Liverpool, 27. maj 1977: The Ramones er på forsiden af New Musical Express da The Smoky Mountain Songbird tager en cab i Liverpool til aftenens koncert på Empire Theatre.
Dolly Ramone
Kategoriarkiv: Rocknroll
Television’s Richard Lloyd
Det er som oftest Tom Verlaine, der løber med æren for det ekspressive guitarspil på Television’s to vidunderlige albums, Marquee Moon (1977) og Adventure (1978), uden hvilke punkscenen i New York havde været et langt kedeligere og mere endimensionelt sted at være. Og det er ikke fair, for Richard Lloyd’s guitar er på de plader ligeså medskyldig i ophævelsen af almindelig kendt musikalsk lov og tyngdekraft. Herunder er det f.eks. således Lloyd som bærer soloen på Marquee Moon‘s ‘Elevation’. Kom til at tænke på Lloyd og Television, fordi han netop nu meldes nede med en alvorlig kræftsygdom, hvis behandling der samles ind til lige her.
Der fandtes elektriske guitarister
John McGeoch, en af efterpunkens helt store engelske guitarer, ville have fejret fødselsdag i dag. Kendt fra Magazine, Siouxsie and the Banshees, Visage, PIL og Armoury Show var det ikke mindst hans lyd og skæve men melodiske måde at sætte toner/akkorder sammen på, der skabte postpunkens stil og sendte fremtidens rockmusik på vej. Her er McGeoch live med Banshees i 1981, hvor ‘Happy House’ og ‘Arabian Knights’ demonstrerer det usædvanlige talent…
Musik til Vietnam
Forleden var det 45 år siden Bruce Springsteen and the E Street Band spillede en myteomspundet støttekoncert i Los Angeles for de amerikanske Vietnam-veteraner. Hørte i den forbindelse det følelsesladede show og må tilstå at have glemt, et af ekstranumrene på aftenen var en eksklusiv cover af Roger McGuinn/The Byrds’ ‘Ballad Of Easy Rider’, vel en af den misbrugte Vietnam-generations fineste sange om frihed…
Marr
Dagens nye single fra The Smiths-geniet Johnny Marr. Hans solokarrieres altoverskyggende problem viser sig straks. En klassisk Marr-lysende guitarguirlande lover fra starten af nummeret næsten alverden, men det øjeblik Marr begynder at synge bliver alting pinagtigt gråt og helt ordinært. Ikke blot fordi teksten fremstår klodset og blind for sprogets poetiske muligheder, men også fordi hans stemme bare ikke kan bære eller udtrykke en sang. Vanvittigt som de to fjender Marr og Morrissey savner hinandens talent til kunstnerisk at kunne forløse deres eget. Et paradoks på størrelse med Greater Manchester…
Her sluttede det
Jeg kan altid vende tilbage til The Beatles. Der er mange andre musiknavne, jeg sætter højt – det ved man, hvis man følger med her. Men de fire fra Liverpool var pionerer og usædvanligt gode til deres håndværk, der samtidig havde det med at være stor kunst. For tiden hører jeg af en eller anden grund Abbey Road, det sidste album, de kunne blive enige om – og hvilken afslutning det er! Jeg vender tilbage til det store medley, der slutter albummet. “The End” er det sidste nummer, Lennon, McCartney, Harrison og Starr indspillede sammen, og her når hver af de fire at spille en solo inden lyset bliver slukket for en historie om excentriske påfund, kærlighed venskab, uvenskab og ikke mindst stor kreativitet – som fortsætter bagefter. For så kommer Plastic Ono Band, Ram, Ringo og ikke mindst All Things Must Pass. Men lidt vemod er der nu alligevel altid forbundet med at lytte til “The End”:
Dave Gahan løftet
Musikproduceren Eric Lymon har fået sig et vist ry i Depeche Mode-kredse for sine stemningsfulde, nærmest redefinerende remix af både DM-, Soulsavers- og Dave Gahan-numre. I denne weekend har han lagt dette take op af en ret ukendt single-b-side fra Hourglass-perioden, som i Lymon’s elektroniske hænder bliver til noget musikalsk langt mere forførende og substantielt end originalen. Og hvor tit kan man egentlig sige det om et remix?
Mørket i Chelsea
I dag kom den så, Chelsea Wolfe’s nye The Dark. Skal blive interessant om albummet kan leve op til de første tre sangudslip, der alle udviser mærkbar melodisk forædling.. Og på dette nye track ‘Swallower’ spilles der nærmest regelret rockmusik, også nye toner fra den kant
Hey Joe
Joe Stummer’s fødselsdag, så her gør han sin ting på en stor august-single med The Clash, hvor der endda synges om den modne alder han ville have haft i dag, hvis ikke…
…Someday you’ll meet your rocking chair
‘Cause that’s where we’re spinning
There’s no point to want to comb your hair
When it’s grey and thinning…
På grund af en titel
Købte for længe siden et par plader med Nashville-bandet Lambchop. Men det er egentlig underordnet her, hvor det drejer sig om en sang med dem fra dagens nyudgivne album hvis titel virkelig tiltrækker alle der hader cirkus: Punching the Clown. Ja, tror faktisk kun det var derfor jeg lagde mærke til den sang, der sælger sig selv med overbevisning som en lavmælt amerikansk perle, en slags The Velvet Underground-ballade, hvis Lou Reed og hans band ellers var fra Tennessee som Kurt Wagner’s Lambchop er det. Blodet løber hørbart langsommere i årerne på de landlige kanter…
Les filles de Chelsea
Uventede coverversioner? På Etienne Daho’s Diskönoir-tour i 2014 får den franske popstjerne uventet besøg på scenen i Rennes af Philippe Pascal, den siden da afdøde sanger i byens mytiske postpunk-band Marquis de Sade. Sammen synger de to titelnummeret fra Nico’s debutalbum Chelsea Girls (1967)…
Farvel til Maida Vale
BBC har haft indspilningsstudier i Maida Vale siden 1934. Nu er det forbi, for bygningen der huser dem er blevet dømt uegnet til fortsat brug. Dermed et endegyldigt farvel til lokationen hvor bl.a. alle de mere end 4000 (!) legendariske John Peel-sessions blev til gennem årene. Sidste arbejdsdag i Maida Vale var 31. juli hvor Fontaines D.C. var forbi og blandt flere gav disse to numre, bandets sidste single fra Romance-perioden og så den første fra kommende Dopamine Chamber.
Tidløst brev fra USA
19. august 1996 – i dag for 30 år siden – udsender R.E.M. forløbersinglen for snartkommende New Adventures in Hi-Fi. Er dens ‘E-Bow The Letter’ R.E.M.’s største musikalske øjeblik nogensinde? Der er imponerende stor konkurrence i bandets omfattende katalog, men det er slet ikke umuligt. Her sangen og dens tilhørende nærmest ligeså suveræne musikvideo…
Cinema Fontaine
Singlen ‘Marianne’ kom i morges, nu har den fået levende billeder til. Fontaines D.C. fortsætter på lidt mere subtil vis den mareridts-gavmilde visuelle stil fra Romance-videoerne. Og sangen er allerede vokset i løbet af dagen…
Bridgers over troubled water
Nu må ingen tro denne side er på hjemmebane i den så ekstremt hypede Phoebe Bridgers’ sangkatalog. Sandheden blot den at jeg ved et tilfælde hørte singlen ‘Lost Boys’ fra hendes nye album Lost Weekend og blev overrasket over – nærmest taknemmelig for – at døren stod helt åben til at kunne mærke den, så at sige. For det er virkelig en fint skrevet/udført sang, både hvad akkorder, melodi og ord angår. Der er noget nærmest Sufjan Stevens-klingende over den rafinerede melodis sart blinkende vemod. Så her for første gang fra Jimmy Fallon’s The Tonight Show den amerikanske sangerinde-stjerne, der ovenikøbet er koncertaktuel i Københavns største sal til december…