Kategoriarkiv: At drikke for at glemme

Nationalisten Morrissey

Morrissey udtaler sig nu på Facebook om terrorbomben i Manchester i denne uge. Det lykkes ham at skrive bl.a.

Theresa May says such attacks “will not break us”, but her own life is lived in a bullet-proof bubble, and she evidently does not need to identify any young people today in Manchester morgues. Also, “will not break us” means that the tragedy will not break her, or her policies on immigration. The young people of Manchester are already broken – thanks all the same, Theresa. Sadiq Khan says “London is united with Manchester”, but he does not condemn Islamic State – who have claimed responsibility for the bomb. The Queen receives absurd praise for her ’strong words’ against the attack, yet she does not cancel today’s garden party at Buckingham Palace – for which no criticism is allowed in the Britain of free press. Manchester mayor Andy Burnham says the attack is the work of an “extremist”. An extreme what? An extreme rabbit?
In modern Britain everyone seems petrified to officially say what we all say in private. Politicians tell us they are unafraid, but they are never the victims. How easy to be unafraid when one is protected from the line of fire. The people have no such protections.

Han er kritisk over for den konservative regering, men hylder dens udlændingepolitik og – nok så vigtigt – han fremfører den på højrefløjen så udbredte idé om at “magthaverne siger, at vi ikke må kritisere islam”. Hvis nogen har været i tvivl om at Morrissey (der nu selv er indvandrer i USA) er blevet en nationalistisk populist, må denne tvivl nu være væk. Jeg kunne godt lide The Smiths (og det kan jeg stadig), men Morrissey kan jeg ikke fordrage.

Ian Curtis dansede for dine synder

Tider skal komme, tider skal henrulle og love will tear us apart. I dag er det 37 år siden Joy Division’s kølerfigur Ian Curtis hang sig selv i Macclesfield, syd for Manchester. Iggy Pop’s The Idiot var på pladespilleren, og mon ikke der stod en pakket kuffert, for dagen efter skulle Joy Division have krydset Atlanten på sin første tur nogensinde til USA, hvor livedebuten skulle have fundet sted med tre aftener i træk på rockklubben Hurrah i New York City. Her de knusende sidste seks minutter på afskedsalbummet Closer, der blev udsendt 18. juli 1980, præcis to måneder efter selvmordet. I dag er dets slutnummer ‘Decades’ vel nærmest æstetisk subkultur-lydtapet, dengang var det noget langt mørkere, farligere og mere nådesløst; en sorgfuld stemmes ufortrødne sidste farvel til denne verden…

Oh Manchester, so much to answer for…

Ian Brady, der sammen med sin affære Myra Hindley i et par år op til midt-60’erne bortførte, seksuelt misbrugte, torturerede og slog fem børn fra Greater Manchester-området ihjel, døde i aftes i et fængsel på Merseyside. På The Smiths’ debutalbum er sangen om de såkaldte Moors Murders (opkaldt efter hederne øst for Manchester, hvor tre af ligene siden blev fundet gravet ned) ‘Suffer Little Children’ et tidligt vidnesbyrd om, hvilke gribende ting kombinationen af Morrissey og Marr’s respektive talenter kunne udrette. Naturligvis slog den engelske tabloidpresse hårdt ned på sangen, der indsigtsløst blev udlagt som en udnyttelse af tragedien…

Fun is my object in life…

Så Sid Vicious ville gerne have det sjovt, men det er umuligt at finde optagelser, hvor han ser ud til at lykkedes med det. Da han kom med i Sex Pistols var bandet allerede kreativt færdigt, og som sådan blev Sid Vicious den perfekte posterboy for punk som tom provokation. Han gør det nu ellers skødesløst fremragende i den nærmest ikoniske video til ‘My Way’. Da han tilsidst hæver sin pistol, skyder mod alt og alle, kaster V-tegnet og skrider, er det et stærkt iscenesat punk-‘fuck you’ med udråbstegn efter. I det virkelige liv stod det desværre mere handlingslammet til, da heroin hurtigt reducerede unge Sid til en hjælpeløs baby. Som dokumenteret i følgende korte interview med Sid og hans groupiekæreste Nancy Spungeon, som helt hjemmehjælperihærdigt ellers prøver at få ham til hægterne. Det skulle vise sig en umulig opgave. Sid dræbte Nancy, og omkom selv tre måneder efter af en overdosis, 21 år gammel. I dag kunne han have fejret sin 60-års.

At forlade New York er lidt som at dø

Og det ved R.E.M., det lille store band fra Athens, Georgia alt om. Her er de på toppen af verden i 2004, et tysk TV-aftenshow, der får sig en alvorligt voksen og bredvinget popsang, som vi sjældent modtager dem længere nu 12-13 år senere. Tredje dag i træk med R.E.M. her på siden. De har bidt sig fast for lige nu, og det føles godt på den bittersøde måde. Hvornår gives der mon slip igen?

Farvel, Georgios Panayiotou

Jeg var vel aldrig så dybt inde i George Michaels værk – dengang for tre årtier syntes jeg, at han var alt for idolagtig og glat. Men at han var en gennemmusikalsk popvokalist og sangskriver, det kunne selv jeg høre, og med tiden fik jeg meget større respekt for ham.

Skønt han havde stemmen og musikaliteten og udseendet med sig, og skønt han oprindelig virkede som indbegrebet af det glamourøse popstjerneliv,  blev det efterhånden tydeligt, at George Michael havde store indre dæmoner at slås med og at det ofte var dem, der tyngede hans karriere. Og juledag 2016 ville hjertet så ikke mere.

Dagens Sandinista!-klassiker

Og endnu en sang fra The Only Band That Matters om alle kriges tragedie. Sandinista!-førstesinglen ‘The Call Up’ finder The Clash i eftertænksom bekymring for den indkaldelse Margaret Thatcher sikkert har på vej til dem. Hvis uden nogen lyst til at dræbe eller dø ung i uniform, kan det være vanskeligt at være ung i England. For landets krigstraditioner er omfangsrige og har kostet generationer liv og førlighed. Joe Strummer reminiscerer istedet for krigsrædsel muligheden for livets store kærlighed, et sted derude, i en by som ingen andre…

De tog drengen fra Tupelo og vanrøgtede ham

Elvis Presley udsendte ny officiel video i går. Hvis du har svært ved at fatte, hvorfor supermodel Kate Moss skal give den som Kongen i dens tacky H&M-reklamescenarie, er du ikke den eneste. Og de +200 nyindspillede strygere klistret henover ‘The Wonder Of You’, ville selv Las Vegas-periode Elvis ikke have rystet på hovedet og sagt no way?! Jo, vi tror det. Et sted i USA går nogle folk frit rundt, som er ansvarlige for denne misrepræsentation og vanrøgt. De skulle sendes i fængsel.