Kan Ryan Adams’ karriere beskrives mere rammende end det? Den unge amerikaner som først havde det hele, kunne skrive state of the art americana-sange og levere dem på en scene, så koncertsale lå bjergtagne bag ham. Men historierne blev flere og flere om uberegnelig adfærd, aggressive udbrud og et mildt sagt vanskeligt sind. Det hele kulminerede i februar 2019 med en støre undersøgende New York Times-artikel, hvor en række kvinder – deriblandt den senere indie-superstjerne Phoebe Bridgers – beskyldte Ryan Adams for krænkende adfærd, psykisk vold og misbrug af sin position. Straffen faldt prompte i form af aflyste pladeugivelser og turnéer, samt fyringer fra både management, koncertbooking og pladedistribution. Ryan Adams blev kort sagt cancelled. Siden har han undskyldt sin opførsel, gået i terapi, prøvet at deale med problemer omkring depression og alkohol, samt været i dyb økonomisk krise som følge af det altsammen. Hvilket bringer til denne helt nye sang, hvis tekst tydeligvis udspringer fra de seneste seks-syv år i hans liv. Om ikke andet er den iøvrigt så klassisk Ryan Adams-drejede sang et på afstand interessant partsindlæg fra manden i anklagestolen…