Kategoriarkiv: At drikke for at glemme

Lento E Largo: Tranquillissimo

For snart en del år siden lyttede jeg rigtig meget til Henryk Górecki’s 3. symfoni fra 1976 i en smuk indspilning med Dawn Upshaw, David Zinman og London Sinfonietta. Jeg prøvede siden at finde ind til andre af Góreckis værker, men ingen af dem har bevæget mig som den 3. symfoni, der har undertitlen Symphony of Sorrowful Songs (på engelsk).

Nu er der så kommet en live-optagelse af samme symfoni i en udgave med Polens Nationale Radiosymfoniorkester. Dirigent er selveste Krzysztof Penderecki (ham med Trenodi for Hiroshimas ofre og mange, senere og noget mere tilgængelige værker) , og solisten er – Beth Gibbons fra Portishead. Hun har som bekendt ikke klassisk baggrund, hendes vokal er mere hæs og sårbar end Upshaws og hun har egentlig heller ikke så godt styr på sit vibrato. Og så synger hun jo på polsk. Trods alle disse tilsyneladende forhindringer virker det også og alligevel. Hermed anbefalet.

(Start med at lytte til 2. sats, hvis I ikke kender denne symfoni.)

Ranking Roger RIP

Ranking Roger, sanger i two-tone-bandet The Beat fra Birmingham, døde tirsdag efter en tid med hård sygdom. Ja, der rives alt for mange bort i rocknroll for tiden. Her er Ranking Roger med The Beat på Top of the Pops i maj 1980, iført sin karakteristiske sorte hat, bekymringsfri og levende på ‘Mirror In The Bathroom’. Vi skal sætte pris på vores helte mens de er her…

Townes 75

Den texanske sanger og sangskriver Townes Van Zandt, hvis kreative storhedstid lå fra 1968 og godt fem år frem, villle være blevet 75 i dag, havde hans heftige livsstil ikke slået ham ihjel 1. januar 1997. Men hvem er da denne Townes med det mærkelige navn, vil nogen måske spørge. Jo, han har f.eks. til en start skrevet en af de bedste og mest ensomme sange nogensinde. ‘Waiting Around To Die’ lyder sådan her

Fri os fra det onde, PSB

Det med velmenende protestsange er heller ikke nemt i 2019. Trods helt sikkert gode intentioner viser Pet Shop Boys på dagens nye singleudspil hvor galt det kan gå, når satirevinklen, som var det en anden skolekomedie eller revy der skulle lægge scene til, benyttes. Det var det desværre bare ikke. PSB kan være så meget skarpere end dette, når politisk morale ikke med løftet pegefinger presses ned i hvert eneste firkantet konkrete og komplet ulyriske sangord. Neil Tennant er alt for begavet til det her.

Bowie blev fri

I forgårs markerede vi David Bowie’s fødselsdag, i dag drejer det sig om hans bortgang. Den mandag for tre år siden, og Blackstar var netop blevet udsendt til stor hyldest om fredagen, den mandag var uvirkeligt grum. Al den nye musik, hvis stemning og ord pludselig gav helt ny klar mening, så levende og vital, dens afsender lukket ned og borte. På nattehimmel slukkes de store stjerner aldrig. De stråler videre og planter tanker om noget større end os selv. På rockstjernehimlen er det lige omvendt: Her slukkes de klareste lys nådesløst, og gennem deres uigenkaldelige bortgang forstår vi tidens flygtighed, ultimativt vores egen dødelighed. At Bowie i sin afskedssang ‘Lazarus’ får den skæbne til at lyde som en befrielse, det er stor og overskudsudvisende kunst…

Det Gamle Testamente

Det musikalske bindeled mellem sen-80’er Bad Seeds og klassisk The Gun Club? Ja, sådan lyder Denver’s 16 Horsepower nærmest i 90’erne, når de påkalder sig plagernes forbandelse og stikker af, ud over et støvet Amerika, med skyld og undergang i hælene. Det ser kulørt ud gennem denne hjælpeløse beskribelse, men i frontfigur/sanger David Eugene Edwards’s sitrende stemme og nærmest gammeltestamentlige rockmusik giver det helt sig selv. Og ja, naturligvis var Edwards’ bedstefar prædikant. Det høres…