En aften i Admiralspalast

Der er specielle koncerter hvis datoer brænder sig fast og kommer op hvert eneste år, når tid er. En af dem her er det show Nick Cave and the Bad Seeds spillede i Admiralspalast på Friedrichstrasse i Østberlin 13. februar 2013, fem dage før udgivelsen af Push the Sky Away. Koncerten med strygere og et stort børnekor var en af vist kun to lignende europæiske koncerter i London og Paris, Cave gav som præsentation for sin snartkommende nye udgivelse. Albummet er det hidtil sidste fra Cave, der her for alvor har vundet genklang. Han har lavet stærke ting efter, absolut, men dels er før så toneangivende The Bad Seeds blevet kørt ud på et fjernt sidespor, dels har pladerne i sagens tragiske natur nu haft mere karakter af personlig terapi for Cave selv end af noget andet. Under alle omstændigheder var det en overskudsglæde i Berlin at opleve disse nye Push the Sky Away-sange kronologisk fremført så dugfriske og sprøde. Her en radiooptagelse af ‘Waters’ Edge’ fra aftenen…

Skriv et svar