Kategoriarkiv: Blog

At høre Stipe synge igen

Afdøde River Phoenix’ lillesøster Rain Phoenix har en ny sang ude, hvis relevans her først og fremmest er, at den så længe fraværende R.E.M-sanger Michael Stipe dukker op undervejs og synger med. Ikke noget banebrydende track, men bare dejligt at høre Michael gøre det igen, han gør allerbedst…

Punk-alfabetet: A

Tre hurtige punknedslag i A:

The Adverts fra London var med i den første engelske bølge, men blev aldrig et stort navn. 1977-debutsinglen ‘One Chord Wonders’ på Stiff Records er en velgørende genreklassiker…

San Francisco-bandet The Avengers er nok mest bredt kendt for, at de varmede op til Sex Pistols’ break up-koncert på Winterland i San Francisco, januar 1978.. Men den EP de nåede at udsende i 1977 på Dangerhouse inden egen opløsning to år senere, er et af de stærkeste stykker West Coast-punk, der kan opdrives. På ‘We Are The One’ demonstrerer band og sangerinde Penelope Houston topslebet skarphed inden for genren…

Tilbage i den tidlige punk’s England hed det første punk-fanzine Sniffin’ Glue. Dets redaktør var den unge Mark Perry, der, efter at have hørt The Ramones, kvittede sit job som bankassistent og lavede sit punkblad. Snart begyndte Perry istedet at satse på musik gennem bandet Alternative TV, der var scenens vel første DIY-band, med bevidst gør-det-selv-amatørisme som fundament. Den hindrede dog ikke det ukommercielle band – Perry kritiserede i skarpe vendinger The Clash for deres kontrakt med store CBS – i at udsende to albums og et par stærke singler inden opløsningen i 1979. Her er det ‘Action Time Vision’ (bandets initialer sloganificeret) fra 1978. Husker den blev spillet en hel del på Radio Luxembourg’s new wave-program lørdag aften…

Ny dansk, ny amerikansk, ny canadisk…

Ugen slutter med at Love Shop i dag har en ny lyrics-video afsted til den nye ‘Leve er at dø med stil’-single. Kan ikke poste den her på bloggen endnu, da det tager tid at få videos til LoveShopVEVO formelt godkendt af YouTube, men den kan istedet allerede nu ses på LS’s Facebook-side.

Istedet for – og det er ingen ringe erstatning – fortsættes så her den synthpop-kurs, som tidligere på ugen bragte forbi to – synes jeg – heftigt stærke nye numre med den amerikanske duo Boy Harsher. Her er det så canadiske TR/ST (udtales Trust) fra Ontario, der også har udsendt ny og lovende musik. ‘Gone’ er en sørgmodigt triumferende single, der positivt nærmest dufter af klassisk euro…

En milepæl fylder år

Et af de store før-og-efter-øjeblikke i moderne musik: New York City-bandet Television’s skelsættende debutalbum Marquee Moon blev udsendt dags dato i 1977. Her albummets store afslutningsnummer, hvor Tom Verlaine i sin solo – jaja, jeg ved godt guitarsoloer var ganz verboten i ’77, men Television og nærtbeslægtede Richard Hell & The Voidoids (hvor guitarist Robert Quine udførte lignende soniske mirakler som Verlaine og co-guitarist Richard Lloyd i Television) var undtagelsen – ophæver tyngdekraften og taler i et til da ukendt sprog…

International Clash Day

Det er International Clash Day i hele verden i dag, så beklager, der er ingen moralsk vej udenom; vi er nødt til at markere The Only Band That Matters med en post. Her er Strummer, Jones, Simonon og Headon live i december 1979 på Hammersmith Odeon i London med deres så majestætiske version af jamaicanske Willie Williams’ ‘Armagideon Times’. The Clash’s egen studieudgave findes som b-side på ‘London Calling’-singlen fra samme måned, samme år…

The sound of young East Kilbride

Fra skotske East Kilbride – som senere skulle sende The Jesus and Mary Chain afsted mod verden på en bølge af feedback – kom Roddy Frame, der i 1981, kun 17-årig gammel, singledebuterede på hippe Postcard Records i Glasgow med sit band Aztec Camera. Roddy skrev og spillede live sine sange på en 12-strenget akkustisk guitar, og fik hurtigt ry som et wonder kid, der kunne bruge komplicerede og næsten jazz-smagende akkorder med stor effekt i sine snørklede men på overfladen egentlig ret straightforward sange.

På de tidlige Aztec Camera-singler står b-siderne allerbedst: ‘Lost Outside The Tunnel’ og den underskønt fortabte ‘We Could Send Letters’ fra bandets to Postcard-singler er mageløse, både i komposition, skødesløs udførsel og ungdommelig vægtløshed. Og efter skiftet til Rough Trade i London fortsætter tendensen med henkastede små perler på bagsiden af de mere logiske hitlisteskud. Tag nu bare fjerdesinglen ‘Oblivious’ fra 1983, hvis b-side ‘Orchid Girl’ er af så høj sangskriverkvalitet, det synes absurd dens ophavsmand og afsender på det tidspunkt først netop lige er fyldt 19 år…

Og siden? Debutalbummet High Land, Hard Rain i 1983 af tårnhøj sangkvalitet martres af en tidstypisk og oppumpet elektrotrommeproduktion, en rigtig skidt idé til et band, hvis styrke er nærhed og den gode sang. Året efter dømmes opfølgeren ude af bandets indiepublikum allerede før det udkommer, da produceren er Dire Straits’ Mark Knopfler. Knife er nu heller ikke en helstøbt plade anyways, og skuffer hvor den når ud.

Siden går det op, mest ned for Roddy Frame og skiftende besætninger af Atzec Camera. Et enkelt regulært radiohit bliver det dog til med ‘Somewhere In My Heart’ i 1987. Ikke så længe herefter giver Aztec Camera iøvrigt en virkelig fin aften i Musikcaféen i København, hvor Edwyn Collins fra Orange Juice uanmeldt gæster. Siden er soloplader og lidt flere Aztec-albums, men den frie melodi er da blevet væk i en kærlighed for en mere regelret og korrekt (= kedelig) sangskrivertradition. Roddy Frame’s usædvanlige talent kan stadig imponere, men guldet ligger i begyndelsen. Her præsenteres de britiske TV-seere for the boy wonder i 1983…

Mere Boy Harsher

Elektroduoen Boy Harsher fra Massachusetts har helt klart hørt netop Northside-annoncerede New Order. Men det er slet ikke nogen dårlig ting på denne single fra det helt nye album Careful, hvor det underspillede igen danner filmisk stemning af et drømmende uvirkeligt stof. Musik som æstetisk eskapisme, eller snarere en musik, der i sin antydningens kunst dribler forbi det konkret udtalte og når underbevidsthedens havn urørt? Døm selv…

Reunion

Fra den anden side af Atlanten nyhed om The Rapture’s gendannelse. Blandt de mange hypede 0’er-bands fra New York City, var det ikke alle som stilmæssigt lod sin musik vokse i det formørkede rockspor. The Virgins og The Rapture var to bands, der med held formåede at skrive gode sange med et hedonistisk øje for festens dansegulv. Her en af hovedsangene fra seneste album In the Grace of Your Love fra 2011…

Fri os fra det onde, PSB

Det med velmenende protestsange er heller ikke nemt i 2019. Trods helt sikkert gode intentioner viser Pet Shop Boys på dagens nye singleudspil hvor galt det kan gå, når satirevinklen, som var det en anden skolekomedie eller revy der skulle lægge scene til, benyttes. Det var det desværre bare ikke. PSB kan være så meget skarpere end dette, når politisk morale ikke med løftet pegefinger presses ned i hvert eneste firkantet konkrete og komplet ulyriske sangord. Neil Tennant er alt for begavet til det her.

Hands and feet, please!

Har Depeche Mode nogensinde været bedre, end da de 5. februar 1990 udsendte singlen ‘Enjoy The Silence’, forløber til Violator, der skulle komme ikke længe efter?! ‘Enjoy The Silence’ er den perfekt opbyggede, udførte og producerede popsang, der passer som hånd i handske til bandets elegant-kontante, her endnu Alan Wilder-designede elektrolyd og til forsanger Dave Gahan’s maskulinitet af en skridsikker stemme. Og ingen version af sangen er vel mere vellykket end Francois Kevorkian’s såkaldte Hands And Feet Mix på den blå – ja, der er også en gul og en sort – 12-inch-single, hvor dens elektrolækre særpræg bliver dyrket og fremelsket, så det næsten ikke er til at bære. På den positive måde altså.

Oh, Karen

Karen O, sangerinde og stærk frontkvinde i New York City’s Yeah Yeah Yeahs, som for efterhånden for mange år siden trak os med på nogle fantastiske ture i pop-rollercoasteren, udsender sammen med producerstjernen Danger Mouse til marts albummet Lux Prima. Her en ny single derfra, hvor Karen O’s spidse trademark-stemme straks får placeret hvor vi er og hvem vi er med…