Anden Chelsea Wolfe-post her på kun et døgn, for siden onsdag formiddag har den vestamerikanske gothic folk-diva udgivet endnu en ny sang, der fortjener et publikum. Og den nærmest vægtløst svævende ‘The Dark’ står hørt herfra måske endnu stærkere, ialfald mere direkte kommunikerende, end gårsdagens ‘Death Is Not The End’. En koncert i Store Vega i slut-november er netop blevet annonceret. Det her kan måske blive ret interessant…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Hun er Chelsea Wolfe
Stærke kvinder på banen denne uge. I går havde siden her en ny single med PJ Harvey, i dag er det en ditto fra californiske Chelsea Wolfe, hvis navn de fleste danskere nok først har fået bekendtskab til gennem hendes samarbejde med Sort Sol på deres fælles ‘Life Too You For A Freq.’, som må repræsentere det mest melodisk forløste den gennemført skyggesøgende sangerinde har på sit CV. Et sangbart omkvæd står heller ikke ligefrem på spring på atmosfæriske ‘Death Is Not The End’, men efter et par minutter sker der alligevel stærkt klimaksudløsende ting…
Voyager
Vi lever i moderne tider, når PJ Harvey i dag udsender denne nye single, hvor hun udover at synge kun spiller Prophet-5-synthesizer. I Harvey’s rumteksts længsel efter det ukendte er vi bizart nok ikke lysår væk fra Peter Schilling’s ‘Major Tom (Völlig Losgelöst)’, der tog en tur op i det ukendte fra denne side forleden…
…force fields, high winds
cold moons, bright rings
hear my signal
will you follow?…
Ny tysk bølge
Sangen herunder er fra 1983, hvor den var en af kølerfigurerne på den Neue Deutsche Welle, som kastede en række ubekymrede synthpop-hits af sig. Men Peter Schilling’s ‘Major Tom (Vollig Losgelöst)’ bærer i sin videredigtende fortælling på en meget atypisk og helt anden suicidal alvor end genrens ofte meget, uhm, letbenede tekstindhold kan byde på.
For Stuttgart’s Peter Schilling synger om David Bowie’s Major Tom-figur (ja, fra ‘Space Oddity’ og ‘Ashes To Ashes’), der i hans tyske fortælling på sin mission bliver befriet for Jordens snærende bånd og helhjertet, nærmest som en lettelse, accepterer sit vægtløse svæv ud i rummet, bort fra det egentlige liv. I den engelsksprogede version sender han endda sin kone en allersidste hilsen, da universets bestemmende lys fortæller ham som ‘earthbound misfit’, at vejen væk fra hende er hans egentlige hjem.
Smukt at en popsang med et så eksistentielt kredsløb skulle blive hele Tysklands semi-officielle fodboldsang, men det er hvad som skete efter Adidas for fire år siden op til EM anvendte Schilling’s gamle hit i en kampagne for den nye landsholdsdragt. Siden er det berusende omkvæd på ‘Major Tom (Vollig Losgelöst)’ blevet spillet ud på de tyske hjemmebane-stadions hver eneste gang Die Mannschaft scorer. I aften kl. 22.00 spiller Tyskland sin anden gruppekamp ved dette VM, modstanderne er Elefanterne fra Elfenbenskysten. Fodbold kan.
“…Mich führt hier ein Licht
Durch das All,
Das kennt ihr noch nicht,
Ich komme bald
Mir wird kalt…”
Fransk new wave
Så hvorfor fransk new wave fra 1981 her i dag? Fordi jeg ikke kan høre – eller for den sags skyld se – den her video af Paris-bandet Taxi-Girl’s tredje single uden at blive mindet om LS’s Henrik Hall. Den udfordrende attitude i vokalen, forsanger Daniel Darc’s måde at bruge nogle lidt falske toner til noget godt i sin sangmelodi og sandelig også hans stolte maskulinitet på de levende billeder; altsammen Hall-relateret som oplevet omkring de to soloplader. Så måske vores Heinz har haft ukendt familie i Frankrig? Taxi-Girl-guitarist Mirwais Staiss bliver iøvrigt mange år senere kendt under sit fornavn som sangskriver, lyddesigner og producer på amerikanske Madonna’s elektroniske albums Music (2000) og American Life (2003). Og der er også en engelsk punk-reference at gå med: The Stranglers-bassist Jean-Jacques Burnel har produceret ‘Les Armées De La Nuit’…
Deutsch Amerikanische Vergangenheit
Luk øjnene og hør de prikkende sequencer-koordinater under den velkendte stemme; det er næsten som at stå i sort/hvide 1981 og høre D.A.F. igen. Det overlevende medlem af den vesttyske duo, Robert Görl, har netop udsendt et nyt album. ‘Irgendwann Ist Jetzt’ hedder denne single derfra. Engang er nu? Ja, sådan lyder det nærmest i disse tre minutter. Drøm bliver til virkelighed, virkelighed bliver til drøm…
Scotch and coda
Inferno hedder det netop udsendte nye album, det første i hele 13 år med den nordskotske elektronik-duo Boards Of Canada. Hvis titlen skal tages for pålydende, må det være et inferno af velvære og harmoni, ialfald ud fra specielt dette så lydelegante favoritnummer på den nye udgivelse, hvor ‘You Retreat In Time And Space’ er placeret langt tilbage som næstsidste track. Dette nye nummer spiller iøvrigt overraskende godt op ad ‘Liars’, det nye ligeledes elektroniske udspil fra ligeledes genopståede The Durutti Column, vi havde oppe her på siden forleden…
The Return of the Durutti Column
Den udbredte opfattelse var efterhånden blevet, at Manchester-guitaresset Vini Reilly, der som The Durutti Column på Factory Records udgav en håndfuld atmosfæriske vibe-albums af en anden sensitiv postpunk-verden fra 1980 og frem, men i dette årtusinde har ført en udfordret tilværelse præget af tre invaliderende slagtilfælde, svær depression og økonomiske trængsler, forlængst var tabt for musikkens verden. Derfor rammer det uventet og glædeligt med dagens nye Durutti Column-single herunder, samt meddelelsen om et nyt album der udsendes 31. juli. Så hvordan lyder Vini i 2026, hele 16 år siden seneste udgivelse? Helt som han plejede, helt anderledes end han plejede. Musik kan.
Introducing…Sylvie’s Head!
Oppe fra Göteborg på den svenske vestkyst kommer det helt unge band Sylvie’s Head, der i fredags debuterede med Everything Is Free, et fritflydende album lastet med uimponeret selvtillid, der som en anden tidsmaskine tager sin lytter tilbage til Madchester-nætterne i start-90’erne, da engelsk rockmusik stødte sammen med acid-house og dannede den indie-ravekultur, bands som Happy Mondays, The Stone Roses og ikke mindst Primal Scream kom til at symbolisere. Har indtaget Everything Is Free et par gange nu, et album der vinder ved at at blive hørt samlet som vibe-oplevelse snarere end som de enkelte popsange, der tydeligvis ikke er bandets mission. Her to lydeksempler i hver sin ende af skalaen af bandets take på den britiske arv, de forvalter helhjertet. Tiden må vise det, men tænker umiddelbart Sylvie’s Head må være et stærkt liveband…
Straptease
En ny single fra skotske Arab Strab. Ikke ret bekendt med Falkirk-bandet, alligevel står det straks klart, der er vitaminer ombord…
Low-Life
En mægtig plade i – og et perfekt soundtrack til – året 1985. New Order, fanget et frugtbart sted mellem post-punk og elektro-pop, lød her ofte som om de snublede over deres egen numre, en fornemmelse af umiddelbar fangst, den uordnede masse af energisk lyd, hvor Hook’s lyse, melodiske bass konstant summede omkring kernen som en travl bi. Og Barney’s uskolede sang. Ofte håbløse tekstbidder som i den store helhed alligevel blev til poetry in motion gennem hans uskolede antisang. Mange Joy Division-tilhængere fnyste over de nærmest knækprosa-flade ord, men for mange af os fungerede linjerne perfekt i deres afvæbnende hjælpeløshed. Og så var der ovenikøbte The Cure-faktoren. Flere af numrene på Low-Life sendte nærmest lysende raketter afsted til Robert Smith’s band. En synth-intro her, en akkord-rund gang der; som om de to bands lige der kiggede nærmest forelsket på hinanden. Her leger New Order på et af pladens numre – live-optaget samme år i Japan – med akkorderne fra ‘A Forest’. Low-Life udkom 13 maj 1985…
Post-punk music
I disse majdage i det herrens år 1982 udsendte New Order singlen ‘Temptation’. Få måneder tidligere, det var december, havde bandet af resterne fra Joy Division med den iskolde dødsdisco-single ‘Everything’s Gone Green’ vist at noget anderledes var igang, noget der på ingen måde lød af Ian Curtis og dét band, som det lidt bevægelseshæmmede debutalbum Movement (1981) fra november også havde gjort det. Men her kom ‘Temptation’ så og lukkede lyset ind i NO-musikken, virkelig en stor omvæltning. Sangen blev udgivet i to forskellige versioner, men hvor det ofte blev New Order’s 12″ere som var de bedste, har ialfald jeg det lige omvendt med ‘Temptation’. 12″eren med sin lidt grumsede bandlyd lyder nærmest som optaget i et øvelokale, mens 7″eren er helt anderledes tøjlet af den stramme sequencer, Gillian Gilbert var kommet med i det nye band for at bestyre. Her kan begge versioner høres, det er naturligvis 7″eren først…
Grå mandag, blå mandag
New Order, der kommer fra en by der kender mere til gråt end de fleste byer gør det, beder om tilladelse til at male denne blå. Den her 12″er med dem udkom i marts 1983 med samme unikke, sensationelle fornemmelse af teknologisk gennembrud og fremtid som også var tilstede, da man først hørte Kraftwerk eller Donna Summer/Giorgio Moroder’s ‘I Feel Love’…
Torch
Soft Cell’s efterfølger på single til ‘Say Hello, Wave Goodbye’ bliver udsendt 7. maj 1982. ‘Torch’ kommer med et for duoen lidt atypisk positivt lys i sin musik, tegnet ikke mindst af både den fabulerende trompet og Cindy Ecstacy’s fjerlette kor. Her den enkle promo-video; hvor står de alle tre unge og endnu forholdsvis uskyldige. Det skal snart ændre sig…
Viva!
8. maj 2026: Ja, leve Søren Ulrik Thomsen! Denne dag tilhører i alfald ham her på siden. Og da vi kommer fra musikkens verdenshjørne, bliver det digterens berøring med den hans 70-års dag her markeres med. Sods var de første der brugte hans ord, men snart fulgte sangeren fra Aarhus-bandet Kliché efter. Og det var helt sikkert en af de bedste idéer Lars Hug nogensinde fik; at sætte musik og sin stemme af livssulten vildskab til Thomsens debutsamling City Slang. Albummet med samme titel fra 1984 var Hugs første efter bruddet med Kliché og forblev en forholdsvis velbevaret hemmelighed. Men det er så sandelig heller ikke en samling numre, der satser på den bløde mellemvares store publikum. Vi var tilstede den aften i Saltlageret, København, da denne performance-koncert – det begreb var en ukendt ting da – satte ny standard for hvad dansk rockmusik også kunne. Det havde næppe været mulighed uden dens kerne, som var Søren Ulrik Thomsens uafrystelige tekster, der nu var blevet til kantet, lysende, levende lyd. Men bilvraget på scenen? Lars Hug optrådte først solo under navnet Lars Autoophug…