En mægtig plade i – og et perfekt soundtrack til – året 1985. New Order, fanget et frugtbart sted mellem post-punk og elektro-pop, lød her ofte som om de snublede over deres egen numre, en fornemmelse af umiddelbar fangst, den uordnede masse af energisk lyd, hvor Hook’s lyse, melodiske bass konstant summede omkring kernen som en travl bi. Og Barney’s uskolede sang. Ofte håbløse tekstbidder som i den store helhed alligevel blev til poetry in motion gennem hans uskolede antisang. Mange Joy Division-tilhængere fnyste over de nærmest knækprosa-flade ord, men for mange af os fungerede linjerne perfekt i deres afvæbnende hjælpeløshed. Og så var der ovenikøbte The Cure-faktoren. Flere af numrene på Low-Life sendte nærmest lysende raketter afsted til Robert Smith’s band. En synth-intro her, en akkord-rund gang der; som om de to bands lige der kiggede nærmest forelsket på hinanden. Her leger New Order på et af pladens numre – live-optaget samme år i Japan – med akkorderne fra ‘A Forest’. Low-Life udkom 13 maj 1985…
I disse majdage i det herrens år 1982 udsendte New Order singlen ‘Temptation’. Få måneder tidligere, det var december, havde bandet af resterne fra Joy Division med den iskolde dødsdisco-single ‘Everything’s Gone Green’ vist at noget anderledes var igang, noget der på ingen måde lød af Ian Curtis og dét band, som det lidt bevægelseshæmmede debutalbum Movement (1981) fra november også havde gjort det. Men her kom ‘Temptation’ så og lukkede lyset ind i NO-musikken, virkelig en stor omvæltning. Sangen blev udgivet i to forskellige versioner, men hvor det ofte blev New Order’s 12″ere som var de bedste, har ialfald jeg det lige omvendt med ‘Temptation’. 12″eren med sin lidt grumsede bandlyd lyder nærmest som optaget i et øvelokale, mens 7″eren er helt anderledes tøjlet af den stramme sequencer, Gillian Gilbert var kommet med i det nye band for at bestyre. Her kan begge versioner høres, det er naturligvis 7″eren først…
Punk rock bliver 50 i år, et helt halvt århundrede med Johnny Rotten’s snerrende fråde, sikkerhedsnåle i kridhvid hud og støjende musik af en anden verden. 15. maj 1976 gik Sex Pistols i Majestic-studiet, en nedlagt biograf nede i Clapham, med guitarist Chris Spedding som producer og indspillede deres første demo. Tre numre blev det til; ‘Problems’, ‘Pretty Vacant’ og ‘No Feelings’, alle mere hvalpede end de officielle versioner senere, men stadig cool at høre, også for andre end arkæologer. Glen Matlock’s bass giver de tre numre et helt andet letfodet tråd end på albummet, hvor de efter hans fyring spilles af guitarist Steve Jones…
I går blev det 33 år siden Suede’s debutalbum udkom og for alvor skød 90’ernes britiske rockmusik igang. Her en af de måske lidt for få helt store sange på pladen, der ikke blev udsendt som single. ‘Pantomime Horse’, der slutter side 1 så dunkelt majestætisk, blev spillet for tre uger siden i København, men at guitarist Richard Oakes ikke er nogen Bernhard Butler – og hvem er da også det?! – står klart på dette klip fra 1994, hvor Butler-guitarens dynamik på helt anderledes vis end i Royal Arena hiver fat i nummeret og giver det en knusende tyngde i sit klimaks. Tillykke med de 33 i går til Suede…
Lawrence fra Birmingham der vil være popstjerne, har en sygelig rengøringstrang, er indebrændt over BBC’s John Peel og hader lyden af hihat/bækkener, udsender med Felt i september 1982 på Cherry Red bandets tredje single, ‘My Face Is On Fire’. Det lyder som den til nu næsten tonegennemsigtige Felt-musik har taget en bevidst drejning, for singlens to letbenede numre (de kan begge høres herunder) består pludselig af flere akkorder og er begge udstyret med regulære omkvæd. Måske Lawrence har tænkt, den slags er et nødvendigt onde for at nå målet om at blive popstjerne. Det bliver han heller ikke her, desværre, for singlens spaghettiwestern-lydende pop-eskapisme ville have klædt de engelske hitlister…
Men sådan var det ikke altid. I mange år, da Britpop-bølgen sendte andre og mere leverpostejsfarvede bands til tops, skulle Suede tage til Europa for at opleve medgang. Men efter gendannelsen og specielt de seneste to overbevisende albums er de nu også blevet et navn, der kan trække folk på hjemmebane. I aften begynder således en tre ugers tour rundt i provinsen, hvor samtlige aftener på forhånd meldes udsolgt. Første show er i Folkestone, den lille kystby ved siden af Dover. Måske denne gamle banger – B-side til ‘We Are The Pigs’ – er på setlisten?
