Dagens politiske citat kommer som reaktion på et forslag fra Mette Frederiksen (A).

»Vi kan blive nødt til at tale om tvang for at få børn fra nogle miljøer, hvor dansk sprog og kultur er fraværende, over i institutioner med danske børn og pædagoger. Men det er vigtigt, at en eventuel lov sigter mod integrationsvanskelige indvandrere og ikke bare rammer enhver med et andet fornavn«, siger DF’s uddannelsesordfører og medlem af integrationsudvalget, Martin Henriksen.
…
»Men Socialdemokraternes idé om at tvangsfjerne børn, som forældrene ikke vil sende i vuggestue, finder vi lige hård nok. Vi foretrækker økonomiske sanktioner mod forældrene«, siger Martin Henriksen til Ritzau.

Her ligger Østhavnens Grillbar i Hirtshals. Kunne en passende høj løn mon lokke hende, der arbejdede der, væk fra sin nuværende karriere? Man har vel lov at håbe.

Så er det denne blogs anden forfatter, der forlader landet for at tilbringe nogle dage i Tysklands hovedstad. Jeg ved, at Jens foretrækker øl, der er let drikkelig. En belgisk triple eller en stout er ikke lige ham (og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan han ville reagere, hvis der var røgøl i glasset!), så det må haves in mente.

Bevares, man kan nemt skaffe sig nogle flasker H**n*k*n, men heldigvis findes der også god øl. Derfor giver jeg her tre bud på velsmagende og let drikkelige øl, han nemt kan skaffe i Berlin.

• Köstritzer Schwarzbier er, som navnet antyder, en helt mørk øl. Farven kunne forlede den ukyndige til at tro, at vi havde med en stout at gøre. Men her er faktisk tale om en undergæret øl, beslægtet med pilsner. Før i tiden blev der tilsat sukker, men i dag overholder man Reinheitsgebot, og det er ingen skade til. En af mine personlige favoritter!
• Radeberger Pils er tysk pilsner, når den er rigtig god – med spinkle toner af humle.
• Wernesgrüner er endnu en typisk tysk pilsner, men med mere humle.

Alle tre øl har en fortid i det gamle DDR; hvis man skulle have Köstritzer eller Radeberger før 1989, var den eneste gode chance til stede, hvis man kom til Land og Folk-festival i København. Her falbød arbejder- og bondestaten nemlig sine eksportprodukter. (Land og Folk var DKPs avis og havde et lige så kreativt forhold til virkeligheden, herunder ukritisk omtale af en foretrukken supermagt, som mange nuværende medier af ganske anden politisk observans. Men det er en helt anden snak.)

Ritzau skriver i dag:

Grøn er traditionelt kendt som håbets farve. Men for Dansk Folkepartis Søren Krarup vækker den afsky, når den bliver præsenteret på flag. Så symboliserer den grønne farve nemlig islamisme, mener han. Og netop 10 grønne faner bliver noget af facadeudsmykningen af Livgardens kaserne ved Rosenborg Slot i hjertet af København, når garden fejrer 350 års jubilæum til sommer. “Det ville vække afsky hos mig. Udsmykningen er grim, og den kan ikke undgå at fremstå som et islamisk symbol med de grønne farver på fanerne,” siger Søren Krarup. I stedet mener Søren Krarup, at det burde være de traditionelle rød-hvide farver, der dominerer udsmykningen. I går spurgte han til forsvarsminister Søren Gades holdning til sagen i Folketingets spørgetid, men ministeren var ikke synderligt interesseret i at gå ind i problemstillingen.

I dagens anledning har jeg taget en grøn trøje på og vil snarest muligt stige på min lige så grønne cykel for at køre hjem gennem en by, hvis træer langsomt er ved at gå over til islamisme.