Naturligvis ved man, han fylder 60 år i dag. For ungdommens helte har brændt sig fast, og forlader ikke bare en, selv ikke hvis de med årene – som ham her – er blevet bitre og uspiselige. Johnny Marr’s bedste ven fra de gyldne The Smiths-år havde sig i 90’erne og start-0’erne en kreativt fornem, profileret og smuk karriere. Men tiden siden har været en hård skuffelse. Både hvad angår et stadig klarere udtalt politisk ståsted på den absolut yderste britiske højrefløj, men også gennem en håbløs række kluntede, uforløste albums. Så vi siger ikke tillykke her i dag, mere farvel og tak for alt det fantastiske der var, det med det positivt mest The Smiths-lydende øjeblik endnu fra føromtalte Johnny’s egen løbebane som soloartist. De gyldne toner i den sang bringer jo det hele så klart tilbage, men med en besynderlig bismag af sorg. For alle løfterne, den tætte forbindelse, åbenheden, som dagens fødselar engang udstrålte så stærkt, har kernen af uforsonlighad i hans nuværende stemme og værk jaget bort for altid. Punktum.
Kategoriarkiv: At drikke for at glemme
RIP Niki Lauda
Og naturligvis også James Hunt. De fik begge og sammen verden til at dreje hurtigere.
Where have they been?
39 år siden i dag at Ian Curtis hørte Iggy Pop’s The Idiot og hang sig i køkkenet i sit hus i Macclesfield, syd for Manchester, dagen før Joy Division skulle afsted for første gang til USA…
Sweet Ian Dury
Fra tider hvor der levede engelske originaler på hitlisterne. Ian Dury ville have haft fødselsdag i dag. Her er Dury – en af Englands mest raffinerede sangskrivere – og hans The Blockheads på Hammersmith Odeon’s scene til Concert for Kampuchea i 1979 med et følt kærlighedsbrev fra debuten New Boots and Panties!! (1977) til den da forlængst afdøde rockabillystjerne Gene Vincent. Ian Dury gik selv bort i år 2000.
…Skinny white sailor, the chances were slender
The beauties were brief
Shall I mourn you decline with some thunderbird wine
And a black handkerchief?
I miss your sad Virginia whisper
I miss the voice that called my heart…
Valgkampen ’19
We are all prostitutes / Everyone has their price / We are all prostitutes / Everyone has their price / Everyone! / And you too will learn to live the lie / And you too will learn to live the lie / And you too will learn to live the lie / Everyone has their price / Aggression! / Competition! / Ambition! / Consumer fascism! / Consumer fascism! / We are all prostitutes / Everyone has their price / We are all prostitutes / Everyone has their price / Everyone! / Capitalism is the most barbaric of all religions / Department stores are our new cathedrals / Department stores are our new cathedrals / Our cars are martyrs to the cause / Our cars are martyrs to the cause / Our children shall rise up against us / Our children shall rise up against us / Because we are the ones to blame / Because we are the ones to blame / Because! / Because! / We are the ones to blame / They will give us a new name / We shall be hypocrites hypocrites hypocrites…
© The Pop Group
Valgkampen 2019
For how long do we tolerate
These fools drunk with power
Drunk with power, obsessed with death
Death and destruction drunk with power
A giant game of chess they play
With you and I
As the disposable pieces
Drunk with power, obsessed with death
Death and destruction drunk with power
For how long do we tolerate
These fools drunk with power
Drunk with power, obsessed with death
Death and destruction drunk with power
A giant game of chess they play
With you and I
As the disposable pieces
Drunk with power, obsessed with death
Death and destruction drunk with power
Morris / Wainwright / Molaney / GLENN ROBERTS
© Agelong Music Publishing Inc.
Dagens mest triste citat
‘If I was drug free, I’d be a force to be reckoned with.’
Pete Doherty, Guardian, fredag
I ask him why Narco is so-called. He looks sheepish. “When she was a puppy it was my dream for her to fetch my pipe for me.” His crack pipe? “Yes.” And did she? “Well, let’s just say we’re halfway there. She does go and find it. She just doesn’t bring it to me.”
Lento E Largo: Tranquillissimo
For snart en del år siden lyttede jeg rigtig meget til Henryk Górecki’s 3. symfoni fra 1976 i en smuk indspilning med Dawn Upshaw, David Zinman og London Sinfonietta. Jeg prøvede siden at finde ind til andre af Góreckis værker, men ingen af dem har bevæget mig som den 3. symfoni, der har undertitlen Symphony of Sorrowful Songs (på engelsk).
Nu er der så kommet en live-optagelse af samme symfoni i en udgave med Polens Nationale Radiosymfoniorkester. Dirigent er selveste Krzysztof Penderecki (ham med Trenodi for Hiroshimas ofre og mange, senere og noget mere tilgængelige værker) , og solisten er – Beth Gibbons fra Portishead. Hun har som bekendt ikke klassisk baggrund, hendes vokal er mere hæs og sårbar end Upshaws og hun har egentlig heller ikke så godt styr på sit vibrato. Og så synger hun jo på polsk. Trods alle disse tilsyneladende forhindringer virker det også og alligevel. Hermed anbefalet.
(Start med at lytte til 2. sats, hvis I ikke kender denne symfoni.)
Francoise & Notre Dame
To parisiske ikoner, det ene står endnu.
Ranking Roger RIP
Ranking Roger, sanger i two-tone-bandet The Beat fra Birmingham, døde tirsdag efter en tid med hård sygdom. Ja, der rives alt for mange bort i rocknroll for tiden. Her er Ranking Roger med The Beat på Top of the Pops i maj 1980, iført sin karakteristiske sorte hat, bekymringsfri og levende på ‘Mirror In The Bathroom’. Vi skal sætte pris på vores helte mens de er her…
Scott Walker RIP
Hvor trist med dagens nyhed om Scott Walker’s bortgang. I denne sang, der åbner hans klassiske Scott 4 (1969) spiller sangeren skak med døden, naturligvis inspireret af Ingmar Bergman’s 1957-mesterværk Det Syvende Segl…
Townes 75
Den texanske sanger og sangskriver Townes Van Zandt, hvis kreative storhedstid lå fra 1968 og godt fem år frem, villle være blevet 75 i dag, havde hans heftige livsstil ikke slået ham ihjel 1. januar 1997. Men hvem er da denne Townes med det mærkelige navn, vil nogen måske spørge. Jo, han har f.eks. til en start skrevet en af de bedste og mest ensomme sange nogensinde. ‘Waiting Around To Die’ lyder sådan her
Fri os fra det onde, PSB
Det med velmenende protestsange er heller ikke nemt i 2019. Trods helt sikkert gode intentioner viser Pet Shop Boys på dagens nye singleudspil hvor galt det kan gå, når satirevinklen, som var det en anden skolekomedie eller revy der skulle lægge scene til, benyttes. Det var det desværre bare ikke. PSB kan være så meget skarpere end dette, når politisk morale ikke med løftet pegefinger presses ned i hvert eneste firkantet konkrete og komplet ulyriske sangord. Neil Tennant er alt for begavet til det her.
Vinylitis er farligt!
Don’t picture this
Betryggende at vide, selv perfekte Blondie kunne tage pænt ærgelige bandbilleder. Det er stjernefotografen Mick Rock, som netop har Insta-postet denne meningsløst kiksede opstilling. Kom igen, Blondie.