Bowie kommer til Danmark

Flere som var tilstede dengang gør i dag på Facebook opmærksom på, det i dag er årsdagen for David Bowie’s første koncert i Danmark. Året er 1976, Bowie er afsted på sin såkaldte Isolar-verdenstour for Station to Station. Efter koncerter de tre foregående aftener i Stockholm og dernæst Göteborg stiller Bowie torsdag d. 29. april op til den første af to aftener i Falkonercentret på Frederiksberg i København. Opvarmning i den siddende sal er en gennemspilning på hvidt lærred af Luis Bunuel’s 21-minutter lange surrealist-film Den Andalusiske Hund – ja, den med barberbladet og øjeæblet – hvorefter David Bowie sammen med sit band på fem mand går på med denne ret så monumentale titelsang fra det nye album…

Skriv et svar