Kategoriarkiv: Blog

Chris Cross RIP!

Ultravox’ bassist Chris Cross er død, 72 år gammel. Han var både med i den tidlige – og klart bedste – John Foxx-udgave af bandet, samt den langt mere succesfulde Midge Ure-version derefter. Det er den sidste der spiller sin storladne musik på klippet herunder. Vi tog fra Viborg over til Falkonerteatret i november 1981 for at se bandet på netop den tour, da de nye europæere kom til byen. Chris Cross har endnu været i tyverne da. Har man iøvrigt glemt hvor sært akavede musikvideoerne ofte var i deres barndom, så se med her…

De elsker rocknroll, de hader rocknroll

Der er et par indelukkede East Kilbride-brødre med forvrænger på besøg ude til venstre for Amagerbrogade i aften. Så dem selv første gang 12. april 1985 i Saltalageret, hvor de – med Primal Scream’s Bobby Gillespie stående på trommer – fik spillet fem-seks feedback-bedøvede numre, svinet alle os betalende gevaldigt til, samt vistnok også ødelagt nogle instrumenter. Var det godt? Nej, slet ikke, men aparte nok i sin næsten performance-anlagte stil til at stå klart i hukommelsen…

Sagsanlæg

Den franske butikskæde http://loveshop.fr, der specialiserer sig i lingeri og erotisk litteratur, har efter pandemien satset på et salgsfremstød i Norden. Indledende sonderinger og et forsøg på at købe rettighederne til en fransk genindspilning af en sang efter eget valg (“Født til action” er blevet nævnt) slog fejl. Nu har man så bebudet et sagsanlæg mod Love Shop og et krav om at bandet skal vende tilbage til sit gamle navn, nemlig Lit De Parade. Hjælp os med at forhindre dette og holde turneen i gang ved at sende et bidrag til den kommende retssag.

Hardcore Harcourt

Havde et nummer her i forgårs fra El Magnifico, den nye plade med engelske Ed Harcourt. Har ikke selv fået lyttet hele albummet igennem endnu, men efter nu at have hørt følgende stykke musik igennem, hvis melodiske karakter er af unik kvalitet, glæder jeg mig virkelig til det. Som der blev skrevet meget slående i en kommentar omkring Harcourt-sangen forleden, kan dette så virkelig være albummet hvor beundringen af hans uomtvistelige – men også farligt rastløse – musikalske talent bliver afløst af decideret afhængighed?

Mere Ramones

September, 1978: The Ramones udsender fjerde album på kun to og et halvt år. ‘She’s The One’ udsendes som den lidt mere muskuløst producerede Road to Ruin‘s tredje single. En promo-video til sangen bliver optaget og klippet men aldrig udsendt før for fem år siden. I 1978 lød Ramones som punk rock, hvor de i dag mere ‘bare’ lyder som et fremragende popband i lige linie med The Ronettes, tidlig The Beatles, The Shangri-Las og samtidig Blondie…

Et halvt århundrede for The Ramones?!

Svært at leve i tanken med den alder rockmusik efterhånden når op på. Læser at det i dag er 50 år siden The Ramones spillede deres allerførste show. Det skete i Performance Studios, lige øst for Broadway på Manhattan. Selv så jeg Ramones tre gange, den første af dem var vel det man kalder en livsdefinerende oplevelse. Og det var endda hele seks år efter ovennævnte livedebut. Siden blev de en karikatur af det, som først havde stået så forfriskende enkelt og nyt. Men det behøver vi ikke at trække alt det bedste ned ved at tale om nu. Her The Ramones så sprøde som de lød i 1975, optaget en aften på deres ven Arturo Vega’s loft på Lower East Side, et helt igennem fantastisk band som de først kom og var og lød og bragede igennem fra New York City helt over til London, hvor deres betydning ikke kunne eller kan overvurderes…

El Magnifico

Den engelske sanger, sangskriver og pianist Ed Harcourt har siden han først blev udråbt som kommende stjerne omkring årtusindeskiftets debut været begavet med en musikalitet i et overmål, der positivt har givet hans sange en næsten eksalteret aura af rastløse indfald og musikalske finter, som for at afværge den kedsomhed afsenderen tydeligvis pådrager sig ved at gøre det nemme, det forventede, det for banale. Hørt herfra står Harcourt’s 2013-album Back Into The Woods, ni sange indspillet solo i Abbey Road-studiet hovedsageligt kun med flygel og sang, som noget af et skjult mesterværk. I dag udsendes det nye album El Magnifico, som ifølge denne smagsprøve fortsætter med tilbygning til mandens så specielle og fine katalog…

PS – Sidst jeg så Harcourt på en scene var i Hamburg for et par år siden, hvor han var på tour som keyboardspiller for Cincinnati’s The Afghan Whigs. Der er mange måder at bijobbe på som eklektisk sydengelsk sangskriver.

Elektroskotland

‘Strawberry Moon’ er dagens nye hektiske, elektriske single med Arab Strap, en boblende forløber for forårets nye album med den mundrette titel I’m totally fine with it 👍don’t give a f*** anymore 👍. Hvornår har man sidst hørt en cool skotsk indie-single med koklokke på?

Requiem for Billy Mackenzie

Billy Mackenzie ville være blevet 67 i dag. Her er han med sin stemme af en anden Scott Walker-forædlet verden og som The Associates på et hollandsk TV-show i 1985. Samme år kunne han med sit band opleves på Roskilde Festival, iført samme beret og dansende på Grøn Scene som gjaldt det selve livet, hvad det formodentlig netop også gjorde for vores Billy…

Kig ind i fremtiden, Mark!

26.marts 1984 udsendte Talk Talk singlen ‘Such A Shame’, der allerede var blevet udsendt og hørt på albummet It’s My Life en måneds tid tidligere. I dag nyder Talk Talk og deres desværre bortgangne frontfigur Mark Hollis ekstremt høj status blandt musikkendere, men dengang blev de set lidt ned på, som et band der var mere hitliste-fyld end egentlig rigtig musik. Sært at de to ting behøvede – eller behøver – at stå som modsætninger. Fremragende nummer ialfald, ‘Such A Shame’…

Introducing…羊文学!

Tokyo-trioen Hitsujibungaku (ifølge Google Translate: ‘Fårelitteratur’) har udsendt fire albums siden 2018. Her en helt ny single/video fra sidste års 12 Hugs (Like Butterflies). Et strømlinet og nærmest 90’er-enkelt nummer med et stykke virkelig cool guitararbejde henover udgør et skinnende sort pophit…

Lørdagspunk

Brisbane, Queensland kan meget andet musikalsk end The Go-Betweens (og The Apartments). Australiens fremmeste punkband The Saints, der fik sig nogle stærke år på scenen i England, kom også fra Brisvegas, hvor de blev dannet allerede i 1973. Så tidligt ude af starthullerne er deres debut-klassiker ‘I’m Stranded’ i september 1976 den første regulære punksingle der udkommer udenfor USA, således foran Sex Pistols, The Damned, The Clash og alle andre unge vrede i England. De første tre The Saints-albums, fra før sanger Chris Bailey’s medkomponist, guitaristen Ed Kuepper udgik, er alle i den grad værd at opsøge. Her ‘Memories Are Made Of This’, et cool track fra toeren Eternally Yours (1978)…

Einstürzende Neubauten

Altid en skuffelse når Blixa Bargeld med den smukke tyske diktion vælger et andet sprog at ‘synge’ på, men den nye Einstürzende Neubauten-single fortjener alligevel at blive hørt. For et par dage siden havde vi her på siden engelske Fat White Family, der brugte deres nye musik til vel at afbillede traumeaffødt stress, hvor EN her går ligeså radikalt til værks i deres udtryk, men uden et så aflæseligt mål. En überheftig bassfigur iøvrigt…