For 39 år i dag siden udsender The Smiths albummet Strangeways, Here We Come, som to måneder tidligere i NME, sammen med nyheden om Manchester-bandets opløsning, er blevet annonceret som deres sidste. Så pladens ti sange modtages denne dag som et samlet afskedsbrev; hver Johnny Marr-guitarakkord og hvert Morrissey-ord bliver vendt og drejet, som for at finde en skjult forklaring på, hvorfor tidens centrale engelske band, øjensynligt med så uendeligt meget mere at give, hermed er fortid…
2 tanker om “Strangeways, goodbye”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Ja, de to kom samme dag, hørte jeg i går. En godkendt dag i pladebutikken i Vestberlin. Og lidt til!
Få dage senere er jeg på studietur til VestBerlin og køber albummet på CD. Pladepusheren gør en stor dyd ud at fortælle, at CD-skiven er guldfarvet. Music for the masses kommer i øvrigt også med i posen