Tiden fylder mindre

Eller også har vi bare mere af den mellem hænderne. Hvis du i 1980 kunne konstatere at en plade var udsendt for 29 år siden, ja, så var den kommet fire år før Elvis gik ind i Sun Studio en aften i Memphis, Tennessee og opfandt rocknroll, intet mindre, altså en helt anden præhistorisk verden. Nu er alt anderledes. I går markeredes her på siden at det var 42 år siden The Clash udsendte sit sidste album, og det føltes om ikke lige som i går, så dog klart inden for den begrebs- og kulturverden, vi stadig er omfattet af. Her så Radiohead, et band vi lyttede meget til nede i 90’erne, ja, der er er næsten noget trygt omsluttende over bare lyden af Thom Yorke’s sørgmodige stemme. I dag er det 29 år siden Radiohead udsendte ‘Fake Plastic Trees’ på single. Faraway, so close…

En tanke om “Tiden fylder mindre”

  1. Ja, tidsopfattelse er mærkværdigt og fascinerende. Når man er barn og ung er ti år nærmest en uendelighed, som voksen er ti år siden om ikke i går, så i forgårs (jeg har læst en artikel om, at som barn føles tiden så lang, fordi man er så opmærksom på alting, fx en banal bustur, som man glemmer sekundet efter som voksen. Mon ikke også det har med levet liv at gøre? Længden af 20 år er svær at relatere til, før man er 20 år…). Det er 34 år siden, at Love Shop debuterede, 34 år før 1990 var det 1956, før Beatles og Stones, men samme år som Elvis Presley debuterede på album.

Skriv et svar