
Havde det stramt i 1980 med de stille vers på engelske The Korgis’ hitsingle ‘Everybody’s Got To Learn Sometimes’. Klaver-akkorderne stod sært udvaskede på den vestamerikanske singer-songwritermåde fra før punk. Og sangordenes banalitet lød som fra samme historiske kompost. Og så var den endda den meget voksne violinsolo i C-stykket. Men altså, omkvædet, det var tæt på uimodståeligt med sin molløftende og svimlende vemodige Prophet 5-tsunami, specielt som det udviklede sig hen mod slutningen af sangen, hvor trommer var faldet ind, vokal ud og både synths samt Solina-strings bare blev skruet op og op i mixet. En vildt forførende musik. Faldt over singlen forleden og må tilstå nu, det var en stor fejl dengang at afskrive sangen på baggrund af de vers, der funktionelt lægger så underspillet perfekt op til den store forløsning. Ja, alle skal blive klogere på et tidspunkt, som titlen siger det. Her tog det så 46 år…
1-0 til dig. Jeg købte kun debutsinglen ‘Young And Russian’, som havde/har en vis charme, men det her er jo i en helt anden klasse.
Blev først bekendtgjort med CV Jørgensens version tidligere i dag. Den skal nok lige prøves igen. Men ja, må vel være seneste udgivelse fra ham, hvis det er 2009.
Ak ja, som en ung The Jam og The Clash inficeret mand på 18 kunne jeg alligevel ikke modstå alle de akkorder/harmonier, klangfladerne og den simple tekst (oprindelig var der skrevet flere vers, men dem skar produceren heldigvis fra!) så Dumb Waiter blev erhvervet fra One Price i Soho, London tilbage i 1980. Albummet blev ikke spillet mere end et par gange, men sangen her holder stadig! Når jeg lytter den i dag er det dog altid med CV Jørgensen, der indspillede den tilbage i 2009 – Songs For A Soundtrack, måske endda sidste indspilning vi får fra manden… Ak ja