Minearbejdersøn Bryan Ferry, oppe fra County Durham i Nordøstengland, hvor han lærer at synge i coverbands, inden han draget af London’s lys rykker sydpå og danner Roxy Music, fylder år i dag. Her er han dog i eget navn i 1973, 28 år gammel, på en rystende god cover af Bob Dylan’s apokalyptisk rockende ‘A Hard Rain’s Gonna Fall’. Senere skulle man blive vant til at opleve Ferry som ulasteligt strømlinet stilikon, svøbt i state-of-the-art-luksuriøs musik og scenograferet med verdensfjerne kvindelige modelskabninger; dette tidlige udtryk er noget helt andet…