Alcalá Norte fra Madrid – optaget i Iglesia de la Encarnación i Bilbao.
Alle indlæg af Pastoren
Og nu: 1986
Nu er vi nået frem til 1986 og til endnu en liste fra landsbyens stemme (i New York). På denne liste er der 16 albums, jeg selv erhvervede mig.
En besked fra et andet USA
Det er ikke kun i Iran, demonstrationer bliver slået hårdt ned på af paramilitære grupper i denne kolde vinter.
Denne musikvideo kom på YouTube for 4 timer siden. Ikke den bedste sang, Bruce Springsteen har skrevet, rent musikalsk. Det er her nu ikke så meget selve musikken, dette handler om. “Streets of Minneapolis” skriver sig ind i en vigtig tradition fra (ikke mindst) Dylan, Guthrie og fra Strummer. Sjældent har man oplevet Bruce Springsteen så direkte og vred som han er i disse måneder. Det må ikke være rart for denne mand, denne blogs forfattere holder så meget af, på sine gamle dage at skulle se det land, han har kritiseret, men også besunget, falde fra hinanden på så en grim en måde.
Lige nu er det vigtigt at blive mindet om – både i USA og andre steder – at USA stadig er andet og mere end end det regime, der hver dag gør ondt værre.
Retro
Her er albumlisten fra Village Voice (der trods sit navn var en ugeavis fra New York) og dens Pazz & Jop-liste over albumudgivelser fra 1978. Måske er dette en beskrivelse af denne blogs musikalske præferencer i ét billede?!?
Minneapolis 2026
Minneapolis er centrum for Trump-regimets undertrykkelse netop nu. Og grimt er det.
Minneapolis er også hjemsted for bl.a. Twin Tone Records, hvor The Replacements udgav deres første albums. Paul er ikke Paul Westerberg, men Paul Stark, pladeselskabets nuværende direktør. Peter er Peter Jesperson (der, som navnet tydeligt afslører, har nordiske aner ligesom Westerberg og Stinson, men det er en anden snak).
Herover mødes de to udgaver af Minneapolis. Paul Westerberg bor stadig i Minneapolis; jeg håber at han ikke er kommet noget til. Tommy Stinson har ofte udtalt sig særdeles kritisk mod Trump og ICE. Stinson bor nu i delstaten New York.
Og tillykke til mesteren selv!
Et fremragende nummer fra Elvis Presleys comeback special fra 1968. Det er hans reaktion på mordet på Martin Luther King. David Bowie er en lige så stor stjerne som Elvis, men uden Elvis ingen Bowie (og vel heller ingen Bassey eller Sexmith).
I dag fik jeg en opringning fra min moster Anna, der ligesom Elvis er født i 1935. Hun ønskede mig tillykke og vi fik en god snak. Tænk, hvis de to havde mødt hinanden!
Tillykke, Ron!
Og nu vi alligevel er i gang med at hylde mine med-fødselarer, må vi ikke glemme Ron Sexsmith, der faktisk både deler fødselsdag og fødselsår med mig. Ligesom Elvis og David er min canadiske tvilling Ron en god mand, og jeg ville ønske, han ikke så så trist ud så tit.
Tillykke med de 89, Shirley
Ud over Elvis Presley og David Bowie er jeg så heldig at dele fødselsdag med Shirley Bassey. I dag fylder hun 89. Her er hun med en sang, hendes landsmænd The Manic Street Preachers skrev til hende i sin tid. Sangen lyder på én gang som noget, den walisiske trio selv kunne have indspillet (nok med en lidt anden tekst), og noget, der hører hjemme hos James Bond.
New Order in dub
Jeg nævnte i en kommentar til Jens, at Martin Hannett var glad for dub reggae og at man kunne høre det i hans produktioner. Men også Joy Division/New Order lyttede til reggae, selv om man måske ikke skulle have troet det. Her er New Order med deres bud på Keith Hudsons “Turn the heater on” fra 1975.
I Will Dare
I år kom der et bokssæt med Let It Be, der i denne sammenhæng er det fjerde album med The Replacements. Hvis man spørger mig, er det på dette album, der omsider kommer styr på deres musikalske udtryk. Første nummer på Let It Be er “I Will Dare”, der i sig selv er en klassiker og et stærkt eksempel på hvad Paul Westerberg formåede som sangskriver.
The Replacements holdt ikke af musikvideoer (og i det hele taget ikke af musikbranchens bud på hvordan musik skulle promoveres), og deres første af slagsen var mest anti-videoer.
Men her er en video til “I Will Dare”, der blev til i forbindelse med bokssættet. Hvor mange referencer til andre sange og til bandets historie kan I finde? (Der er en hel del undervejs.)
Joe Ely er død
Joe Ely døde i går; han blev 78. For nogle er det måske lidt overraskende at denne dygtige countrymusiker fra Texas havde en tæt forbindelse til et ikke helt ukendt engelsk band, der ofte bliver nævnt her.
Joe Ely mødte The Clash i London; de udviklede stor respekt for hinanden og turnerede sammen. På ¡Sandinista! finder man da også linjen “Well there ain’t no better blend than Joe Ely and his Texas Men” (i sangen “If Music Could Talk”).
Jeg købte for mange år siden live-albummet Live Shots, der består af koncertoptagelser fra turneen lige efter London Calling. Det er et godt sted at starte.
Musik for voksne mennesker anno 2025
Trænger vi ikke til noget country efterhånden? Eller hvad med noget new wave?
Nu kan I i al fald læse en uprioriteret liste over albums, jeg har lyttet til i året, der snart vil være “sidste år”. Læs mere her – det er vores nye feature. Denne blogs anden forfatter har allerede skrevet om sit bud på årets album, der i hans tilfælde udkom i 1979. Men måske kommer han også med en bemærkning eller to.
Sandheden
Også denne 8. december er det tid til at mindes John Lennon. Denne sang er evigt aktuel.
Teksterne er her!
Så er teksterne til I Love You, Goodbye tilgængelige under Tekster. Et AI-baseret tekstværktøj gør det muligt at generere et resumé af hver enkelt tekst, men det slog vi efter nøjere overvejelse fra igen.
Et sjældent øjeblik
En af de kunstnere, jeg tit vender tilbage til, er Nick Drake. Der er en stemning af efterår ved mange af hans sange, og det er svært ikke at tænke på hvor kort hans karriere og hans liv blev. I dag så jeg for første gang dette billede, taget af Julian Lloyd i Selborne i Hampshire i 1968, to år inden debutalbummet Five Leaves Left (også en titel, der lyder af efterår). Et andet af Lloyds billeder blev brugt som forside til opsamlingen Way to Blue.
Der er noget særligt ved at se dette billede, hvor Nick Drake smiler, og blive mindet om at der var mere i hans liv end det mørke, der endte med at sluge ham helt i en alder af kun 26.