Vi var unge, vi bar fremtiden i os, vi var helt sikkert alt, alt for meget. Men skal man være selvhøjtidelig i sit liv er fasen mellem hvalpeung og voksen den optimale. Da jeg flyttede til København i august 1982 udkom en dansk plade få uger efter, der havde en klaustrofobisk desperation og en høj musikalsk himmelhvælving som flugtede perfekt med tiden. Vi hørte Ballet M’s For meget den sæson, først i den snævre et-værelses tilflytterlejr ude på Kastruplundgade 69, hvor der lugtede af flybrændstof på altanen, dernæst inde på Islands Brygge, da københavnerlivet for alvor begyndte at blive vores. Her en af dens favoritnumre, som jeg ikke har hørt meget længe, men som i dag går lige i hjertet igen. Mand, sikke en følelse og nødvendighed der deles ud her!