Jeg stødte til turen for en kort bemærkning i det let sneklædte Viborg, hvor der i midtbyen aldrig er langt til nærmeste pizzeria og hvor en urforretning har et udendørs ur med timeslag. Før, under og efter de tre sæt skete bl.a. følgende:
- Jeg hørte Jens’s nye podspeakere udsat for Robert Forster. Ikke dårligt.
- Jeg mødte medlemmer af det lokale dødsmetal-band Afskum, der samme aften gav koncert på det medborgerhus, der med udgangen af denne måned desværre lukker.
- Jeg snakkede med Jens’s far, med hvem jeg har et langvarigt Mac-fællesskab.
- Jeg hørte omsider Nikolaj fremføre “Mit herredømme”.
- Jeg hørte en nedbarberet, særdeles udtryksfuld udgave af “Drømmenes København”.
- En sang fra Aftenland Express blev tilegnet fodsportsforeningen.
- Jeg drak en flaske af den af Jens så frygtede stout.
- I tredje og afgørende sæt brød Mikkels slumrende maveonde frem og sendte ham til tælling.
- Jeg hørte rygter om hvordan man med hiv og sving alligevel kan pladedebutere.
- Jeg opdagede at alle veje fører til rom.
- Jeg indgik et væddemål med en noget overrislet FCK-tilhænger om udfaldet af superligaen.
- Auditoriums direktør forærede mig Resumé som dobbelt-LP. Nu mangler jeg bare en pladespiller.
- Jeg mødte en loyal AaB’er på Dickens.
- Og så fotograferede jeg løs undervejs. Ni af billederne kan ses ovenfor.
Morgenen efter, hærdet af få timers søvn på vandrerhjemmet på Vinkelvej, gik turen hjem til Nordens Paris, fastelavnsfest på min datters skole og en banankage, der havde fået lidt for meget.
(Vi nåede aldrig at høre Afskum, og jeg ved stadig ikke, hvem der vandt Melodi Grand Prix.)
