
Tillykke til forfatter Tommy Heisz med sin lydbog om Love Shop, der udkommer i dag. Her er hvad han selv skriver om projektet:
Udkommer i dag: 10 timer med Love Shop
Det er snart 11 år siden, min bog om Love Shop udkom. Men den har indtil nu aldrig eksisteret som lydbog. Det skulle være løgn, tænkte jeg, og så fik jeg isoleret mig selv i et studie i nogle dage for at lægge stemme til den her fortælling om et vigtigt stykke dansk musikhistorie.
Men jeg kunne mærke, at der måtte lidt mere til. Derfor ringede jeg til Jens Unmack. Jeg spurgte, om han ville være med til at give lytterne noget ekstra. Det var han heldigvis frisk på. Som ekstramateriale til lydbogen ligger der et interview med Love Shops frontmand.
Lydbogen kan høres på forskellige lydbogstjenester, bl.a. Mofibo, og vil senere også være at finde på bibliotekernes tjeneste e-Reolen. Søg på ‘Himmelflugt og højdeskræk’
Ja, en fremragende bog, der blev læst i 2015, som står fint i reolen, og ind i mellem tages frem for at genkalde særlige passager.
Handler interviewet med Unmack så om de seneste 11 år (tænk lige så længe som 1990-2001, dengang tiden varede længere), hvor der bestemt også er sket ting og sager med Love Shop – blandt andet fem album? Vil være en fin sløjfe…
En af de bedste biografier i dansk musik, og med det svære udgangspunkt at to ud af tre ikke kunne bidrage. Hver eneste pointe bliver set fra alle vinkler med pårørende, så bare kæmpe tillykke med lydbogen, og håber på fortjent succes 🙏