
Har tre forskellige livealbums stående fra Bowie’s 1978-tour, den med det lidt aparte navn Isolar II. Det oprindelige dokument fra dengang – dbl-albummet Stage – er en hårdt doktoreret affære (optaget ved tre shows på den amerikanske østkyst i slut-april/start-maj), hvor tourens ellers faste setlist-dramaturgi er kastet meningsløst rundt og et sært kønsløst letvægts-mix ikke gør sangenes sjæl eller dynamik nogen tjeneste.
De to andre er Live in Berlin (1978) (2018), et slet optaget dog officielt enkeltalbum fra maj-koncerten i Deutschlandhalle – men tænk alligevel, en optagelse med David Bowie på genbesøg i sit Vestberlin! – og så det klart mest givende af de tre, både hvad performance og lyd angår, den tredobbelte LP Welcome to the Blackout (London ’78) (2018), som er fra den europæiske tourafslutning i Earl’s Court…
Her stopper den tour så alligevel ikke, for The Guardian kan i dag fortælle, at nyrestaurerede filmoptagelser nu lægger grund til en kommende biografopsat koncertfilm, også ved navn Stage, der har premiere næste år. Der er altid mere…
Var det ikke en vis Morrissey der først hævdede “David Bowie’s a business, you know. He’s not really a person”?
Det er i sandhed VILDT, at de hele tiden finder mere!! Jeg har nærmest købt ligeså mange Bowie albums efter han døde og udgav mens han levede!!