Søren Ulrik Thomsen

Danmarks mesterlige digter og forfatter fylder 70 i dag. Gætter på det må være derfor, Peter Peter’s Bleeder – med vokal assistance af Majke Voss og Elias Rønnenfelt – også netop i dag udsender denne nye majestætiske version af Sods’ ‘Marble Station’, hvis engelske tekst bygger på Glemmerens Kærlighedsdigt af Søren Ulrik Thomsen…

Jeg valgte min elskede
blandt de der står med tømte øjne
på S-stationernes hvide fliser
blandt de der intet tænker
men beruser sig
i togenes kærlige sus

bad hende pakke mig ind i sit tæppe
og ro mig ud på søen
sænke mig ned i det kølige vand
lade bundens planter dække min hud

for en seng er en sø
et vandhul langt ude på marker
fulde af kalk

på bredden sidder den kærlige tømte
betragter uden tanker
den søvniges endeløse styrt
gennem det kolde vand

En tanke om “Søren Ulrik Thomsen”

Skriv et svar