PJ Harvey leverer lige nu seks sange på soundtracket til Shane Meadows’ The Virtues-serie på engelske Channel 4. Her er dagens nye video til en af dem…

Ja, det synger Bill Callahan på denne sang fra hans nye album. Og man forstår ham. En af hovedgrundene til denne blogs helt sikkert alt for mange indslag fra fortiden er jo netop, at nutidens output indenfor rockmusik i disse år alt for ofte kommer så forbløffende halvhjertet, ligegyldigt og slapt. Der findes ikke noget bedre end begejstring over ny musik, over et anderledes spændende take på det hele, over en ny generation, der finder sin egen egenartede, kraftfulde stemme gennem toner, ord og rytme. Vi vil allerhelst bringe ny musik her. Men den skal fandeme også være god, ikke bare ny.

På udgivelsesdagen for Western Stars har Bruce Spingsteen udsendt denne americana-dryppende video til albummets titelsang…

På pladen følges ‘Western Stars’, en af de diskret største sange Springsteen vel har skrevet i nyere tid, iøvrigt næsten perverst af ‘Sleepy Joe’s Cafe’, som til gengæld nok er det allernærmeste den civiliserede verden kommer en slingrende Kandis-version af Chuck Berry’s ‘You Never Can Tell’ i år.

Så i en pladebutik i dag det monstrøst forkerte kridhvide jubilæums-cover til Joy Division’s klassiske debut Unknown Pleasures, der fylder 40 i morgen. Forkert fordi ingen plade fra den årgang er mørkere og mere sammenknuget end producer Martin Hannet’s version af lyden af det unge Nordengland i 1979. Her ovenfor er ‘Interzone’, den næstsidste skærebrænder af et nummer på Unknown Pleasures‘ side 2. Hvor mange ved mon, at der i Joy Division’s omgangskreds dengang var en northern soul-DJ (Richard Searling), som opfordrede Ian Curtis & co. til en cover af N.F. Porter’s stompende Wigan Casino-hymne ‘Keep On Keeping On’. Det skete som bekendt aldrig, men northern soul-riffet har alligevel gjort mærkbart indtryk på Joy Division. Hør selv…

Iggy Pop’s Chris Stein-producerede 1982-album Zombie Birdhouse genudgives senere i juni på vinyl. Derfor er der nu blevet sendt en ny animeret video i omløb til albummets oprindelige forløber-single ‘Run Like A Villain’. Iggy Pop var her i sine wilderness-years i grøften igen, inden Bowie fik medlidenhed og i 1986 skabte Blah Blah Blah-succesen for ham. Det høres positivt på dette utæmmede bæst af et nummer, hvor Iggy (dengang så fremtiden-er-ankommet-moderne) synger om en kvinde med ‘a Sony Walkman on her head’…

I disse dage i 1985 udkom Fables of the Reconstruction, R.E.M.’s tredje regulære album. Indspillet i London af folk-veteranen Joe Boyd lyder Fables ikke som noget andet i bandets karriere – eller i rockmusikken som sådan – med sin druknende monokrome lyd og sine tonalt drævende numre. Michael Stipe fortalte omkring pladens udgivelse, at indspilningen i en fjern forstad i fremmede London, hvor det regnede konstant, fyldte R.E.M. med modløshed og hjemve. Det høres. Her den så fine ‘Driver 8’ tilsat grynede skumringsbilleder af endeløse amerikanske tog og rangerterræner; the things that Stipe’s dreams were made of.

David Bowie poserer med sin samme dag udsendte “Heroes” på Hotel de L’Europe, Amsterdam, Holland, 14 oktober 1977.

LS spillede fredag aften ved Konventum i Helsingør. Var tidligt deroppe om eftermiddagen, og lånte på stedet en cykel, langs den solskinsbelagte kystvej ind til byen, at bruge lidt tid i en nyåbnet second hand-pladebutik. Fandt blandt andre ting der en af de allerbedste 3-4 singler med The Rolling Stones, deres ‘Get Off Of My Cloud’ i det specielle danske cover, en sort/hvid gengivelse af albumcoverportrættet fra Out of Our Heads (1965). Det er slet ikke en sjælden single, dog standen af den er som oftest tvivlsom og meget slidt. Men dette helt anderledes velholdte vinyleksemplar af sangen, der blev indspillet i Hollywood i september 1965 som opfølger til samme års ‘(I Can’t Get No) Satisfaction’, er øjensynligt aldrig nogensinde før blevet afspillet, og erstatter nu i sin klare vellydende power den så skrattende udgave, jeg havde i forvejen. De små glæder er store.