Kategoriarkiv: Litteratur

Aldrig at få nok

‘I don’t want to repeat my innocence. I want the pleasure of losing it again’, sagde den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald. Med den livsudviklingsbevidste udtalelse som mulig indgangsvinkel leverer den amerikanske digter Ellen Bass (f. 1947) fra Philadelphia her dagens bedste ord…

Tillykke, Ms. Smith!

Mange har vi mistet i det år, der slutter i morgen. Men Patti Smith er her stadig. Amerikansk rockmusiks store gamle dame, der har taget os med på hele sin lange opdagelsesrejse fra de tidlige år med Joplin og Hendrix og digterne på Chelsea Hotel, gennem kærligheden til Mapplethorpe, over de voldsomme år med CBGB og Patti Smith Group, de stille år med familien og til sit comeback dengang i 1990’erne (hvor jeg stod og så på). Tak for stemmen og for ordene – tillykke med de 70!

Har du drukket måneskin, min ven?

Nogle kan forhåbentlig huske Nicolaj Munch-Hansen som den dygtige bassist i Slagterne. Han har spillet med et hav af mennesker inden for både jazz og rock og har nu også et album ude, hvor han er sammen med selveste Peter Laugesen. På Det flimrende lys over Brabrand sø er det Kira Skov (der i parentes bemærket er gift med Nicolaj) og Steen Jørgensen, der leverer vokaler – og på sidste nummer er det såmænd Laugesen selv, der får ordet. Her er en smagsprøve.

Søren Ulrik Thomsen kaldte den for…

R-876170-1259059197.jpeg

Historien er: Den tidligere MC5-guitarist Fred ‘Sonic’ Smith udsender med sit Sonic’s Rendevous Band i 1978 singlen ‘City Slang’, der i tidens klassiske DIY-stil aldrig kommer længere end til det smalle amerikanske østkyst-punk-incrowd. Fred’s kæreste Patti Smith bærer under sit eget bands show på Daddy’s Dance Hall i København, marts 1978, et badge med påskriften City Slang. Det overværer digteren Søren Ulrik Thomsen, der lader sig gribe af ordene på karismatiske Patti’s badge og stjæler dem som titel til sin egen debutdigtsamling i 1981. Imens er postpunk-fænomenet Kliché blevet imponerende store i Danmark, men går i opløsning i 1983, under konfliktfyldte forberedelser til bandets tredje album. Forsanger Lars Hug går naturligvis solo, men er ikke bekvem med at skrive tekster alene, så idéen om en sangcyklus baseret på digte af tidens nye fremstormende litterære fyrtårn Søren Ulrik Thomsen opstår gennem samtaler mellem de to. Hug liveafprøver (under navnet Lars Autoophug) succesfuldt en håndfuld af sangene ved Charlottenborgs forårsudstilling, det foran et fåtalligt publikum (denne side er repræsenteret), og senere i 1984 udkommer så Lars Hug’s solodebut, den modernistiske City Slang, et af de vel bedste og mest udfordrende danske rockalbums nogensinde, til velfortjente anmelderroser men i første omgang nedslående salgstal. Her det hefige nummer med Sonic’s Rendevous Band, der satte det hele igang…

London loves

save-soho-old-london-photos

We are far from liking London well enough till we like its defects: the dense darkness of much of its winter, the soot on the chimney-pots and everywhere else, the early lamplight, the brown blur of the houses, the splashing of hansoms in Oxford Street or the Strand on December afternoons.There is still something that recalls to me the enchantment of children—the anticipation of Christmas, the delight of a holiday walk—in the way the shop-fronts shine into the fog. It makes each of them seem a little world of light and warmth, and I can still waste time in looking at them with dirty Bloomsbury on one side and dirtier Soho on the other.

Henry James

LS-verdenslitteratur

imagegen.ashx0″

En helt speciel fredag for os her, for i dag udsendes journalist/forfatter Tommy Heisz’ 327-sider vægtige bog om LS. GAFFA er hurtigt ude med den første anmeldelse, der er positivt *****-stjernet og bærer overskriften ‘Luksuriøs Love Shop-biografi sender læseren på himmelflugt’. Og nej, vi kan ikke anmelde en bog der handler om os selv, men dog sige, at Tommy Heisz her sætter en udfordrende høj standard for danske rockbiografier. En som det skal blive spændende at se, om andre fremover vil kunne skrive sig op til. Men for her og nu, nyd læsningen af Himmelflugt Og Højdeskræk og få langt mere levende indsigt i din Love Shop. Og læs så iøvrigt hele Gaffa’s anmeldelse lige her.

Ny bog om Love Shop

11836646_10153252196939877_3654750042907305861_n

En glædelig nyhed til LS-tilhængere i nær og fjern: Til oktober udkommer en bog om Love Shop. Her er forfatter Tommy Heisz’ forannoncering på Facebook fra i dag:

“Der er historier, der kalder på en”. Sådan lyder de første ord i den bog, jeg nu endelig kan afsløre bliver den næste fra min hånd. HIMMELFLUGT OG HØJDESKRÆK er den både smukke og tragiske fortælling om Love Shop. Det har været et stort arbejde at stykke den her fortælling sammen. Store drømme, forliste venskaber og liv og død er blot nogle af ingredienserne. Jeg har været med Love Shop rundt på turné i hele landet og interviewet en lang række personer, der gennem årene har været tæt på bandet. Og nu er det hele så småt ved at samle sig til en bog. Den udkommer i oktober på TURBINE forlaget. David Bering er fotograf. Tina Schembecker står for design af den smukke forside. Og nu vil jeg holde weekend med en god fornemmelse i maven. Alle har en drøm at befri. Hold den fast, til det gør ondt.

En pige i et band

tumblr_nmj1otvRbe1u0md04o1_1280

Sonic Youth fotograferet under Brooklyn Bridge. Er igang med at læse Kim Gordon’s nye memoir Girl in a Band. Havde ikke umiddelbaret troet, Gordon kunne skrive så enkelt, gribende og uforstillet om sin californske opvækst, sit liv siden, sit heftige band og bruddet med Thurston Moore, men det gør hun, og derved adskiller bogen sig f.eks. ikke så lidt fra Patti Smith’s nylige Just Kids, der aldrig helt ringede hjem fra sin selvmytologiserende NYC-artiness her. En anbefaling.

jpeg

Mad fer it!

11 april udsender forlaget Turbine forfatterdebutanten Esben Surballe Christensen’s bog Slået Omkuld Af Oasis om, ja, Oasis og hele britpopeksplosionen, som set og oplevet gennem danske øjne. Blandt de medvirkende er Jens Unmack, Tobias Kippenberger, Tony Scott, Niels Fez Pedersen, Camilla Jane Lea, Peter Sommer, Adam Duvå Hall, Nikolaj Steen Møller, Brian Holm Sørensen, Simon Kvamm og Michael Boier…

B81SwqKCMAA9XiD

To nye bøger om Leonard Cohen

Foto: Eric Mulet/ Agence Vu
Foto: Eric Mulet/ Agence Vu

Vi har tit nævnt Leonard Cohen her på bloggen. Jeg holder også meget af ham, og koncerten den koncert han gav i Aalborg for lige knap to år siden var ganske enkelt en af de suverænt bedste koncerter, jeg har overværet. Ved den lejlighed fik jeg omsider taget mig sammen til at anskaffe mig mandens samlede værker.

I The New Statesman giver Stuart Maconie fra BBC en anmeldelse af to nye bøger om Cohen. Den ene er Leonard Cohen on Leonard Cohen og er en samling af interviews, han har givet gennem årene. Den anden er en biografi af Liel Leibovitz, A Broken Hallelujah: Leonard Cohen’s Secret Chord. Begge bøger virker til at være interessante; Cohen er i det hele taget en interessant mand, og ligesom det er tilfældet med f.eks. Bruce Springsteen virker han som en mand, man gerne ville lære at kende personligt. Stuart Maconie får også denne tanke, men må indrømme at han måske bedre kan lide mennesket Cohen end hans musik. Sådan har jeg det nu ikke – jeg holder også af Cohens sange.

Men dette afsluttende citat fra anmeldelsen kan jeg bestemt sagtens tilslutte mig:

How can you not warm to someone who, when a concert audience applauded the intro to a tune, jokingly remonstrated: “How can you possibly know what song this is? All my songs start this way.”