London kalder

Stillede ind på livetransmission fra Fulham’s Craven Cottage søndag sen eftermiddag kl. 17.30 engelsk tid, da 2. halvleg af PL-kampen mod Crystal Palace skulle igang. Se, Fulham går altid på banen efter pausen til lyden af The Clash med deres ‘London Calling’. Og det er blevet en fast tradition, at publikum synger med på “‘Cause London is drowning and I / I live by the river…”, for Fulham’s lille stadion ligger bogstaveligt et halvt stenkast fra den River Thames, Joe Strummer også boede ved siden af – dog i nærliggende Chelsea – da han skrev ordene til The Only Band That Matters‘ ikoniske sang. I går var det præcis 46 år siden den blev udsendt på single og først hørt, så det føltes rigtigt at høre den ‘live’ direkte på TV fra det vestlige London…

Skriv et svar