Kategoriarkiv: Blog

Felice Brothers rykket

Attenzione!!! The Felice Brothers, det ukuelige americana royal-band fra Catskill Mountains, New York, ja, dem med de så lysende sangord og sært Dylan-kolliderer-med-The Pogues-råpoetiske sange, var sat til københavnsk show lørdag aften i Lille Vega. Men grundet branden der i sidste uge er koncerten nu istedet mandag i Pumpehuset. Her en sang fra forrige album, optaget på den aktuelle europæiske tour forleden i nordirske Belfast…

Velkommen til New Order

En sortklædt undergrund tror Joy Division er færdige efter Ian Curtis’ død i maj 1980, at der ikke vil komme mere sjælerensende musik fra bandet eller dets resterende medlemmer. Men i starten af 1981 udsender Manchester’s Factory Records så debutsinglen med New Order, de tre overlevendes (+ det nye medlem Gillian Gilbert) videre musikalske fremfærd. B-siden ‘In A Lonely Place’ er et isnende synth-mausoleum, der i stemning og tilbageholdt åndedræt står positivt beslægtet med Closer-støttepiller som ‘The Eternal’ og ‘Decades’. A-siden ‘Ceremony’ åbner derimod døren ud til i morgen med rastløs energi og en guitarist, der med lukkede øjne kan synge så det betyder alverden…

Swastikelica

I den gængse opfattelse af Bobby Gillespie’s Primal Scream topper det så lydhøre band på neo-psykedeliske (!) og tidsdefinerende Screamadelica, udsendt på tidens bølgelængde i 1993, hvor hele England øjensynligt tripper på ecstacy og Madchester-raves. Men her på siden ligger bandets absolutte guld senere i den moderne tidsregning, nemlig på Vanishing Point (1997) og XTRMNTR (2000), hvor Primal Scream i jagten på sjæl og fremtid drager frygtløst ud i rockmusikkens mere ufremkommelige grænseområder, det med stor kreativ succes. Sidstnævnte album så verdens lys for 20 år siden i fredags, og som markering af det runde hjrøne HD-udsendes lige nu nogle af dets oprindelige promoklip. Her den nyrestaurerede video af ‘Swastika Eyes’, som netop er blevet lagt op i dag…

Top of the pops

Hvis Lewis Capaldi’s klichekæntrende tåreperser ‘Before You Go’ havde ligget nummer 1 på den engelske hitliste for 48 år siden, og ‘Telegram Sam’, T. Rex’ forunderligt twistede eventyr af et throwaway-popnummer, havde ligget der i dag, kunne man tale om jordskredsfremskridt for menneskeheden som sådan. Desværre forholder det sig lige omvendt.

Ivan Kral RIP!

Talte om Patti Smith Group’s Ivan Kral her forleden, det var i forbindelse med hans produktion af Iggy Pop’s undervurderede Party (1981). Nu runder vi Kral igen, men denne gang af en langt mere tungsindig årsag; den 71-årige eksil-tjekke døde i går. Han vil blive mindet og husket bredt som musikleverandør til nogle af Patti Smith’s mest elskede sange, nævner i flæng ‘Dancing Barefoot’, ‘Ask The Angels’, ‘Citizen Ship’ og da ikke mindst ‘Pissing In A River’, hvis alvorlige og hymneagtige tone gør den passende til denne sørgelige post.

Art of the cover

7. marts 1980 udsender The Psychedelic Furs sit selvbetitlede debutalbum, hvis cover i England, på nærmest Warholsk vis, kan fåes i tre farvevarianter…

Men ak, pladeselskabsfolkene på CBS i Nordamerika tror ikke på coverets heftige signal, og udgiver istedet i USA/Canada debutalbummet – med en samtidig lidt anderledes tracklist – i denne noget mere diskrete indpakning…

Andy Gill RIP!

Gang Of Four-guitaristen Andy Gill meldes i dag fra England gået bort. Ham der i sit nervesitrende spil mestrede den svære balance mellem kaos og kontrol. Ham der med Gang Of Four gav den engelske postpunk masser af krop med elektrisk udbrudstrang. Ham hvis usminkede spil fik så mange af den tids nye, unge guitarister til at tro på deres instrument som rytmisk malerpensel. Nyd hans ekspressive indsats her på ‘At Home He’s A Tourist’ fra Entertainment (1979), Leeds-bandets debutalbum…

The Psychedelic Furs udsender nyt

Han lignede David Bowie, men så alligevel ikke helt. Og han sang som Bowie, men så alligevel heller ikke helt. Richard Butler’s London-band The Psychedelic Furs blomstrede ud af postpunken, hvorfra det straks stod klart at de var Bowieister. Det til et punkt (ligesom med Bauhaus), hvor kun deres allerstørste tilhængere kunne tage dem helt alvorligt. Af en bevidst grovkornet musik med en letbitter eftersmag, vanedannende i små doser, skabte The Furs sig den karriere, der huskes bredere i dag via filmschlageren ‘Pretty In Pink’. Så dem selv live en enkelt gang, på Metropol i Vestberlin i marts 1987, hvor en halvtom, passiv sal ikke just pegede fremad for bandet. Og pludselig i start-90’erne, uden nogen rigtig lagde mærke til det, var The Psychedelic Furs væk. Derfor så stor en overraskelse med torsdagens comeback-single, der endda er sendt afsted med lovning om spritnyt album – Made of Rain – til maj. Og den nye single? Lyder præcis som den skal, når fra Butler & co; en grovkornet engelsk musik med letbitter eftersmag…