A message to you, Paddy

brendan_behan_nywts.jpg

Guinness-bryggeriet har nok årets største omsætning i dag, hvor hele Irland, samt talløse irske compatriots ude i alverdens afkroge, fejrer St. Patrick’s Day, helligdagen for landets skytshelgen, som drikkes og synges hjem i en nationalkollektiv rus af de større. I fuld respekt for det tørstige folk på den grønne ø, markeres St Patrick’s Day her gennem et par klips med The Pogues, fra deres 1988-St. Patrick’s Day-show på Town & Country Club i London. Oplev en ung og promilleiklædt Shane MacGowan med ‘Rainy Night In Soho’, så ikke et øje er tørt, skarpt fulgt af ‘London Calling’ med gæstevokalist Joe Strummer foran The Pogues – cheers!

Top-5 i The Pogues-evergreens:

1. Misty Morning, Albert Bridge
2. Dirty Old Town
3. Summer In Siam
4. Thousands Are Sailing
5. Fairytale Of New York

13 tanker om “A message to you, Paddy”

  1. 1888: man kan jo desværre ikke selv bestemme hvem der skal maltraktere ens sange – spørg blot Jens omkring “En Nat Blir Det Sommer” og Blå Øjnes voldtægt af samme…..altså nummeret!:-)

  2. På et eller andet plan er det fantastisk. Nu har folk råbt på et mere rocket og upoleret udtryk fra R.E.M. længe. Så indfrier de forventningerne (til mere end fulde), så er det også et problem. Der bliver sat lighedstegn mellem skrantende og uopfindsomme U2 (Springsteen sammenligningen vil jeg slet ikke kommentere!). Folk hyler op i flæng om “dad”rock og videre i den dur….

    Ja ja – jeg er blot tilfreds med at min bøn mht R.E.M. er blevet hørt, men sådan er musik jo så fantastisk….nogle bliver tilfredse andre pissed off!

  3. 1888, at sammenligne Mesteren med U2 og REM er som at sammenligne Pogues med Roger Whittaker (eller hvordan han staves).

  4. Forbandet møgvejr. Nå min top 5 er som følger

    1. Medley: the Recruiting Sergeant/The Rocky Road to Dublin/Galway Races

    2. Boys from the county hell
    3. Fairytale of N.Y.
    4. Turkish song of the damned
    5. Young Ned of the Hill

    Og ikke mindst Shane’s “diskrete” optræden på Nick Cave’s udgave af death is not the end.

  5. Accelerate = gammel vin på nye flasker.

    REM har lavet en U2 / Springsteen og har klonet eget bagkatalog. Mon ikke det giver en Grammy eller to?

  6. Happy Sgt. Patricks Day!

    Jeg ved det. Jeg har tidligere på grundlag af få numre i skramlende liveudgaver, hyped det kommende R.E.M. album ACCELERATE i stor stil.
    Nu gør jeg det så atter – og denne gang på grundlag af rent faktisk at have lagt ører til HELE albummet. Og hvilket album.
    De som kender mig vil vide, at jeg i forvejen er begejstret for R.E.M. – men efter at have fundet og vejet de seneste par albums lette, polerede og i længden, ret kedelige – er der nu atter plads til begejstring og glædesudbrud. Hverken mere eller mindre!

    35 korte, intense og hæsblæsende minutter. 11 fremragende sange. Produceret af JackNife Lee, så man næsten tror at det er Scott Litt, der atter har siddet bag knapperne! Ingen polerede og storladne ballader – men guitar, guitar og atter guitar. Ikke nødvendigvis en kvalitet i sig selv – men i dette tilfælde ER det!

    R.E.M. har atter fundet tilbage til tidligere tiders fineste dyder – og ikke mindst, de kvaliteter som kendetegnede albums som Lifes Rich Pageant, GREEN, New Adventures In Hi-Fi – eller Monster for den sags skyld (Out Of Time og Automatic For The People – er naturligvis ligeledes klasser for sig selv!)

    Bill Berry efterlod R.E.M. som den trebenede hund, der blot skulle lære at gå anderledes. Det fungerede på mærkværdig vis (i disse ører) på UP. Reveal var knap så vellykket og Around The Sun var som at gå omkring i et Bolia katalog i sit stiveste puds med en caffé latte i hånden! Så efter at være blevet spist af med enkelte fine numre – placeret i sammenhæng med mindre velllykkede ditto. Så er det nu en glæde at kunne konstatere, at R.E.M. atter er tilbage. Denne gang med et mere skramlet udtryk – og pardon my french – det klæder dem satme!!!!!

    ACCELERATE er ude 31. marts

    Elsker forørvigt “If I Should Fall From The Grace Of God”!

  7. Skal du så ud og drikke stout i aften, Jens?

    Og vidste du, at da Brendan Behan var på din alder, havde han allerede været død i to år og ti måneder?

  8. 1. Pair of Brown Eyes
    2. Young Ned of the Hill
    3. The Broad Majestic Shannon
    3. Waxies Dargle
    4. Bottle of Smoke

    – Og saa har jeg altid vaeret vild med deres Medley over The Recruiting Sergeant / The Rocky fra If I should Fall from Grace with God

  9. Fem fantastiske numre du har valgt der, Jens!

    Fem lige så fantastiske –

    1. A Rainy Night In Soho
    2. Down All The Days
    3. London You’re A Lady
    4. Lullaby Of London
    5. Boat Train

    Et af mine absolutte yndlingscovers er Peace and Love –

    Tæl evt. antallet af fingre på højre hånd 🙂

Skriv et svar