Kategoriarkiv: Litteratur

To nye bøger om Leonard Cohen

Foto: Eric Mulet/ Agence Vu
Foto: Eric Mulet/ Agence Vu

Vi har tit nævnt Leonard Cohen her på bloggen. Jeg holder også meget af ham, og koncerten den koncert han gav i Aalborg for lige knap to år siden var ganske enkelt en af de suverænt bedste koncerter, jeg har overværet. Ved den lejlighed fik jeg omsider taget mig sammen til at anskaffe mig mandens samlede værker.

I The New Statesman giver Stuart Maconie fra BBC en anmeldelse af to nye bøger om Cohen. Den ene er Leonard Cohen on Leonard Cohen og er en samling af interviews, han har givet gennem årene. Den anden er en biografi af Liel Leibovitz, A Broken Hallelujah: Leonard Cohen’s Secret Chord. Begge bøger virker til at være interessante; Cohen er i det hele taget en interessant mand, og ligesom det er tilfældet med f.eks. Bruce Springsteen virker han som en mand, man gerne ville lære at kende personligt. Stuart Maconie får også denne tanke, men må indrømme at han måske bedre kan lide mennesket Cohen end hans musik. Sådan har jeg det nu ikke – jeg holder også af Cohens sange.

Men dette afsluttende citat fra anmeldelsen kan jeg bestemt sagtens tilslutte mig:

How can you not warm to someone who, when a concert audience applauded the intro to a tune, jokingly remonstrated: “How can you possibly know what song this is? All my songs start this way.”

Et dobbeltblik

Fra et interessant interview i Information i dag:

Søren Ulrik Thomsen tænker sig lidt om. Så siger han: »Når man har været en del af en kulturhistorisk generation, og årene er gået, og den ikke længere er moderne, er der to forkerte måder at håndtere det på: Den ene er at blive ved med at betragte sin egen generation som historiens kulmination, efter hvilken resten er en forfaldshistorie á la ’det var jo det, vi sagde dengang’.«

»Den anden er at flygte fra sin fortid og sige, at man i virkeligheden altid har været uenig med sine jævnaldrende, og at man er meget mere på bølgelængde med de unge.«

Det må dreje sig om et dobbeltblik, fortsætter han.

»For det var ikke tilfældigt, at 80’erne sagde mig noget. Men det betyder ikke, at jeg ikke har udviklet mig siden da.«

»Og nu kommer der noget vigtigt, kan jeg mærke: Når tidsånden er forduftet, vil alle protestere imod at blive reduceret til den. Jeg tror, det er ontologisk, at man altid både er del af en tid og dens fællesskab og samtidig helt sig selv.«

 

Burroughs 100

patti-smith.william-burroughs.by-allen-ginsberg Patti Smith og William Lee.

Beat-ikonet William S. Burroughs blev født i dag for 100 år siden i St. Louis, Missouri, samme by R.E.M.’s Michael Stipe siden skulle vokse i, og stedet hvor han som 15-årig teenager købte Patti Smith’s debutalbum Horses og derigennem indløste billet til punktoget der snart skulle køre. Og netop punk-bevægelsen var i den grad litterært lyst op af Burrough’s vilde, eksperimenterende skriverier. For at slutte cirklen hele vejen rundt, optræder Burroughs her sammen med R.E.M. på lydsporet af en sang fra Automatic for the People

PS – Og ja, vi var i Saltlagerets mørke den aften i ’83, da Burroughs læste tørt op, Turéll svimlede i sin grænseløse idolbeundring og Sods spillede meget højt. You had to be there.

Tysk city slang

341352-holder-han--

Michael Strunge (1958-1986)
19. juni 1983, 25 år. København.

Kupeen stille, alting…

Berlin, mit hoved…
zigzag gennem erindringens by
der står som en stille dam med guldfisk.
Hybrider af ideer skinnende i en billig farve,
på bunden rådner årenes planter.
Mit hoved, Berlin, en planet i sig selv —
der er områder lukket for levende
og steder hvor alting brænder sammen.
Berlin, mit syn, glimt af gløder i natten,
cigaretternes grå lugt
og pistolernes metalsmæld i begge halvdele.
For fanden, mine knæ, Berlin, det golde guldlys
en kunsteufori, en glæde købt og ædt.
Berlin, mit ansigt, en by uden plan,
linier uden mål,
for hvad skal jeg se hen til
og hvor skal jeg danse
når musikken presses gennem filtre
mens køn passes til form i nylon.
Berlin, mit hjerte, en pumpe for blod, ikke andet!
Og blodets veje kan forudsiges
som turisternes rejser efter souvenirs.
Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede
af en pige på Kurfürstendamm
der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin,
mit hoved er så uklart
hvordan skal jeg finde hendes læber i alt det støv?

Lidt senere, hun træder ind i kupeen.
Jeg ser på et sekund at det er dig.
Alt.

Og aldrig var jeg så koncentreret om 10 linier,
aldrig så klar og parat, en skoledreng, en mester, en ukendt:

———-
sammenfoldet i min hånd,
din hånd vil folde ud.
Det begynder nu
og toget kører allerede.
Al tid, over alt.
Aldrig før, men nu.
Det begynder, mit liv, her er det
jeg kan mærke jeg er blevet født
og aldrig mere kan dø, det er forbi

og Gud er et lille pludseligt digt
der går fra een hånd til en anden
ved et håndtryk
i en kupé i Østtyskland.
Gud er en ømhed af adresse varmt i lommen.

(Væbnet med vinger, 1984)

Yahya er ikke den første

På en dag hvor Yahya Hassan skal til Vollsmose og læse op for de lokale, under enormt medie- og politi-opbud, er det godt at erindre, der heldigvis før er blevet snakket om digtere i Danmark. Senest måske dog helt tilbage i ’84, da denne udgave af DR’s litteraturmagasin Bazar trak stor opmærksomhed for specielt Michael Strunge’s hippiegenerations-konfronterende adfærd. Poul Borum, Pia Tafdrup og Lars Hug var også med den aften i DR, hvor det dengang var ret usædvanligt man gik direkte efter struben, som Strunge gør det her…

Da Burroughs kom til København

03.tif

I aften for 30 år siden i Saltlageret. Legenden levede op til sin status foran en salfuld glubske punks. Den da skrøbelige Burroughs blev ført ind på scenen og sat ned ved et bord med tilhørende lampe. Han læste op med den stemme og knastørre humor, vi alle kendte fra vores obskure New York- og Les Disques de Crepescule-plader. Sods var stærke senere, art-perioden hvor Steen nærmest spillede mere kornet end han sang. Ikke den på dagen alt for selvbevidste og selviscenesættende Dan Turell’s stolteste stund til gengæld.

Göteborg i dag kl. 17.00…

49e2435a373811e3b0e522000ae904e7_8

Penguin Classics udsender i dag Morrissey’s længe ventede Autobiography. Og af en grund ingen synes at kende til, har det pt. pladeselskabsløse og ikke-turnerende engelske lidelsesikon valgt Akademibokhandeln i Göteborg som stedet til at holde en enkeltstående personlig meet and greet-session i forbindelse med udgivelsen. Ifølge svenskere på Twitter har Morrissey åbenbart været i GBG allerede siden tirsdag. Mon han er kommet så tidligt for at stjæle et par musikalske tyvekoster eller otte tilbage fra Håkan Hellström…?

tumblr_mutk7nurze1s476bao2_500

DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR

359240_656_700_0_0_0_0

SELV HAR JEG SKABT DET UFORSKYLDTE
MIT NAVN ER YAHYA HASSAN
OG MINE FORÆLDRE VILLE ØNSKE JEG VAR UFØDT
OG JEG ØNSKER DET SAMME FOR DEM
I DET MINDSTE AT DE VAR DØDFØDTE
ELLER AT JEG VAR
DØD MEN FØDT
JEG ELSKER JER IKKE FORÆLDRE JEG HADER JERES ULYKKE
JEG HADER JERES TØRKLÆDER OG JERES KORANER
OG JERES ANALFABETISKE PROFETER
JERES INDOKTRINEREDE FORÆLDRE
OG JERES INDOKTRINEREDE BØRN
JERES SKAVANKER OG JERES BØNNER OG JERES BISTAND
JEG HADER DET LAND SOM VAR JERES
OG DET LAND SOM BLEV VORES
DET LAND SOM ALDRIG BLIVER JERES
OG DET LAND SOM ALDRIG BLIVER VORES
SÅ HVAD HVISKER DU I DET BETÆNDTE ØRE
AT JEG SKAL BETRAGTE TRÆERNE?
JEG VILLE HÆNGE JERES LYKKE I TRÆERNE
MEN JEG HÆNGTE DEN I LØKKEN JEG SPISTE GLØDERNE
JEG VAR EN KNIV I EN DØRÅBNING
OG KÆRE FORÆLDRE I SOV SOM FRAVÆR
MEN JEG SÅ HAM SOM MIT BARN
OG JEG BEFANDT MIG TIL DELS I HANS KROP
JEG VAR UDEN FOR SØVNEN
OG HVIS BLODET SKULLE FLYDE
VILLE MOR BLIVE SMURT IND
OG HANS BLOD VAR BESKIDT!
MEN JEG SKULLE HAVE SKÅRET HANS NOSSER AF
SOM HAN SKAR NOSSERNE AF FÅRET
OG SAGDE SE MIN SØN
HER ER NOSSERNE!

© Yahya Hassan

Det der med teksterne

Will Sheff, der er sangeren og sangskriveren i Okkervil River, gav i går brugerne på Reddit mulighed for at stille spørgsmål. Her er et godt citat fra et af Sheffs svar – der er meget andet, der også er værd at læse:

I do think lyrics (and, generally, songwriting, which is not just about lyrics) are basically not in fashion right now. I think people are interested in vibe and production and their sort of stance and angle right now. It’s kind of anemic time all over Western culture, feels like to me. I’m not sure why. I think life is really scary right now and when people are scared they become more conservative. They don’t want to sit down and talk about whether or not their children are going to inhabit a nightmare apocalyptic hell future; they want to talk about spring break. You could see it in in the great depression where all anyone wanted to do was go to the movies and watch big expensive musical productions with a lot of dance numbers. And yeah, I think there’s a really lazy trend in indie rock right now where people feel like being really vague and borderline meaningless is somehow brave and avant-garde lyrically, and no one’s really calling them on the fact that they’re not putting anything on the table and basically aren’t trying that hard. That said, music is about more than lyrics, and if your lyrics are cool but your music is boring I tend to not be all that impressed. And music SHOULD be allowed to be fun. You have to strike a balance.

Jeg er ikke uenig. Ord forpligter, og derfor siger vi ofte ikke det, vi burde sige.