Kategoriarkiv: At drikke for at glemme

Still so insecure

Må ikke glemme britiske Insecure Men, der tidligere på året udsendte et debutalbum, der næsten vel var ligeså godt som det var lowlife-engelsk trist, og det var altså meget trist. Her en forholdsvis ny og lettere bizar video til albummets ‘Cliff Has Left The Building’. Insecure Men er lige nu aktuelle med coveralbummet Karaoke For One: Vol.1.

Tillykke, Shane

Tillykke til The Pogues’ Shane MacGowan, der mandag eftermiddag blev gift med sin Victoria på Københavns Rådhus. Sidstnævnte har op til brylluppet overfor The Irish Times beskrevet den store kærlighed således:

– I was awe-struck by him. I became consumed by the thought of him. He says that he felt the same way, that we were destined to be together. But ours were not to be easy, uncomplicated lives and ours was not to be an uncomplicated love affair. We grabbed hold of each other and hung on for a ride that took us through a world of glamour and fame, creativity and ecstasy, drink, drugs and crazy, wild sex and on to madness, self-destruction and despair, violence, death, betrayal, rage separation and sadness and on and on towards revelation, renewal, compassion and hope for the future. When he answered the door to me after having missed his flight to the United States to open for Bob Dylan, and there was blood pouring out of his mouth because he had eaten a Beach Boys record, it looked as though it was the 100 tabs of acid that were the problem and not the gin and tonic.

Langt fra Backstreets

Hvad og hvor meget kan vi forvente af vores helte? At de bliver ved med at være dem de var, da de brændte igennem og indfangede os i flammebålet? Nej, vel? Stilstand kommer der jo intet godt ud af. Men her er et foto af hr og fru Springsteen på hestetur i New Jersey i dag. Når man ser dette billede – og det gør altså lidt ondt at skrive det her – forståes instinktivt, hvorfor Bruce Springsteen ikke længere laver de spændende nye sange. Det skal være ham vel undt.

So glad so sexy

Endte ved et tilfælde torsdag aften til koncert med tidligere så beundrede Lykke Li, hvis seneste album aldrig har fundet hjem her. Så en glæde at blive positivt overrasket af et show med præcis den kant og nerve, der synes for fraværende på So Sad, So Sexy. Og fint at se artisten Lykke Li, der synes at nyde en næsten Lana Del Rey-lignende idolstatus blandt sine tilhængere. I hendes show-koreografi var der ligeledes flænger af akavethed og fejl, hvis sårbarhed blev vendt til styrke, opbakning og sammenhold af en ubetinget Lykke Li-elskende sal. Hendes nordic noir-bølge ruller altså ufortrødent videre, selv på det nye brændstof af amerikansk hitlistemusik. Snart skal vi vel prøve at høre det nye album igen…

Keith Moon

Vi talte om The Who i går. En stor del af deres berygtede vildskab kom fra trommeslager Keith Moon, der levede alt for stærkt og døde alt for ung i 1978, kun 32 år gammel. Tre år inden da nåede han at udsende sin eneste soloplade, Two Sides of the Moon, ofte omtalt som verdens dyreste karaoke-album, en spektakulært ufokuseret cover-affære med fordrukkent glimt i øjet og opulent overlæssede arrangementer. Men midt i denne rodebutik lykkes det faktisk Moon, hvis vaklende stemme absolut ikke er gjort af forsangermateriale, at levere en besynderligt rørende udgave af The Beatles’ ‘In My Life’…

Return of The Lemonheads

Fly der styrter ned, de crasher og forsvinder. Rockbands er anderledes. Tag bare Boston, Massachusetts’ The Lemonheads, hvis frontfigur Evan Dando i 90’erne var var blevet en regulær bubblegrunge- og posterboy-popstjerne. Han havnede sig i alvorlige kemiske problemer, endte med at følge rundt i sporet på Oasis, og efterhånden disintegrere som person deraf. Alligevel er der med mellemrum blevet ved med at komme plader og turnéer, hvor Evan Dando med mere eller mindre overskud giver den som The Lemonheads. Til næste år kommer så et nyt album, og endnu et bestående af coverversioner. Ikke det mest progressive move, men Evan Dando’s take på Yo La Tengo’s ‘Can’t Forget’ på denne forløbersingle er slet ikke uden egen diskret charme. Tracklisten på Varshons 2 står nedenunder…

Can’t Forget (Yo La Tengo)
Settled Down Like Rain (The Jayhawks)
Old Man Blank (The Bevis Frond)
Things (Paul Westerberg)
Speed of the Sound of Loneliness (John Prine)
Abandoned (Lucinda Williams)
Now and Then (Natural Child)
Magnet (NRBQ)
Round Here (Florida Georgia Line)
TAQN (The Eyes)
Unfamiliar (The GiveGoods)
Straight to You (Nick Cave & The Bad Seeds)
Take It Easy (The Eagles)