Kategoriarkiv: At drikke for at glemme

Smadret engelsk

Opdagede først for alvor duoen The Jacobites sidste forår, det selvom deres navn ofte blev nævnt i positive vendinger i de engelske musikblade i 80’erne. Den nu afdøde Nikki Sudden (ex-Swell Maps) og hans partner in crime David Kusworth var sammen håbløst forelskede i The Faces, smadret 70’er-Stones og slået nedtursmusik på akustiske guitarer, og udsendte som sådan en række endda meget håndholdte albums og singler. Her den utæmmede ‘Where The Rivers End’ fra Robespierre’s Velvet Basement, deres 1985-mesterplade, der i skramlet charme kaster ikke få associationer i senere retning af Pete Doherty og hans kaotisk vindende Babyshambles…

No escape

‘Fame, fame, fatal fame / it can play hideous tricks on the brain’, sang The Smiths i 1986. Ni år senere måtte Blur se sig selv gå kreativt i spånerne på nok netop disse ord. Parklife (1994) havde skudt Blur op i toppen af britpoppens kommercielle Premier League, hvor de sloges med Oasis om at være absolutte top dogs. Det slagsmål kulminerede i efteråret 1995, da Oasis udsendte deres to’er næsten samtidig med at Blur udkom med The Great Escape. Hvem der solgte flest af de to husker vi ikke nu, og det er også inderligt ligegyldigt, men derimod står det stadig tindrende klart, hvordan Blur midt i popularitetens hektiske orkan mistede kreativ bærekraft  og indspillede et mærkværdigt hult album, der langt mere lød af produktudvikling for britpopmasserne end som et Blur-album på fri lyst. Det er i dag 23 år siden The Great Escape blev udsendt.

All you need is Liam

Noel Gallagher har brugt hele sin karriere – først i Oasis, siden solo med The High Flying Birds – til at ligge på musikalsk bedetæppe foran rockmusikkens store Beatles-alter. Han har over et efterhånden tocifret antal albums ikke udsendt mange sange, der ikke åbenlyst låner med arme og ben fra Lennon/McCartney-arven, det ikke som tyveri, men vel blot som en kærlig anerkendelse af, han hellere vil være dem end sig selv. Lørdag aften på scenen i sydvestengelske Bristol’s Downs Festival fik Noel Gallagher lov til at tage dette tribute-rollespil et lille skridt længere. For under ekstranumrene kom hans gode ven Paul Weller på besøg, og efter en gennemspilning af The Jam’s ‘Town Called Malice’ var det endelig blevet tid for Noel til at være selveste The Beatles…

Conway Savage RIP

The Bad Seeds’ stoisk mesterlige pianist og orgelspiller Conway Savage er i går aftes gået bort efter en tid med hård sygdom. Australske Savage blev Bad Seeds-medlem efter The Good Son (1990). Musikalsk vil hans ubesværede tone og klassisk melodiske tilgang være stærkt savnet i Nick Cave’s band. Her er de alle sammen – også udbryderen Blixa – i 1994 i franske Lyon.

nickcaveofficialCONWAY SAVAGE
Our beloved Conway passed away on Sunday evening. A member of Bad Seeds for nearly thirty years, Conway was the anarchic thread that ran through the band’s live performances. He was much loved by everyone, band members and fans alike. Irascible, funny, terrifying, sentimental, warm-hearted, gentle, acerbic, honest, genuine – he was all of these things and quite literally “had the gift of a golden voice,” high and sweet and drenched in soul. On a drunken night, at four in the morning, in a hotel bar in Cologne, Conway sat at the piano and sang Streets of Laredo to us, in his sweet, melancholy style and stopped the world for a moment. There wasn’t a dry eye in the house. Goodbye Conway, there isn’t a dry eye in the house. Love, Nick and the Bad Seeds.

The grey of the northern skies always shining blue…

Leeds-elektroduoen Soft Cell er stadig favoritter her for deres minimalistiske instantpopsange med billige en-finger-keyboards, ungt hedonistisk lowlife, sleazy melodrama, ikke så få northern soul-referencer og månen altid i rendestenen. Dette efterår byder på en genforening af Dave Ball og Marc Almond til ét sidste farvel-show for Soft Cell, d. 30. september i London’s O2 Arena. I den forbindelse udgives en ny singleopsamling – The Singles: Keychains and Snowstorms – som inkluderer to helt nye sange, de første fra duoen i 15 år. Den første af dem er netop blevet udsendt, og vel er ‘Northern Lights’ ikke verdens mest uforglemmelige nummer, men det bærer den klassiske Soft Cell-lyd, kommunikerer indtrængende som SC-traditionen påkræver, og er ifølge Almond ovenikøbet  “a celebration of our roots in northern soul”…

…When did you start loving me
I’m guessing not that recently
Why can’t you look at me
And show a little understanding
I sit here looking at a photograph
When we were young and we still laughed
And every day was endless fights
in Blackpool under northern lights…

Horrorshow

Lige som man håbede Pete Doherty var ved at shape lidt op, så kommer dette skræmmende billede ind. I weekenden lykkedes det Mr. Babyshambles at klare en udfordring på en lokal café i sydengelske Margate, hvor stedets maksimum-største english breakfast er gratis, hvis ellers man kan fortære den på under 20 minutter. Doherty var den første kunde siden 2013 som lykkedes holde sig indenfor tidsgrænsen.

Han ankom i helikopter

Dem her må jeg skam meddele, at jeg ikke kender. Men “Cold Damn Truth” med He Arrived By Helicopter (mystisk navn til et ensemble) er værd at lytte til. Den eneste anden sang, jeg har kunnet finde med dem, hedder… “He Arrived By Helicopter”.  (Aner man en moderne pendant the The House Of Love, der sang om The House Of Love og kaldte indtil flere af deres albums for The House Of Love?)

MTV VMA 2018

Der var MTV-awards i nat i New York’s Radio City Music Hall. Hvis ikke denne new pop/R&B-liste af awardvindere kan få en til at føle sig endda meget voksen, hvad kan så?!

Video of the Year:

Camila Cabello – “Havana” [ft. Young Thug]

Best Collaboration:

Jennifer Lopez – “Dinero” [ft. DJ Khaled & Cardi B]

Best New Artist:

Cardi B

Artist of the Year:

Camila Cabello

Best Latin Video:

J Balvin – “Mi Gente” [ft. Willy William]

Song of the Year:

Post Malone – “rockstar” [ft. 21 Savage]

Best Pop Video:

Ariana Grande – “No Tears Left to Cry”

Best Hip Hop Video:

Nicki Minaj – “Chun-Li”

Push Artist of the Year:

Hayley Kiyoko

Song of Summer:

Cardi B / Bad Bunny / J Balvin: “I Like It”

Michael Jackson Video Vanguard Award:

Jennifer Lopez

Best Dance Video:

Avicii ft. Rita Ora – “Lonely Together”

Best Rock Video:

Imagine Dragons – “Whatever It Takes”

Video With a Message:

Childish Gambino – “This Is America”

Best Cinematography:

The Carters – “APES**T”

Best Direction:

Childish Gambino – “This Is America”

Best Art Direction:

The Carters – “APES**T”

Best Visual Effects:

Kendrick Lamar & SZA – “All The Stars”

Best Choreography:

Childish Gambino – “This Is America”

Best Editing:

N.E.R.D – “Lemon” [ft. Rihanna]

Suede i Tjernobyl

En travl torsdag i popworld. Elvis’ død fejrer fødselsdag, Madonna fylder 60 og Aretha Franklin er gået bort. Og så er der en ny single fra genopstandne Suede.  ‘We can be together in the nuclear sky’, sang Brett Anderson på Suede’s mellemalbumudspil ‘Stay Together’ i 1994. De ord tager de levende billeder til nye ‘Life Is Golden’ alvorligt, optaget som de er i den ukrainske spøgelsesby Pripyat, kun et par kilometer fra det i 1986 så katastrofespredende Tjernobyl-atomkraftværk. Lidt radioaktivitet eller ej, life is golden…

Elvis synger for Aretha

Sådan lyder det i alfald næsten her på Aretha Franklin’s dødsdag, hvor Elvis med stor autoritet og musikalsk stedsans livetackler det kridhvide dog besynderligt soulsmagende Simon & Garfunkel-hit ‘Bridge Over Troubled Water’. En sang Aretha Franklin også selv indspillede sin egen og  meget anderledes frittolkede udgave af i 1971, året efter Elvis’ så gennemført gotisk-mørkebrune That’s the Way It Is-studieversion. Aretha Franklin blev født i Memphis, Tennessee tre år før den da nyudklækkede teenager Elvis flyttede med sine forældre til byen fra Tupelo. Nu har de to ikke bare Memphis, men også dødsdatoen 16. august tilfælles. Syng, Elvis, syng den bro…