Den franske butikskæde http://loveshop.fr, der specialiserer sig i lingeri og erotisk litteratur, har efter pandemien satset på et salgsfremstød i Norden. Indledende sonderinger og et forsøg på at købe rettighederne til en fransk genindspilning af en sang efter eget valg (“Født til action” er blevet nævnt) slog fejl. Nu har man så bebudet et sagsanlæg mod Love Shop og et krav om at bandet skal vende tilbage til sit gamle navn, nemlig Lit De Parade. Hjælp os med at forhindre dette og holde turneen i gang ved at sende et bidrag til den kommende retssag.
Nu skal have vi noget country. Her er åbningsnummeret fra årets album med Hurray For The Riff-Raff, som jeg i sin tid oplevede på Roskilde-festivalen. Efter et par albums er Alynda Segarra vendt til det musikalske udgangspunkt, og det klæder dem. Meget klar anbefaling herfra.
Nu kommer der et posthumt album, hvor kendte nulevende sangere synger duet med Glen Campbell – lidt på samme måde som Natalie Cole sang duetter med sin afdøde far. Det er en underlig øvelse, synes jeg.
Og så kan jeg se, hvem der er med. Den usympatiske Eric Clapton, der gennem en menneskealder har forklædt sig som syngende formningslærer, men reelt bare er en ikke-rehabiliteret racist og konspirationsteoretiker, er med. Til gengæld er manden, der skrev “Ghost On The Canvas” til Glen Campbell, nemlig Paul Westerberg, ikke med. Jeg håber at fraværet simpelthen skyldes at Paul Westerberg i al stilfærdighed har trukket sig tilbage som sanger og sangskriver, sådan som jeg længe har fornemmet.
(Paul Westerberg er til gengæld med i den oprindelige musikvideo til sangen – prøv at lede efter den på YouTube.)
Al god countrymusik lyder ens, det ved jeg. Her er Katie Crutchfield alias Waxahatchee med en ny sang, der selvfølgelig minder mig om Tift Merritt, H.C. McEntire og mange andre. Katie Crutchfield er ikke fra North Carolina, men fra Alabama – en delstat, der ligger sydvest for North Carolina.
(Jeg opdagede i øvrigt i dag, at også Tift Merritt er født den 8. januar!)
En af de lidt oversete sange med Prince (synes jeg) er hans “I Could Never Take The Place Of Your Man” fra Sign O’ The Times, der udkom i 1987 – samme år som The Replacements udsendte Pleased To Meet Me. Både Prince og The Replacements kom som bekendt fra Minneapolis, og hvis man læser Bob Mehrs Trouble Boys og interviews med Paul Westerberg, vil man opdage at disse temmelig forskellige bysbørn faktisk kendte hinanden. The Replacements indspillede endda i Prince’s Paisley Park-studie.
Det særligt interessante er, at “I Could Never Take The Place Of Your Man” både på tekst- og melodisiden lyder umiskendeligt som noget, Paul Westerberg sagtens selv kunne have skrevet.
Var Prince så inspireret af Paul Westerberg? Næppe – for der er faktisk en indspilning med Prince selv fra helt tilbage i 1979.
I dag opdagede jeg så, at The Replacements kendte “I Could Never Take The Place Of Your Man” og faktisk lavede en vellykket cover-udgave af den. Hør bare ovenfor.
Først nu faldt jeg over denne fire år gamle optagelse med boygenius, og den viser trioen i et helt andet hjørne af deres udtryk, en stille stund, hvor lyden går hen og bliver americana (som nogen ynder at kalde det). Smukt er det under alle omstændigheder.
Jeg fik ikke hørt det nye album med boygenius nok i år, så derfor kom det ikke med i min liste over albums fra 2023. Men her er de – de fortjener så afgjort at blive nævnt her på siden inden året er omme.
Mange af de svenske sangskrivere, vi (med rette) ofte hylder her på bloggen, står i stor gæld til den store sangskrivertradition med Carl Michael Bellman, Evert Taube og selvfølgelig også Cornelis Vreeswijk. Cornelis blev kun 50 år gammel – og nåede faktisk aldrig at blive svensk statsborger. For tiden lytter jeg en del til hans sange.
Cornelis fik sønnen Jack, der selv blev sanger og sangskriver, men som mange andre børn af store personligheder måtte slås med at stå i skyggen af sit berømte ophav. Cornelis og Jack var ikke på talefod i de sidste år af faderens liv og blev endda gjort arveløs. Men senere indspillede Jack sin fars sange, og i klippet her kan man høre man fortolke den måske mest kendte sang af Cornelis.
Ligesom sin far blev Jack ramt af kræft; tilsyneladende blev han helbredt, men her i 2023 vendte sygdommen tilbage og Jack Vreeswijk, der var født samme måned og år som mig, bukkede under.
Der bliver desværre heller ikke nogen samtale om årets albumudgivelser i år. Jens skriver
Har kigget på Uncut og Mojo’s årslister. Jeg kan simpelthen ikke finde plader til en top-10 i år. Hvis du er heldigere stedt, kan du så ikke lave en større ting med dine favoritter fra i år?
