Hip hurra for Suede’s måske allerbedste album, der fylder år i dag. En longplayer der ligesom The Smiths’ mesterlige Strangeways Here We Come (1987) er lavet på energien indefra af et band i konflikt og kælvende skilsmisse. Før Dog Man Star er færdiggjort har musikalsk mastermind og guitar-es Bernard Butler forladt Suede. Ikke mange tror vel derfor at noget helstøbt godt er kommet på bånd. Men så udsendes albummets første single. En måned efter følger Dog Man Star, nu til helt anderledes forventninger…
En tanke om “The London Suede”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det er et gennemført godt album og selv i dag et lyt værd.