Stort tillykke med 25 år til Anti i dag! En nem og harmonisk plade at lave i LS, hvor fællesplanen var at vende tilbage til de dyder og kvaliteter der havde skabt GO!, men som var blevet kastet bort på efterfølgende Det Løse Liv.

Der findes iøvrigt nogle ret smadrede late night-demoer fra forprocessen af syv-otte af numrene – inkl ‘Vi Vil Leve Evigt’ og ‘Europas Byer’, der begge aldrig kom med – med distede beatbox-rytmer, svimle narko-keyboards og vaklende cue-sang, som er langt mere attitude-snævre/kulsorte i stemning end den endelige plades musik, nok et fornuftigt valg.

Det var den sidste rigtige R.E.M.-plade der udkom den dag i dag for 30 år siden. Det vidste ingen da, for det lå ikke i nogen kort at Bill Berry snart skulle udtræde af bandet og gennem dets siden da så anderledes besværede musikalske fremfærd vise ved sit fravær, at han havde været så meget mere end trommeslager for dem. New Adventures in Hi-Fi er helt sikkert tre-fire numre for lang – til et punkt så den dengang var svær umiddelbart at overskue eller blive helt klog på – men i sin lydhøre, substansfaste musik en af R.E.M.’s stærkeste plader. Dens spraglede, ofte skabelonagtige numre har som coverets sort/hvide road-snapshot noget hjemløst søgende over sig. Det fornemmes noget er mistet og nok aldrig kan blive fundet igen i de blitzende, fragmenterede sansninger, der står hugget i en kantet nordamerikansk rockmusik. Stipe sang i 1996 uden filter eller hæmmende selvbevidsthed, bandet spillede (mange af numrenes grundbånd er optaget ved soundchecks på Monster-touren året før) frigjort, kradsbørstigt, levende og løst. En drøm af et album, der taler sit eget frie sprog. Vi var heldige at have dem.

Echo and the Bunnymen; så højt at flyve, så dybt at falde. Fra et af verdens allerbedste bands til noget værre rod langt nede i rækkerne, hvor det eneste der sker er middelmådige genopførelser af en storhed, som forlængst har forladt stationen. Og dog, for pludselig i juli kom singlen ‘Brussels Is Haunted’, en forløber for det nye album Apples For Isaac der udsendes 18. september. Umiddelbart var begejstringen ikke stor, men to tvivlsomme singler siden får ved genhør denne til at vokse og fremstå nærmest skarpt profileret. Så hvad har vi her; et godkendt Bunnymen-nummer eller en stiløvelse til dumpekarakter fordi talent forpligter? Ian McCulloch’s levende tekst, der kronologiserer post-punkens Bruxelles, kan ialfald et og andet med sine konkrete nedslag…

…Here comes Plastique and Bert Bertrand
We danced at The Classic all night long
Enchanté Belgique et Le Place Grande
We drank Rum and cassis and beer blonde
Because

Brussels is haunted
Brussels is haunted by Waterloo
Brussels is haunted
Brussels is haunted by World War 2
It’s you, you and me, you and me now…

Musik fra de unge punkbands i 1977 på den amerikanske vestkyst nåede meget sjældent til Europa. Så de er overhovedet ikke blevet en del af den europæiske punkscenes DNA på samme måde som den samtidige New York-scene er det. Her er det The Zeros fra San Diego-forstaden Chula Vista med et brændende track fra dengang. Alle bandets fire medlemmer var af mexicansk baggrund, ikke at det høres på ‘Cosmetic Couple’…