Hvad blev der af Dukla Praha?

For godt to år siden tog Nikolaj Nørlund og jeg til Prag i december for at indspille strygere til Dagene Løber Som Heste. Vi boede på øen Kampa i Mala Strana og fandt derfra byen nærmest som et glansbillede, over Karlsbroen i isnende kulde mod city. I aften er Liverpool FC gæsterne i Prag, når Sparta Praha, en af byens adskillige fodboldklubber, tager imod i første runde af 1/16-finalen i Europa League. Småskadede Gerrard og Agger er blevet hjemme sammen med UEFA cup-spærrede Suarez. Til gengæld er det 16-årige stortalent Raheem Sterling, der mandag aften nettede hele fem gange for U-18 holdet på Anfield, med afsted…

AC Sparta Praha – Liverpool, torsdag, kl. 21.05, TV3puls/downthelocal

8 tanker om “Hvad blev der af Dukla Praha?”

  1. Tak for det link!

    Det var i øvrigt en kold i aften i en tid hvor man stadig mente at man med hunde bedst kunne presse folk – flere end der egentlig var plads til – op på tribunen.

    Men en stor oplevelse var det.

  2. Apropos Prag så jeg i 1991 Sparta mod Marseille – med Waddle, Amoros (Hej Jesper…), Deschamps og Papin – på Stadion Na Letné. Det kostede 30 Kcs (!) og der var politi med hunde på gangene under stadion. Billetten som minder om en HT busbillet fra samme tid har jeg endnu. Resultatet husker jeg ikke, men jeg mener at Sparta endte med at gå videre.

  3. måske kunne Dukla-huen signeres og doneres til Lauritz.com og pengene gå til Afrika 😉

  4. Tak for update. Købte faktisk en Dukla Praha-hue dernede i kulden. Den er meget høstgul og ret vinmørkerød og så specielt grim, den endnu aldrig er blevet brugt. Skulle måske nok være gået efter Slavia, Bohemians eller Sparta i stedet, men Dukla’s mægtige historie og fald afgjorde sagen den dag…

Skriv et svar