Oppe fra Göteborg på den svenske vestkyst kommer det helt unge band Sylvie’s Head, der i fredags debuterede med Everything Is Free, et fritflydende album lastet med uimponeret selvtillid, der som en anden tidsmaskine tager sin lytter tilbage til Madchester-nætterne i start-90’erne, da engelsk rockmusik stødte sammen med acid-house og dannede den indie-ravekultur, bands som Happy Mondays, The Stone Roses og ikke mindst Primal Scream kom til at symbolisere. Har indtaget Everything Is Free et par gange nu, et album der vinder ved at at blive hørt samlet som vibe-oplevelse snarere end som de enkelte popsange, der tydeligvis ikke er bandets mission. Her to lydeksempler i hver sin ende af skalaen af bandets take på den britiske arv, de forvalter helhjertet. Tiden må vise det, men tænker umiddelbart Sylvie’s Head må være et stærkt liveband…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Straptease
En ny single fra skotske Arab Strab. Ikke ret bekendt med Falkirk-bandet, alligevel står det straks klart, der er vitaminer ombord…
Low-Life
En mægtig plade i – og et perfekt soundtrack til – året 1985. New Order, fanget et frugtbart sted mellem post-punk og elektro-pop, lød her ofte som om de snublede over deres egen numre, en fornemmelse af umiddelbar fangst, den uordnede masse af energisk lyd, hvor Hook’s lyse, melodiske bass konstant summede omkring kernen som en travl bi. Og Barney’s uskolede sang. Ofte håbløse tekstbidder som i den store helhed alligevel blev til poetry in motion gennem hans uskolede antisang. Mange Joy Division-tilhængere fnyste over de nærmest knækprosa-flade ord, men for mange af os fungerede linjerne perfekt i deres afvæbnende hjælpeløshed. Og så var der ovenikøbte The Cure-faktoren. Flere af numrene på Low-Life sendte nærmest lysende raketter afsted til Robert Smith’s band. En synth-intro her, en akkord-rund gang der; som om de to bands lige der kiggede nærmest forelsket på hinanden. Her leger New Order på et af pladens numre – live-optaget samme år i Japan – med akkorderne fra ‘A Forest’. Low-Life udkom 13 maj 1985…
Post-punk music
I disse majdage i det herrens år 1982 udsendte New Order singlen ‘Temptation’. Få måneder tidligere, det var december, havde bandet af resterne fra Joy Division med den iskolde dødsdisco-single ‘Everything’s Gone Green’ vist at noget anderledes var igang, noget der på ingen måde lød af Ian Curtis og dét band, som det lidt bevægelseshæmmede debutalbum Movement (1981) fra november også havde gjort det. Men her kom ‘Temptation’ så og lukkede lyset ind i NO-musikken, virkelig en stor omvæltning. Sangen blev udgivet i to forskellige versioner, men hvor det ofte blev New Order’s 12″ere som var de bedste, har ialfald jeg det lige omvendt med ‘Temptation’. 12″eren med sin lidt grumsede bandlyd lyder nærmest som optaget i et øvelokale, mens 7″eren er helt anderledes tøjlet af den stramme sequencer, Gillian Gilbert var kommet med i det nye band for at bestyre. Her kan begge versioner høres, det er naturligvis 7″eren først…
Grå mandag, blå mandag
New Order, der kommer fra en by der kender mere til gråt end de fleste byer gør det, beder om tilladelse til at male denne blå. Den her 12″er med dem udkom i marts 1983 med samme unikke, sensationelle fornemmelse af teknologisk gennembrud og fremtid som også var tilstede, da man først hørte Kraftwerk eller Donna Summer/Giorgio Moroder’s ‘I Feel Love’…
Torch
Soft Cell’s efterfølger på single til ‘Say Hello, Wave Goodbye’ bliver udsendt 7. maj 1982. ‘Torch’ kommer med et for duoen lidt atypisk positivt lys i sin musik, tegnet ikke mindst af både den fabulerende trompet og Cindy Ecstacy’s fjerlette kor. Her den enkle promo-video; hvor står de alle tre unge og endnu forholdsvis uskyldige. Det skal snart ændre sig…
Viva!
8. maj 2026: Ja, leve Søren Ulrik Thomsen! Denne dag tilhører i alfald ham her på siden. Og da vi kommer fra musikkens verdenshjørne, bliver det digterens berøring med den hans 70-års dag her markeres med. Sods var de første der brugte hans ord, men snart fulgte sangeren fra Aarhus-bandet Kliché efter. Og det var helt sikkert en af de bedste idéer Lars Hug nogensinde fik; at sætte musik og sin stemme af livssulten vildskab til Thomsens debutsamling City Slang. Albummet med samme titel fra 1984 var Hugs første efter bruddet med Kliché og forblev en forholdsvis velbevaret hemmelighed. Men det er så sandelig heller ikke en samling numre, der satser på den bløde mellemvares store publikum. Vi var tilstede den aften i Saltlageret, København, da denne performance-koncert – det begreb var en ukendt ting da – satte ny standard for hvad dansk rockmusik også kunne. Det havde næppe været mulighed uden dens kerne, som var Søren Ulrik Thomsens uafrystelige tekster, der nu var blevet til kantet, lysende, levende lyd. Men bilvraget på scenen? Lars Hug optrådte først solo under navnet Lars Autoophug…
The ones that got away
Der er mange måder at gøre det på. Thåström’s nye og meget fornemme liveplade starter med den lyse, harmonisk afklarede titelsang fra Dom Som Skiner (2021), der bemærkelsesværdigt aldrig i den virkelige verden er blevet brugt som start på en koncert. Det er til gengæld dette usædvanligt stærke mørkenummer, der desværre ikke er blevet valgt med…
Thåström levende
Happy releasedag til Flytta Isbergen, Vattna Svärmorstungan, Ta Med Soporna Ut fra værelse 314 på Radisson Blu i Silkeborg.
Flytta isbergen, vattna svärmorstungan, ta med soporna ut…
Nedtælling til Thåström’s dobbelte livealbum, der udkommer nu fredag. I aftes var der lytteparty på Debaser i Stockholm, hvor der blandt de godt 100 tilstedeværende – Thåström selv var der ikke – blev trukket lod om en yderst limiteret 7″er-promosingle med to af livenumrene, samt nogle signerede copies af selve pladen. Her en version fra YouTube af den sang der ligger som nummer 4 på side 1. Tre dage til…
Nyt fra Boards of Canada?
Måske kommer der ny musik fra Boards of Canada – der (lidt forvirrende) er fra Edinburgh. Der er i al fald dukket nye, korte videoer op på deres YouTube-kanal. De to brødres seneste album, Tomorrow’s Harvest, kom helt tilbage i 2013.
Einstürzende består
Lige nu denne onsdag middag fejrer Einstürzende Neubauten sin 46 års dag i dag med en fri webcastet Facebook-koncert fra hovedkvarteret i Berlin. Det industrielle bands første optræden uden Alexander von Hacke manifesteres med introduktion af en ny (kvindelig) bassist. Verden ændrer sig også i EN.
It’s understood
Depeche uden lyddesigner, arrangør og co-producer Alan Wilder? Det var en ny utryg fremtid, da Depeche Mode efter fire års albumpause – og fire år var lang tid dengang for DM – udsendte Ultra i april 1997. Et par uger inden, faktisk i dag for 19 år siden, kom den anden forløbersingle i form af ‘It’s No Good’. Hvad først lød sært fremmed og anderledes ildevarslende bart fremstår i dag trygt og beroligende, nu registreret, accepteret og optaget i vores dna. Popmusik kan.
We’ll be young again
Hvor er Depeche Mode bedårende unge og uskyldige på dette tidlige klip fra klubben Crocs, ude i Rayleigh nordøst for London. Crocs havde sit navn idet klubben, der var et fristed for folk, der kunne lide den nye synth-musik, havde et akvarie med levende krokodiller. Depeche Mode spillede flere af sine første shows der, bl.a. som support for Soft Cell, hvilket line-up!
PS – Friske ‘New Life’ var første single det lykkedes at få fat på dengang, købt på import i Haase, Løvstræde på en tur til Kbh. Den stærkere debut ‘Dreaming Of Me’ med drømme-B-siden ‘Ice Machine’ nåede desværre aldrig til DK. Depeche Mode var jo tæt på helt ukendte her, forståes. Således kunne de også nemt være i Saltlageret på Gammel Kongevej i efteråret 1982, da de første gang spillede deres techno-pop i Danmark.
We’ll be ghosts again
I går blev det tre år siden Depeche Mode udsendte Memento Mori, et uventet stærkt udspil sent i karrieren; måske det var dødsfaldet i bandet året inden der gav den ekstra glød og…liv. Kan stadig blive specielt tændt af den med Richard Butler fra Psychedelic Furs co-skrevne ‘Ghosts Again’, albummets første single, der her opføres for amerikanske Vinegar Hill Sessions…