Alle indlæg af Pastoren

Hot Thoughts

Af og til skal jeg lige minde mig selv om at Spoon ikke kommer fra Manchester, men faktisk er fra Austin i Texas. Her er de hos Jools Holland med en udgave af titelnummeret fra deres nye album, som jeg har lyttet en del til på det seneste.

Hamilton Leithauser på Pavillon 29.6.2017

Uha, det var jo slet ikke nogen skidt koncert på Roskilde Festival 2017. Inden koncerten stod Leithauser og bandet og lavede lydprøve for øjenene af en lille skare fremmødte. Men da koncerten begyndte, var teltet fyldt, så vidt jeg kunne se fra min plads helt oppe foran. Og en der blev en indlevet og lun time med hovedvægt på sidste års album I Had A Dream That You Were Mine. Mon ikke der nu er andre end denne blogs forfattere, der nu har fået øjnene op for Hamilton Leithauser?

Nationalisten Morrissey

Morrissey udtaler sig nu på Facebook om terrorbomben i Manchester i denne uge. Det lykkes ham at skrive bl.a.

Theresa May says such attacks “will not break us”, but her own life is lived in a bullet-proof bubble, and she evidently does not need to identify any young people today in Manchester morgues. Also, “will not break us” means that the tragedy will not break her, or her policies on immigration. The young people of Manchester are already broken – thanks all the same, Theresa. Sadiq Khan says “London is united with Manchester”, but he does not condemn Islamic State – who have claimed responsibility for the bomb. The Queen receives absurd praise for her ’strong words’ against the attack, yet she does not cancel today’s garden party at Buckingham Palace – for which no criticism is allowed in the Britain of free press. Manchester mayor Andy Burnham says the attack is the work of an “extremist”. An extreme what? An extreme rabbit?
In modern Britain everyone seems petrified to officially say what we all say in private. Politicians tell us they are unafraid, but they are never the victims. How easy to be unafraid when one is protected from the line of fire. The people have no such protections.

Han er kritisk over for den konservative regering, men hylder dens udlændingepolitik og – nok så vigtigt – han fremfører den på højrefløjen så udbredte idé om at “magthaverne siger, at vi ikke må kritisere islam”. Hvis nogen har været i tvivl om at Morrissey (der nu selv er indvandrer i USA) er blevet en nationalistisk populist, må denne tvivl nu være væk. Jeg kunne godt lide The Smiths (og det kan jeg stadig), men Morrissey kan jeg ikke fordrage.

“…me and Brian Epstein will make a star of you soon.”

For en gangs skyld er det mig, der er i det nostalgiske hjørne. Der er musikalske møder, som aldrig blev foreviget, og måske derfor fremstår særligt legendariske. Jeg husker historien om Patti Smith og Janis Joplin, men især er beretningen om hvordan Elvis og The Beatles mødtes den 27. august 1965, fascinerende.

Tony Barrow, der var pressemedarbejder for The Beatles og døde sidste forår, sagde senere

I can’t remember all the things that they played but I do remember one of the songs was I Feel Fine. And I remember Ringo, who of course didn’t have an instrument, tapping out the backbeat with his fingers on the nearest bits of wooden furniture.
Everybody was singing. Elvis strummed a few bass guitar chords for Paul and said: ‘See, I’m practising.’ And Paul came back with some quip about: ‘Don’t worry, between us, me and Brian Epstein will make a star of you soon.’

It would be wonderful to have either photographs or recordings. That recording would be invaluable, surely. It would be a multi-million dollar piece of tape. But it wasn’t to be. It was an amazing session to listen to.

The Beatles inviterede Elvis på besøg i det hus, de havde lejet under deres turné i USA, men det blev ikke til noget.

Hungry Ghost

Her kommer der så til gengæld noget interessant musik. Hurray for the Riff Raff er fra USA med base i New Orleans. Sanger og sangskriver Alynda Lee Segarra kommer oprindelig fra New York City og har puertoricansk baggrund, men rejste gennem store dele af USA inden hun havnede i New Orleans. “Hungry Ghost” ovenfor er en del af den fortælling om det, der folder sig ud på det nye album The Navigator.

Jeg så Hurray for the Riff Raff på Roskilde Festival sidste år, hvilket jeg har nævnt her på bloggen. Det var en rigtig god oplevelse.

Bandet trækker på rock, folk og country (nogle gange faktisk helt akustisk som hos f.eks. Gillian Welch), og på The Navigator er der også inspiration fra latinamerikansk musik. Her er en koncertoptagelse fra 2017, der viser noget af alt det, Alynda Lee Segarra og hendes band kan.

Elvis set i Aalborg

Mens I venter på Risiko (og nu er der ikke længe til årets danske souludgivelse er på gaden!) kan jeg fylde tiden ud med at nævne, at jeg så og hørte Elvis Costello i Aalborg i lørdags. Det var en særdeles vellykket koncert, der rummede strejftog i bagkataloget med hits (bl.a. “Shipbuilding”, “Watching the Detectives” og “Oliver’s Army”) og andre sange der aldrig blev det (bl.a. “Deep Dark Truthful Mirror”), flere nye sange (der lød lovende) og en masse fortællinger om forældrene og farfaderen, der bandt den over to timer lange solokoncert sammen.