DM lørdag

Depeche Mode er i København i aften, i Royal Arena. Første gang jeg selv så dem live var i efteråret 1983 i Saltlageret. To spolebåndoptagere på scenen, tre meget små keyboards, og så Dave Gahan der klappede i sine hænder hele aftenen, det til stor fryd for de vel 300 skrigende teenagepiger som udgjorde hovedparten af den ikke udsolgte lille sal på Gammel Kongevej. Man må sige tingene har ændret sig for DM, også hvad angår køreplanen lørdag aften. For siden i juni i Parken er både ‘Black Celebration’, ‘Behind The Wheel’ og ‘Strangelove’ kommet på setlisten. Sidstnævnte synges lige nu alene af Martin Gore, men her er nummeret i 12’er-versionen, der vel ret beset er den bedste i omløb…

5 tanker om “DM lørdag”

  1. Smag og behag, c.m.. Har det lidt svært med den meget daterede lilletromme-lyd i ‘Blind mix’, mens “Pain, pain, pain, pain, pain…”-mixet næsten lyder FOR meget som et dekonstrueret remix. Hvad jeg virkelig godt kan lide ved det her postede er nok at det – på linie med ‘Hands and Feet’-mixet af ‘Enjoy The Silence’ og også mange af New Order’s extended versions – langt hen ad vejen kan høres som et regulært bud på nummeret mere end som et egentligt remix.

  2. Dejlig version, men at det er den bedste, synes jeg ikke er utvivlsomt. Strangelove er en af DMs bedst remixede sange. Foretrækker selv Blind mix, og Pain mix er også godt.

  3. Martin Gores nedbarberede version af Strangelove var i min optik et af højdepunkterne i går. Nummeret er tydeligvis stærkt nok til fungere i flere versioner.

Skriv et svar