Alle indlæg af Pastoren

Skygger

Det er blevet tid til noget country igen. Every Acre, det nye album med H.C. McEntire lyder rigtig dejligt, og hun synger godt og roligt. Nogle kan måske huske, at jeg anbefalede hendes forrige album, Eno Axis, i 2020. Dette album tegner lige så lovende. Ligesom Mike Taylor (Hiss Golden Messenger), Rhiannon Giddens, Tift Merritt og mange andre i denne genre, som jeg holder af, er H.C. McEntire fra North Carolina, hvor min nevø i øvrigt bor for tiden.

Bill Berry synger!

Bill Berry fra R.E.M. har én soloudgivelse, nemlig en single fra 1989 udgivet under pseudonymet 13111 (som kan læses som “Bill”). På a-siden er en bevidst corny country-sang, “My Bible is the Latest TV Guide”, som han selv har skrevet. På b-siden er der en coverversion af en sang oprindelig indspillet af gruppen New Colony Six tilbage i 1968. Den får I her.

Et forsinket tillykke

I forgårs, på den sidste dag af 2022, fyldte Paul Westerberg 63. Så vidt jeg kan læse mig til, har han trukket sig helt tilbage nu. Hvis han skriver sange, skriver han dem til sig selv. Hans gamle makker Tommy Stinson er stadig aktiv.

The Replacements brugte en stor del af deres tid sammen på at spænde ben for sig selv og fornærme andre – og mange andre har spekuleret på hvorfor. Ikke desto mindre kom der mange mindeværdige sange fra denne gruppe (hvor hele tre af medlemmerne havde nordiske aner), selvfølgelig ikke mindst fra Westerberg, og her er én af dem.

En elektronisk udflugt

Jeg har flere gange skrevet om det tyske band Moderat her, omend det er ved at være et stykke tid siden. De udsendte et album i løbet af 2022, MORE D4TA, men det har jeg ganske enkelt ikke fået lyttet til. Det vil jeg se at få gjort. Her er en ny koncertoptagelse med dem. Koncerter uden publikum kender vi efterhånden godt fra COVID-19-nedlukningerne, men om det er dét, der er grunden til at bandet er alene i det store Grand Palais i Paris, ved jeg ikke.

Den sidste gang

Jeg har ikke fulgt med i hvad Father John Misty har lavet i de seneste år, men denne sang fra det år, der endnu er “i år”, greb mig. Måske har jeg skrevet om “Goodbye Mr. Blue” tidligere her, men den fortjener at blive nævnt igen. Dette er en sang, der på én og samme tid minder mig om Harry Nilsson og den legendariske country-fortæller Tom T. Hall og som i tilgift får mig til at tænke på noget, der er mere sorgfuldt end man ofte vil indrømme, nemlig afskeden med et kæledyr, man holdt af.

Til minde om Joe Strummer

Taget over for Westway i London, et sted som The Clash ofte nævnte i deres sange. Foto: Christopher Hilton (Creative Commons License Attribution-ShareAlike 2.0 Generic(CC BY-SA 2.0))

I dag er det 20 år siden John Graham Mellor, af mange kendt som Joe Strummer, døde pludseligt af en medfødt hjertefejl, kun 50 år gammel. Jeg husker tydeligt, at Jens ringede til mig med den triste nyhed. Vi har skrevet meget om The Clash her i årenes løb, men i dag føles det passende – de var uden diskussion (!!!) en af de helt store engelske rockgrupper, og jeg holder usigeligt meget af dem.

Vi vil aldrig få at vide, hvad Joe Strummer kunne have nået, havde han fået lov at leve det lange liv, han fortjente.

Her er hvad Bruce Springsteen sagde om Joe Strummer tidligere i år.