En besked fra et andet USA

Det er ikke kun i Iran, demonstrationer bliver slået hårdt ned på af paramilitære grupper i denne kolde vinter.

Denne musikvideo kom på YouTube for 4 timer siden. Ikke den bedste sang, Bruce Springsteen har skrevet, rent musikalsk. Det er her nu ikke så meget selve musikken, dette handler om. “Streets of Minneapolis” skriver sig ind i en vigtig tradition fra (ikke mindst) Dylan, Guthrie og fra Strummer. Sjældent har man oplevet Bruce Springsteen så direkte og vred som han er i disse måneder. Det må ikke være rart for denne mand, denne blogs forfattere holder så meget af, på sine gamle dage at skulle se det land, han har kritiseret, men også besunget, falde fra hinanden på så en grim en måde.

Lige nu er det vigtigt at blive mindet om – både i USA og andre steder – at USA stadig er andet og mere end end det regime, der hver dag gør ondt værre.

3 tanker om “En besked fra et andet USA”

  1. Har ikke fået den set, men på et tidspunkt må jeg få det gjort. Virkelig en film der har skilt vandene. Ligesom Dylan-filmen sidste år.

  2. Pinlig sang.

    Men har I fået set Springsteen filmen om tilblivelsen af Nebraska?
    Jeg ved, at du, Jens, var meget skeptisk.
    Men se den! Den er virkelig god,
    den er antitesen til den gængse Hollywood-biopic,
    som typisk er cradle-to-grave-historier.
    Den handler “bare” om tilblivelsen af Nebraska. Og den er faktisk ret rørende og intim. Og sørgmodig på den gode måde. Og ham fra The Bear er ganske god; det ville være synd at sige, at han ligner Springsteen synderligt meget – bortset fra koncertscenerne hvor det er tydeligt at han har studeret Springsteens karakteriske moves – men han indfanger essensen af Springsteen, whatever that means.
    Værd at se!
    Anbefalet!

  3. “Ikke den bedste sang, Bruce Springsteen har skrevet, rent musikalsk.”

    Nej, og det er endda sagt med stor diplomati overfor Springsteen, formoder jeg? Denne sang er desværre en svag ankronisme, der både i musik og fortællergreb hører hjemme for næsten 60 år siden. Velmenende, ufarlig, lunken, træt og 100% forudsigelig/ufarlig. En sang der kun når de, der i forvejen er velvillige overfor dens fodformede tekstlige vinkling og bedagede musikalske tradition.

    PS – Springsteen’s egen ‘American Skin (41 Shots)’ viser hvordan opgaven ‘protestsang’ kan løses langt mere elegant og effektivt subtilt.

Skriv et svar