer, det her…
Introducing…Kiwi Jr.!
Dagens nye sang på denne side kommer fra Toronto i Canada, som Kiwi Jr. her kan kalde sin hjemby. Men se lige bort fra det håbløse bandnavn; de er muligvis langt bedre end det. Denne nye single – forløber for Kiwi Jr.’s fjerde album – afgiver ialfald umiddelbart positiv genklang af både Lou Reed og The Go-Betweens. Samt noget ubestemt helt tredje og godt, der formodentlig er bandets egen dna. Så er man allerede godt på vej…
En slags tillykke
En bitter, paranoid, despotisk mand fra Manchester, England fylder år i dag. Tankevækkende at uanset hvordan vi udvikler os og måske farer vild i livet, så er der stadig en dag om året hvor ankomsten, da tavlen var helt ubeskrevet og ren, markeres. Så hvordan stiller vi her skarpt på Morrissey’s fødselsdag? Webmasteren fra denne side ville nok foretrække, vi lod som ingenting. Men det i dag 67-årige fødselsdagsbarn findes jo dog i vores bevidsthed, er i den grad aktiv og har tidligere lavet musik af en styrke og skønhed, så den – hånden på hjertet! – formede os til dem vi blev. Så hvad med at fremhæve noget af det bedste han bragte os før han tabte sin indre kamp mod mørkets kræfter? Her er ‘Now My Heart Is Full’, åbningssporet fra den ikke så lidt The Smiths-lydende Vauxhall and I (1993), det midterste af de tre kronologiske albums, det til enhver tid står gavmildt givende og lindrende at vende tilbage til. Svært herfra at komme i tanke om en moderne musik med mere ånd, raffinement og værdighed end denne…
Taking advantage
21. maj 1982 udsender Echo and the Bunnymen singlen ‘The Back Of Love’, en overlegen artikulation indenfor rockmusik som den på det tidspunkt da er kendt og registreret. Om singlen og dens hæsblæsende musik så har overlevet tidens ofte nådesløse tand? Her er nummerets raske marchtempo og bydende nødvendighed til selv at svare fyldestgørende på det spørgsmål…
Introducing…Sylvie’s Head!
Oppe fra Göteborg på den svenske vestkyst kommer det helt unge band Sylvie’s Head, der i fredags debuterede med Everything Is Free, et fritflydende album lastet med uimponeret selvtillid, der som en anden tidsmaskine tager sin lytter tilbage til Madchester-nætterne i start-90’erne, da engelsk rockmusik stødte sammen med acid-house og dannede den indie-ravekultur, bands som Happy Mondays, The Stone Roses og ikke mindst Primal Scream kom til at symbolisere. Har indtaget Everything Is Free et par gange nu, et album der vinder ved at at blive hørt samlet som vibe-oplevelse snarere end som de enkelte popsange, der tydeligvis ikke er bandets mission. Her to lydeksempler i hver sin ende af skalaen af bandets take på den britiske arv, de forvalter helhjertet. Tiden må vise det, men tænker umiddelbart Sylvie’s Head må være et stærkt liveband…
Straptease
En ny single fra skotske Arab Strab. Ikke ret bekendt med Falkirk-bandet, alligevel står det straks klart, der er vitaminer ombord…
Southern Gothic
Efter 20 års pause er Denver, Colorado-bandet 16 Horsepower lige nu på den europæiske genforenings-tour, der i aften bringer bandet og dets altid ildevarslende amerikanske prædikant-musik til et udsolgt Amager Bio. Dette nummer fra bandets debutalbum Sackcloth ‘n’ Ashes, der er ret fyldestgørende for hvor 16 Horsepower står musikalsk, vil helt sikkert være på setlisten…
New dawn fades
Godt to minutters livemusik denne mandag fra Joy Division. Fordi datoen 18. maj i dag tilhører deres sanger Ian Curtis. Nummeret ‘New Dawn Fades’ lukker første side på debutalbummet – de udsendte i alt kun to – Unknown Pleasures (1979).
In memoriam
The Associates’ Alan Rankine ville være fyldt 68 i dag. Her er han (og The Cure’s Robert Smith) på kontinentalt TV for længe siden. Må ikke glemme de der lyste…
Fripp 80
Vanvidsguitaristen Robert Fripp bliver 80 denne weekend. Vi markerer det skarpe hjørne her med historien om det uden tvivl mest ædle, Fripp har velsignet menneskeheden som sådan med, naturligvis hans soniske signatur-pile henover den himmel som er David Bowie’s ‘Heroes’. Tony Visconti tager os gennem nummerets lag og tilblivelse…
The Pogues i Dublin
17. maj 1986 løber en stor velgørenhedskoncert til bekæmpelse af Irlands store arbejdsløshed af stablen i Dublin. Blandt mange flere irske optrædende til den såkaldte Self-Aid er U2, Elvis Costello, Van Morrison, Boomtown Rats, Rory Gallagher, samt expat-folkeheltene fra London, The Pogues, som det år endnu kan præstere en Shane MacGowan helt fit for fight og på toppen af sine evner. Her er deres 15 minutters berømmelse på dagen…
Niagara falls
Faldt over en single, jeg havde med hjem fra Frankrig i august 1987. Tiden har ikke været god ved meget af den tids europæiske pop, men duoen Niagara’s ‘Quand La Ville Dort’ har stadig noget ubestemmeligt lokkende i sin grundsubstans. Husker ikke at det dagregnede voldsomt den sommer, men optagelsen her fra et fransk TV-show fører bevis for det…
Det er ikke dem
Der var faktisk også engang et band, der kaldte sig The New Order. Det blev dannet af Ron Asheton efter The Stooges gik i opløsning, og der var ikke så meget som skyggen af en synthesizer eller en sequencer indblandet. The New Order var rock med stort Å, ikke så langt fra The Stooges’ enkle proto-punk-udtryk (eller MC5 for den sags skyld).
The New Order var sammen fra 1975 til 1976, og så var det også slut med dem. Sandy Pearlman, der producerede Give ‘Em Enough Rope (The Clash’s svære toer), var en overgang faktisk også producer for The New Order. Noget egentligt album blev det aldrig til, men nogle tidlige demoer blev udsendt som udgivelsen Declaration of War. Ude på streaming-tjenesterne kan man finde en opsamling, der bare hedder The New Order.
Her kommer svaret
Ikke uden heftig disharmoni forlod Bernard Butler Suede i sommeren 1994. Guitaristens første udgivelse efter bruddet udkom 15. maj året efter. Og singlen ‘Yes’ – skrevet og indspillet sammen med sanger David McAlmont – er en sang af så unægtelig høj klasse, man tænker Brett Anderson dengang vil have fået ødelagt mindst hele sin weekend og forbandet den langt væk. At høre Brett’s helium-stemme sprede atomstøv henover ‘Yes’, usch, det gad man godt, men sådan spillede klaveret ikke længere i London. Her er ‘Yes’ fra en siden berømmet BBC Later-optræden, hvor Butler og McAlmont i den grad får sparket deres fælles førstfødte udover scenekanten…
Jagerfly over København
I aften befinder dette band sig godt 3 km og 46 år fra Rockmaskinen på Christiania, hvor folderne først blev slået. Tid er en forunderlig ting. Sods blev til Sort Sol, som lige nu igen er aktive og på sin første regulære tour siden Stor Langsom Stjerne (2018). Og i aften står bandet med den centrale danske rockhistorie på scenen i Vega. Her er det unge Sods på dansk TV en glemt aften i oktober 1980…