Kategoriarkiv: Elektronisk

Elektroskotland

‘Strawberry Moon’ er dagens nye hektiske, elektriske single med Arab Strap, en boblende forløber for forårets nye album med den mundrette titel I’m totally fine with it 👍don’t give a f*** anymore 👍. Hvornår har man sidst hørt en cool skotsk indie-single med koklokke på?

Stilhedens mester giver lyd

Verden er fuld af overraskelser. Som nu at Brian Eno netop har udsendt en overraskende traditionel sang, hvor han ser langt tilbage i eget bakspejl og reflekterer over levet liv. På den vis en parallel til Bowie’s 2016-comeback ‘Where Are We Now’, hvor en mytologiseret person, berygtet for sine mange masker og sceneskift, pludselig valgte at referere til sig selv. At Eno ikke normalt er sanger virker nærmest som fordel her, da det overordnede udtryk i ‘All I Remember’ bliver mere ukunstlet og afvæbnende af hans så ligefremme stemmeføring…

Lone wolf

Wolf Parade’s Dan Boeckner’s solodebut i eget efternavn udkommer i morgen, fredag. I dag har denne tredje kriblende forløbersingle derfra set dagens lys. Boeckner’s numre er ikke altid lige indlysende, men som forsanger besidder han en nærmest elektrisk stemme og glød, der kan få langt det meste til at leve…

Introducing…Chopper!

Oplevede københavnske Chopper spille support sidste år, da Lawrence fra Felt gæstede Vanløses Alice med sit nye band Mozart Estate, der over tre kvarter nåede at blive alt for endimensionelt sjove til deres eget bedste. Modsat ville Chopper heldigvis kun alvor den aften med en storladent elektro-skærende post-popmusik, der positivt osede af en nærmest Bowie-dekadent fortabelse og kæntrende storbynætter i apotekernes tegn. Derfor synes det helt efter bogen, at Chopper nu i fredags har udsendt denne neon-blødende single med titlen ‘Living For The Night’. Bliv da for guds skyld hængende til 1:16, for da flashes for første gang et af de vel mest slagkraftige omkvæd, der vil blive udsendt på denne planet i år…

Girl 71 in Denim?

The Jesus and Mary Chain tager lidt forskud på albummet Glasgoweyes i dag ved at udsende en ny single. Men ‘Girl 71’ lyder mere end JAMC selv som om Lawrence (ja, ham fra Felt) har gendannet sit 90’er-band Denim og endelig lavet den sonisk logiske opfølger til debutalbummet Back in Denim (1993). Ved ikke om det er helt sundt. For Lawrence’s projekt (!) var drevet af Birmingham-excentrikerens knastørre situationist-humor, hvorimod brødrene Reid øjensynligt tager de musikalske plastik-legoklodser helt for pålydende. Måske jeg tager fejl…

Lone wolf

Vi havde den første her for nogle uger siden, og nu i dag er endnu et nyt nummer fra den ene Wolf Parade-sanger Dan Boeckner’s kommende soloalbum blevet udgivet. ‘Lose’ var umiddelbar, let absorberbar i lyd og fremdrift, mens ‘Euphoria’ her vist kræver lidt mere arbejde for at falde på plads, men sådan er det vel ofte med den musik, man ender med at høre mest…

DMandag

En lang vej fra det fintunede elektroniske popband, der lørdag aften i København viste sig selv og sin musikalske historie så fornemt frem, til denne spæde men entusiastiske begyndelse, pladedebuten på Some Bizzare’s 1981-opsamling med nye synth-baserede bands fra England. ‘Photographic’ genindspilles i en langt mere smooth version til debutalbummet Speak & Spell senere samme år, men dette er vel den definitive version. I morgen aften er de i Berlin…

DM lørdag

Depeche Mode er i København i aften, i Royal Arena. Første gang jeg selv så dem live var i efteråret 1983 i Saltlageret. To spolebåndoptagere på scenen, tre meget små keyboards, og så Dave Gahan der klappede i sine hænder hele aftenen, det til stor fryd for de vel 300 skrigende teenagepiger som udgjorde hovedparten af den ikke udsolgte lille sal på Gammel Kongevej. Man må sige tingene har ændret sig for DM, også hvad angår køreplanen lørdag aften. For siden i juni i Parken er både ‘Black Celebration’, ‘Behind The Wheel’ og ‘Strangelove’ kommet på setlisten. Sidstnævnte synges lige nu alene af Martin Gore, men her er nummeret i 12’er-versionen, der vel ret beset er den bedste i omløb…

TR/ST lever

Canadiske Robert Alphons der udsender musik under navnet TR/ST har for nyligt skrevet pladekontrakt med undergrundsselskabet Dais Records og nu sluppet en ny sortklædt EP, der positivt bløder af elektronisk stramhed. Senest TR/ST lod høre mere sammenhængende fra sig var for hele fem år siden med de to Destroyer-albums. Her åbningsnummeret på den nye EP, der består af fem tracks…

Book of not so brilliant things

6. februar 1984 udsender Simple Minds Sparkle in the Rain, opfølgeren til state of the art-euroværket New Gold Dream. Og det er også den dag det for alvor kører kreativt galt for Glasgow-bandet. For væk er den luftige, fabulerende elektronisk-baserede musik, der har fået placeret Simple Minds i forreste række af tidens nye bands, afløst nu istedet af tonstung rock-bombast på et album af iøvrigt alt for halvbagte numre. Mon ikke den nytilkomne producer Steve Lillywhite har sin del af æren for dette skotske værdighedstab? For det er hans grove sovs-og-kartofler-tilgang fra U2’s ditto problemfyldte War (1983) der arbejdes videre udfra på Sparkle in the Rain. Og naturligvis kunne det det have været så meget anderledes. Hør bare disse to vokalløse SitR-demoer, hvor keyboard-es Mick MacNeil sammen med guitarist Charlie Burchill serverer en helt anderledes lovende og antydende fin musik end den, der altså endte med at blev udsendt for fyrre år siden…

Før det moderne gennembrud

Soft Cell’s kradse debutsingle, nogle måneder før efterfølgeren ‘Tainted Love’ i sommeren 1981 gør Leeds-duoen til regulære popstjerner, peger måske ikke ligefrem i retningen af en fremtid i Smash Hits og på Top of the Pops for de to, men heftig er den ialfald. Og i omkvædets ‘hi dear, bye dear’ findes jo allerede tegningen til titlen ‘Say Hello, Wave Goodbye’…

Smile if you mean it

En musik der kan lindre mod den dystopiske tilstand kaldet januar? Forløbersinglen og titelnummeret til det nye album i morgen med Radiohead-styrmændene Johnny Greenwood og Thom Yorke’s The Smile er ikke det dårligste bud. Selv har jeg ikke været tunet ind på hverken Radiohead eller de mange andre sideprojekter derfra siden In Rainbows (2007), så her føles dette nummer både som et skud velgørende fortid og (måske) en ny begyndelse…

Don’t give a f*** anymore 👍

En musik der kan lindre mod den dystopiske tilstand kaldet januar? Den nye single ‘Bliss’ her med Arab Strap er ikke det dårligste bud. Det kommende album hedder iøvrigt I’m totally fine with it 👍don’t give a f*** anymore 👍. Og ja, de håbløse thumbs up-ikoner er med i titlen, skotsk humor kan være knastør…