Findes der mon en mere majestætisk og bundsolid bassgang i nyere engelsk musik end denne på ‘I Wanna Be Adored’? Manden bag den, der gik under navnet Mani og spillede bass, først i Madchester-legendariske The Stone Roses, hvis epokegørende debut er gjort af sjælden klasse og særegen fri musik, siden på de mest spændende og udfordrende plader med Primal Scream, er pludselig død i dag…
Kategoriarkiv: At drikke for at glemme
Verden er sørgelig og smuk

Det nye album med Mavis Staples hedder Sad and Beautiful World og befinder sig mellem to genrer, jeg holder meget af: Country og soul.
Titelnummeret er skrevet af Mark Linkous, der stod bag Sparklehorse, og den oprindelige udgave findes på Sparlehorse’s første album Vivadixiesubmarinetransmissionplot fra 1995. Linkous begik selvmord i 2010 efter mange års kamp mod depression. I hænderne på Mavis Staples, der efterhånden er blevet 86, har oplevet og deltaget i kampene mod apartheid i USA og nu igen ser mange og store forandringer, får teksten endnu et lag af betydning, og ét, jeg kan nikke genkendende til. Verden i 2025 er på én gang sørgelig og smuk.
På Sad and Beautiful World er der også sange som “Chicago” af Tom Waits og Kathleen Brennan og “Hard Times” af Gillian Welch og David Rawlings. Ligesom når man hører andre sangere, der er blevet gamle og har overlevet meget og mange – her tænker jeg på f.eks. John Cale, Patti Smith og salig Leonard Cohen – oplever man, at der er kommet en særlig form for malm i Mavis Staples’ stemme. Hendes udgave af netop Cohens “Anthem” er også at finde på Sad and Beautiful World, og også dén er værd at høre.
Lyt!
Jørgen Leth RIP!
I dagens så triste anledning slutter vi her, hvor det begyndte, på en forårsdag i Helvede…
Afvisningen
The Beatles havde fra 1968 og frem sit eget pladeselskab Apple Records. Udover at udsende bandets egne indspilninger – og efter bruddet soloudgivelser med dets medlemmer, samt the Plastic Ono Band og Wings – signede man også artister udefra til Apple. Således var f.eks. Badfinger, Billy Preston, Doris Troy, James Taylor, Mary Hopkin, Jackie Lomax, Brute Force, Radha Khrishna og Trash tilknyttet. Ja, selv Hot Chocolate udgav en single med det berømte æble-label i midten. Men slet ikke alle artister havde talent nok til at komme indenfor i Beatles-varmen. Sådan her kunne et standardafslag se ud…

Strummer kaldte den først

…If Adolf Hitler flew in today
They’d send a limousine anyway…
RR RIP!

Love would tear them apart

Det er i dag et halvt århundrede side at dette billede blev taget, da Ian Curtis fik sin Deborah ved et kirkebryllup i St Thomas Church i Henbury, Cheshire. Det var så fire år før han mødte belgiske Annik Honoré ved et Joy Division-show på Nashville Ballroom i London, hvor også Orchestral Manoeuvres in the Dark og A Certain Ratio var på plakaten. Derefter blev det hele langt mere kompliceret.
16. august 1977

Elvis dør i Graceland, Memphis, Tennessee.
Live forever
The Telegraph ★★★★★ I don’t think anyone who managed to get their hands on a ticket for this reunion could feel short-changed. Because really it was a reunion between an audience and their favourite band, a reunion between Britain and rock’n’roll … It was very loud, it was simplistic to the point of banality and it was magically, exhaustingly uplifting.
The Standard ★★★★★ Today, reports of gen Z loving Oasis have not been overplayed. There’s been a cross-generational vibe around these shows. Like Noel’s dream of melding dance music communality with punk rock attitude to kill off grunge in the 90s, seems to have been rebooted. Turn off and on again, and the aggro violence has gone, and what’s left is something fresh and cool and utterly exciting.
The Times ★★★★★ Noel may have once called Liam a man with a fork in a world of soup, and Liam accused Noel of being a potato, but Acquiesce is a song about the fact that they “need each other” – and they do. Noel has a soul complex enough to write beautiful songs. Liam has a soul simple enough to deliver them with pure feeling. They are, ultimately, stuck with each other.
The Guardian ★★★★★ Against a ferocious wall of distorted guitars, there’s a weird disconnect between the tone of Noel’s songs – wistful, noticeably melancholy – and the way Liam sings them like a man seething with frustration, on the verge of offering someone a fight.
Og Liverpool’s Diogo Jota fik en varm hilsen fra Oasis i Cardiff…
The Clash på Roskilde

I aften for 40 år siden spillede The Clash på Orange på Roskilde. En uskøn, rodet, ja, håbløs koncert af den forcerede Mk II-version af bandet uden Mick Jones og Topper Headon. Med var til gengæld to nye bravado-guitarister og en trommeslager, der aldrig havde niveauet til at løfte den forpligtende opgave. Læg dertil en højlydt konflikt undervejs med DR, som filmede uden at have fået lov, eller også var det bare noget Strummer og Clash-talsmand Kosmo Vinyl opfandt på scenen for at kunne få noget konflikt. Sådan et ærgeligt show man lidt ønsker, man ikke havde været til…
Stemmen fra hinsides

Udsendt i dag for 45 år siden, få uger efter sanger Ian Curtis’ selvmord. ‘Love Will Tear Us Apart’ gjorde næsten for ondt at høre på da. I dag er Joy Division’s sang blevet en anden at høre på, har været et stygt hitliste-hit med Paul Young, synges ofte (med ændrede ord) på engelske fodboldstadions, og kommer derfor ikke længere med sit iskolde gys fra hinsides. En særegen og straks identificerbar kreation er den dog stadig
I dag for 46 år siden

Joy Divisions debutalbum Unknown Pleasures blev optaget i Strawberry Studios i Stockport, ikke langt fra hvor mine to engelske søstre voksede op. Det udkom den 15. juni 1979 og blev et af de albums, mange af os har brugt ganske megen tid på at lytte til og stadig gerne lytter til. En hel masse andre senere bands ville ikke lyde, som de gjorde, hvis ikke det var for Unknown Pleasures. Det er nu også lidt underligt at tænke på, at denne blogs forfattere i dag er tæt på at være fyrre år ældre end Curtis, Hook, Morris og Summer var dengang.
Billedet er et negativ af radiobølgerne fra pulsaren CP 1919. En pulsar er en roterende neutronstjerne. Da CP1919 blev opdaget i 1967, troede astronomerne en kort overgang, at de regelmæssige radiobølger var tegn på at der var liv et sted derude.
Strawberry Studios var i øvrigt også det sted, hvor 10cc (som var fra Stockport – det var Joy Division ikke) optog deres første fire albums, men også dét er en anden historie.
Brian Wilson er død

Den geniale, men martrede sangskriver døde i dag, 82 år gammel. Misbrugsproblemer, overvægt og psykisk sårbarhed plagede ham i en stor del af voksenlivet, og i sine sidste år blev han ramt af demens. Dertil kom slægtsfejder – Beach Boys er endnu et af mange eksempler på at det ikke er en entydigt god idé at danne et band med sine søskende (for slet ikke at tale om at have en fætter med). Men så var der også musikken, og den er noget helt særligt. Her er et af Wilsons mesterværker fra det med rette legendariske Pet Sounds.
Cameron Winter
Her er Cameron Winter, en amerikansk sanger på vej frem. Hans debutalbum fra sidste år hedder Heavy Metal, men titlen er falsk varedeklaration. Jeg kan ikke helt gøre op med mig selv, hvad jeg synes om musikken. Nogle gange minder det om Roger Whittakers berusede barnebarn, andre gange er jeg noget mindre negativ. Hvad siger denne blogs læsere?
All good things
Nu skal vi have noget ordentlig countrymusik med en kompetent vokalist. Her er Jess Woodland med den nye single “All Good Things”.